EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Udførsel af kulturgoder

For at sikre en ensartet kontrol af eksporten af kulturgoder indfører denne forordning krav om, at der skal forevises en eksporttilladelse, når kulturgoder udføres fra Fællesskabets toldområde

DOKUMENT

Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 af 9. december 1992 om udførsel af kulturgoder [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Formålet med denne forordning er at sikre en ensartet kontrol af eksporten af kulturgoder. Den gælder en række kulturgoder, som henhører under en af de kategorier, som er nævnt i bilaget til forordningen.

Udførselstilladelse

Udførsel af kulturgoder, som er omfattet af denne forordning, kan kun finde sted mod forelæggelse af en udførselstilladelse, som er gældende i hele Fællesskabet.

Udførselstilladelse udstedes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne efter anmodning fra ansøgeren.

Ved toldbehandlingen forelægges udførselstilladelsen for det toldsted, som har beføjelse til at godkende udførselsangivelsen.

Medlemsstaterne kan nægte at udstede en udførselstilladelse, hvis kulturgoderne er omfattet af en lovgivning, der beskytter nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi i den pågældende medlemsstat.

Administrativt samarbejde

Som led i gennemførelsen af forordningen yder de nationale myndigheder gensidig bistand og samarbejde mellem hinanden og Kommissionen.

Referencer

Retsakt

Ikrafttræden

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EØF) nr. 3911/92

1.4.1993

-

EFT L 395 af 31.12.1992.

Ændringsretsakter

Ikrafttræden

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 2469/96

27.12.1996

-

EFT L 335 af 24.12.1996

Forordning (EU) 974/2001

8.6.2001

-

EFT L 137 af 19.5.2001

Forordning (EU) 806/2003

5.6.2003

-

EUT L 122 af 16.5.2003

TILHØRENDE DOKUMENTER

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionens forordning (EØF) nr. 752/93 af 30. marts 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 77 af 31.3.1993]. Forordningen fastlægger princippet om forudgående udførselstilladelse for visse kategorier af kulturgoder, der er nærmere beskrevet i bilaget til den ovennævnte forordning. Forordningen angiver, hvilken formular, der skal anvendes, hvorledes den udfærdiges og hvor længe udførselstilladelsen er gældende. Forordningen er blevet ændret ved følgende forordninger:

Kommissionens forordning (EF) nr. 1526/98 af 16. juli 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 752/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 201 af 17.07.1998]. For at undgå unødvendigt administrativt arbejde indfører forordningen begrebet åbne tilladelser for midlertidig udførsel af kulturgoder, som skal anvendes eller udstilles i tredjelande.

Kommissionens forordning (EF) nr. 656/2004 af 07.04.04 om ændring af forordning (EØF) nr. 752/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 104 af 08.04.2004]; Berigtigelse, EFT nr. L 203 af 08.06.2004].

Forordningen indfører en ny formularmodel for normale eksporttilladelser. Den tidligere formular var ikke tilpasset FN-modellen for handelsdokumenter.

Forordningen gør det også muligt for medlemsstater, som ønsker det, at udfærdige tilladelsen elektronisk.

For at lette kontrollen med udførslen af kulturgoder returnerer udgangstoldstederne i Fællesskabet eksemplar 3 af formularmodellen for normale eksporttilladelser direkte til den kompetente myndighed med henblik på udstedelse af udførselstilladelse for kulturgoder.

Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg anden Rapport af 21. december 2005 om gennemførelsen af rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område [KOM (2005) 675 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, [KOM(2000) 325 endelig udg. - ikke offentliggjort i Den Europæiske Fællesskabers Tidende].

Kompetente myndigheder

Liste over myndigheder, der har kompetence til at udstede tilladelser til at udføre kulturgoder, offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 3911/92 [EUT C 187 af 10.8.2006].

Administrativt samarbejde

Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 1. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne [De Europæiske Fællesskabers Tidende, L 82 af 22.3.1997].

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 22. december 2006 om ændring af rådets forordning (EF) nr. 515/97om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne [KOM (2006) 866 endelig udg. - ikke offentliggjort i Den Europæiske Fællesskabers Tidende].

Seneste ajourføring: 21.04.2008

Top