RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Lettere tilgængelige, mere retfærdige og styrede asylsystemer

Arkiv

Den Europæiske Union har fastlagt en ny komplementær tilgang til de eksisterende asylordninger med det formål at sikre en bedre forvaltning af asylsøgerstrømmene i Europa og i hjemregionerne. De nye ordninger er baseret på et reelt partnerskab mellem hjemlandet, transitlandet og første asyllandet i kraft af lettere tilgængelige, mere retfærdige og styrede ordninger.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Vejen til lettere tilgængelige samt mere retfærdige og styrede asylsystemer [KOM(2003) 315 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

1. Som reaktion på Rådets opfordring til at undersøge de idéer nærmere, der er indeholdt i et dokument forelagt af Det Forenede Kongerige, og i de forslag, der er blevet fremsat af De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) vedrørende nye tilgange til en effektiv international beskyttelse, samt i forbindelse med opfølgningen af meddelelsen om en fælles asylpolitik og en agenda for beskyttelse [KOM(2000) 152 endelig], har Kommissionen forelagt grundlaget og målene for en ny mulig tilgang til at indføre lettere tilgængelige, mere retfærdige og styrede asylsystemer.

2. Kommissionen er af den opfattelse, at disse nye tilgange bl.a. skal baseres på respekten for internationale retlige forpligtelser, især dem, der findes i De Forenede Nationers konvention om flygtninge fra 1951, og på overensstemmelsen med det fælles europæiske asylsystem, således som der blev fremsat ønske om på Det Europæiske Råds møde i Tammerfors. Den mener ligeledes, at de fremtidige foranstaltninger bør baseres på første fase af asylordningen (Tammerfors I) og integreres i anden fase, hvorved der åbnes mulighed for at iværksætte et Tammerfors II-program. Endvidere skal enhver ny tilgang hvile på et system med reel byrdefordeling såvel inden for EU som med modtagertredjelande, der ikke alene skal bære alle byrder. Enhver ny ordning skal derfor være baseret på et reelt partnerskab mellem hjemlandet, transitlandet, første asyllandet og destinationslandet.

3. Den nye tilgang til asylsystemer er baseret på tre mål:

  • reguleret og styret modtagelse af flygtninge og personer, der har behov for international beskyttelse i EU fra hjemregionen
  • byrde- og ansvarsdeling i EU og med hjemregionerne
  • iværksættelse af effektive asyl- og tilbagesendelsesprocedurer, der fører til retskraftige afgørelser.

Reguleret og styret modtagelse af flygtninge

4. Hvad det første mål angår, foreslås det i meddelelsen, at en del af dette program skal omhandle den strategiske anvendelse og indførelse på EU-plan af genbosættelsesprogrammer og procedurer for beskyttet indrejse. Ved "genbosættelse" forstås overførsel af flygtninge fra første modtagerland til et andet, der sædvanligvis er et udviklet land, og hvor flygtninge får beskyttelsesgarantier, dvs. ret til lovligt ophold, mulighed for integration og selvstændighed. Ved "procedurer for beskyttet indrejse" forstås, at personer, der ikke er statsborgere i det pågældende land, kan indsende en ansøgning om asyl eller anden form for international beskyttelse til et potentielt værtsland uden for dettes territorium og kan få bevilget en opholdstilladelse i tilfælde af positivt svar.

Byrde- og ansvarsdeling

5. Byrde- og ansvarsdeling indebærer for det første, at der ydes bistand til mindre udviklede regioner, som støder op til lande, hvorfra flygtningestrømmene kommer, for at de kan yde effektiv beskyttelse af de personer, der har behov herfor, og således at disse lande kan omdannes til første asyllande. Endvidere må en del af EU's finansielle ressourcer afsættes til at øge beskyttelseskapaciteten i selve den region, hvorfra flygtningene kommer.

6. Der bør indføres en mekanisme for byrdedeling, ikke blot mellem EU og hjemregioner eller transitregioner, men ligeledes inden for EU. Herved handler man i overensstemmelse med de nye tiltag på asylområdet, der er blevet indført gennem forordningen om bestemmelsen af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger (Dublin II), og gennem databasen Eurodac, der har været operationel siden den 15. januar 2003, og som gør det muligt at kontrollere og sammenligne asylansøgeres fingeraftryk.

7. For at nå frem til en effektiv beskyttelse i modtagerlandene skal der ydes en betragtelig finansiel støtte, der kan finde sted inden for allerede eksisterende juridiske, politiske og finansielle rammer (i lighed med den proces, der førte til indgåelsen af Cotonou-aftalen). En beskyttelse kan kaldes "effektiv", når følgende betingelser opfyldes: fysisk sikkerhed, garanti for ikke-afvisning, adgang til UNHCR's asylprocedurer for flygtninge eller til nationale procedurer med tilstrækkelige garantier, social og økonomisk velfærd, herunder som et minimum adgang til primær sundhedspleje og grundskoleundervisning samt adgang til arbejdsmarkedet eller til eksistensmuligheder, der er tilstrækkelige til at sikre en rimelig levestandard.

Effektive asyl- og tilbagesendelsesprocedurer

8. Kommissionen foreslår ligeledes i sin meddelelse, at man skal overveje indførelse af nye lovgivningsmæssige foranstaltninger, der kan fuldstændiggøre asylprocedurerne, således at det bliver muligt at forvalte asylsystemerne bedre og sikre asylretten for dem, der reelt har behov herfor. EU bør endvidere tage to store spørgsmål op til behandling: kvaliteten af undersøgelserne af asylansøgninger fra procedurens begyndelse (frontloading), og den hastighed, hvormed denne foretages.

9. En effektiv EU-politik for tilbagesendelse er endvidere påkrævet, og den skal baseres på et snævrere samarbejde mellem EU og hjemlandene og første asyllandene. Tilbagesendelse af ansøgere skal naturligvis ske efter afvisning af asylansøgningen eller indgivelse af en appel, der ikke har suspensiv virkning. Der opstår et særligt problem i de tilfælde, hvor der er tale om asylansøgere uden dokumenter, hvis identitet og nationalitet ikke kan fastslås med henblik på tilbagesendelse. I meddelelsen slås der til lyd for at indlede overvejelser om en mere operationel definition af indholdet i tilbagesendelsesprogrammerne på baggrund af de erfaringer, der er gjort med tilbagesendelsesprogrammet for Afghanistan.

Baggrund

10. Det britiske dokument, der er udgangspunkt for denne meddelelse, indgår i de internationale initiativer fra UNHCR om international beskyttelse, dvs. agendaen for beskyttelse og " Konvention Plus"-initiativet, samt tre meddelelser fra Kommissionen på europæisk plan:

  • "På vej mod en fælles asylprocedure og en ensartet status, som gælder i hele EU, for dem, der indrømmes asyl" fra november 2000 [KOM(2000) 755 endelig];
  • "Integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelser med tredjelande" fra december 2002 [KOM(2002) 703 endelig]
  • "Den fælles asylpolitik og agendaen for beskyttelse" fra marts 2003 [KOM(2003) 152 endelig].

Se endvidere:

Netstedet « Frihed, sikkerhed og retfærdighed » for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og Indre Anliggender:

  • Harmonisering af asylretten i hele Den Europæiske Union (EN)

Europa-Parlamentets netsted « Frihed, sikkerhed og retfærdighed »:

  • Faktablade (EN) (FR)
  • Resultattavle (EN) (FR)
Seneste ajourføring: 06.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top