Fiskerisektorens organisation og finansiering
Den fælles fiskeripolitik har været baseret på en fælles markedsordning siden oktober 1970. Formålet med markedsordningen er at finde den rette ligevægt mellem udbud og efterspørgsel til gavn for Europas fiskere og forbrugere. Den omfatter handelsnormer, en prisstabiliseringsordning og regler om samhandel med tredjelande. Takket være Den Europæiske Fiskerifond (EFF) er det muligt at løse problemerne med fiskeflådens overkapacitet, virksomhedernes overdrevne gældsætning, tekniske restriktioner og tilpasninger, hvad angår hygiejne, sundhed, produktkvalitet og arbejdssikkerhed om bord på skibene.



