RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Hvidbog om fødevaresikkerhed

Arkiv

1) MÅL

At beskrive de foranstaltninger, der er nødvendige for at supplere og modernisere Den Europæiske Unions bestemmelser på fødevareområdet og dermed gøre dem mere sammenhængende, lettere forståelige og mere fleksible for at sikre en bedre anvendelse heraf og for at gøre dem mere gennemsigtige for forbrugerne. At sikre den største mulige fødevaresikkerhed.

2) FÆLLESSKABSFORANSTALTNING

Hvidbog om fødevaresikkerhed af 12. januar 2000 [KOM/99/0719 endelig udg,ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

3) INDHOLD

En række kriser vedrørende menneskers og dyrs føde (BSE, dioxin osv.) har afsløret svaghederne i udformningen og anvendelsen af fødevarebestemmelserne i Den Europæiske Union. Denne situation har fået Kommissionen til at sætte et højt fødevaresikkerhedsniveau på listen over de kommende års politiske prioriteringer. Som Det Europæiske Råd understregede i Helsinki i december 1999, er det navnlig vigtigt at forbedre kvalitetsnormer og styrke kontrolsystemerne i hele fødevarekæden, lige fra landbrugsbedriften til forbrugeren.

Hvidbogen om fødevaresikkerhed er et vigtigt element i denne strategi. Kommissionen stiller forslag om en række foranstaltninger til, hvordan man skal tilrettelægge fødevaresikkerheden på en mere koordineret og integreret måde, og her skal især nævnes:

  • etablering af en uafhængig europæisk fødevaremyndighed med ansvar for udarbejdelse af uafhængige videnskabelige udtalelser om alle aspekter vedrørende fødevaresikkerhed, forvaltning af varslingssystemer og risikoformidling,
  • bedre juridiske rammer, som dækker alle aspekter knyttet til levnedsmidler, "fra jord til bord",
  • mere harmoniserede kontrolsystemer på nationalt plan,
  • en dialog med forbrugere og de øvrige parter.

Før Kommissionen præsenterer disse fire aspekter i dybden, formulerer den de generelle principper, som den europæiske politik vedrørende fødevaresikkerhed bør være baseret på:

  • en global, integreret fremgangsmåde, som skal finde anvendelse på alle led i fødevarekæden,
  • en tydelig definition af, hvilken rolle de forskellige led i fødevarekæden spiller (producenter af foder, landbrugere og operatører i fødevaresektoren, medlemsstaterne, Kommissionen og forbrugerne),
  • sporbarhed og ingredienser i fødevarer og foder,
  • sammenhæng, effektivitet og dynamiske i fødevarepolitikken,
  • risikoanalyse (omfattende evaluering, styring og formidling af risici),
  • de videnskabelige udtalelsers uafhængighed, kvalitet og gennemsigtighed,
  • anvendelse af forsigtighedsprincippet i risikostyringen.

Den europæiske fødevaremyndighed

Indsamling, analyse og formidling af oplysninger om potentielle risici for menneskers og dyrs føde spiller en yderst vigtig rolle i risikoanalyseprocessen.
Der skal derfor ske forbedringer med hensyn til opfølgning og overvågning, varslingssystemer, forskning i fødevaresikkerhed, videnskabeligt samarbejde, analytisk støtte og formulering af videnskabelige udtalelser, og samtidig skal man sikre hurtig information, som er let tilgængelig for forbrugerne.

For at nå disse mål påtænker Kommissionen at oprette en uafhængig europæisk fødevaremyndighed med ansvar for videnskabelig evaluering og formidling, og som skal arbejde tæt sammen med de nationale videnskabelige institutioner og organer. Denne myndighed skal være hele Den Europæiske Unions videnskabelige reference inden for fødevaresikkerhed.
Den skal udarbejde videnskabelige udtalelser, indsamle og analysere de nødvendige oplysninger, reagere i krisesituationer og kommunikere med forbrugerne, samtidig med at den skal være helt uafhængig og sikre høj videnskabelig kvalitet og gennemsigtighed.

Til forskel fra risikoevaluering og -formidling kræver det tredje led i risikoanalyseprocessen, nemlig risikostyringen, et lovgivningsmæssigt initiativ og dermed politiske beslutninger, som ikke alene skal baseres på videnskabelige elementer, men også på en bredere vurdering af samfundets ønsker og behov. Det forudsætter ligeledes en kontrol med medlemsstaternes anvendelse af lovgivningen, en funktion, som hidtil har været sikret af Kommissionen i dennes egenskab af traktaternes vogter.

Overførsel af sådanne lovgivnings- og kontrolmæssige beføjelser til fødevaremyndigheden vil medføre en uberettiget udvanding af det demokratiske ansvar. Det er derfor ønskeligt, at risikostyringen fortsat varetages af de EU-institutionerne og ikke fødevaremyndigheden.

Nye retlige rammer

Selv om der allerede nu findes en omfattende lovgivning - som dækker både primær produktion af landbrugsprodukter og industriproduktion af levnedsmidler - er der stor forskelle i de midler, som er indført til at reagere på de specifikke situationer. Et andet svagt punkt i systemet er, at de berørte parter ikke klart har forpligtet sig til at sikre hurtig varsling om en potentiel risiko, hvilket har betydet, at Unionen handler reaktivt snarere end proaktivt i fødevarekriser.

Kommissionen forventer at forbedre denne situation med et forslag om et sammenhængende, gennemsigtigt regelsæt for fødevaresikkerhed. Disse regler skal have til formål at definere de fælles principper for fødevarelovgivningen, indføre fødevaresikkerhed som et hovedmål for Fællesskabets fødevarelovgivning og skabe generelle rammer for de områder, der ikke er omfattet af de specifikke harmoniserede regler.

De nye juridiske rammer kommer til at vedrøre forskellige aspekter af fødevarekæden:

  • foder:
    brug af særlige materialer og produkter i foder; evaluering, godkendelse og mærkning af foder; godkendelse af foderfabrikker og kontrolforanstaltninger; indførelse af et varslingssystem
  • dyrs sundhed og velfærd:
    styrkelse af bekæmpelsen af zoonoser, BSE og andre spongiforme encephalopatier, inddragelse af spørgsmål om dyrevelfærd i fødevarepolitikken
  • hygiejne i forbindelse med levnedsmidler:
    omformulering af alle eksisterende retlige bestemmelser for at sikre sammenhæng og klarhed i hele fødevareproduktionskæden
  • grænser for forurenende stoffer og rester af pesticider og medicin i fødevarer
  • godkendelse og mærkning af nye fødevarer
  • tilsætningsstoffer, aromastoffer, emballage og ionisering af fødevarer
  • mulighed for at træffe sikkerhedsforanstaltninger i nødsituationer
  • beslutningsprocessen vedrørende fødevarer (som bør rationaliseres og forenkles for at sikre hurtighed og gennemsigtighed).

Kontrol

Kommissionen påtænker at foretage en fuldstændig omformulering af kontrolbestemmelserne for at sikre, at alle led i fødevareproduktionskæden kan kontrolleres.

Selvom hovedansvaret for overholdelsen af de lovgivningsmæssige bestemmelser p.t. ligger hos de økonomiske operatører, påhviler det de nationale myndigheder at overvåge, at operatørerne overholder sikkerhedsnormerne.

Undersøgelser og inspektioner, som Kommissionen har gennemført i samarbejde med Fødevare- og Veterinærkontoret, har afsløret mangler i de nationale kontrolsystemer.

Kommissionen mener, at harmoniserede kontrolsystemer på europæisk plan kan bidrage til at øge kontrollernes kvalitet og gøre dem mere ensartede. Den foreslår derfor et sæt EF-rammer for de nationale kontrolsystemer, som omfatter tre grundelementer: definition af de operationelle kriterier på europæisk plan, formulering af fælles retningslinjer for kontrol og et bedre administrativt samarbejde om udformningen og styringen af kontrolsystemerne.

Kommissionen spørger desuden om, hvorvidt den bør have yderligere beføjelser for at støtte de igangværende overtrædelsesprocedurer, når kontrollen viser en udtalt mangel på overholdelse af fællesskabsbestemmelserne.

Information til forbrugerne

For så vidt angår information om risici, bør denne være interaktiv og bestå af en dialog med og feedback fra alle parter. Hver fase i beslutningsprocessen bør være fuldstændig gennemsigtig.

Forbrugernes bekymringer skal der navnlig tages hensyn til ved at:

  • høre offentligheden om alle aspekter af fødevaresikkerhed
  • skabe rammer for diskussioner mellem videnskabsfolk og forbrugere
  • lette en transnational dialog mellem forbrugere i Europa og på verdensplan.

Kommissionen ønsker i højere grad en proaktiv fremgangsmåde til information om uundgåelige risici over for de mest sårbare grupper (gravide, børn, ældre, personer med nedsat immunforsvar osv.).

Med stramme mærkningsregler bliver det muligt for forbrugerne at vælge deres levnedsmidler ud fra en så fuldstændig viden som muligt. Ud over kodificeringen i henhold til det relevante mærkningsdirektiv ønsker Kommissionen navnlig en udvidelse af forpligtelsen til at nævne en fødevares ingredienser, så alle nævnes (ikke kun de ingredienser, der udgør mere end 25 % af slutproduktet).

Kommissionen undersøger ligeledes muligheden af i EF-regelværket at indføre særlige bestemmelser om "funktionelle anprisninger" (f.eks. et næringsmiddels positive indvirkning på de normale kropsfunktioner) og "næringsmæssige anprisninger" (f.eks. en beskrivelse af tilstedeværelsen, fraværet eller mængden af et næringsstof i en fødevare eller dets værdi i forhold til lignende levnedsmidler), herunder hensigtsmæssige retsmidler.

Informering af forbrugerne bør ikke begrænses til næringsstoffets biologiske, kemiske og fysiske sammensætning, men bør ligeledes dække fødevarernes ernæringsmæssige værdi. Kommissionen vil fremlægge forslag til kriterier for diætmad, kosttilskud og berigede levnedsmidler.

International dimension

Importerede levnedsmidler og foder skal opfylde sundhedsmæssige krav, som mindst svarer til de krav, der stilles til produktionen i Fællesskabet.

Omvendt skal sikkerhedsniveauet for produkter eksporteret fra Fællesskabet mindst svare til det niveau, der kræves for produkter, der sælges i Fællesskabet.

Fællesskabet bør i forbindelse med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) søge at opfylde disse mål og indføre internationale regler, som gør det muligt for medlemslandene at sikre et højt sundhedsniveau på fødevareområdet.

Kommissionen vil ligeledes undersøge muligheden af at indgå nye bilaterale aftaler med tredjelande om anerkendelse af ækvivalerende sundhedsforanstaltninger. Den ønsker således at fortsætte forhandlingen om aftaler med nabolandene (Norge, Schweiz og Andorra), og den understreger vigtigheden af, at disse lande vedtager EF-regelværket på dette område.

Handlingsplan

En handlingsplan på fødevaresikkerhedsområdet, vedlagt som bilag til hvidbogen, indeholder en liste over 84 lovgivningsmæssige forslag, som burde vedtages inden udgangen af 2002 som opfølgning på hvidbogen og den dertil svarende tidsplan.

4) FRIST FOR MEDLEMSSTATERNES GENNEMFØRELSE AF BESTEMMELSERNE

Ikke relevant

5) IKRAFTTRÆDELSESDATO (hvis forskellig fra punkt 4)

Ikke relevant

6) REFERENCER

KOM (1999) 719 endelig udg.
Endnu ikke offentliggjort

7) VIDEREFØRELSE AF ARBEJDET

8)KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top