RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fritagelser for visse horisontale aftaler

En horisontal aftale er en aftale mellem konkurrerende selskaber, som opererer i markedet på det samme produktions- og distributionsniveau. Mens disse aftaler kan og vil medføre væsentlige økonomiske fordele, kan de potentielt også forvride konkurrencen. Da samarbejde mellem konkurrenter bliver stadig mere vigtigt i dagens økonomi, er der derfor behov for klare regler for at bidrage til Europas konkurrencekraft.

DOKUMENT

Rådets forordning (EØF) nr. 2821/71 af 20. december 1971 om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 81, stk. 3 (tidligere artikel 85, stk. 3) i EF-traktaten på kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis.

RESUMÉ

Kommission kan indrømme individuel fritagelse for visse aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der opfylder betingelserne i artikel 81, stk. 3, i traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) (nu artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)). Den kan ligeledes udstede gruppefritagelsesforordninger. Den foreliggende forordning bemyndiger Kommissionen til at fritage visse aftaler, vedtagelser og samordnet praksis gennem en gruppefritagelse.

Anvendelsesområde

Den foreliggende forordning bemyndiger Kommissionen til i henhold til EF-traktatens artikel 81, stk. 3, at udstede fritagelsesforordninger for visse aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, hvis indhold går ud på:

  • forskning og udvikling af produkter eller fremgangsmåder samt udnyttelse af resultaterne, heri indbefattet bestemmelser om industriel ejendomsret og hemmelig teknisk viden
  • specialisering, herunder de til dens gennemførelse nødvendige aftaler.

Betingelser for fritagelsesforordninger

Kommissionens fritagelsesforordninger skal overholde en række betingelser. De skal:

  • indeholde en beskrivelse af de typer af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, hvorpå de finder anvendelse, og angive hvilke begrænsninger, bestemmelser og øvrige betingelser, aftalerne kan indeholde
  • udstedes for et bestemt tidsrum, men de kan ændres eller ophæves
  • gælde med tilbagevirkende kraft for aftaler, for hvilke der på forordningens ikrafttrædelsesdag ville have kunnet afgives en erklæring med tilbagevirkende kraft i henhold til artikel 6 i forordning nr. 17 (EØF). De finder hverken anvendelse på aftaler, der eksisterede før 13. marts 1962, eller på aftaler, der skulle have været anmeldt før 1. februar 1963.

De pågældende forordninger skal overholde følgende godkendelsesprocedure:

  • Forslaget til forordning offentliggøres for at give alle interesserede personer og organisationer lejlighed til at meddele Kommissionen deres bemærkninger
  • Kommissionen rådfører sig med Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål, inden den offentliggør et udkast til forordning eller udsteder en forordning
  • Konstaterer Kommissionen på eget initiativ eller efter anmodning fra et land i Den Europæiske Union (EU) eller fra fysiske eller juridiske personer, at aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, som falder ind under en sådan forordning, i konkrete tilfælde har virkninger, som er uforenelige med de i artikel 81, stk. 3, nævnte betingelser, kan den træffe beslutning om at lade fordelen ved anvendelsen af forordningens bestemmelser bortfalde.

I ansøgerlande træder den foreliggende forordning i kraft på datoen for landets indtræden i EU.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseFrist for gennemførelse i medlemsstaterneEU-Tidende

Forordning (EØF) nr. 2821/71

18.1.1972

-

EUT L 285 af 29.12.1971

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseFrist for gennemførelse i medlemsstaterneEU-Tidende

Forordning (EØF) nr. 2743/72

1.1.1973

-

EUT L 291 af 28.12.1972

Forordning (EF) nr. 1/2003

24.1.2003

1.5.2004

EUT L 1 af 4.1.2003

Efterfølgende tilføjelser og rettelser til forordning (EØF) nr. 2821/71 er blevet indarbejdet i grundteksten. Den konsoliderede udgave er udelukkende et dokumentationsredskab.

Seneste ajourføring: 17.11.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top