RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater

Arkiv

1) MÅL

Indførelse af et system for indsamling af de nødvendige statistiske oplysninger om samhandelen med goder mellem medlemsstaterne, direkte fra afsendere og modtagere og uden yderligere kontrol ved de indre grænser.

2) FÆLLESSKABSFORANSTALTNING

Rådets forordning (EØF) nr. 3330/91 af 7. november 1991 om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater.

Ændret ved følgende foranstaltninger:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1182/1999 af 10. maj 1999
Rådets forordning (EF) nr. 1624/2000 af 10. juli 2000

3) INDHOLD

Forordning (EØF) nr. 3330/91

Nærværende forordning finder anvendelse i den overgangsperiode, der begynder den 1. januar 1993 og udløber på tidspunktet for overgangen til en fælles ordning for beskatning i oprindelsesmedlemsstaten.

Definition af begreberne "udveksling af goder mellem medlemsstater", "varer", "fællesskabsvarer" og "ikke-fællesskabsvarer", "en medlemsstats statistikområde", "varer, der frit kan omsættes på Fællesskabets indre marked" mv.

Definition af det overordnede mål for statistikkerne over udveksling af goder mellem medlemsstaterne og af det overordnede mål for de statistikker, der indgår deri (transit, toldoplag, handel) i forhold til andre mål.

Bestemmelser vedrørende fritagelse for statistiske forpligtelser.

Bestemmelser vedrørende et permanent system til indsamling af statistiske oplysninger (INTRASTAT). Betingelserne for systemets anvendelse for så vidt angår medlemsstaterne, varerne og de forskellige statistikker. Kommissionen fastsætter bestemmelser for indsamling af data for de varer, som ikke er omfattet af INTRASTAT-systemet.

Bestemmelser vedrørende de oplysningspligtige inden for rammerne af INTRASTAT-systemet. Generel definition af de oplysningspligtige og angivelse af de tilfælde, hvor tredjemand kan anmodes om at indsamle disse oplysninger.

Bestemmelser vedrørende oprettelse og ajourføring af registre over erhvervsdrivende i medlemsstaterne inden for rammerne af INTRASTAT-systemet. Registre, der skal oprettes af de instanser i medlemsstaterne, der har til opgave at udarbejde statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstaterne.

Bestemmelser vedrørende den hjælp, som skattemyndighederne i en medlemsstat kan yde til de tjenestegrene i samme medlemsstat, der har kompetence til udarbejdelse af statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater.

I samme forbindelse en række bestemmelser om medier for statistiske oplysninger som led i INTRASTAT-systemet samt overførslen af disse statistiske oplysninger til de kompetente nationale statistiske kontorer ved de oplysningspligtiges periodiske angivelser, endvidere medlemsstaternes muligheder for sanktioner, de periodiske undersøgelser, der gennemføres af Kommissionen, og endelig Kommissionens beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af INTRASTAT-systemet.

Ved fastsættelsen af bestemmelser for statistikkerne over udveksling af goder, er det statistikken over samhandelen mellem medlemsstaterne, som har første prioritet. Definition af det særlige formål hermed, af afsendelsesmedlemsstat og modtagermedlemsstat og af anvendelse af INTRASTAT-systemet i forbindelse med denne statistik. Bestemmelser vedrørende varenomenklaturen, især Den Kombinerede Nomenklatur, og landenomenklaturen. Fastsættelse af listen over varer, der skal deklareres, og definition af disse. Bestemmelser vedrørende udarbejdelsen af denne statistik, medlemsstaternes overførsel af data, fortrolige data og eventuelt den fremtidige forenkling af de statistiske oplysninger.

Definition af de forskellige statistiske tærskler, der giver mulighed for at opnå troværdige resultater trods en betydelig lettelse af de oplysningspligtiges indberetningsbyrde nemlig fritagelses-, ligestillings- og forenklingstærsklerne og de vigtigste gennemførelsesbestemmelser, der skal overholdes af medlemsstaterne, samt endvidere Kommissionens kompetence på dette område herunder især fastsættelsen af de kvalitetskriterier, som de opgørelser, der udarbejdes af medlemsstaterne, skal opfylde.

Nedsættelse af et udvalg for statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstaterne, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og hvis formand er en repræsentant for Kommissionen.

Endelige bestemmelser vedrørende transitstatistik og statistik over toldoplag, vedrørende betingelser for fortrolige statistiske data og vedrørende særlige varebevægelser. Derudover er Kommissionen kompetent med hensyn til forenklede procedurer, og den vil søge at stimulere anvendelsen af automatisk behandling og elektronisk overførsel af oplysninger.

Medlemsstaterne kan for at tage hensyn til deres særlige administrative struktur indføre forskellige forenklede procedurer, der afviger fra Kommissionens forenklede procedurer, forudsat at de oplysningspligtige selv kan vælge, hvilke af disse procedurer, de vil følge. De medlemsstater, der benytter sig af denne mulighed, giver Kommissionen meddelelse herom.

Forordning (EF) nr. 1182/1999

Ved denne forordning begrænses omfanget af oplysninger, som medlemsstaterne skal indberette.

Forordning (EF) nr. 1624/2000

Ved denne forordning forenkles anvendelsen af den kombinerede nomenklatur, som anvendes på den fællesskabsinterne og den eksterne handel.

4) FRIST FOR MEDLEMSSTATERNES GENNEMFØRELSE AF BESTEMMELSERNE

5) IKRAFTTRÆDELSESDATO (hvis forskellig fra punkt 4)

  • Forordning (EØF) nr. 3330/91:
    19.11.1991
    01.01.1993: artikel 1-9, artikel 11, artikel 13, stk. 1, artikel 14 - 27.
  • Forordning (EF) nr. 1182/1999:
    ikrafttrædelsesdato: 29.06.1999
    anvendelsesdato: 01.01.2001
  • Forordning (EF) nr. 1624/2000:
    ikrafttrædelsesdato: 27.07.2000
    anvendelsesdato: 01.01.2001

6) REFERENCER

EFT L 316 af 16.11.1991
EFT L 144 af 09.06.1999
EFT L 187 af 26.07.2000

7) VIDEREFØRELSE AF ARBEJDET

Forordning - EFT L 273 af 16.10.2001
Kommissionens forordning (EF) nr. 2020/2001 af 15. oktober 2001 om den statistiske lande- og områdefortegnelse for Fællesskabets udenrigshandel og for samhandelen mellem dets medlemsstater.

8) KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

Forordning - EFT L 219 af 04.08.1992
Kommissionens forordning (EØF) nr. 2256/92 af 31. juli 1992 om statistiske tærskler i forbindelse med statistikken over samhandelen mellem medlemsstaterne.
Denne forordning fastsætter de regler, som medlemsstaterne skal følge i forbindelse med fastsættelse af statistiske tærskler. Formålet med de statistiske tærskler er at aflaste de oplysningspligtige eller helt fritage dem for deres forpligtelse til at indgive statistiske oplysninger. De finder anvendelse under hensyntagen til kvalitetskravene og de muligheder for aflastning, som denne forordning giver mulighed for.

Forordning - EFT L 307 af 23.10.1992
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3046/92 af 22. oktober 1992 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3330/91 om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater og om ændring af nævnte forordning.
I denne forordning afgrænses anvendelsesområdet for Intrastat-systemet. Forordningen fastsætter ligeledes, hvilke forpligtelser, der påhviler de erhvervsdrivende i EF-samhandelen, og fastsætter procedureregler og regler for indgivelse af oplysninger.
Denne forordning er ændret ved følgende forordninger:
forordning (EF) nr. 860/97- EFT L 123 af 15.05.1997
forordning (EF) nr. 1894/98
- EFT L 245 af 04.09.1998
forordning (EF) nr. 2535/98
- EFT L 318 af 27.11.1998
Denne forordning og de tidligere ændringer er samlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1901/2000 af 7. september 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 333/91 om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater [EFT L 228 af 08.09.2000]

Forordning - EFT L 364 af 12.12.1992
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3590/92 af 11. december 1992 om statistiske informationsmedier til brug inden for statistikker over samhandelen mellem medlemsstaterne. Formålet med denne forordning er at få etableret de statistiske informationsmedier, der er påkrævet i henhold til INTRASTAT-systemet, der blev oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 3330/91. Det drejer sig om 3 INTRASTAT-formularer, der alle opfylder samtlige indberetningsforpligtelser for en bestemt kategori af oplysningspligtige. Der indføres endvidere særlige forskrifter for elektroniske medier med magnetlagre samt frivillig brug af enhedsdokumentet og de formularer, der skal udarbejdes af medlemsstaterne.

Seneste ajourføring: 22.10.2001
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top