RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Alvorlig miljøkriminalitet

Arkiv

Rådet ønsker at sikre en strafferetlig beskyttelse af miljøet og etablere et politimæssigt, strafferetligt og administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne for at bekæmpe alvorlig miljøkriminalitet.

DOKUMENT

Rådets rammeafgørelse 2003/80/RIA af 27. januar 2003 om strafferetlig beskyttelse af miljøet.

RESUMÉ

For at dæmme op for den foruroligende miljøkriminalitet ønsker Rådet at sikre miljøet i strafferetlig henseende, styrke udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og indføre et effektivt samarbejde mellem de nationale myndigheder. Rammeafgørelsen tager udgangspunkt i Europarådets konvention af 1998 om strafferetlig beskyttelse af miljøet.

Kommissionen fremlagde i marts 2001 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet (castellanodeutschenglishfrançais). Ifølge Kommissionen hører miljøkriminalitet under Fællesskabets kompetence, og derfor skal der ikke vedtages en rammeafgørelse på grundlag af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union. Rådet har i sin rammeafgørelse integreret adskillige af de bestemmelser, der var i Kommissionens forslag. Derimod er det ændrede direktivforslag, som blev fremlagt i oktober 2002, ikke blevet integreret.

Alvorlig miljøkriminalitet er handlinger, som forårsager eller risikerer at forårsage betydelig skade på miljøet, og som har karakter af:

  • forurening af luft, vand, jord eller undergrund
  • opbevaring eller bortskaffelse af affald eller lignende stoffer.

Det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis handlingen ikke indgår i den normale drift af en lovlig virksomhed, hvis overtrædelsen er af større omfang, eller hvis der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.

Ved bedømmelsen af overtrædelsens omfang lægges der vægt på, om den har karakter af systematisk adfærd, om den var planlagt, og om skaden er blevet forøget, fordi man har forsøgt at skjule overtrædelsen.

Medlemsstaterne sørger for, at deres straffelovgivning indeholder bestemmelser om, at alvorlig miljøkriminalitet får retsfølger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, har en afskrækkende virkning, og kan medføre udlevering. Også juridiske personer skal kunne holdes strafferetligt ansvarlige for overtrædelser af denne art.

Redskaber eller udbytte, der har tilknytning til overtrædelsen, skal kunne beslaglægges og konfiskeres. Overtrædelserne er generelt omfattet af principperne i Europarådets konvention af 8. november 1990 om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold.

Den, der er dømt for alvorlig miljøkriminalitet, kan udelukkes fra eller frakendes retten til at udøve virksomhed, som kræver offentlig autorisation, hvis der er fare for misbrug af stillingen. I givet fald kan en person, der er kendt skyldig, ligeledes frakendes retten til at udøve sin virksomhed eller påtage sig særlige betroede stillinger (stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab eller i visse institutioner). Der bør endvidere indføres erstatningsregler.

De nationale myndigheder råder over undersøgelsesbeføjelser og -metoder til efterforskning og retsforfølgelse i tilfælde af overtrædelser, der er begået:

  • på deres område, herunder på fartøjer, der sejler under landets flag
  • af en person, der er statsborger i landet eller har fast bopæl der
  • af en juridisk person, der er hjemmehørende på landets område.

Hver medlemsstat sørger for at koordinere de kompetente nationale myndigheders indsats mod denne form for kriminalitet. Tilsvarende samarbejder medlemsstaterne indbyrdes om efterforskning og retsforfølgelse. Retsanmodninger vedrørende denne type overtrædelser skal behandles hurtigt, og det juridiske samarbejde bør være effektivt. Medlemsstaterne bistår i videst muligt omfang hinanden og giver uden forudgående anmodning oplysninger, der kan være en anden medlemsstat til nytte i forbindelse med retsforfølgelse eller efterforskning eller for at iværksætte oprydnings- eller afværgeforanstaltninger.

Der udpeges et eller flere kontaktpunkter i hver medlemsstat med henblik på indsamling og udveksling af oplysninger. Generalsekretariatet for Rådet fører i øjeblikket en liste over kontaktpunkterne i medlemsstaterne samt et register over særlige færdigheder eller viden inden for bekæmpelse af alvorlig miljøkriminalitet. Denne opgave vil imidlertid blive overdraget til Europol, hvis Europol får kompetence inden for miljøkriminalitet.

Denne afgørelse blev annulleret af EF-Domstolen ved dom af 13. september 2005 (Se afsnittet "Tilhørende dokumenter").

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 2003/80/RIA5.2.200327.10.2005EUT L 29 af 5.2.2003

TILHØRENDE DOKUMENTER

Domstolens Dom (Store Afdeling) af 13. september 2005. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union. Sag C-176/03.

Ved denne dom annullerer Domstolen afgørelse 2003/80/RIA med den begrundelse, at afgørelsen skulle have været truffet på grundlag af EF-traktaten og ikke traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten). Domstolen giver Kommissionen medhold, idet sidstnævnte kan træffe foranstaltninger, der relaterer sig til medlemsstaternes strafferet, når anvendelsen af strafferetlige sanktioner udgør en nødvendig foranstaltning til bekæmpelse af alvorlig skade på miljøet.

 
Seneste ajourføring: 03.04.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top