Fritagelse for visse aftaler på forsikringsområdet

1) MÅL

På nærmere fastlagte betingelser at indrømme fritagelse til visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet.

2) DOKUMENT

Kommissionens forordning (EF) nr. 358/2003 af 27. februar 2003 om anvendelse af Traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet [Den Europæiske Unions Tidende L 53 af 28.2.2003].

3) RESUMÉ

Baggrund

I forordning (EØF) 1534/91 bemyndiges Kommissionen til at fritage visse kategorier af aftaler på forsikringsområdet, og i medfør af samme forordning indeholder forordning 358/2003 de nærmere betingelser herfor. Fra 31. marts 2003 træder forordning 358/2003 i stedet for forordning 3932/92.

Anvendelsesområde

Forordning 358/2003 finder på visse betingelser anvendelse på følgende kategorier af aftaler:

• Udveksling af oplysninger med henblik på risikoberegning. Da de oplysninger, som forsikringsselskaberne selv sidder inde med, ikke altid er fyldestgørende, er det tilladt af udveksle visse statistiske oplysninger og gennemføre undersøgelser i fællesskab for at beregne aktuelle og fremtidige risici.
• Opstilling af fælles standardpolicebetingelser. Standardpolicebetingelser, som de nationale forsikringssammenslutninger udarbejder, kan faktisk give en effektiviseringsgevinst for forsikringsselskaberne og samtidig være til fordel for forbrugere og forsikringsmæglere, såfremt de udelukkende fungerer som vejledning.
• Dannelse af grupper af forsikringsselskaber (forsikringspools) til dækning af store eller særlige risici. Gruppering af flere forsikringsselskaber i forsikringspools har vist sig at være den bedste løsning til at dække store eller særlige risici, som selskaberne tøver med selv at dække fuldt ud.
• Fastsættelse af tekniske specifikationer for installation og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr. Denne fritagelse vedrører tekniske specifikationer, regler eller normer beregnet til de sektorer, som endnu ikke er omfattet af EU-lovgivning i form af klassifikationssystemer, regler, procedurer eller normer.

Disse aftaler er fritaget fra anvendelsen af traktatens artikel 81, stk. 1, og skal ikke meddeles Kommissionen forud for deres ikrafttræden.

Betingelser for fritagelse

For at mindske virkningen på markedet af denne type aftale og opnå en effektiviseringsgevinst samt fordele for forbrugerne er der i forordning 358/2003 fastlagt betingelser for fritagelse og tærskler for den maksimale markedsandel, som det er tilladt de pågældende selskaber at have.

Betingelserne og markedsandelstærsklerne er specifikke for hver af aftalekategorierne og tager hensyn til de særlige vilkår i hver kategori:

• Udveksling af oplysninger med henblik på risikoberegning. Såfremt det gavner konkurrencen på markedet ved at være til hjælp for de små selskaber og lette adgangen hertil, at alle markedets forsikringsselskaber udveksler statistiske data og foretager fælles undersøgelser, er denne fritagelse ikke betinget af bestemte markedsandelsgrænser.
• Opstilling af fælles standardpolicebetingelser. Selv om standardpolicebetingelser eller -klausuler kan øge markedets effektivitet ved at lette markedsadgangen for de små forsikringsselskaber, er der dog også risiko for en standardisering af selve forsikringsprodukterne. Derfor finder denne fritagelse kun anvendelse, hvis standardpolicebetingelserne:- ikke er bindende for forsikringsselskaberne- ikke systematisk udelukker særlige typer af risici- ikke tvinger selskaber til at forlænge aftalen med forsikringstager ud over de aftalte rammer.Da standardpoliceklausulerne kan anvendes af forbrugerorganisationer til at sammenligne forsikringspolicer med, skal gennemsigtigheden desuden sikres, ved at de er tilgængelige for alle interesserede.
• Dannelse af forsikringspools. Idet forsikringspools kan begrænse konkurrencen og føre til en standardisering af forsikringsbetingelserne, defineres det i forordning 358/2003, hvorfor det er nødvendigt at fastlægge betingelser for fritagelse. Den valgte fremgangsmåde er dog så lempelig, at det er tilladt at have markedsandele på 20-25 % i forbindelse med aftaler om forsikringspools, og at fritagelsen kan vare i tre år for poolaftaler, der gælder nye risici, uden at der pålægges grænser for markedsandele. I forordningen defineres "ny risiko" som enhver risiko, der kræver et helt nyt forsikringsprodukt. Risici, der har ændret sig for nylig (f.eks. stigning i terrorhandlinger), falder ikke ind under definitionen i forordning 358/2003.
• Fastsættelse, installation og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr. For at undgå at en lovgivning, der er strengere end den europæiske og har en stor markedsindvirkning, kan få betydningsfulde konsekvenser for markedet, er det i denne forordning fastlagt, at bestemmelser vedrørende aftaler om sikkerhedsudstyr skal harmoniseres med reglerne for det indre marked. Fritagelsen indrømmes imidlertid kun på visse betingelser, navnlig den, at hvert forsikringsselskab fortsat frit skal kunne acceptere at forsikre sikkerhedsudstyr samt installations- og vedligeholdelsesvirksomheder, der ikke er omfattet af en fælles godkendelse.

Kommissionen har dog mulighed for at tilbagekalde enhver fritagelse, hvis den konstaterer, at undersøgelserne om virkningen af kommende tiltag er baseret på urimelige antagelser, hvis standardpolicebetingelserne skaber en betydelig uligevægt mellem rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen, eller hvis grupperingen resulterer i dominerende stillinger eller markedsdeling.

Den nugældende forordning udløber den 31. marts 2010.

Seneste ajourføring: 08.03.2007