RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


EU's nye sundhedsstrategi (2008-2013)

I denne hvidbog defineres en ny EU-strategi for sundhed frem til 2013, som skal takle de stadig mere udtalte problemer for folkesundheden, som f.eks. aldring, grænseoverskridende sundhedstrusler og livsstilssygdomme. Formålet er gennem en fælles strategiramme at styrke EU-samarbejdet på de områder, hvor medlemsstaterne ikke kan handle alene, at skabe en større forståelse for sundhed på europæisk og globalt plan og at skabe øget fokus på sundhedspolitik. I den forbindelse indeholder hvidbogen fire forslag til principper og tre strategiske mål for de kommende år.

DOKUMENT

Kommissionens hvidbog af 23. oktober 2007 "Sammen om sundhed: en strategi for EU 2008-2013" [KOM(2007) 630 endelig – ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Medlemsstaterne har hovedansvaret for sundhedsområdet. EU's rolle er i henhold til traktaterne at iværksætte initiativer, der supplerer medlemsstaternes indsats og samtidig giver en europæisk merværdi, i forbindelse med større trusler mod sundheden eller spørgsmål, som har en grænseoverskridende eller international betydning, eller som vedrører den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer.

Til løsning af disse opgaver kræves der samarbejde på tværs af sektorerne, ligesom det vil være nødvendigt at sikre sundhedsbeskyttelsen i alle EU-politikkerne.

Derfor er den nye strategi, som er defineret i hvidbogen, rettet mod sundhed inden for alle sektorer. Inden for en fælles strategiramme skal den desuden takle de stadig mere udtalte problemer for folkesundheden, som f.eks. ændringer i befolkningens aldersfordeling, pandemier, bioterrorisme og livsstilssygdomme.

I denne hvidbog foreslås fire principper for de kommende år.

Princip 1: En strategi, der bygger på fælles sundhedsværdier

Kommissionen har samarbejdet med medlemsstaterne om at definere en værdibaseret tilgang til sundhedssystemerne.

Rådet vedtog i 2006 en erklæring om disse værdier, hvor de overordnede værdier universalitet, adgang til pleje af god kvalitet, lighed og solidaritet fremhæves.

Den skal danne grundlag for en ny erklæring om fælles værdier for sundhedspolitikken i bredere forstand.

EU's sundhedspolitik skal også omfatte patientrettigheder, som f.eks. medvirken til sundhedsmæssige beslutninger og delagtiggørelse i viden. Derfor vil Kommissionen støtte programmer, som fremmer forskellige aldersgruppers viden om sundhed.

Der findes stadig sundhedsmæssige uligheder mellem og i medlemsstater og regioner såvel som globalt. Der er reel forskel på den forventede levealder ved fødslen i de forskellige EU-lande. Eftersom nedbringelse uligheder har en sundhedsmæssig værdi, vil Kommissionen foreslå foranstaltninger, der bidrager til at mindske sådanne uligheder.

Sundhedspolitikken bør være baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation. Derfor vil Kommissionen indsamle sammenlignelige data fra medlemsstaterne. I den forbindelse vil der blive behov for et system, som omfatter sundhedsindikatorer og fastsætter fælles mekanismer for indsamling af sammenlignelige data på alle niveauer.

Princip 2: Sundhed er den største rigdom

Produktivitet og økonomisk velstand afhænger af befolkningens gode helbred. Faktisk er det forventede antal leveår med godt helbred en vigtig faktor for økonomisk vækst.

Udgifter til sundhedsmæssige problemer udgør en reel byrde for samfundet. Derfor bør der investeres i forebyggelse for at beskytte den generelle folkesundhed.

Betydningen af forbedret sundhed og af de økonomiske faktorer, der er knyttet til sundhed og sygdom er ikke altid let forståelig. Kommissionen og medlemsstaterne bør udarbejde et program, der undersøger og analyserer de økonomiske sammenhænge mellem sundhedstilstand, sundhedsinvesteringer og økonomisk vækst.

Princip 3: Sundhedsaspektet i alle politikker

Sundhedspolitikken er ikke den eneste politik, som har betydning for sundheden. Også andre områder som f.eks. miljø, forskning, regionalpolitik, lægemiddel‑ og fødevarelovgivning, koordinering af socialsikringsordninger samt tobaksbeskatning har væsentlig betydning. Derfor er det vigtigt at udnytte synergieffekten mellem alle de sektorer, som har betydning for sundheden.

Gennem en integration af sundhedsaspektet i alle politikker kan EU-indsatsen gøres mere effektiv.

I lyset af globaliseringen skal denne tilgang også anvendes i forbindelse med EU's eksterne politik, herunder udviklingshjælp og handel.

Kommissionen og medlemsstaterne skal derfor i højere grad integrere sundhedsaspektet i EU's, medlemsstaternes og regionernes politikker.

Princip 4: EU skal have større medindflydelse på den globale sundhedspolitik

EU bør skærpe sin indsats for at forbedre beskyttelsen af borgernes sundhed i EU og i tredjelande. EU's indsats bør hænge sammen med den globale politik.

Derfor vil det være nødvendigt at forbedre EU's position i de internationale organisationer og styrke samarbejdet med partnerne.

Endelig bør sundhedsaspektet integreres tilstrækkeligt i EU's mekanismer for ekstern bistand, og de internationale aftaler om sundhed bør anvendes, herunder navnlig det internationale sundhedsregulativ.

Foruden disse principper defineres EU's indsats på sundhedsområdet i de kommende år af tre strategiske målsætninger.

Målsætning 1: Sundhedsfremme i et aldrende Europa

I Europa er fødselstallet lavt, og borgerne lever længere og længere. I de kommende år vil befolkningens aldring helt sikkert medføre en øget efterspørgsel efter sundhedsydelser.

Som følge heraf kan sundhedsudgifterne forventes at stige. En sådan stigning i sundhedsudgifterne kan imidlertid reduceres med 50 %, hvis befolkningen stadig er ved godt helbred i alderdommen.

Derfor bør Kommissionen støtte hensigtsmæssige foranstaltninger, der forbedrer sundheden blandt ældre, erhvervsaktive og børn for at hjælpe befolkningen til at blive mere produktiv og bevare et godt helbred i alderdommen.

Der bør også indføres andre foranstaltninger, navnlig vedrørende tobak, ernæring, alkohol og mental sundhed, og der vil blive udarbejdet en vejledning om screening for kræft.

Målsætning 2: Beskyttelse af borgerne mod sundhedstrusler

I EU er sundhedsbeskyttelsen en forpligtelse. På EU-plan omfatter denne beskyttelse hovedsageligt videnskabelige risikovurderinger, beredskab og indsats over for epidemier og bioterrorisme, forbedring af arbejdstageres sikkerhed og en forebyggende indsats mod ulykker.

Alligevel bør der iværksættes et samarbejde og en koordination af medlemsstaternes og de internationale aktørers indsats for bekæmpelse af pandemier, biologiske ulykker og bioterrorisme.

Det er også nødvendigt at evaluere, hvilken betydning nye trusler som f.eks. klimaændringer har for folkesundheden og styrke mekanismerne for overvågning af og indsatsen mod sundhedstrusler.

Målsætning 3: Støtte til dynamiske sundhedssystemer og nye teknologier

De nye teknologier kan forbedre forebyggelsen af sygdomme og øge patientsikkerheden.

Derfor er det nødvendigt at indføre en EU-ramme for sikre sundhedsydelser af høj kvalitet og at udarbejde initiativer, som støtter medlemsstaternes og regionernes innovationsindsats inden for sundhedssystemerne.

Gennemførelsesmekanismer og finansiering

Et tæt samarbejde om strategien mellem medlemsstaterne er en nødvendighed. Derfor vil Kommissionen foreslå en struktureret samarbejdsmekanisme for gennemførelse af strategien for at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne.

Denne strategi vil blive finansieret af instrumenter i den nuværende finansielle ramme, som udløber i 2013.

Seneste ajourføring: 17.05.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top