RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Forest Focus (2003-2006)

Arkiv

Formålet med fællesskabsaktionen Forest Focus, der er udviklet i perioden 2003-2007, er at sikre en ensartet, omfattende, samordnet og langsigtet overvågning af de europæiske skovøkosystemers tilstand. Aktionen er fortrinsvis centreret om beskyttelse mod luftforurening og forebyggelse af brande. Denne aktion er ophævet ved forordningen (EF) om det finansielle instrument for miljøet LIFE+.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 af 17. november 2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (Forest Focus). [Se ændringsretsakter]

RESUMÉ

Fællesaktionen på skovområdet, der er indført ved denne forordning, og som bærer navnet "Forest Focus", blev fastlagt den 31. december 2006. LIFE+ har siden 2007 fungeret som det nye finansielle instrument for miljøet. Forordningen regulerer imidlertid fortsat de foranstaltninger, der er vedtaget inden for rammerne af denne aktion

Forest Focus vedrører følgende områder:

  • beskyttelse mod luftforurening
  • forebyggelse af brande, deres årsager og virkninger
  • biodiversitet, klimaændringer, kulstofbinding, jordbund og skovenes beskyttende funktioner
  • løbende evaluering af overvågningsaktiviteterne.

Målene for Forest Focus er følgende:

  • en ensartet indsamling, håndtering og validering af data
  • forbedring af datavurderingen på fællesskabsplan
  • højnelse af kvaliteten af de indsamlede oplysninger og data
  • udbygning af overvågningen af skovene
  • bedre kendskab til skovene
  • undersøgelse af skovbrandene
  • udvikling af indikatorer for og metoder til vurdering af de risici, skovene er udsat for.

Redskaber til at forbedre og udvikle aktionen

Som led i denne aktion opretholdes et net af observationspunkter og ‑områder (system til overvågning af luftforureningens virkninger), som åbner mulighed for at gøre status med regelmæssige mellemrum og foretage løbende overvågning af skovøkosystemerne. Informationssystemet vedrørende brande skal videreudvikles.

Med henblik på overvågningen af biodiversitet, klimaændringer, kulstofbinding, jordbund og skovenes beskyttende funktioner iværksætter Kommissionen foranstaltninger for at:

  • øge kendskabet til skovøkosystemernes tilstand
  • vurdere virkningerne af klimaændringerne
  • opstille indikatorer til vurdering af situationen med hensyn til biodiversitet.

Medlemsstaterne kan for deres vedkommende gennemføre undersøgelser, forsøg, demonstrationsprojekter og overvågningstest.

For at nå målet om en løbende evaluering af overvågningsaktiviteterne skal Kommissionen:

  • fremme en ensartet indsamling, håndtering og validering af data på EU-plan
  • forbedre datavurderingen på fællesskabsplan
  • forbedre kvaliteten af de data og oplysninger, der indsamles som led i Forest Focus.

Nationale programmer

For at nå målene for Forest Focus udarbejder medlemsstaterne nationale programmer for en toårig periode. Disse programmer forelægges for Kommissionen senest 60 dage efter denne forordnings ikrafttræden. De indbefatter en forhåndsvurdering. Medlemsstaterne forelægger også midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer.

Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed til at forvalte det nationale program.

Gennemførelse og rapportering

Kommissionen er ansvarlig for koordineringen, opfølgningen og videreudviklingen af den nye aktion. Den bistås af et videnskabeligt koordineringsorgan og af Det Europæiske Miljøagentur.

Forest Focus gennemføres i perioden 1. januar 2003 til 31. december 2006. Der er afsat et årligt budget på 65 mio. EUR, hvoraf 9 mio. anvendes til forebyggelse af brande. EU yder et finansielt bidrag til de nationale programmer på 50 % eller 75 % af udgifterne, afhængigt af hvilken type aktivitet det drejer sig om.

Kandidatlandene kan deltage i denne aktion. Det samme gælder for andre europæiske lande, der ønsker at deltage for egen regning.

Medlemsstaterne sender hvert år de data, der er indsamlet som led i Forest Focus, til Kommissionen, ledsaget af en rapport. De stiller disse data til rådighed for offentligheden. Medlemsstaterne sender regelmæssigt rapporter til Kommissionen om deres skovøkosystemers tilstand.

Kontekst

Forud for gennemførelsen af Forest Focus har Fællesskabet har tidligere behandlet spørgsmålet om beskyttelsen af skovene mod luftforurening og mod brande på basis af forordning (EØF) nr. 3528/86 og (EØF) nr. 2158/92, som udløb den 31. december 2002. Forest Focus-aktionen har indarbejdet forordningerne i ét lovgivningsmæssigt instrument. Siden 1. januar 2007 er det nye finansielle instrument for miljøet LIFE+, og aktionen foregår nu inden for endnu bredere rammere.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 2152/200311.12.2003-EUT L 324 af 11.12.2003

ÆndringsretsakterIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesfrist i medlemslandeneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 788/20043.5.2004-EUT L 138 af 30.4.2004

Ændringer og rettelser til forordning (EF) nr. 2152/2003 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version (PDF ) er kun til dokumentationsformål.

TILHØRENDE RETSAKTER

Kommissionens forordning (EF) nr. 1737/2006 af 7. november 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet [Den Europæiske Unions Tidende L 334 af 30.11.2006].

Kommissionens afgørelse af 18. februar 2004 om sagsanlæg mod Europa-Parlamentet og Rådet med påstand om annullation af forordning (EF) nr. 2152/2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (Forest Focus) [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
I henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 2152/2003, som opretter Forest Focus, skal foranstaltningerne til gennemførelse af aktionen vedtages efter forskriftsproceduren. Da det drejer sig om foranstaltninger til iværksættelse af et program, bør de vedtages efter forvaltningsproceduren. Denne afgørelse tager sigte på at annullere artikel 17.

Seneste ajourføring: 20.08.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top