RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


EF-varemærker

Arkiv

Formålet med EF-varemærkesystemet er at gøre det muligt for virksomhederne at identificere deres varer og tjenesteydelser på samme måde overalt i EU. Systemet gør det muligt ved hjælp af én enkelt ansøgning hos Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Harmoniseringskontoret) (ES) (DE) (EN) (FR) (IT) at få registreret et varemærke, der giver indehaveren en ensartet beskyttelse i hele Fællesskabet.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Der indføres ved forordningen et system, der giver mulighed for at få registreret EF-varemærker ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Harmoniseringskontoret). Et EF-varemærke, som erhverves ved at indgive én enkelt ansøgning om registrering ved Harmoniseringskontoret, har enhedskarakter, dvs. det har samme virkning overalt inden for Fællesskabet.

Varemærkerettigheder

Et EF-varemærke kan bestå af alle tegn, der kan gengives grafisk (bl.a. ord, afbildninger, bogstaver, tal, varens form eller emballage), for så vidt disse tegn er egnede til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders.

Et EF-varemærke kan indehaves af fysiske eller juridiske personer, herunder offentlige virksomheder, som er hhv. statsborgere eller hjemmehørende:

  • i medlemsstaterne
  • i andre stater, der er tilsluttet Pariserkonventionen til beskyttelse af intellektuel ejendomsret (ES) (EN) (FR)
  • i stater, som ikke er tilsluttet Pariserkonventionen, når de har bopæl eller hovedsæde inden for Fællesskabet eller i en stat, som er tilsluttet Pariserkonventionen
  • i en stat, som indrømmer statsborgere og hjemmehørende virksomheder i alle medlemsstaterne samme beskyttelse som den, den indrømmer sine egne statsborgere og virksomheder.

Udelukket fra registrering er:

  • tegn, som ikke opfylder betingelserne for EF-varemærker
  • varemærker, som mangler fornødent særpræg
  • varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i daglig sprogbrug eller efter redelig og almindelig markedsføringsskik er blevet almindelige
  • varemærker, som strider mod den offentlige orden eller sædelighed
  • varemærker, som vil kunne vildlede offentligheden, f.eks. med hensyn til varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse.

EF-varemærket giver indehaveren en eneret. Indehaveren kan forbyde tredjemand, der ikke har hans samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af:

  • et tegn, der er identisk med EF-varemærket, for varer eller tjenesteydelser af samme art som dem, for hvilke EF-varemærket er registreret
  • et tegn, med hensyn til hvilket der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling med et andet tegn
  • et tegn, der er identisk med eller ligner EF-varemærket, for varer eller tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke EF-varemærket er registreret, når brugen af tegnet medfører en utilbørlig udnyttelse af EF-varemærkets særpræg eller renommé.

De til EF-varemærket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af:

  • sit eget navn eller sin adresse
  • angivelser vedrørende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen
  • varemærket, når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedele.

Indehaveren skal inden fem år regnet fra registreringen gøre reel brug af EF-varemærket inden for Fællesskabet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret.

EF-varemærket betragtes på hele Fællesskabets område som et nationalt varemærke, der er registreret i den medlemsstat, hvor indehaveren har sit hovedsæde, sin bopæl eller et forretningssted på den relevante dato. Der er fastsat bestemmelser om overdragelse af varemærket til tredjemand, tvangsfuldbyrdelse, konkursbehandling og licens samt retsvirkning over for tredjemand (som kan påberåbes over for tredjemand).

Ansøgning om registrering af et EF-varemærke

Ansøgningen om registrering af et EF-varemærke indgives efter ansøgerens eget valg til Harmoniseringskontoret eller til en medlemsstats centrale myndighed for industriel ejendomsret eller til Benelux-landenes Varemærkemyndighed. Den pågældende myndighed videresender ansøgningen til Harmoniseringskontoret inden to uger efter indgivelsen. Ansøgningen skal indeholde forskellige dokumenter og oplysninger (bl.a. en anmodning om registrering, oplysninger, der gør det muligt at fastslå ansøgerens identitet, og en fortegnelse over de varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansøges om registrering), og der betales et ansøgningsgebyr og i givet fald et eller flere klassegebyrer.

Den, der har ansøgt om registrering af et varemærke i eller for en af de stater, der er tilsluttet Pariserkonventionen, nyder inden for en frist på seks måneder regnet fra datoen for indgivelsen af den første ansøgning prioritet med hensyn til at indgive en ansøgning om registrering af et EF-varemærke for samme mærke.

Indehaveren af et ældre varemærke, der er registreret i en medlemsstat, kan, når han ansøger om registrering af et identisk varemærke som EF-varemærke, påberåbe sig det ældre varemærkes anciennitet.

Registreringsprocedure

Forordningen fastsætter de nærmere betingelser for indgivelse af en ansøgning om registrering af et EF-varemærke, betingelserne for anerkendelse som indehaver og tredjemands mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger over for Harmoniseringskontoret og rejse indsigelse mod varemærkets registrering. Nærmere bestemt indføres der ved forordningen en såkaldt søgningsordning, som har til formål at fastslå eventuelle konflikter med andre ældre rettigheder. Når der indgives en ansøgning om registrering af et EF-varemærke, skal der således foretages to søgninger, dels hos Harmoniseringskontoret, dels hos de nationale myndigheder for industriel ejendomsret, for så vidt angår ældre EF-varemærker eller nationale varemærker eller ansøgninger om registrering heraf (systemet har med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 422/2004 undergået en større ændring, se nedenfor).

Ansøgeren kan til enhver tid tilbagetage sin ansøgning om registrering af EF-varemærket eller begrænse den deri angivne fortegnelse over varer og tjenesteydelser. Er betingelserne opfyldt, offentliggøres ansøgningen om registrering af EF-varemærket.

EF-varemærkets registreringsperiode og fornyelse

Registreringsperioden for EF-varemærket er ti år regnet fra den dag, ansøgningen blev indgivet. Registreringen kan fornyes for ti år ad gangen.

Afkald, fortabelse og ugyldighed

Der kan gives afkald på EF-varemærket for alle eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret. EF-varemærkeindehaverens ret erklæres fortabt efter indgivelse af begæring herom til Harmoniseringskontoret:

  • når der inden for en sammenhængende periode på fem år ikke inden for Fællesskabet er gjort reel brug af varemærket for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og der ikke foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted
  • når varemærket på grund af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet en almindelig betegnelse inden for handelen for en vare eller tjenesteydelse, for hvilken det er registreret
  • når varemærket vil kunne vildlede offentligheden, især med hensyn til varernes eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse
  • når varemærkeindehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at blive anerkendt som indehaver af EF-varemærket.

Forordningen fastsætter, hvilke forhold der kan begrunde, at et EF-varemærke erklæres ugyldigt. Det præciseres også, hvilke konsekvenser EF-varemærkets fortabelse og ugyldighed har, og hvilken procedure der gælder for begæring af et varemærkes fortabelse eller ugyldighed.

Fremgangsmåde ved appel

Afgørelser truffet af undersøgerne, indsigelsesafdelingerne, afdelingen for administration af varemærker og for juridiske spørgsmål samt annullationsafdelingerne kan påklages. Forordningen fastsætter, hvem der er berettiget til at klage, hvilke frister der gælder, og i hvilken form klagen skal udformes, og præciserer de gældende betingelser for berigtigelse af den påklagede afgørelse, behandling af klagen, afgørelse af klagen og indbringelse af klager for EF-Domstolen).

EF-fællesmærker

Et EF-fællesmærke er et EF-varemærke, som ved ansøgningen om registrering betegnes som sådant, og som er egnet til at skelne varer eller tjenesteydelser, der hidrører fra medlemmerne af den sammenslutning, som er indehaver af mærket, fra andre virksomheders varer eller tjenesteydelser. Sammenslutninger af fabrikanter, producenter, tjenesteydende virksomheder eller handlende samt offentligretlige juridiske personer kan indgive ansøgninger om registrering af EF-fællesmærker.

Kompetence og retspleje i søgsmål vedrørende EF-varemærker

Medlemsstaterne udpeger på deres område det mindst mulige antal nationale retter i første og anden instans, som har enekompetence til at afgøre:

  • alle søgsmål vedrørende krænkelse af et EF-varemærke
  • søgsmål til fastslåelse af, at der ikke foreligger krænkelse af et EF-varemærke
  • modkrav med påstand om EF-varemærkets fortabelse eller ugyldighed.

Såfremt en EF-varemærkedomstol finder, at sagsøgte har krænket eller truet med at krænke et EF-varemærke, udsteder den et forbud mod, at sagsøgte krænker eller truer med at krænke EF-varemærket. Den træffer ligeledes foranstaltninger, som tager sigte på at sikre overholdelsen af dette forbud.

Indvirkning på medlemsstaternes retsregler

Forordningen fastsætter, hvilken procedure der gælder for litispendens og indbyrdes sammenhængende krav i søgsmål om krænkelse af EF-varemærker og nationale varemærker. Den fastsætter desuden betingelserne for forbud mod brug af EF-varemærker i medfør af medlemsstaternes retsregler, bl.a. retten i henhold til medlemsstaternes lovgivning til at anfægte brug af et yngre EF-varemærke som følge af krænkelse af ældre rettigheder.

Ansøgeren eller indehaveren af et EF-varemærke kan i visse tilfælde indgive en begæring om at lade sin ansøgning eller sit EF-varemærke overgå til en ansøgning om registrering som nationalt varemærke.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Harmoniseringskontoret)

Harmoniseringskontoret er et fællesskabsorgan. Det har status som juridisk person. Det har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som i henhold til vedkommende stats lovgivning tillægges juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

Ansøgningen om registrering af et EF-varemærke indgives på et af Det Europæiske Fællesskabs officielle sprog. Harmoniseringskontorets sprog er engelsk, fransk, italiensk, spansk og tysk. Ansøgeren skal angive et andet af Harmoniseringskontorets sprog, som han indvilliger i anvendelsen af som eventuelt behandlingssprog.

Ændringsforordning (EF) nr. 3288/94

Forordningen tager sigte på at gennemføre Verdenshandelsorganisationen (ES) (EN) (FR) WTO's TRIPs-aftale (aftalen om handelsrelaterede aspekter af den intellektuelle ejendomsret (ES) (EN) (FR)), der er indgået i forbindelse med Uruguay-runden (1986-1994).

Ændringsforordning (EF) nr. 422/2004

Med denne forordning ændres EF-varemærkesystemet på en række punkter for at forbedre systemets effektivitet og den måde, det fungerer på. Nærmere bestemt forenkles den måde, søgningsordningen for ældre rettigheder fungerer på. Kun den søgning, Harmoniseringskontoret foretager, for så vidt angår ældre EF-varemærker, er fortsat obligatorisk. Ordningen bliver frivillig for de søgninger, der foretages af de nationale myndigheder for industriel ejendomsret. Det er således fortsat muligt at få foretaget en søgning i de nationale varemærkeregistre, men ansøgeren skal udtrykkeligt anmode herom og betale et særligt søgningsgebyr.

Desuden ændres definitionen af indehaver af EF-varemærker med forordningen. Efter den tidligere bestemmelse var EF-varemærkesystemet ikke åbent for personer, der ikke var statsborgere i det pågældende land, eller som ikke var etableret i en medlemsstat eller en stat, der er tilsluttet Pariserkonventionen til beskyttelse af intellektuel ejendomsret, medmindre der var indgået en aftale om gensidig behandling mellem det pågældende tredjeland og EU om anerkendelse af EF-varemærker. Med den nye forordning bortfalder nationalitetskravet og kravet om gensidig behandling. EF-varemærkesystemet er dermed fremover åbent for alle, der ønsker en ensartet beskyttelse af varemærker i EU.

De øvrige ændringer går ud på deling af ansøgningen, oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (med henblik på øget retssikkerhed) og appelkamrene ved Harmoniseringskontoret (en bedre afklaring af deres rolle og tildeling af yderligere midler for at forbedre den måde, de fungerer på).

Fællesskabets tiltrædelse af Madrid-protokollen

Det Europæiske Fællesskab forelagde forelagde i 2004 Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) (ES) (EN) (FR) sit tiltrædelsesinstrument til Madrid-protokollen (ES) (EN) (FR) om international registrering af varemærker. Det er første gang, at Fællesskabet som sådant tiltræder en WIPO-traktat. Tiltrædelsen gør det muligt at skabe en forbindelse mellem systemet efter Madrid-protokollen, som forvaltes af WIPO, og EF-varemærkesystemet, som forvaltes af Harmoniseringskontoret.

Siden tiltrædelsesinstrumentet trådte i kraft den 1. oktober 2004, har EF-varemærkeansøgere og -indehavere således kunnet ansøge om international beskyttelse af deres varemærker ved at indgive en international ansøgning efter Madrid-protokollen. Omvendt har indehavere af en international registrering efter Madrid-protokollen ligeledes haft mulighed for at ansøge om beskyttelse af deres varemærker efter EF-varemærkesystemet. Madrid-protokollen omfatter over 60 lande, herunder USA, Japan, Kina, Rusland og Australien.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 40/9414.3.1994-EFT L 11 af 14.1.1994

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 3288/94 [vedtaget efter høringsproceduren CNS/1994/0234]1.1.1995-EFT L 349 af 31.12.1994
Forordning (EF) nr. 422/2004 [vedtaget efter høringsproceduren CNS/2002/0308]10.3.2004-EUT L 70 af 9.3.2004

TILHØRENDE DOKUMENTER

FÆLLESSKABETS TILTRÆDELSE AF MADRID-PROTOKOLLEN OM INTERNATIONALE MÆRKER

Rådets afgørelse 2003/793/EF af 27. oktober 2003 om godkendelse af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om den internationale registrering af varemærker, vedtaget i Madrid den 27. juni 1989 [Den Europæiske Unions Tidende L 296 af 14.11.2003]

og

Rådets forordning (EF) nr. 1992/2003 af 27. oktober 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker med henblik på Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om den internationale registrering af varemærker, vedtaget i Madrid den 27. juni 1989 [Den Europæiske Unions Tidende L 296 af 14.11.2003]

De to retsakter tager sigte på en sammenkædning af EF-varemærkesystemet og det internationale registreringssystem under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO). Formålet er at gøre det muligt for virksomhederne ved hjælp af én enkelt ansøgning at få beskyttet deres varemærker ikke kun i hele Fællesskabet som EF-varemærker, men også i de lande, der har tiltrådt Madrid-protokollen (f.eks. Kina).
Afgørelse 2003/793/EF omhandler Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om den internationale registrering af varemærker. Forordning (EF) nr. 1992/2003 indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for, at tiltrædelsen kan få virkning, og ændrer Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker. Det vedrører procedurer og virkninger i forbindelse med:

  • international registrering på grundlag af en ansøgning om et EF-varemærke
  • international registrering, hvor Det Europæiske Fællesskab designeres.

INDBYRDES TILNÆRMELSE AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING OM VAREMÆRKER

Rådets direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 40 af 11.2.1989].

Dette direktiv (castellanodeutschenglishfrançais) tager sigte på at sikre, at registrerede varemærker nyder samme beskyttelse i de forskellige retsordener i medlemsstaterne.

Seneste ajourføring: 05.12.2006

Se endvidere

- Yderligere oplysninger på temanetstedet på EUROPA om EU's indre marked (DE) (EN) (FR).

- Harmoniseringskontorets hjemmeside (ES) (DE) (EN) (FR) (IT).

- netstedet om EF-varemærker (ES) (DE) (EN) (FR) (IT).

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top