RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Vin

Arkiv

Den fælles markedsordning for vin sigter på at opnå en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på EF-markedet og på lang sigt forbedre sektorens konkurrenceevne. Markedsordningen har gjort det muligt at finansiere omstruktureringen af en betydelig del af vindyrkningsarealerne for at tilpasse udbuddet til efterspørgslen

DOKUMENT

Forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Den fælles markedsordning for vin, som indføres med denne forordning, har til formål at opretholde en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på EF-markedet, idet producenterne får mulighed for at udnytte de ekspanderende markeder samt at sikre, at sektoren får en varig forbedret konkurrenceevne.

Den har endvidere til formål at afskaffe anvendelsen af interventioner som en kunstig afsætningsmulighed i forbindelse med overskudsproduktionen, at opretholde samtlige traditionelle afsætningsmuligheder for konsumalkohol og andre produkter fra vinsektoren, at tage hensyn til regional forskelligartethed og anerkende producentorganisationers og brancheorganisationers rolle.

Den har endelig til formål i vidt omfang at forenkle lovgivningen på dette område, hvorved den indgår i den generelle afklaring af den fælles landbrugspolitik, der startede i 1995, og som er taget op igen i Agenda 2000.

Anvendelsesområde

Den fælles markedsordning for vin gælder for følgende:

  • friske druer bortset fra spisedruer
  • druesaft og druemost
  • vin af friske druer, herunder mousserende vine, hedvine og perlevine
  • vineddike
  • "piquettevin"
  • vinbærme
  • presserester fra vindruer.

Produktionskapacitet

Forordningen indeholder princippet om forbud mod at plante vinstoksorter, der er klassificeret som druesorter til persning indtil 31. juli 2010, medmindre der er tale om en nyplantningsrettighed, en genbeplantningsrettighed eller en plantningsrettighed fra en reserve.

Medlemsstaterne giver producenterne nyplantningsrettigheder for visse arealer. Supplerende rettigheder kan også ydes inden for visse mængdegrænser, der fastsættes for hvert producentland. Rettighederne er dog forbeholdt de medlemsstater, der har oprettet de i forordningen fastsatte fortegnelser over vinproduktionskapaciteten. Indtil 31. juli 2003 blev der også ydet supplerende rettigheder for arealer til produktion af visse vine, når produktionen var mindre end efterspørgslen.

Medlemsstaterne tildeler genbeplantningsrettigheder til producenter, som i løbet af tre produktionsår rydder eller har forpligtet sig til at rydde et areal med vinstokke. I princippet udøves genbeplantningsrettighederne på den bedrift, der har fået dem tildelt. Udnyttelsen af disse rettigheder skal ske i en periode på mellem fem og otte år.

Nybeplantningsrettigheder og genbeplantningsrettigheder anvendes kun i de medlemsstater, hvor vinproduktionen ikke overstiger 25 000 hl om året.

I henhold til forordningen indføres en ordning med reserver af rettigheder, der oprettes af medlemsstaterne, og som består af nyoprettede plantningsrettigheder og af de rettigheder, der ikke er blevet udnyttet inden for de fastsatte tidsfrister. Disse rettigheder kan herefter tildeles unge landmænd og mod betaling andre producenter. Medlemsstaterne kan undlade at anvende reserveordningen på betingelse af, at det kan bevises, at der er et effektivt system til forvaltning af plantningsrettighederne.

Der kan udbetales en ophørspræmie for endelig nedlæggelse af vindyrkning på et bestemt areal, og beløbet fastsættes af medlemsstaterne. I et sådant tilfælde mister producenten retten til genbeplantning af det areal, som præmien udbetales for. For visse arealer kan der dog ikke udbetales ophørspræmie (artikel 9).

Der oprettes en ordning for omstruktureringog omlægning af vinarealer med det formål at tilpasse produktionen til efterspørgslen på markedet. Kun de regioner i en medlemsstat, der har udarbejdet en fortegnelse over vinproduktionskapaciteten (artikel 16), kan få udbetalt omstruktureringsstøtte. Tildeling af en sådan omstruktureringsstøtte forudsætter, at der udarbejdes en plan, som godkendes af medlemsstaten. Støtten kan ydes som kompensation for indkomsttab og som bidrag til de materielle omstruktureringsomkostninger. EF's tilskud kan højst udgøre 50 % bortset fra i de regioner, der klassificeres som mål 1-områder.

Markedsmekanismer

Der er for producenterne oprettet en ordning med støtte til privat oplagring af bordvin, koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost. Støtten ydes på betingelse af, at der indgås en oplagringskontrakt med interventionsorganerne, som igen er underlagt visse betingelser.

Der er en hel række betingelser om destillation. Fuldstændig udpresning af druer, udpresning af vinbærme og gæring af presserester fra vindruer er forbudt. Personer, der er i besiddelse af sådanne biprodukter fra vinfremstilling, skal levere dem til destillation. Destillationsvirksomheden skal betale en mindstepris for disse produkter og kan, på visse betingelser, få støtte eller levere destillatet til interventionsorganet. Samme destillationsordning gælder for vin fremstillet af druesorter, der både er klassificeret som druesorter til persning og som druesorter til andre formål, der mængdemæssigt overstiger den sædvanlige fremstillede mængde.

EF kan endvidere støtte destillering af bordvine for at støtte vinmarkedet og således sikre de sædvanlige vinforsyninger til sektoren for konsumalkohol, der traditionelt anvender denne form for alkohol (vinbrændevin og hedvin). I dette tilfælde består støtten af en primær støtte (støtte til destillation, idet destillationsvirksomheden betaler en mindstepris til producenten) og en sekundær støtte til dækning af udgifterne til oplagring af det fremstillede destillat. Der kan indføres krisedestillation i tilfælde af ekstraordinære markedsforstyrrelser som følge af stor overskudsproduktion og/eller kvalitetsproblemer. Denne kriseforanstaltning har til formål at absorbere særlige overskydende mængder og at sikre kontinuerlige forsyninger fra høst til høst.

Visse former for støtte kan gives som anvendelsesstøtte ved anvendelse af koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost, som produceres i EF, når disse produkter anvendes til at forhøje vinens alkoholindhold. Støtten fastlægges på et sådant niveau, at forsyningsomkostningerne for de pågældende produkter er afpasset efter de traditionelle afsætningsområder.

Producentorganisationer og brancheorganisationer

Forordningen indeholder et afsnit om producentorganisationer og brancheorganisationer, hvoraf det fremgår, at disse organisationer får et EF-retsgrundlag.

Ved producentorganisation forstås en juridisk person, som er oprettet på initiativ af producenter, og som har til formål:

  • at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses til efterspørgslen
  • at fremme koncentrationen af udbuddet og markedsføringen af medlemmernes produktion
  • at reducere produktionsomkostningerne og regulere producentpriserne
  • at fremme dyrkningsformer og produktionsmetoder, der er miljøvenlige.

Medlemsstaterne kan på visse betingelser anerkende sådanne organisationer som producentorganisationer i denne forordnings betydning.

For brancheorganisationernes vedkommende kan medlemsstaterne på visse betingelser fastsætte regler for afsætning, der drejer sig om en regulering af udbuddet. De pågældende medlemsstater skal ligeledes hvert år meddele Kommissionen de beslutninger, der træffes i denne forbindelse. Denne undersøger, om de er i overensstemmelse med EF-reglerne. Brancheorganisationerne kan gennemføre en række aktiviteter samtidig med, at der tages hensyn til forbrugernes interesser.

Ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder: beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse

En liste over tilladte fremgangsmåder og behandlingsmetoder (tilsætningsprocesser, syring og afsyring samt sødning mv.) er omtalt i bilag IV og V. Sådanne ønologiske fremgangsmåder skal udelukkende tjene til at sikre korrekt vinfremstilling, korrekt opbevaring og korrekt forarbejdning af produktet, og de kan underlægges mere strikse nationale betingelser. De tilladte metoder omfatter ikke tilsætning af vand og alkohol undtagen i visse tilfælde. Vinfremstilling af importeret most er forbudt, ligesom blanding af en vin fra tredjelande med en EF-vin, medmindre der træffes afgørelse om undtagelse i overensstemmelse med internationale forpligtelser. I øvrigt omtales i forordningen visse produkter, der ikke må udbydes til direkte konsum, som f.eks. importerede produkter, der har været genstand for ønologisk behandling, der ikke er tilladt efter EF-bestemmelserne (artikel 45).

Regler for beskrivelse, betegnelse og præsentation af produkterne samt beskyttelse af visse angivelser, benævnelser og udtryk er detaljeret beskrevet i afsnit V, kapitel II i forordningen samt i bilag VII og VIII. Disse regler drejer sig om beskyttelse af forbrugernes og producenternes interesser, om hvorvidt det indre marked kan fungere efter hensigten, og om produktion af kvalitetsprodukter. De produkter, der ikke svarer til disse krav, må ikke omsættes i Fællesskabet eller, medmindre der gælder undtagelse, eksporteres. Disse regler drejer sig om obligatorisk anvendte udtryk, udtryk, der anvendes på visse betingelser samt andre udtryk, frem for alt oplysninger, der kan være nyttige for forbrugerne.

Kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder (k.v.b.d.)

K.v.b.d. omfatter bl.a. hedvine, (k.h.v.b.d.), mousserende vine (m.k.v.b.d.), perlevine (k.p.v.b.d.) og andre end de ovenfor nævnte kvalitetsvine. Forordningen indfører en række fælles regler for produktion af disse vine. Kun visse produkter kan give en k.v.b.d. og en vis række produktionsregler, som omtalt i bilag VI, skal overholdes. Medlemsstaterne skal sende Kommissionen listen over de k.v.b.d.-vine, de har anerkendt (k.v.b.d.-liste offentliggjort i 2007 (pdf )). I øvrigt gives der i bestemmelserne mulighed for at deklassere k.v.b.d.-vine, som ikke mere opfylder visse betingelser (navnlig overholdelse af et maksimalt udbytte pr. ha).

Ordning for samhandelen med tredjelande

Ved import til EF af produkter, for hvilke denne forordning gælder, skal der fremlægges importlicens, som udstedes af medlemsstaterne til enhver, der ansøger herom. Denne licens gælder i hele EF.

Principielt anvendes toldsatserne i den fælles toldtarif for disse produkter. For saft og most kræver anvendelsen af den fælles toldtarif, der består af en værditoldsats og en tillægstold afhængigt af indgangsprisen, at denne pris efterprøves på grundlag af en kontrol af de enkelte partier eller ved anvendelse af en fast importværdi (artikel 60). For at undgå eller afbøde skadelige virkninger i forbindelse med import af visse produkter og under overholdelse af reglerne for den fælles markedsordning for vin kan der fastsættes en tillægsimporttold (artikel 61).

Forordningen omfatter ligeledes bestemmelser om toldkontingenter, om eksportrestitutioner og om foranstaltninger, der anvendes i forbindelse med samhandelen med tredjelande i tilfælde af alvorlige forstyrrelser på grund af import eller eksport, som strider mod målene i den fælles landbrugspolitik, som anført i artikel 33 i EF-traktaten.

Almindelige bestemmelser, overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

De af denne forordning omfattede produkter må kun bringes i omsætning i EF, når de ledsages af et dokument, der er kontrolleret af myndighederne.

Medlemsstaterne udpeger én (eller flere) instanser, som de pålægger at føre kontrol med, at EF-bestemmelserne for vinsektoren overholdes. Kommissionen opretter et inspektørhold, som de pålægger at samarbejde med kontrolinstanserne på stedet. Medlemsstaterne udpeger ligeledes de laboratorier, der kan foretage officielle analyser i vinsektoren.

Forordningen omfatter otte bilag om:

  • definition af produkter og navnlig de forskellige druemost- og vinsorter (bilag I)
  • alkoholindhold (bilag II)
  • vinavlszoner (bilag III)
  • ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder (bilag IV)
  • grænser og betingelser for visse ønologiske behandlingsmetoder, bl.a. med hensyn til svovldioxidindhold eller indhold af flygtige syrer, tilsætningsmetoder, syring og afsyring, sødning mv. (bilag V)
  • kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (bilag VI)
  • beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse andre produkter end mousserende vin, der informerer om obligatoriske og frivillige angivelser, om det sprog, der kan anvendes ved mærkning samt koder og handelsbetegnelser (bilag VII)
  • beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af mousserende vine (bilag VIII).

Direkte støtte

Inden for rammerne af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik kan vinavlerne modtage direkte støtte eller direkte betalinger uafhængigt af deres produktion.

Kontekst

Den første fælles markedsordning for vin blev indført i 1962 ved forordning (EØF) nr. 24/62. Den blev siden grundigt ændret i 1979, 1987 og i 1999 ved denne forordning. Efter de mange ændringer af den nye markedsordning, siden den trådte i kraft i 2006, har Kommissionen indledt en debat om reformen af markedsordningen for vin (EN).

Denne debat har resulteret i vedtagelsen af Rådets forordning (EF) Nr. 479/2008, som indebærer en omfattende reform af den fælles markedsordning for vin. Forordning (EF) Nr. 1493/1999 er ophævet pr. 1. august 2008.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1493/1999

21.7.1999

-

EFT L 179 af 14.7.1999

FRAVIGENDE RETSAKTER

Ønologiske fremgangsmåder, der fraviger bestemmelserne i artikel 45

Forordning (EF) nr. 1037/2001 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 145 af 31.5.2001] (USA)
Denne konsoliderede udgave (pdf ) har kun dokumentationsværdi.

Forordning (EF) nr. 527/2003 [Den Europæiske Unions Tidende L 78 af 25.3.2003] (Argentina)

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i
medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1622/2000

8.8.2000

-

EFT L 194 af 31.7.2000

Forordning (EF) nr. 2826/2000

30.12.2000

-

EFT L 328 af 23.12.2000

Forordning (EF) nr. 1037/2001

31.5.2001

-

EFT L 145 af 31.5.2001

Forordning (EF) nr. 1795/2003

14.10.2003

-

EUT L 262 af 14.10.2003

Akter vedrørende Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union

1.5.2004

-

EUT L 236 af 23.9.2003

Forordning (EF) nr. 806/2003

4.6.2003

-

EUT L 122 af 16.5.2003

Forordning (EF) nr. 1795/2003

14.10.2003

-

EUT L 262 af 14.10.2003

Protokol om betingelser og regler for Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU

1.1.2007

-

EUT L 157 af 21.6.2005

Forordning (EF) nr. 2165/2005

4.1.2006

-

EUT L 345 af 28.12.2005

Forordning (EF) nr. 1791/2006

1.1.2007

-

EUT L 363 af 20.12.2006

ÆNDRING AF BILAGENE

Bilag III – vindyrkningsområder
Forordning (EF) nr. 2165/2005 [Den Europæiske Unions Tidende L 345 af 28.12.2005]

Bilag IV – Liste og godkendte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder
Forordning (EF) nr. 2165/2005 [Den Europæiske Unions Tidende L 345 af 28.12.2005]

Bilag V – Grænser og betingelser for visse ønologiske fremgangsmåder
Forordning (EF) nr. 1622/2000 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 194 af 31.7.2000]

Forordning (EF) nr. 423/2008 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 127 af 15.5.2008]

Bilag VI – Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder
Forordning (EF) nr. 2585/2001 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 345 af 29.12.2001]
Forordning (EF) nr. 1795/2003 [Den Europæiske Unions Tidende L 262 af 14.10.2003]
Forordning (EF) nr. 2165/2005 [Den Europæiske Unions Tidende L 345 af 28.12.2005]

Bilag VII – Betegnelse, beskrivelse, præsentation og beskyttelse af visse andre produkter end mousserende vin
Forordning (EF) nr. 2165/2005 [Den Europæiske Unions Tidende L 345 af 28.12.2005]
Forordning (EF) nr. 1791/2006 [Den Europæiske Unions Tidende L 363 af 20.12.2006]

Bilag VIII – Betegnelse, beskrivelse, præsentation og beskyttelse af mousserende vin
Forordning (EF) nr. 2165/2005 [Den Europæiske Unions Tidende L 345 af 28.12.2005]

De efterfølgende ændringer og berigtigelser af forordning (EF) nr. 1493/1999 er blevet indsat i grundteksten. Denne konsoliderede udgave (pdf ) har kun dokumentationsværdi.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Reform

Forordning (EF) nr. 479/2008 [Den Europæiske Unions Tidende L 148 af 6.6.2008].

Den omfattende reform af den fælles markedsordning for vin træder i kraft pr. 1. august 2008. Den har hovedsagelig til formål at øge EU-vinproducenternes konkurrencedygtighed, at sikre balance mellem udbud og efterspørgsel, at afskaffe markedsintervention, at opnå en bedre anvendelse af budgetbevillinger, at forenkle reglerne, og at styrke den sociale og miljømæssige struktur i landområder.

Gennemførelsesbestemmelser

Forordning (EØF) nr. 1014/90 [Den Europæiske Unions Tidende L 105 af 25.4.1990] (betegnelse, beskrivelse og præsentation af spiritus)
Den konsoliderede udgave (pdf ) har kun dokumentationsværdi.

Forordning (EF) nr. 1623/2000 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 194 af 31.7.2000] (markedsmekanismer)
Den konsoliderede udgave (pdf ) har kun dokumentationsværdi.

Forordning (EF) nr. 1227/2000 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L af 16.6.2000] (produktionskapacitet)
Den konsoliderede udgave (pdf ) har kun dokumentationsværdi.

Forordning (EF) nr. 883/2001 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 128 af 10.5.2001] (samhandel med tredjelande med vin)
Den konsoliderede udgave (
pdf ) har kun dokumentationsværdi.

Forordning (EF) nr. 884/2001 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 128 af 10.5.2001] (ledsagedokumenter ved transport af vinprodukter og vinsektorens registre)
Den konsoliderede udgave (
pdf ) har kun dokumentationsværdi.

Forordning (EF) nr. 753/2002 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 118 af 4.5.2002] (betegnelse, beskrivelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter)
Den konsoliderede udgave (
pdf ) har kun dokumentationsværdi.

Forordning (EF) nr. 423/2008 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 127 af 15.5.2008]. (EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder).

Statistiske undersøgelser af vindyrkningsarealer

Forordning (EØF) nr. 357/79 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 54 af 5.3.1979]
Forordningen vedrører de statistiske undersøgelser, som medlemsstaterne skal gennemføre af vindyrkningsarealer på mindst 500 ha. Undersøgelserne finder sted hvert tiende år. Under mellemliggende, årlige undersøgelser indsamles der i øvrigt oplysninger om de indtrufne ændringer.
Den konsoliderede udgave (pdf ) har kun dokumentationsværdi.

Analysemetoder

Forordning (EØF) nr. 2676/90 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 272 af 3.10.1990]
Forordningen beskriver de EF-analysemetoder, der anvendes i vinsektoren for at kunne fastslå vinprodukters sammensætning.
Den konsoliderede udgave (pdf ) har kun dokumentationsværdi.

Eksport

Forordning (EF) nr. 2805/95 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 291 af 6.12.1995]
Forordningen fastsætter eksportrestitutionerne for vinprodukter og ophæver forordning (EØF) nr. 2137/93.
Den konsoliderede udgave (pdf ) har kun dokumentationsværdi.

Seneste ajourføring: 22.05.2008

Se endvidere

For flere oplysninger henvises der til den gældende vinlovgivning og oplysningerne på netstedet for GD Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top