RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Forretningsorden for Rådet for Den Europæiske Union

Arkiv

Rådet for Den Europæiske Union (EU), der i daglig tale hedder Rådet, er én af Fællesskabets institutioner. Sammen med Europa-Parlamentet er det Den Europæiske Unions lovgivende organ, og udførelsen af beslutningerne er uddelegeret til Kommissionen. Rådet varetager desuden koordineringen af medlemsstaternes overordnede økonomiske politikker. Som hovedregel vedtager det sine beslutninger ved flertalsafgørelser. Rådet består i sine forskellige sammensætninger af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerplan. Det ledes af én af medlemsstaterne på skift for en periode på seks måneder. Rådets forretningsorden indeholder bestemmelser om dets struktur og virksomhed.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2004/338/EF, Euratom, af 22. marts 2004 om vedtagelse af Rådets forretningsorden. Rådets forretningsorden [Se ændringsretsakt(er)]

RESUMÉ

Forretningsordenen fastlægger, hvordan Rådet for Den Europæiske Union fungerer, og hvordan det er organiseret. Beføjelsen til selv at fastsætte sin forretningsorden er givet i EF-traktatens artikel 207, stk. 3. Den her omhandlede seneste udgave af forretningsordenen trådte i kraft den 23. marts 2004 og består af 28 artikler samt fem bilag.

RÅDETS STRUKTUR

Hvad angår Rådets struktur, findes der fire centrale elementer: Rådets i dets forskellige sammensætninger, formandskabet, Coreper (De Faste Repræsentanters Komité) samt generalsekretæren og generalsekretariatet.

Det Europæiske Råd er retlig set også en rådssammensætning. Det har ikke nogen forretningsorden, da det ikke er en fællesskabsinstitution. I Den Europæiske Forfatning, der er ved at blive ratificeret, foreslås det at give det en sådan status.

Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råd er et møde mellem EU's stats- og regeringschefer. Det har til formål at give EU de impulser, der er nødvendige for EU's udvikling, og at fastlægge de overordnede politiske retningslinjer. Det mødes mindst to gange om året under samme formandskab som Rådet for Den Europæiske Union. Formanden for Europa-kommissionen er automatisk medlem af Det Europæiske Råd.

Rådssammensætninger

Rådet kan træde sammen i forskellige sammensætninger alt efter område. Det består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerplan, som skal være beføjet til at forpligte denne medlemsstats regering. Listen over sammensætninger fastlægges af følgende rådssammensætning: "Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)", som er den eneste, der er oprettet ved forretningsordenen. I øjeblikket findes der ni sammensætninger, som er nævnt i bilag I til forretningsordenen:

  • Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), herunder europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik og udviklingssamarbejde.
  • Rådet (økonomi og finans), herunder budgettet
  • Rådet (retlige og indre anliggender), herunder civilbeskyttelse
  • Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)
  • Rådet (konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning)), herunder turisme
  • Rådet (transport, telekommunikation og energi)
  • Rådet (landbrug og fiskeri)
  • Rådet (miljø)
  • Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) herunder audiovisuelle spørgsmål.

Det er op til hver enkelt medlemsstat at bestemme, hvordan den repræsenteres i Rådet. Forskellige ministre kan deltage som repræsentanter i den samme rådssammensætning. Hvad angår Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), kan de enkelte regeringer lade sig repræsentere af den minister eller statssekretær, de måtte ønske.

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) har følgende to centrale aktivitetsområder, for hvilke det holder adskilte samlinger med særskilte dagsordener eventuelt på forskellige datoer:

  • området "almindelige anliggender" omfatter forberedelse og opfølgning af møderne i Det Europæiske Råd, herunder den nødvendige koordination af alt forberedende arbejde, samt den overordnede samordning af politikkerne, institutionelle og administrative spørgsmål, horisontale sager og ethvert spørgsmål, som er fremsendt af Det Europæiske Råd. I forbindelse med dette område forelægger Rådet (almindelige anliggender) et flerårligt strategisk program for Det Europæiske Råd. Programmet, der er udarbejdet for tre år, bygger på et fælles forslag fra de pågældende formandskaber, som er udarbejdet i samråd med Kommissionen. Endvidere udarbejdes der i denne samling et forslag til dagsorden for Det Europæiske Råd.
  • samlingen "eksterne forbindelser" dækker følgende områder: den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), udenrigshandel, udviklingssamarbejde og humanitær bistand. Som hovedregel kan Rådet i anden sammensætning eller et af de organer, der forbereder en samling i Rådet, ikke træde sammen mellem denne samling og Det Europæiske Råds møde.

De øvrige rådssammensætninger skal senest to uger før Det Europæiske Råds møde fremsende deres bidrag til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser).

Rådets formandskab

Rådets formandskab ledes på skift af én af Den Europæiske Unions medlemsstater i en periode på seks måneder. Formandskabet sørger for, at Det Europæiske Råds arbejde afvikles i god ro og orden. Hvert år i december forelægger de to lande, der i det kommende år har formandskabet, i fællesskab et udkast til et årligt program. Det kommende formandskab skal også udarbejde den foreløbige dagsorden for de møder, der skal afholdes under dets mandat.

Formandskabet sørger endvidere for, at forretningsordenen anvendes og drager omsorg for, at debatterne afvikles i god ro og orden. Det kan om nødvendigt begrænse antallet af tilstedeværende personer, fastlægge hvor lang tid, der skal afsættes til drøftelse, anmode om fælles holdninger og skriftlige bidrag.

Formandskabet kan også repræsentere Rådet over for Europa-Parlamentet. Efter aftale med formandskabet kan denne repræsentation også varetages af generalsekretæren.

Coreper, komitéer, udvalg og arbejdsgrupper

Coreper består af faste repræsentanter for den enkelte medlemsstat eller deres stedfortræder. Coreper forbereder Rådets arbejde og udfører dets opgaver. Det ledes af repræsentanten for det land, der har Rådets formandskab. Repræsentanten drager omsorg for sammenhængen i EU's politikker og aktiviteter samt for overholdelse af:

  • principperne om legalitet, subsidiaritet, proportionalitet og begrundelse af retsakterne
  • reglerne om EU-institutionernes og -organernes beføjelser
  • budgetbestemmelserne
  • reglerne om procedure, åbenhed og kvalitet af retsakternes affattelse. Med hensyn til sidstnævnte skal den juridiske tjeneste kontrollere kvaliteten af affattelsen af retsakter.

Samtlige punkter på dagsordenen for en samling i Rådet behandles først af Coreper. Coreper søger på sit eget niveau at tilvejebringe en løsning, som derefter forelægges Rådet til vedtagelse. Hvis der opnås enighed, optages punktet i del A på dagsordenen og kan vedtages uden debat i Rådet (jf. punktet "dagsorden"). Coreper kan nedsætte udvalg eller arbejdsgrupper med henblik på at udføre forberedende opgaver eller undersøgelser.

Derudover kan det træffe procedureafgørelser, hvis spørgsmålene er optaget på dagsordenen, bl.a. om f.eks. mødested, afholdelse af offentlig debat, offentliggørelse af afstemningsresultaterne, anvendelse af en skriftlig procedure, offentliggørelse af en tekst i EUT eller høring af en institution eller et organ.

Generalsekretæren og generalsekretariatet

Generalsekretariatet inddrages i planlægningen, samordningen og sikringen af sammenhængen i Rådets arbejde og gennemførelsen af dets årlige program. Det ledes af en generalsekretær, der samtidig varetager opgaven som den høje repræsentant for FUSP , og af en vicegeneralsekretær. De to udnævnes af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Endvidere udarbejder de overslaget over Rådets udgifter og forvalter de bevillinger, der vedrører Rådet.

RÅDETS VIRKSOMHED

En del af Rådets forretningsorden handler om den interne virksomhed dvs. indkaldelse og hjemsted, dagsorden, samlinger, quorum og afstemning. Deri nævnes også muligheden for at anvende skriftlige procedurer, hvis det haster, og meddelelser af retsakter.

Indkaldelse og hjemsted

Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden. Formandskabet giver syv måneder inden dets formandskabsperiodes begyndelse meddelelse om de påtænkte datoer for samlingerne. Rådet har hjemsted i Bruxelles, men holder i april, juni og oktober sine samlinger i Luxembourg. Rådet eller Coreper kan med enstemmighed beslutte, at en samling i Rådet skal holdes et andet sted.

Samlinger

Rådets samlinger er ikke offentlige; når bortses fra de tilfælde, der er nævnt i forretningsordenen (jf. "offentliggørelse af drøftelser"). Kommissionen og Den Europæiske Centralbank indbydes til at deltage i de tilfælde, hvor sidstnævnte udøver sin initiativret. Rådet kan dog beslutte at forhandle, uden at Den Europæiske Centralbank er til stede.

Dagsorden

Den foreløbige dagsorden for hver samling udarbejdes af formanden. Den sendes til medlemmerne senest 14 dage før samlingens begyndelse. Det enkelte punkt skal være ledsaget af den nødvendige dokumentation. Hvis dokumentationen ikke er klar, tages punktet ikke med på den foreløbige dagsorden. Dagsordenen vedtages af Rådet ved begyndelsen af hver samling. Der kan stemmes om punkter med en asterisk.

Dagsordenen er inddelt i del A og del B. Del A omfatter de punkter, som Rådet kan vedtage uden debat. Det er dog muligt at afgive erklæringer for at få disse optaget i protokollen. Hvis stillingtagen til et punkt på listen over A-punkter kan påregnes at medføre fornyet debat, eller hvis et af Rådets medlemmer eller Kommissionen anmoder herom, udgår det pågældende A-punkt af dagsordenen.

Punkter, der vedrører det retlige og politimæssige samarbejde inden for kriminalsager, kan først optages på dagsordenen seks uger efter fremsendelsen til de nationale parlamenter.

Quorum og afstemning

Man skal inden afstemningen sikre sig, at der er et beslutningsdygtigt flertal. Det opnås, hvis flertallet af medlemmerne er til stede. I afgørelse 2004/701/EF tilføjes der, at når det kræves, at der træffes afgørelse med kvalificeret flertal, kan et medlem af Rådet anmode om, at det kontrolleres, at det kvalificerede flertal repræsenterer mindst 62 % af Unionens samlede befolkning.

Rådet foretager afstemning på initiativ af sin formand. Formanden skal endvidere indlede en afstemningsprocedure, hvis et medlem af Rådet eller af Kommissionen foreslår det, og såfremt et flertal af Rådets medlemmer udtaler sig herfor. Der stemmes i den rækkefølge, der enstemmigt er fastsat af Rådet, idet der begyndes med det medlem, som ifølge denne rækkefølge følger efter det medlem, som varetager formandskabet.

Skriftlig procedure

Såfremt det haster, kan Rådets retsakter vedtages ved skriftlig procedure. Det er op til Coreper ved enstemmighed at beslutte, hvorvidt denne procedure skal anvendes. Formanden kan ligeledes foreslå det, og alle medlemmer af Rådet giver deres tilslutning hertil. Rådet kan på initiativ af formandskabet ligeledes træffe afgørelse ved forenklet skriftlig procedure (Coreu) inden for de områder, der hører ind under FUSP. I så fald anses forslaget for vedtaget efter udløbet af en vis frist, medmindre et medlem fremsætter indvendinger.

Meddelelse af retsakter

De direktiver og beslutninger, der ikke offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (EUT), meddeles af generalsekretæren og vicegeneralsekretæren dem, som de er rettet til. Det handler om:

  • henstillinger
  • de fælles strategier, fælles aktioner og fælles holdninger inden for FUSP
  • de fælles holdninger inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager
  • gennemførelsesforanstaltninger til retsakter inden for (FUSP) og politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

OFFENTLIGGØRELSE AF RÅDETS ARBEJDE

Offentliggørelse af drøftelser

I princippet er Rådets drøftelser omfattet af tavshedspligt og er ikke offentlige. I tilfælde af retsakter, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure er debatten dog tilgængelig for offentligheden på følgende vilkår:

  • når Kommissionen fremlægger sine vigtigste lovgivningsforslag, som derefter debatteres i Rådet
  • ved Rådets afsluttende forhandlinger forud for afstemningen, selve afstemningen og de dertil hørende stemmeforklaringer.

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) holder hvert år en offentlig debat om Rådets arbejdsprogram og eventuelt også om Kommissionens arbejdsprogram. Disse offentlige samlinger transmitteres også audiovisuelt til offentligheden. Rådet holder mindst én offentlig debat om året om væsentlige nye lovgivningsforslag.

Afstemningsresultater, stemmeforklaringer og erklæringer

Afstemningsresultater, stemmeforklaringer og erklæringer offentliggøres i forbindelse med:

  • Rådets lovgivningsmæssige aktivitet
  • vedtagelsen af fælles holdninger
  • mødet i et forligsudvalg
  • udarbejdelsen af en konvention inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Afstemningsresultaterne offentliggøres herudover kun:

  • når Rådet optræder inden for FUSP, og Rådet eller Coreper enstemmigt træffer beslutning om offentliggørelse
  • når Rådet vedtager en fælles holdning inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, og Rådet eller Coreper enstemmigt træffer beslutning herom
  • hvis Rådet eller Coreper i andre tilfælde træffer beslutning herom.

Offentliggørelse af retsakter i Den Europæiske Unions Tidende

Ikke alle Rådets retsakter offentliggøres. Følgende offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende:

  • forordninger, direktiver og beslutninger
  • Rådets fælles holdninger og deres begrundelser
  • de rammeafgørelse og afgørelser, der enstemmigt er vedtaget inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager
  • de konventioner, som Rådet anbefaler, at medlemsstaterne vedtager i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Deres ikrafttræden er også omtalt i EUT.
  • de konventioner, der er undertegnet mellem medlemsstater
  • de internationale aftaler, som Fællesskabet har indgået. Deres ikrafttræden skal også være nævnt i EUT.
  • de internationale aftaler, som er indgået i forbindelse med FUSP, og datoen for ikrafttrædelse skal anføres.

Medmindre Rådet eller Coreper træffer anden afgørelse, offentliggøres følgende i EUT:

  • de initiativer, som en medlemsstat forelægger Rådet inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager
  • de fælles holdninger, der vedrører politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager
  • de direktiver og beslutninger, som ikke er blevet vedtaget ved proceduren med fælles beslutningstagning, henstillinger og udtalelser.

Rådet eller Coreper beslutter i hvert enkelt tilfælde med enstemmighed, om fælles strategier, fælles aktioner og fælles holdninger inden for FUSP skal offentliggøres i EUT. Det besluttes også i hvert enkelt tilfælde, om følgende skal offentliggøres:

  • gennemførelsesbestemmelserne til de fælles aktioner inden for FUSP
  • de fælles aktioner, fælles holdninger eller enhver anden afgørelse, der træffes på grundlag af en fælles strategi (FUSP)
  • de eventuelle gennemførelsesforanstaltninger til afgørelser samt eventuelle gennemførelsesforanstaltninger til konventioner inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager
  • andre rådsakter som f.eks. afgørelser eller resolutioner.

Aktindsigt i Rådets dokumenter

De specifikke bestemmelser om offentlighedens adgang til rådsdokumenter findes i bilag II til den interne forretningsorden.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelse

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Rådets afgørelse 2004/338/EF og forretningsordenen

23.3.2004

-

EUT L 106 af 15.4.2004

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelse

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Rådets afgørelse 2004/701/EF

1.11.2004

-

EUT L 319 af 20.10.2004

Oversigten forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, foregiver ikke at være udtømmende og indeholder ikke nogen fortolkning af traktatens tekst.

Seneste ajourføring: 27.04.2005
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top