RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Sjette momsdirektiv: Ensartet beregningsgrundlag

Arkiv

De europæiske instanser afskaffer afgiftskontrollen ved de indre grænser for transaktioner, der foretages mellem medlemsstater, samt harmoniserer momssatserne for disse transaktioner og indfører en tidsbegrænset overgangsperiode med henblik på at lette overgangen til en endelig ordning for beskatning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

DOKUMENT

Direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag [se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

I det følgende sammenfattes direktiverne om indførelse og anvendelse af det fælles momssystem.

Anvendelsesområde

Moms opkræves ved levering af varer og tjenesteydelser, som i indlandet mod vederlag foretages af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, samt ved indførsel af varer.

Territorialitetsprincippet

Følgende nationale områder er udelukket fra disse direktivers anvendelsesområde:

  • øen Helgoland og området Büsingen (Tyskland)
  • Grønland (Danmark)
  • Livigno, Campione d'Italia, Luganosøens nationale farvand (Italien).

Afgiftspligtige

Som afgiftspligtig person anses enhver, der "selvstændigt" og uanset stedet, formålet eller resultatet udøver en af følgende former for økonomisk virksomhed: produktion, handel, udførelse af tjenesteydelser, herunder indbefattet minedrift, landbrug og liberale og dermed sidestillede erhverv. Medlemsstaterne kan ligeledes som afgiftspligtig person betragte enhver person, der lejlighedsvis udøver en af ovennævnte former for virksomhed, og navnlig i form af én af følgende transaktioner: levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord inden første ibrugtagning eller levering af en byggegrund.

Ved udtrykket "selvstændigt" undtages fra beskatningen lønmodtagere og andre personer for så vidt de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold.

Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses ikke som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, undtagen i tilfælde, hvor deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrencefordrejning af en vis betydning.

Stedet for afgiftspligtige transaktioner

Stedet for levering af varer er det sted, hvor

  • varen befinder sig på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til erhververen påbegyndes (i tilfælde, hvor varen forsendes eller transporteres)
  • varen befinder sig på tidspunktet for leveringen (i tilfælde, hvor varen ikke forsendes eller transporteres).

Stedet for levering af ydelser er det sted, hvor den, der leverer ydelsen, har etableret enten hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted hans bopæl eller hans sædvanlige opholdssted. Dog gælder følgende:

  • Leveringsstedet for ydelser vedrørende fast ejendom, herunder ydelser fra ejendomsmæglere, ejendomshandlere og arkitekter, er det sted, hvor ejendommen er beliggende.
  • Leveringsstedet for transportydelser er det sted, hvor transporten finder sted, idet der tages hensyn til tilbagelagte strækninger.
  • Leveringsstedet for mange ydelser i forbindelse med virksomhed knyttet til transport, virksomhed på det kulturelle område, sport, videnskab og undervisning eller sagkyndig vurdering af eller arbejde udført på løsøregenstande er det sted, hvor ydelsen faktisk præsteres.
  • Leveringsstedet for ydelser i forbindelse med udlejning af løsøregenstande med undtagelse af transportmidler af enhver art er det sted, hvor den faktiske benyttelse finder sted.
  • Leveringsstedet for følgende ydelser er det sted, hvor aftageren har etableret enten hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted hans bopæl eller hans sædvanlige opholdssted: hel eller delvis overdragelse af ophavsretten og andre lignende rettigheder, reklamevirksomhed, ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, advokater og revisorer, bank-, finansierings- og forsikringstransaktioner (…).

For at undgå tilfælde med dobbelt påligning af afgifter, ikke-påligning af sådanne eller konkurrencefordrejninger kan medlemsstaterne betragte

  • leveringsstedet for visse ydelser, når dette er beliggende på deres område, som beliggende uden for Fællesskabet, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted uden for Fællesskabet
  • leveringsstedet for visse ydelser, når dette er beliggende uden for Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted inden for deres område.

Afgiftspligtens indtræden og afgiftens forfald

Ved afgiftspligtens indtræden forstås den omstændighed, der bevirker, at lovens betingelser for afgiftens forfald er opfyldt.

Afgiftens forfald er det forhold, at statskassen i henhold til loven fra et bestemt tidspunkt kan gøre sit krav gældende over for den afgiftspligtige person, også selv om der kan gives udsættelse med betalingen.

Afgiftspligten indtræder og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor levering af varer eller ydelser finder sted, undtagen i nogle bestemte tilfælde..

Ved indførsel indtræder afgiftspligten og forfalder afgiften på det tidspunkt, hvor varer indføres i landet.

Beskatningsgrundlag

I den enkelte medlemsstat er beskatningsgrundlaget ved levering af forskellige former for varer og ydelser

  • den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen har modtaget eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris, eller
  • købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel heraf kostprisen på det tidspunkt, hvor disse transaktioner finder sted, eller
  • de udgifter, som den afgiftspligtige person har haft i forbindelse med leveringen af ydelsen, eller
  • normalværdien af den pågældende transaktion (ved en ydelses "normalværdi" forstås hele det beløb, som en aftager i samme omsætningsled som det, hvori transaktionen finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt til en selvstændig tjenesteyder i indlandet for samme ydelse på det tidspunkt, hvor transaktionen finder sted).

Ved indførsel af varer er beskatningsgrundlaget

  • den pris, der er betalt eller skal betales af importøren, hvis denne pris udgør den eneste modværdi
  • normalværdien i mangel af en pris, eller hvis den pris, der er betalt eller skal betales, ikke udgør den eneste modværdi for den indførte vare (ved indførte varers "normalværdi" forstås hele det beløb, som en importør i samme omsætningsled som det, hvori transaktionen finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt til en selvstændig tjenesteyder i det land, hvorfra varen udføres, for samme vare på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder).

Satser

Disse transaktioner beskattes til den sats og på de betingelser, der gælder i den medlemsstat, der er bestemmelsessted for de leverede varer og ydelser, under hensyntagen til den indbyrdes tilnærmelse af momssatserne, der blev vedtaget ved disse direktiver:

  • Den normale momssats skal være på mindst 15 % i hver medlemsstat indtil 31. december 2000.
  • En eller to reducerede momssatser på mindst 5 % er tilladt for levering af varer og tjenesteydelser, der tjener sociale eller kulturelle formål (bilag H, hvis anvendelsesområde Rådet tager stilling til hvert andet år).
  • Satser på over eller lig 12 % er tilladte for andre varer og tjenesteydelser end dem, der er anført i bilag H, og som pr. 1. januar 1991 beskattedes med en reduceret sats.
  • Nulsatser og stærkt reducerede satser (på under 5 %), der gjaldt pr. 1. januar 1991, kan i princippet opretholdes indtil 1997.
  • Alle forhøjede satser afskaffes..

Afgiftsfritagelse

Medlemsstaterne kan indrømme afgiftsfritagelser indenlands i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse, forsikrings- og genforsikringstransaktioner, bortforpagtning og udlejning af fast ejendom (med undtagelse af udlejning inden for hotelsektoren, udlejning af pladser til parkering af køretøjer, udlejning af udstyr og maskiner, der installeres på stedet, udlejning af bankbokse), levering af varer, der udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhed, som er fritaget for afgift, og mange andre transaktioner som ydelse og formidling af lån, forhandling og indgåelse af forpligtelser om sikkerhedsstillelse, betalinger, overførsler, transaktioner og forhandlinger vedrørende valuta, transaktioner og forhandlinger vedrørende aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger (...).

Medlemsstaterne kan indrømme afgiftsfritagelse ved indførsel i forbindelse med endelig indførsel af varer, såfremt den afgiftspligtige persons levering heraf under alle omstændigheder er fritaget i indlandet, indførsel af varer, som er omfattet af en angivelse om henførelse under en forsendelsesordning, indførsel af varer, der er omfattet af en angivelse om henførelse under en toldordning om midlertidig indførsel, og som i denne egenskab er fritaget for told, eller som kunne være berettiget til en sådan fritagelse, hvis de var blevet indført fra et tredjeland, ved endelig indførsel af varer, som er berettiget til anden toldfritagelse end den, der følger af den fælles toldtarif, eller som kunne være berettiget til en sådan fritagelse, hvis de var blevet indført fra et tredjeland. Medlemsstaterne kan dog undlade at indrømme fritagelse. Det er navnlig tilfældet, hvis der er fare for, at fritagelsen i væsentligt omfang kan gribe ind i konkurrenceforholdene på hjemmemarkedet.

Der er også fastsat bestemmelser om afgiftsfritagelse i forbindelse med udførsel, dermed ligestillede transaktioner og internationale transporter samt særlig afgiftsfritagelse i forbindelse med international udveksling af varer.

Fradrag

Fradragsrettens indtræden og omfang: Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons transaktioner, er han berettiget til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til hamaf en anden afgiftspligtig person, den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt for indførte varer, samt den merværdiafgift, som skyldes

  • for en vare, som er frembragt, fremstillet, udvundet, bearbejdet, indkøbt eller indført som led i den afgiftspligtiges virksomhed og til brug for denne, når erhvervelsen af en sådan vare hos en anden afgiftspligtig person ikke ville give ham ret til fuldt fradrag af merværdiafgiften, og
  • for en ydelse udført af den afgiftspligtiges virksomhed til brug for denne, hvis en anden afgiftspligtig persons udførelse af en sådan ydelse ikke ville give ham ret til fuldt fradrag af merværdiafgiften.

Medlemsstaterne indrømmer ligeledes enhver afgiftspligtig person fradrag for eller tilbagebetaling af merværdiafgiften for så vidt angår varer og ydelser, der anvendes til

  • hans transaktioner i forbindelse med forskellige former for økonomisk virksomhed, når disse udføres i udlandet og ville have givet ret til fradrag, såfremt de var blevet udført i indlandet
  • visse af hans transaktioner, som er fritaget for afgift
  • hans transaktioner, som er fritaget for afgift, såfremt aftageren er etableret uden for Fællesskabet eller såfremt de pågældende transaktioner er knyttet direkte til varer, som er bestemt til at udføres til et land uden for Fællesskabet.

Fremgangsmåde for udøvelse af fradragsretten: For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person være i besiddelse af en faktura, et dokument vedrørende indførslen, der betegner ham som modtager eller importør, og som angiver eller muliggør beregningen af det skyldige afgiftsbeløb, eller opfylde de regler, der fastsættes af hver medlemsstat.

Betalingspligtige personer

Momsafgiften påhviler ved indenlandsk virksomhed

  • den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig transaktion, foretaget af en i udlandet etableret afgiftspligtig person. Såfremt den afgiftspligtige transaktion foretages af en afgiftspligtig person, der er etableret i udlandet, kan medlemsstaterne træffe bestemmelse om, at afgiften påhviler en anden person. En repræsentant for skattemyndighederne eller aftageren af den afgiftspligtige transaktion kan f. eks. udpeges til det formål. Medlemsstaterne kan ligeledes bestemme, at en anden person end den afgiftspligtige hæfter solidarisk for afgiftens erlæggelse
  • aftageren af en ydelse leveret af en afgiftspligtig person, der er etableret i udlandet. Medlemsstaterne kan dog bestemme, at tjenesteyderen hæfter solidarisk for afgiftens erlæggelse
  • enhver person, som anfører momsafgiften på en faktura eller et dokument, der tjener som faktura.

Ved indførsel påhviler momsafgiften den eller de personer, der med henblik herpå er udpeget eller godkendt af importmedlemsstaten.

Direktivet indeholder også bestemmelser om forpligtelser for disse betalingspligtige personer, både ved indenlandsk virksomhed og ved indførsel. For eksempel skal enhver afgiftspligtig person anmelde påbegyndelse, ændring og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig. Enhver afgiftspligtig person skal føre regnskaber, der er tilstrækkeligt detaljerede til, at der kan pålægges moms, og at afgiftsmyndighederne kan føre kontrol dermed. Disse forpligtelser giver således mulighed for en korrekt afgiftsanvendelse.

Særordningen

Der findes flere særordninger:

  • særordningen for mindre virksomheder
  • særordningen for landbrugere (standardsatsordning)
  • særordning for brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter
  • særordning for guld (castellanodeutschenglishfrançais)
  • særordning for arbejdskraftintensive tjenesteydelser (castellanodeutschenglishfrançais)
  • særordning for rejsebureauer (castellanodeutschenglishfrançais).

Medlemsstaterne kan under visse betingelser træffe undtagelsesforanstaltninger med henblik på at forenkle opkrævningen af momsen eller undgå visse former for skattesvig eller skatteunddragelse.

Den 25. juni 1997 foreslog Kommissionen at nedsætte et rådgivende momsudvalg.

Direktiv 77/388/EØF er blevet ændret mange gange. De seneste ændringer er følgende:

  • Direktiv 2000/65/EF om ændring af direktiv 77/388/EØF for så vidt angår bestemmelse af betalingspligten for merværdiafgiften. Reglerne for bestemmelse af betalingspligten medførte alvorlige vanskeligheder for de mindre virksomheder i flere medlemsstater, idet de kunne være tvunget til at udpege en fiskal repræsentant i den medlemsstat, hvor de leverede varer eller tjenesteydelser, selv om de ikke var etableret i den pågældende medlemsstat. I forbindelse med vedtagelsen af regler for administrativt samarbejde om fastlæggelse af regler for gensidig bistand mellem medlemsstaterne og nødvendigheden af en forenkling af det fælles momssystem, fastsætter den nye artikel 21, at det for fremtiden er valgfrit for afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, at udpege en fiskal repræsentant.
  • Direktiv 2001/115/EF om ændring af direktiv 77/388/EØF med henblik på forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til fakturering med hensyn til merværdiafgift. Formålet er at harmonisere betingelserne for fakturering ved bl.a. at opstille en liste over, hvilke oplysninger der skal anføres, og fastlægge fælles retlige og tekniske rammer for elektronisk fakturering. Det drejer sig også om at udnytte den seneste udvikling inden for nye faktureringsteknologier og -metoder.
  • Direktiv 2002/38/EF (castellanodeutschenglishfrançais) omfatter ændringer til det nuværende direktiv (sjette momsdirektiv). Der er tale om at lægge moms på visse elektroniske ydelser, som leveres af operatører fra tredjelande til ikke-afgiftspligtige personer, der er etableret i EU. Der skal indføres en særordning, og forbrugsmedlemsstaten skal sørge for, at operatørerne overholder deres forpligtelser. Disse ydelser omfatter bl.a. levering af musik, film og spil, levering af billeder, tekster og information og levering af software samt værtstjenester for websteder.
  • Direktiv 2003/92/EF ændrer reglerne vedrørende leveringsstedet for gas og elektricitet for at lette det indre markeds funktion. Formålet er navnlig at fjerne de nuværende problemer med dobbeltbeskatning, ingen beskatning og konkurrencefordrejning mellem forhandlere. Selv om de tidligere regler fungerede godt i en national sammenhæng, svarer de ikke længere til liberaliseringen af markedet og internationaliseringen af leveringen af gas og elektricitet. De nye regler omfatter således pålæggelse af moms i den medlemsstat, hvor gas og elektricitet leveres eller forbruges, et obligatorisk system for opkrævning, som ikke længere kræver momsregistrering, når køber og leverandør ikke er etableret i samme medlemsstat, beskatning af udgifterne til adgang til og brug af distributionsnetværket i den medlemsstat, hvor modtageren er etableret.
  • Direktiv 2004/7/EF ændrer de procedurer, der giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage foranstaltninger, der fraviger dette direktiv. Formålet er at forenkle og modernisere den procedure, ved hvilken Rådet i henhold til artikel 27 og 30 i det sjette momsdirektiv kan give en medlemsstat tilladelse til dels, at den i sin lovgivning indfører særlige foranstaltninger, der fraviger det fælles merværdiafgiftssystem, for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse former for svig eller unddragelse, dels at den med et tredjeland eller en international organisation indgår aftaler, som kan indeholde afvigelser. Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden fastsætter direktivet bl.a., at muligheden for at give et stiltiende samtykke ophæves. Derfor skal Rådet udtrykkeligt give tilladelse til enhver fravigelse ved en beslutning, som vedtages på forslag af Kommissionen. Direktivet fastsætter også, at når Kommissionen har modtaget en anmodning om fravigelse fra en medlemsstat, underretter den den pågældende medlemsstat om, at den råder over alle fornødne oplysninger til, at den inden for en frist på tre måneder fra denne underretning af medlemsstaten kan forelægge Rådet dels et forslag til tilladelse, dels en meddelelse, hvori den redegør for sine indvendinger. Med henblik på en mere ensartet anvendelse af det fælles merværdiafgiftssystem fastsætter direktivet også, at Rådet tildeles gennemførelsesbeføjelser, som giver det mulighed for på grundlag af et forslag fra Kommissionen at vedtage foranstaltninger, der kan sikre anvendelsen af disse samme regler.
  • Direktiv 2004/15/EF (castellanodeutschenglishfrançais) ændrer artikel 28, stk. 6, i det sjette momsdirektiv med henblik på at forlænge perioden for anvendelse af nedsat momssats for arbejdskraftintensive tjenesteydelser med to år.
  • Direktiv 2004/66/EF tilpasser direktiv 77/388/EØF som følge af de ti nye medlemsstaters tiltrædelse af Det Europæiske Fællesskab den 1. maj 2004.
  • Direktiv 2005/92/EF vil forlænge minimumsniveauet for normalsatsen for merværdiafgiften (på 15 %) for en periode på yderligere fem år fra 1. januar 2006 til 31. december 2010.
  • Direktiv 2006/69/EF er en ændring af sjette momsdirektiv, der skal give medlemsstaterne mulighed for hurtigt at vedtage juridisk forsvarlige foranstaltninger til at imødegå svig og unddragelse inden for visse specifikke, målrettede områder.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 77/388/EØF1.1.19781.1.1978EFT L 145 af 13.6.1977

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 80/368/EØF22.3.198822.3.1988EFT L 90 af 3.4.1980
Forordning (EURATOM) nr. 3308/80--EFT L 345 af 20.12.1980
Direktiv 84/386/EØF1.7.19851.7.1985EFT L 208 af 3.8.1984
Direktiv 89/465/EØF24.7.19891.1.1990
1.1.1991
1.1.1992
1.1.1993
1.1.1994
EFT L 226 af 3.8.1989
Direktiv 91/680/EØF1.1.19931.1.1993EFT L 376 af 31.12.1991
Direktiv 92/77/EØF1.1.19931.1.1993EFT L 316 af 31.10.1992
Direktiv 92/111/EØF1.1.19931.1.1993EFT L 390 af 31.12.1992
Direktiv 94/4/EF1.4.1994, medmindre der er indrømmet undtagelser-EFT L 365 af 31.12.1994
Direktiv 94/5/EF1.1.19951.1.1995EFT L 60 af 3.3.1994
Direktiv 94/76/EF1.1.19951.1.1995EFT L 365 af 31.12.1994
Direktiv 95/7/EF1.1.1996, medmindre der er indrømmet undtagelser-EFT L 102 af 5.5.1995
Direktiv 96/42/EF29.7.1996-EFT L 170 af 9.7.1996
Direktiv 98/80/EF17.10.19981.1.2000EFT L 281 af 17.10.1998
Direktiv 1999/49/EF2.6.199931.12.1998EFT L 139 af 2.6.1999
Direktiv 1999/59/EF26.6.19991.1.2000EFT L 162 af 26.6.1999
Direktiv 1999/85/EF28.10.199931.12.2002EFT L 277 af 28.10.1999
Direktiv 2000/17/EF5.4.2000-EFT L 84 af 5.4.2000
Direktiv 2000/65/EF21.10.200031.12.2001EFT L 269 af 21.10.2002
Direktiv 2001/4/EF27.1.2001-EFT L 22 af 24.1.2001
Direktiv 2001/115/EF7.2.20021.1.2004EFT L 15 af 17.1.2002
Direktiv 2002/38/EF15.5.2002-EFT L 128 af 15.5.2002
Direktiv 2002/93/EF7.12.2002-EUT L 260 af 11.10.2003
Direktiv 2003/92/EF11.10.20031.1.2005EUT L 260 af 11.10.2003
Direktiv 2004/7/EF19.2.2004-EUT L 27 af 30.1.2004
Direktiv 2004/15/EF10.2.20041.1.2004EUT L 52 af 21.2.2004
Direktiv 2004/66/EF1.5.20041.5.2004EUT L 168 af 1.5.2004
Direktiv 2005/92/EF28.12.20051.1.2006-EUT L 345 af 28.12.2005
Direktiv 2006/18/EF22.2.2006-EUT L 51 af 22.2.2006
Direktiv 2006/69/EF12.8.2006-EUT L 221 af 12.8.2006
Direktiv 2006/98/EF1.1.2007-EUT L 363 af 20.12.2006

TILHØRENDE DOKUMENTER

FORENKLING AF OPKRÆVNING, FORPLIGTELSER OG TILBAGEBETALINGER

Forslag til Rådets direktiv af 29. oktober 2004 om ændring af direktiv 77/388/EØF med henblik på at forenkle de momsmæssige forpligtelser - Forslag til Rådets direktiv af 29. oktober 2004 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 77/388/EØF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på landets område, men i en anden medlemsstat [KOM(2004)728/1 og /2 - Den Europæiske Unions Tidende C 24 af 29.1.2005].

I tre forslag til ændring af lovgivningen opstiller Kommissionen seks konkrete tiltag, der skal lette momsformaliteterne for afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor de udøver deres virksomhed. Det drejer sig om indførelse af étsteds- (one-stop-) ordningen for ikke-etablerede afgiftspligtige personer, indførelse af en étsteds- (one-stop-) ordning for at modernisere tilbagebetalingsproceduren i ottende direktiv, harmonisering af det vare- og ydelsesudvalg, for hvilket medlemsstaterne kan begrænse fradragsretten, udvidelse af brugen af "reverse charge"-proceduren (omvendt momspligt) for visse transaktioner mellem erhvervsvirksomheder (B2B) gennemført af ikke-etablerede afgiftspligtige personer, revision af særordningen for mindre virksomheder og forenkling af fjernsalgsarrangementerne.
Høringsprocedure (CNS/2004/0261)

BESKATNINGSSTEDET FOR LEVERINGER AF YDELSER:

Rådets forordning nr. 1777/2005 af 17. oktober 2005 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 77/388/EØF om det fælles merværdiafgiftssystem [Den Europæiske Unions Tidende L 288 af 29.10.2005].
Forordningen vil fastlægge en klar fortolkning og anvendelse af de fælles momsregler. Den uddyber de vigtige punkter i det sjette momsdirektiv, dvs. definitionen af den afgiftspligtige person, leveringsstedet for visse tjenesteydelser og ordningen for elektronisk leverede tjenesteydelser. Formålet hermed er at sikre en mere ensartet anvendelse og få det indre marked til at fungere bedre.

Forslag til Rådets direktiv af 23. december 2003 om ændring af direktiv 77/388/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser [KOM(2003) 822 endelig - Den Europæiske Unions Tidende C 96 af 21.04.2004].

I forbindelse med leveringer af ydelser mellem afgiftspligtige ("business to business" dvs. mellem virksomheder) foreslår Kommissionen for fremtiden afgiften pålagt i den medlemsstat, hvor modtageren af ydelsen er etableret (dvs. forbrugsstedet), og ikke længere i den medlemsstat, hvor leverandøren er etableret. Ændringsforslaget vedrører specifikt momsreglerne for levering af visse tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer. De foreslåede ændringer skal hindre konkurrencefordrejning i forbindelse med fjernsalg af tjenesteydelser til private, såvel mellem virksomheder inden for EU som mellem virksomheder i EU og i tredjelande. Ændringsforslaget vil desuden forenkle momsprocedurerne for virksomhederne, idet det harmoniserer de gældende regler for levering af ydelser til virksomheder med reglerne for ydelser til private.
Høringsprocedure (CNS/2003/0329)

ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE OG GENSIDIG BISTAND INDEN FOR OMRÅDET INDIREKTE BESKATNING:

Forslag til Rådets forordning af 29. oktober 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1798/2003 med hensyn til indførelse af foranstaltninger til administrativt samarbejde i sammenhæng med étsteds- (one-stop-) ordningen og tilbagebetalingsproceduren for moms [KOM(2004) 728/3 - Den Europæiske Unions Tidende C 24 af 29.1.2005].

Europa-Kommissionen foreslår en forordning, der skal forenkle de nuværende momsrelaterede forpligtelser til gavn for de virksomheder, der driver grænseoverskridende handel i form af levering af varer eller tjenesteydelser i andre EU-lande. Ifølge forslaget indføres der bl.a. en "étsteds-(one stop-) ordning", der giver de afgiftspligtige mulighed for at opfylde alle deres momsrelaterede forpligtelser i den medlemsstat, hvor de er etableret, og dette for alle deres transaktioner i hele EU. Med denne ordning behøver de kun at bruge ét momsnummer for alle leveringer af varer og tjenesteydelser i EU, ligesom de kan indsende deres momsangivelser gennem én elektronisk portal, der automatisk videresender disse til de forskellige medlemsstater, hvor leveringerne finder sted. Forslaget indeholder fem andre forenklingstiltag.
Høringsprocedure (CNS/2004/0262)

Rådets direktiv 2003/93/EF af 7. oktober 2003 om ændring af direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte og indirekte beskatning [Den Europæiske Unions Tidende L 264 af 15.10.2003].

Denne ændring af det sjette direktiv skal give medlemsstaterne mulighed for at udveksle informationer angående beskatning af forsikringspræmier og for at bekæmpe momssvig.

Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift [Den Europæiske Unions Tidende L 264 af 15.10.2003].

Formålet med forordning (EF) nr. 1798/2003 er at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes skatteforvaltninger for at bekæmpe momssvig ved at fjerne de hindringer, som endnu hæmmer informationsudvekslingen. Teksten forfølger tre hovedmål, der går ud på at

  • fastlægge klare og bindende regler for informationsudvekslingen
  • sikre direkte kontakt mellem de nationale tjenester til bekæmpelse af svig og
  • intensivere informationsudvekslingen.

SÆRORDNINGER:

Forslag til Rådets direktiv af 5. maj 2003 om ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merværdiafgift på ydelser præsteret i postsektoren [KOM(2003) 234 - Den Europæiske Unions Tidende C 76 af 25.3.2004].

For at fjerne den konkurrenceforvridning, der findes i forbindelse med offentlige postydelser, idet sådanne ydelser i stigende grad også udføres af private virksomheder, foreslår Kommissionen, at de momsregler, der anvendes i forbindelse med disse ydelser, ændres, ved at de generelt belægges med en afgift. For at mindske virkningerne af denne ændring på priserne for den endelige forbruger fastsætter Kommissionen bl.a. en mulighed for at anvende en reduceret momssats for breve og mindre pakker på højst 2 kg.
Dette forslag bygger på tre nøgleelementer:

  • fjernelse af fritagelsesbestemmelsen for offentlige postydelser og frimærker
  • ændrede regler for leveringssted med henblik på at sikre, at der kun anvendes én momssats for hovedparten af al privat post
  • mulighed for anvendelse af en reduceret sats.

Høringsprocedure (CNS/2003/0091)

Forslag til Rådets direktiv af 8. februar 2002 om ændring af direktiv 77/388/EØF vedrørende særordningen for rejsebureauer [KOM(2002) 64 endelig - De Europæiske Fællesskabers Tidende C 126 E du 28.5.2002].

Formålet med dette direktivforslag (castellanodeutschenglishfrançais) er at udvide særordningen for rejsebureauer til at omfatte alle leverancer af rejsepakker.
Høringsprocedure (CNS/2002/0041)

 
Seneste ajourføring: 12.02.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top