RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Investering i forskning: en handlingsplan for Europa

Arkiv

EU skal tilvejebringe et solidere grundlag af offentlig forskning, som kan trække større private investeringer med sig, hvis det skal nå det mål, der går ud på at anvende 3 % af BNP (bruttonationalproduktet) på forskning inden 2010.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen: "Investering i forskning: en handlingsplan for Europa" [KOM(2003) 226 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Det Europæiske Råd fastsatte på sit møde i Barcelona i marts 2002 målet om at øge investeringerne i forskning og teknologisk udvikling og at bygge bro over kløften til Europas vigtigste konkurrenter. Disse investeringer skulle øges fra 1,9% til 3% af BNP i EU inden 2010, og erhvervslivets andel skulle stige til to tredjedele af de samlede investeringer.

Den aktuelle situation viser, at afstanden mellem EU og USA med hensyn til investeringer i forskning allerede overstiger 130 mia. EUR om året og fortsat vokser.

For at opfylde målet på 3% af BNP inden 2010, heraf de to tredjedele fra den private sektor, bør den offentlige sektor og erhvervslivet i EU hvert år i gennemsnit øge deres respektive forskningsudgifter med 6,5% og 9,5%.

Dette initiativ udgør Kommissionens strategiske svar på det mål, som Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 fastsatte, nemlig at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010. Det supplerer en række europæiske tiltag inden for erhvervs- og innovationspolitik samt strukturelle reformer på kapital-, arbejds-, produkt- og tjenestemarkedet.

HANDLINGSPLAN

Handlingsplanens tiltag er inddelt i fire hovedgrupper:

SIKRE EN EUROPÆISK KOORDINERINGSPROCES

Denne koordineringsproces er vigtig for at sikre, at medlemsstaterne lærer af hinanden og træffer foranstaltninger, der er indbyrdes sammenhængende.

  • Sammenhængende udvikling af nationale og europæiske politikker.
    Mål: gøre det lettere for medlemsstaterne at lære af hinanden under deres bestræbelser på at øge og forbedre investeringerne i forskning.
    Tiltag: iværksætte en åben koordineringsproces for foranstaltninger, der har til formål at øge investeringerne i forskning, og en anden koordineringsproces, der tjener til at udvikle de menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi.
  • En fælles vision for udvikling og indførelse af nøgleteknologier.
    Mål:
    fremme effektive offentlig-private partnerskaber, der involverer offentlig forskning, erhvervsliv, finansinstitutioner, brugere, myndigheder og beslutningstagere.
    Tiltag: etablere europæiske teknologifora, som bringer alle interessegrupper sammen med det formål at udvikle en langsigtet vision for nøgleteknologierne.
  • Øget investering i forskning skal komme alle regioner til gode.
    Mål:
    tilskynde regionerne til at udvikle deres egne innovationsstrategier for at øge deres bevidsthed om betydningen af forskning og innovation.
    Tiltag: etablere et forum for gensidig læring med deltagelse af alle interessegrupper (forskningssamfund, erhvervsliv, myndigheder, finanskredse, brugere og forbrugere).
  • En sammenhængende kombination af politiske virkemidler.
    Mål: lette virksomhedernes adgang til tilstrækkelige menneskelige ressourcer af høj kvalitet og til et stærkere og mere fleksibelt offentligt forskningsgrundlag i et tættere samspil med den private sektor.
    Tiltag: anvende de forskellige offentlige støtteinstrumenter på en sammenhængende måde ved bl.a. at skabe et samspil mellem de relevante nationale politikker (forskning, innovation, økonomi og finansvæsen, immigration, konkurrence osv.).

BEDRE OFFENTLIG STØTTE TIL FORSKNING OG TEKNOLOGISK INNOVATION

Handlingsplanen retter sig mod behovet for at øge og forbedre de menneskelige ressourcer, styrke det offentlige forskningsgrundlag og gøre de forskellige offentlige finansieringsredskaber mere effektive.

  • Menneskelige ressourcer.
    Mål: tiltrække flere studerende til forskning, især kvinder, tiltrække internationale forskere til Europa, fremme mobiliteten mellem den akademiske verden og erhvervslivet og fastholde forskere i professionen og i det europæiske forskningsrum ved at give dem fordelagtige karriereudviklingsudsigter.
    Tiltag: udarbejde forslag om forskerkarrieren, der sigter mod at åbne de nationale systemer for rekruttering, fremme yderligere tiltag for at forbedre vilkårene for forskere i EU og vedtage foranstaltninger om vilkårene for indrejse og ophold for statsborgere fra tredjelande.
  • Den offentlige forskning og dens forbindelser til erhvervslivet.
    Mål: fremme partnerskaber med offentlige forskningsinstitutioner, som kan bidrage med supplerende ekspertise, viden og ressourcer, der ofte ikke er til rådighed i erhvervslivet.
    Tiltag: iværksætte lovgivningsmæssige og administrative reformer, så offentlige forskningsinstitutioner får mulighed for at knytte mere effektive forbindelser til erhvervslivet, især til små og mellemstore virksomheder, øge erhvervslivets deltagelse i den offentlige forskning samt udbygge og revurdere de nationale ordninger for nydelse, afhændelse og udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
  • Offentlige finansieringsredskaber: bedre kombination og større effektivitet.
    Mål: øge den offentlige støtte til forskning og innovation gennem en mere effektiv udnyttelse af de forskellige offentlige finansieringsredskaber: direkte foranstaltninger, skatteincitamenter, garantiordninger og støtte til risikovillig kapital.

Direkte foranstaltninger og skattemæssige incitamenter kan anvendes til både store virksomheder og SMV'er, mens garantiordninger og risikokapitalordninger hovedsagelig vedrører SMV'er.
Tiltag: give forskning og innovation en central placering under strukturfondene, strømline finansieringen af samarbejdsprojekter under Eureka, optimere kombinationen af finansieringsredskaber og udvikle samarbejdet mellem det sjette rammeprogram for forskning og ERBD (DE) (EN) (FR) (Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling).

OMDIRIGERING AF DE OFFENTLIGE UDGIFTER TIL FORSKNING OG INNOVATION

På baggrund af den aktuelle økonomiske nedgang er det så meget desto vigtigere at sikre, at budgetpolitikkerne fremmer investeringer, der fører til en større, holdbar vækst i fremtiden.

  • Stabilitets- og vækstpagten og de generelle retningslinjer for økonomisk politik.
    Mål: omdirigere de offentlige udgifter til mere produktive investeringer, navnlig støtten til forskning og innovation, inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten.
    Tiltag: fremme og overvåge de offentlige udgifters reorientering mod viden, først og fremmest forskning og innovation.
  • Ligevægt mellem medlemsstaternes og EU's offentlige finansiering i 2010.
    Mål:
    revurdere de finansieringsmidler, EU's budget har til rådighed til støtte for forskning og innovation på baggrund af den langsigtede fælles målsætning om, at 3% af BNP skal anvendes til dækning af forskningsudgifter.
    Tiltag: undersøge og drøfte med medlemsstaterne og tiltrædelseslandene, hvad der kræves af det offentlige budget.
  • Statsstøttereglerne.
    Mål: fremme den offentlige forskningsstøtte, skabe en ligevægt mellem behovet for på den ene side at sikre, at konkurrenceforvridninger begrænses til et minimum, og på den anden, at europæisk industri bliver mere konkurrencedygtig.
    Tiltag: skabe større og bedre bevidsthed om de former for offentlig forskningsstøtte, der ikke medfører konkurrenceforvridning, forberede ændringen af Fællesskabets statsstøtteregler for forskning og omdirigere statsstøtten, så den rettes mod forskning.
  • Offentlige indkøb.
    Mål: sikre, at offentlige købere får mest muligt for pengene, så de anskaffer produkter og tjenesteydelser med en teknologi, der bedst opfylder behovene, og øge de offentlige køberes bevidsthed om de muligheder, lovgivningen giver dem.
    Tiltag: støtte udviklingen og udbredelsen af oplysninger om de bedste foreliggende teknologier til vigtige produktkategorier, så teknologierne tilpasses behovene.

FORBEDRING AF RAMMEBETINGELSERNE FOR PRIVAT INVESTERING I FORSKNING

Handlingsplanen sigter mod at forbedre vilkårene for forskning og teknologisk udvikling i Europa: beskyttelse af intellektuel ejendomsret, regulering af produktmarkeder, konkurrenceregler, finansmarkeder, beskatningsvilkår og virksomhedernes behandling af forskning i deres ledelses- og regnskabspraksis.

  • Intellektuel ejendomsret.
    Mål: iværksætte foranstaltninger, der kan fremme den bedst mulige udnyttelse af ordningerne for intellektuel ejendomsret i Europa med særlig vægt på videregående uddannelsesinstitutioner og SMV'er.
    Tiltag: støtte samordnede bevidstgørelses- og uddannelsesaktiviteter på IER-området for hele EU, vurdere IER-lovgivningens særlige forskningsrelaterede aspekter og sikre, at alle studerende inden for videnskab, teknik og handel får en grundlæggende indføring i intellektuelle ejendomsrettigheder og teknologioverførsel.
  • Produkt- og standardiseringslovgivning.
    Mål: sikre, at der i lovgivningen fastsættes de bestemmelser, som er nødvendige for at beskytte offentlige interesser, og overlade den tekniske side af disse bestemmelsers udformning til de europæiske standardiseringsorganisationer (CEN, CENELEC og ETSI) ved hjælp af konsensusbaserede standarder. Opmærksomheden bør koncentreres om en rettidig, effektiv, åben og gennemsigtig standardiseringsproces, der bør være teknologineutral.
    Tiltag: kortlægge de områder, hvor den gældende lovgivning eller manglende lovgivning er til hindring for udvikling af nye teknologier, og styrke forbindelserne mellem det sjette rammeprogram og de europæiske standardiseringsorganisationer.
  • Konkurrencereglerne.
    Mål: tage de europæiske konkurrenceregler op til revision, for at der kan tages bedre hensyn til forsknings- og innovationsaspekter, når markedsdynamik og konkurrencevilkår skal vurderes.
    Tiltag: udarbejde retningslinjer for, hvordan mulig effektivitet i kraft af teknologiske fremskridt skal bedømmes i fusionsbeslutninger.
  • Finansmarkederne.
    Mål: fremme gennemførelsen af en handlingsplan for finansieringsydelser; det gælder navnlig forhold som integrering af kapitalmarkederne i Europa og udvikling af soliditetsbedømmelsesmetoder, der passer til forskningsorienterede virksomheder, heriblandt SMV'er. Man bør desuden se nærmere på beskatnings- og lovgivningsmiljøet omkring risikokapital, da investorerne, navnlig de institutionelle investorer, der er yderst følsomme over for omkostninger og kompleksitet, kan rette deres investeringer mod andre aktiver.
    Tiltag: tilpasse beskatningen af risikokapital for at undgå dobbeltbeskatning af investorer og fonde og sikre, at Fællesskabets lovgivning tager hensyn til risikokapitalydernes behov.
  • Beskatningsvilkår.
    Mål: fjerne skattemæssige hindringer for grænseoverskridende aktiviteter på det indre marked gennem indførelse af en særlig lovgivning rettet mod de enkelte hindringer og af et samlet, fælles beskatningsgrundlag for virksomhederne, hvad angår deres økonomiske aktiviteter.
  • Virksomhedernes forskningsstrategi, ledelse og regnskabsaflæggelse.
    Mål: bevidstgøre virksomhederne, navnlig SMV'er, om fordelene ved at integrere forskning og innovation i deres virksomhedsstrategi og -ledelse. F.eks. bør handelsskolerne lægge større vægt på en integreret holdning til forskningsstyring i virksomhedsstrategien.
    Tiltag: indføre en foranstaltning for overvågning af industriel forskning, herunder en resultattavle, for at analysere udviklingen i investeringerne, og fremme måling af og aflæggelse af regnskab for forskning og andre former for intellektuel kapital.

STATUS

Ifølge data, Eurostat leverede i marts 2005, var forsknings- og udviklingsintensiteten (målt som forskningsudgifterne i procent af BNP) 1,93 % i 2002 i EU25 mod 1,82 % i 1998. Forskningsudgifterne er gennemsnitligt steget med 4 % om året mellem 1999 og 2002. I USA, derimod, udgjorde forskningsudgifterne 2,76 % af BNP i 2003 og i Japan 3,12 % i 2002.

Ifølge Eurostat finansierede virksomhedssektoren i 2001 55 % af de samlede forskningsudgifter i EU25, hvor den i USA og Japan stod for 74 % i 2002. I 2003 registreredes den største forskningsintensitet i Sverige (4,27 % af BNP i 2001) og Finland (3,51 %), fulgt af Danmark (2,60 %), Tyskland (2,50 %), Belgien (2,33 %), Frankrig og Østrig (2,19 % hver).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til Rådets henstilling om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning [KOM(2004) 178 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Beretning fra Kommissionen til Det Europæiske Råds forårsmøde: "Gennemførelse af Lissabon-strategien - Reformer for Den Udvidede Europæiske Union" [KOM (2004) 29 endelig/2 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen - Videnskab og teknologi, nøglen til Europas fremtid - Retningslinjer for EU's politik til støtte af forskning [KOM(2004) 353 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 30.07.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top