RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fødevaresikkerhed: Fødevarehjælpspolitik og forvaltning

Arkiv

Denne forordning fastlægger rammerne for Den Europæiske Unions fødevarehjælpspolitik og fødevarehjælpsforvaltning og for særlige aktioner til støtte for fødevaresikkerheden. Denne lovgivning erstattedes fra 1. januar 2007 af forordningen om et finansieringsinstrument til udviklingssamarbejdet.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1292/96 af 27. juni 1996 om fødevarehjælpspolitik og fødevarehjælpsforvaltning og om særlige aktioner til støtte for fødevaresikkerheden [Se Ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Baggrund
Fødevarehjælpen og aktionerne til støtte for fødevaresikkerheden er et vigtigt instrument i EU's politik for udviklingsbistand. Forordningen danner de generelle rammer for EU's politik. Med dens udstedelse blev forordning (EØF) nr. 3972/86, (EØF) nr. 1755/84, (EØF) nr. 2507/88, (EØF) nr. 2508/88 og (EØF) nr. 1420/87, der dannede grundlaget for den tidligere ordning, ophævet. Fødevarehjælpsforanstaltninger af humanitær art er dog ikke omfattet af forordningen.

Generelle målsætninger og retningslinjer
Den politik, der udstikkes med denne forordning, er på linje med målene og de bredere retningslinjer for Fællesskabets udviklingspolitik. Den skal som helhed integreres i alle aspekter af denne politik, navnlig ved en tværsektoral tilgang. Den sigter i denne forbindelse mod at bekæmpe fattigdom og sikre en nær koordination mellem medlemsstaterne og EU og med andre internationale organisationer, f.eks. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og med civilsamfundet, f.eks. ikke-statslige organisationer, ngo'er osv.

Det er også af stor betydning, at fødevarehjælpen underbygger partnerskabet med modtagerlandene og dermed indgår i selve udviklingslandets politik, idet der tages hensyn til landets særlige situation og politik.

Blandt de mere specifikke mål kan nævnes aktioner til bl.a. at øge fødevaresikkerheden, at højne modtagerbefolkningernes ernæringsniveau og at bidrage til en afbalanceret økonomisk og social udvikling.

Forordningen har såvel et kort som et langt sigte, idet det endelige mål er at overflødiggøre fødevarehjælp. De strategiske retningslinjer sigter på denne måde på at iværksætte langsigtede projekter.

Indsatsområder
Forordningen omhandler tre typer bistand: for det første fødevarehjælp, hvor indsatsen snarere er at kort varighed, for det andet aktioner til støtte for fødevaresikkerheden, som omfatter aktioner af længere varighed til at skabe en varig fødevaresikkerhed, og for det tredje aktioner til at styrke systemerne for hurtig varsling og oplagringsprogrammer.

Fødevarehjælp
Tildelingen af bistanden baseres på en vurdering af landets behov og landets og samfundets kendetegn. Blandt kriterierne for bistanden kan nævnes:

  • et fødevareunderskud
  • indkomsten pr. indbygger og befolkningsgrupper, der befinder sig i en særlig nødsituation
  • en langsigtet politik for fødevaresikkerhed i modtagerlandet.

Om nødvendigt kan fødevarehjælpen indordnes under kortere eller længere programmer for forbedring af fødevaresikkerheden.

Aktioner til støtte for fødevaresikkerheden
Fødevarehjælpen tager efterhånden mange former. Denne diversificering ses specielt i aktionerne til støtte for fødevaresikkerheden. Da målsætningerne for disse aktioner er langsigtede, ydes der finansiel eller faglig bistand, og aktionerne skal indarbejdes i et flerårigt program. Denne bistandskategori udgør i finansiel henseende langt den største.

De vigtigste aktioner, der finansieres, er af teknisk art og sigter på at forbedre modtagerlandenes kapacitet; de retter sig mod:

  • levering af frø, redskaber og andre fornødenheder til levnedsmiddelproduktion
  • drikkevandsforsyning til befolkningen
  • oplagring på et passende niveau
  • støtte af den private sektor til udvikling af handelen på nationalt, regionalt og internationalt plan
  • støtte af lokale fødevarehjælpsstrukturer, uddannelse osv.

Systemer for hurtig varsling og oplagringsprogrammer
Det handler om at forbedre fødevaresikkerheden i modtagerlandene ved at styrke eller i ekstraordinære tilfælde at oprette nationale og internationale systemer for hurtig varsling og styrke oplagringsordningene. Bistanden bevilges kun til lande, der modtager fødevarehjælp fra Den Europæiske Union og dets medlemsstater eller andre internationale eller regionale organisationer, herunder ngo'er. De finansierede foranstaltninger kan være undersøgelser, bygning af infrastruktur osv. Denne type bistand tegner sig for en minimal del af budgettet (under 5%).

Retningslinjer vedrørende den finansielle bistand
EU-bistanden er gavebistand. I praksis bevilges bistanden under to former for finansiel bistand:

  • direkte bistand integreres i modtagerlandets største budget. Den forvaltes af landets regering på basis af en på forhånd fastlagt national støttestrategi . Regeringen kan indgå partnerskabsaftaler med andre lokale instanser (f.eks. ngo'er). Finansiering ved hjælp af direkte bistand er blevet det hyppigst benyttede middel i de senere år
  • indirekte bistand bevilges på basis af en kontrakt mellem EU og de organisationer, der står for gennemførelsen, f.eks. FN-organer og ngo'er.

Gennemførelsen af bistanden sker i praksis på grundlag af:

  • programbistanden omhandler den finansielle støtte via regeringens budget
  • bistandsprojektet omhandler primært den indirekte bistand
  • fødevarehjælpen i naturalier, det vil sige en kortfristet hjælp i overgangsperioden mellem nødsituation, gentilpasning og udvikling på lang sigt.

Projekterne skal gennemføres under respekt for modtagerlandets økonomiske og sociale vilkår. Dette er meget vigtigt, når det drejer sig om at indkøbe de nødvendige materialer i landet.

Gennemførelsestiltag i EU
Kommissionen bistås af et udvalg for fødevaresikkerhed, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har en repræsentant for Kommissionen som formand; udvalget varetager den daglige administration af forordningen. Hvad specielt angår fødevarehjælp, fastsætter Rådet det samlede beløb for hjælpen med korn som omhandlet i konventionen om fødevarehjælp. Konventionen indgår i en international aftale, som EU er part i, og som bidrager til fødevaresikkerheden og forbedring af verdenssamfundets kapacitet med hensyn til fødevarehjælp.

EU's gennemførelsestiltag i tredjelande
De tekniske bistandsmedarbejdere, som beskæftiger sig med udarbejdelsen af programmer, overvågning af gennemførelsen og evaluering, befinder sig i modtagerlandene. Kommissionen har delegationer i mange af de berørte lande til dette formål.

Indtil 2000 baserede gennemførelsen sig også på RESAL-programmet (europæisk net for fødevarehjælp), som støttedes af Kommissionen. Efter evalueringsrapporten for 2000 er dette imidlertid blevet afløst af en mere decentraliseret gennemførelsesstruktur i modtagerlandene.

Støtteberettigede lande
Til forordningen er der knyttet et bilag med en liste over støtteberettigede lande, som ajourføres med regelmæssige mellemrum. I overensstemmelse med målet om bekæmpelse af fattigdom prioriteres de fattigste befolkningsgrupper og lavindkomstlande og lande med et alvorligt fødevareunderskud.

Man er desuden yderst opmærksom på lande, der har overstået en krise, men hvor situationen gør det umuligt at opstille en strategi for fødevaresikkerhed.

Andre aktører ud over EU og modtagerlandene
Gennemførelsen af EU-bistanden på dette område sker gennem en lang række aktører ud over EU og modtagerlandene. De vigtigste i denne henseende er:

  • almennyttige ikke-statslige organisationer (ngo'er)
    Ngo'erne yder et væsentligt bidrag til gennemførelsen af udviklingsbistanden. Disse organisationer skal opfylde en række kriterier, hvad angår deres kapacitet og erfaringer på området. De skal desuden i almindelighed være europæiske. Kriterierne er de samme som dem, der er nedfældet i forordning (EF) nr. 1658/98 om finansiering af ngo'er.
  • internationale, regionale og lokale organisationer
    EU kan samfinansiere initiativer, som andre aktører iværksætter med samme formål. Det er nødvendigt at sikre en nær koordination mellem alle aktører. Blandt de internationale aktører kan nævnes WHO og FN, som EU har en nær kontakt med.

Evaluering
Kommissionen skal fra tid til anden foretage evalueringer af fødevarehjælpsaktionerne og forelægge dem for udvalget. Den skal desuden forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om forordningens gennemførelse. Rapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om projekterne og deres finansiering og vigtige statistikker om de berørte lande.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdato - UdløbsdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1292/968.7.1996-31.12.2006-EFT L 166 af 5.7.1996

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i
medlemsstaterne
Den Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1726/20012.9.2001-EUT L 234 1.9.2001

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1905/2006af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde [Den Europæiske Unions Tidende L 378 af 27.12.2006]
Denne forordning ophæver forordning (EF) nr. 1292/96.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 5. september 2001- Evaluering af og fremtidige retningslinjer for Rådets forordning (EF) nr. 1292/96 om fødevarehjælpspolitik og fødevarehjælpsforvaltning og om særlige aktioner til støtte for fødevaresikkerheden" [KOM(2001) 473 endelig. Endnu ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].
Kommissionen har konkluderet, at der ikke er behov for at ændre forordningen. Dog er det nødvendigt at præcisere, hvilken rolle forordningen spiller blandt EU's prioriteter for udviklingspolitikken, og hvilke fremskridt der er gjort. Det er specielt vigtigt, fordi EU i 1998 foretog en indgående revision af sin udviklingspolitik, hvorefter fødevarehjælp er blevet en af EU's seks prioriteter på området. Politikken for fødevarehjælp og fødevaresikkerhed skal derfor indarbejdes yderligere i den generelle udviklingspolitik. Det skal bemærkes, at Kommissionen mener, at det er for tidligt at foretage en virkeligt udtømmende evaluering af forordningens anvendelse, fordi mange af de aktioner, der er iværksat i henhold til forordningen, har et mellemsigtet til langsigtet perspektiv.

Forordningens rolle
Fødevaresikkerhed indgår blandt EU's bredere mål for udviklingspolitikken, dvs. at anspore til en bæredygtig udvikling, som kan føre til udryddelse af fattigdom. Kommissionen skal derfor indarbejde strategierne og målene for fødevaresikkerhed i de nationale udviklingsstrategier for at sikre den størst mulige sammenhæng og gennemslagskraft. Det er også nødvendigt at fastholde fødevaresikkerhed som et prioriteret element i forordningen. Dette er et vigtigt udviklingsredskab, som sætter EU i stand til at angribe problemer som strukturelt betinget fødevareusikkerhed som et første skridt mod en mindskelse af fattigdommen på lang sigt, utilstrækkelige fødevareforsyninger på nationalt og regionalt plan og specifikke ernæringsproblemer. Det kan også i høj grad hjælpe til at bygge bro mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling. Det er nødvendigt at klarlægge fordelingen af ansvaret på de forskellige udviklingsinstrumenter. Interventionerne i forbindelse med fødevaresikkerhed spiller en anden rolle end de andre interventioner. Fødevaresikkerhedsinterventionerne tager sigte på at gøre noget ved de bagved liggende strukturbetingede årsager til fødevareusikkerhed på nationalt plan (manglende forsyning), på husstandsplan (manglende adgang til fødevarer) og på individuelt plan (uhensigtsmæssig anvendelse af fødevarer og uhensigtsmæssig ernæring).

Ledende principper
I rapporten præsenteres der nye ledende principper for forordningens anvendelse. Foruden fuldstændig integration af interventionerne i de nationale og regionale strategier gælder følgende andre ledende principper:

  • Fødevaresikkerhedsprogrammerne skal understøtte de ændringer af det bredere politiske og institutionelle miljø, der måtte være nødvendige for at opnå vedvarende økonomisk vækst og fattigdomslempelse
  • I forbindelse med postkrise-situationer vil støtten til fødevaresikkerhed blive målrettet anvendt til en sammenkædning af humanitær bistand og nødhjælp og den mere langsigtede udvikling
  • Alle aktioner vil blive vurderet med hensyn til deres direkte og indirekte indflydelse på de fattiges indkomster
  • Aktionerne skal være i overensstemmelse med den adfærdskodeks for fødevarehjælp, der er indgået aftale om mellem EU og medlemsstaterne. Det betyder bl.a., at der vil blive lagt særlig vægt på lokale og regionale indkøb med henblik på at opfylde behovene for fødevarehjælp, og at fødevarehjælpen vil blive ydet på basis af kriteriet om hjælpens effektivitet som middel til at løse ernæringsmæssige problemer og øge adgangen til fødevarer.

Gennemførelsesbestemmelser vedrørende den finansielle bistand
Kommissionen vil bevare de indirekte og direkte instrumenter og i almindelighed opretholde tendensen til direkte hjælp og strukturbetinget hjælp. Det vil betyde, at partnerlandene lettere kan håndtere den, at den multilaterale handel med levnedsmidler stimuleres, og at de lokale fødevaremarkeder påvirkes i positiv retning. Den direkte hjælp spiller ganske vist en vigtig rolle, men den erstatter ikke fuldstændigt programbistanden og fødevarehjælpen i naturalier. Denne form for bistand er nødvendig under visse omstændigheder (f.eks. når der ikke findes nogen effektiv regering).

En af de væsentligste hindringer for udformningen og gennemførelsen af nationale strategier og programmer er den svage lokale administration og tekniske kapacitet. Som følge heraf lægger Kommissionen stor vægt på kapacitetsopbygning gennem ydelse af faglig bistand og uddannelsesprogrammer og administrative reformprogrammer.

Ikke-statslige aktører
Kommissionen mener, at det er nødvendigt med en større fleksibilitet, hvad angår ngo'erne rolle. Kommissionen agter at gøre hjælpen i naturalier mere effektiv ved at give ngo'erne større handlingsfrihed i forbindelse med gennemførelsen og forlænge projekterne maksimale varighed ud over den nuværende frist på tre år.

Programmering og forvaltning af ressourcerne
Det drejer sig bl.a. om at ajourføre listerne over støtteberettigede lande, at indkredse prioriterede lande efter kriterier som f.eks. lande med stor fattigdomsudbredelse og med et fødevaresikkerhedsbehov, lande, som har en langsigtet fødevaresikkerhedspolitik, samt vilkårene for effektiv udnyttelse.
Interventionerne skal indgå i de nationale rammeprogrammer og administreres efter projektcyklusforvaltningsprincipperne, som gælder for alle EU-programmer.

Det europæiske net for fødevaresikkerhed (RESAL) var et vigtigt redskab i forordningens anvendelse, som bidrog til at styrke evnen til at dialogere og stille forslag vedrørende fødevaresikkerhed og til udformningen af en langsigtet, levedygtig og effektiv fødevaresikkerhedspolitik. Efter kontrakternes udløb er Kommissionen i færd med at undersøge mulighederne for fremtiden. Der vil blive etableret et decentralt samarbejde, som bl.a. går ud på, at RESAL-nøglepersonalet overgår til Kommissionens tjeneste EuropeAid (der står for den praktiske gennemførelse af politikken på EU-plan), at stille eksperter på højt niveau til rådighed i regionale kontorer og at overføre og integrere de lokale grupper for fødevaresikkerhed i de nationale institutioner. Programgodkendelsesprocessen skal også gøres hurtigere, og der skal indføres en systematisk kontrol med programmerne.

Der blev i 2003-2004 foretaget en anden evaluering af forordningens anvendelse.

Meddelelse fra Kommissionen om egenskaberne ved de produkter, der skal leveres som fødevarehjælp fra Fællesskabet [De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. C 312 af 31.10.2000].
Heri findes bestemmelserne om, hvilke produkter der kan leveres som fødevarehjælp.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2519/97 af 16. december 1997 om almindelige bestemmelser for tilvejebringelse af produkter, der i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1292/96 skal leveres som led i Fællesskabets fødevarehjælp [De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 346 af 17.12.1997].
Denne forordning indeholder bestemmelser om forordningens anvendelse, f.eks. vedrørende udbudsbetingelser i forbindelse med levering af hjælpen.

Seneste ajourføring: 27.09.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top