RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Udviklingen i Fællesskabets politik på folkesundhedsområdet

Arkiv

1) MÅL

At fremme en bred debat om retningslinjerne for Fællesskabets fremtidige politik på folkesundhedsområdet med henblik på at fremsætte konkrete forslag, når Amsterdam-traktaten er ratificeret.

2) FÆLLESSKABSFORANSTALTNING

Kommissionens meddelelse af 15. april 1998 om udviklingen i folkesundhedspolitikken i Det Europæiske Fællesskab.

3) INDHOLD

Fællesskabets strategi på folkesundhedsområdet må grundigt revideres med henblik på en ordentlig løsning på en række problemer og spørgsmål: nye trusler mod sundheden, større pres på sundhedssystemerne, Fællesskabets udvidelse og Amsterdam-traktatens nye bestemmelser om folkesundheden.

Det er derfor nødvendigt at rejse en debat om hovedlinjerne i Fællesskabets fremtidige politik på folkesundhedsområdet.

I løbet af de sidste årtier er der sket en kraftig forbedring i den europæiske befolknings sundhedstilstand. For eksempel er den forventede levetid på fødselstidspunktet steget 5 år siden 1970. Selvom der er al mulig grund til at glæde sig over dette, må det ikke glemmes, at der i EU stadig eksisterer alvorlige sundhedsproblemer:

  • hver femte EU-borger dør for tidligt (før det 65. leveår) af sygdomme, man kunne have undgået at pådrage sig (livsstilsrelaterede sygdomme) eller som følge af en ulykke;
  • der opstår nye sundhedsrisici specielt i forbindelse med smitsomme sygdomme;
  • der er stadig store forskelle på sundhedstilstanden i de forskellige samfundsklasser;
  • EU-befolkningens aldring medfører en stærk stigning i forekomsten af alderdomsrelaterede sygdomme som f.eks. Alzheimer.

Medlemsstaternes sundhedssystemer er under pres fra flere sider. På den ene side er den del af BNP, der anvendes til sundhed, fordoblet over 30 år og er i konstant stigning. Dette fænomen skyldes hovedsagelig demografiske tendenser, omkostninger i forbindelse med ny teknologi på det medicinske område samt borgernes stadigt større forventninger til sundhedssystemet.
På den anden side nødvendiggør de generelle stramninger i de offentlige finanser en omlægning af sundhedssystemerne med henblik på en bedre udgiftsstyring, samtidig med at omkostningseffektiviteten optimeres i denne sektor, hvor konkurrencen er stadig stigende.
Dette dilemma må medlemsstaterne forholde sig til uden at glemme, hvor afgørende sundhed er for befolkningernes velvære og uden at glemme sundhedssystemernes økonomiske rolle i samfundet.

Fællesskabets politik på folkesundhedsområdet skal både spille en rolle i den forestående udvidelse og på verdensplan.
Sundhedssystemerne i de central- og østeuropæiske lande er, hovedsagelig på grund af manglende ressourcer, betydeligt mindre effektive end i de nuværende medlemsstater. Derfor er de problemer, de står over for, forskellige fra vores. Det er nødvendigt at hjælpe disse lande med at forbedre deres sundhedssystemer, men også at undersøge udvidelsens mulige indvirkning på folkesundheden i de nuværende medlemsstater.
Derudover er det endvidere nødvendigt at samarbejde med internationale organisationer som f.eks. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for på verdensplan at være i stand til at bekæmpe trusler mod folkesundheden.

Selv om folkesundhedsområdet er omtalt i traktaterne lige siden begyndelsen af Det Europæiske Fællesskabs opbygning, er det først efter ratificeringen af Maastricht-traktaten, at EU har fået mulighed for at iværksætte egentlige strategier på området. Der er vedtaget fem handlingsplaner (om kræft, AIDS, narkotikamisbrug, sundhedsfremme og sundhedsovervågning), og der er fremsat forslag om tre andre handlingsplaner (om sjældne sygdomme, forebyggelse af personskader og forureningsrelaterede sygdomme). Parallelt hermed er der taget andre initiativer såsom beretninger om sundhedssituationen i Fællesskabet og henstillinger om sikring af blodprodukters sikkerhed. Endvidere er en række andre EU-politikker relevante for folkesundheden.

Kommissionen har taget ved lære af erfaringerne med gennemførelsen af 1993-aktionen:

  • fremgangsmåden med særskilte handlingsplaner har gjort det muligt at undgå uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne med hensyn til prioriteringen;
  • til gengæld har denne fremgangsmåde medført en betydelig administrativ byrde, manglende fleksibilitet, spredning af de økonomiske ressourcer samt vanskeligheder i forbindelse med koordinering af handlingsplanerne.

I løbet af de seneste to år har forskellige hændelser som f.eks. BSE-krisen medvirket til at skabe en ny bevidsthed om, hvor vigtigt det er at have en sundhedspolitik på fællesskabsplan.
Det udvidede retsgrundlag for Fællesskabets aktiviteter på folkesundhedsområdet i Amsterdam-traktaten er et udtryk for den stigende interesse for en fælles sundhedspolitik.

På grundlag heraf mener Kommissionen, at en fremtidig politik bør omfatte en indsats på følgende tre hovedområder:

  • bedre information med henblik på at fremme folkesundheden: med udgangspunkt i aktiviteterne under og resultaterne af handlingsplanen om sundhedsovervågning bør der skabes et struktureret fællesskabssystem til indsamling, analyse og formidling af informationer om udviklingen i befolkningens sundhedstilstand og sundhedsdeterminanter og om foretagne ændringer inden for sundhedssystemerne;
  • hurtig reaktion på trusler mod sundheden: der bør oprettes EU-systemer til overvågning, tidlig advarsel og hurtig reaktion på trusler mod sundheden, som kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt (forslaget om et europæisk netværk til overvågning af og kontrol med smitsomme sygdomme udgør allerede en del af denne målsætning);
  • forbedring af sundhedsdeterminanter via sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse: det tredje område omfatter for det første aktioner, som tager sigte på at forbedre den enkeltes evne til at forbedre sin sundhedstilstand, herunder sociale, økonomiske og miljømæssige forhold, og for det andet sygdomsforebyggende aktiviteter (vaccination. screening...).

En indsats på disse tre hovedområder vil lette overholdelsen af traktatens bestemmelser om integration af krav på sundhedsområdet i Fællesskabets politikker.

Det er nødvendigt med en debat, hvor samtlige berørte institutioner og parter kan deltage, om ovennævnte politik og om, hvordan den skal gennemføres. I lyset af denne debat skal der derefter hurtigst muligt efter den ny traktats ikrafttræden udarbejdes konkrete forslag.

4) FRIST FOR MEDLEMSSTATERNES GENNEMFØRELSE AF BESTEMMELSERNE

Finder ikke anvendelse

5) IKRAFTTRÆDELSESDATO (hvis forskellig fra punkt 4)

6) REFERENCER

Kommissionens meddelelse KOM(1998) 230 endelig udg.
Ikke offentliggjort i EFT

7) VIDEREFØRELSE AF ARBEJDET

Rådets konklusioner af 26. november 1998 om Fællesskabets fremtidige indsats inden for folkesundhed [EFT C 390 af 15.12.1998].
Rådet gav udtryk for tilfredshed med Kommissionens arbejde og ridsede følgende punkter op, som Kommissionen burde tage hensyn til i kommende forslag vedrørende konkrete foranstaltninger:

  • Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet skal rettes imod en forbedring af folkesundheden, forebyggelse af menneskers sygdomme og sygdomstilstande samt undgåelse af sundhedsfarer.
  • I forbindelse med den fremtidige indsats på folkesundhedsområdet bør der lægges større vægt på fællesskabsforanstaltninger, der sigter på at støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne.
  • I overensstemmelse med nærhedsprincippet skal Fællesskabet kun gribe ind, hvis aktiviteter med henblik på at nå målet om at bidrage til et højt sundhedsbeskyttelsesniveau bedre kan gennemføres på fællesskabsniveau end ved medlemsstaternes egen indsats.
  • Kravene til sundhedsbeskyttelse bør integreres i de øvrige fællesskabspolitikker.
  • For at fællesskabsindsatsen kan blive effektiv, skal den koncentreres om bekæmpelse af de alvorligste sygdomme, mindskelse af dødeligheden og sygeligheden, som er relateret til generelle levevilkår og fremme af lighed på sundhedsområdet i hele EU. Metoden til prioritering af indsatsen på ovennævnte områder bør navnlig tage hensyn til gennemførlighedskriterier, kriterier, som er af betydning for sundheden (som f.eks. dødelighed, sygelighed og risikofaktorer), fællesskabsrelaterede kriterier (som f.eks. ekstra fordele) samt kriterier, som WHO har opstillet på sundhedsområdet.

Rådets resolution af 8. juni 1999 om Fællesskabets fremtidige indsats inden for folkesundhed [EFT C 200 af 15.7.1999].
Rådet bekræftede sin holdning vedrørende den fremtidige indsats inden for folkesundhed og understregede behovet for gennemsigtighed med henblik på at forbedre borgernes viden og dermed inddrage dem mere.

Kommissionen er ved at udarbejde en række dokumenter om folkesundhed:

  • en meddelelse
  • et forslag til afgørelse om udformning af en handlingsplan
  • et forslag til afgørelse om forlængelse af de EU-programmer, der udløber i 2000.

8) KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top