RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) er en trussel mod den bæredygtige udnyttelse af levende akvatiske ressourcer. Det bringer selve grundlaget for den fælles fiskeripolitik i fare og forhindrer de internationale tiltag for bedre forvaltning af havområderne.
For at bekæmpe dette meget lukrative fænomen fastsætter denne forordning, at adgangen til den Europæiske Unions (EU) marked skal være begrænset til fiskeriprodukter, der har certifikat på, at de overholder forordningen, at overvågningen af aktiviteter på havet skal styrkes, at IUU-operatører skal identificeres, at forbedre gennemførelsen af lovgivningen på fiskeriområdet og at forbedre anvendelsen af sanktioner ved overtrædelse.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

RESUMÉ

Forordningen fastlægger et fælles system, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) i Fællesskabets og internationale farvande. Effektiviteten af dette system afhænger af de foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

Fiskerfartøjer, der udøver IUU-fiskeri

Det antages, at et fiskerfartøj udøver IUU-fiskeri, hvis det:

  • ikke er besiddelse af en gyldig fiskeritilladelse
  • undlader at overføre eller lagre fangstdata
  • fisker i et forbudt område
  • fisker efter forbudte fiskearter
  • bruger ulovlige eller ikke reglementerede redskaber
  • forfalsker eller tilslører sin identitet
  • forfalsker eller tilslører bevismateriale, der kunne anvendes i en undersøgelse
  • forhindrer inspektørerne i udførelsen af deres arbejde
  • overfører, lander eller tager fisk ombord, der ikke overholder mindstemålene
  • deltager i aktiviteter sammen med fiskerifartøjer, der står på listen over IUU-fartøjer
  • udøver fiskeriaktiviteter i et område, der er dækket af en regional fiskeriforvaltningsorganisation (RFFO) uden at overholde organisationens bevarings- og forvaltningsforanstaltninger, samt fører flaget af en nation, der ikke er medlem af eller samarbejder med denne organisation
  • er et statsløst fartøj.

Udpegede havne

Kun havneanlæg, der er udpeget af medlemslandene i den Europæiske Union (EU), er åbne for fartøjer fra tredjelande. Overførsler på havet mellem fartøjer fra tredjelande og EU-fartøjer er forbudt og må kun finde sted i udpegede havne.

Inspektioner i havnen

Landet, hvis område havnen ligger på, er ansvarligt for at inspicere de fiskeriprodukter, der importeres til EU. Dette gør det muligt at bevise, at produkterne er tilladte, og at fartøjet er i orden, dvs. at det er i besiddelse af de nødvendige licenser og tilladelser, samt at det overholder de nødvendige fiskekvoter.

Fangstcertifikater

Fangstcertifikaterne er en garanti for, at de produkter, der importeres til EU, ikke kommer fra IUU-fiskeri. Disse certifikater udstedes af flagstaten. De vedlægges fiskeriprodukterne hele vejen gennem forsyningskæden for at lette kontrollen.

Listen over IUU-fartøjer og listen over ikke samarbejdende lande

Kommissionen opretter to sorte lister. Den første er en liste over de fartøjer, der udøver IUU-fiskeri, og den anden er en liste over de lande, der ser gennem fingre med dette. I disse to tilfælde indeholder de procedurer, der omhandler oprettelsen af listerne, nogle beskyttelsesforanstaltninger og nogle klagemekanismer, der garanterer ligebehandling af de pågældende fartøjer og lande.

Sanktioner

Medlemslandene anvender effektive sanktioner, der er proportionelle og afskrækkende i forhold til fysiske eller juridiske personer i forbindelse med IUU-aktiviteter. Der skal regnes med en maksimal sanktion, der svarer til fem gange værdien af de fiskeriprodukter, der blev opnået ved denne overtrædelse. Ved gentagen overtrædelse gennem et tidsrum på fem år pålægger medlemslandene en maksimal sanktion, der svarer til mindst otte gange værdien på de fiskeriprodukter, der blev opnået ved denne overtrædelse.

Gensidig bistand

Bekæmpelsen af IUU sker ved at styrke samarbejdet mellem de administrative myndigheder i medlemslandene, samt de administrative myndigheder i tredjelandene og Kommissionen.

Kommissionen opretter informationssystemet om IUU-fiskeri for at hjælpe de administrative myndigheder med at forhindre denne slags aktiviteter og lette undersøgelse og retsforfølgelse af overtræderne.

Kontekst

Denne forordning er (sammen med den medfølgende meddelelse) et af de første skridt mod en integreret havpolitik. Forordningen er en del af Fællesskabets handlingsplan mod IUU-fiskeri, som blev vedtaget i 2002 og er på linje med de foranstaltninger på internationalt plan (FAO, RFFO), der skal forhindre, forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1005/2008

29.10.2008

-

EUT L 286 af 29.10.2008

ÆNDRING AF BILAG

Bilag 1 – Liste over produkter, der er udelukket fra listen over fiskerivarer
Forordning (EF) nr. 1010/2009 [EU-Tidende L 280 af 27.10.2009]
Forordning (EU) nr. 86/2010 [EU-Tidende L 26 af 30.1.2010]
Forordning (EU) nr. 202/2011 [EU-Tidende L 57 af 2.3.2011]

TILHØRENDE DOKUMENTER

Anvendelsesmåde

Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2009 af 22. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri [EU-Tidende L 280 af 27.10.2009].

Fiskeritilladelser

Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 [EU-Tidende L 286 af 29.10.2008].

Fartøjer forpligtet til bekæmpelse af IUU-fiskeri

Kommissionens forordning (EU) nr. 468/2010 af 28. maj 2010 om opstilling af en EU-liste over fartøjer, der udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri [EU-Tidende L 131 af 29.5.2010].

Kompetente myndigheder for fangstcertifikater

Liste over EU medlemsstater og deres bemyndigede myndigheder vedrørende artikel 15(2), 17(8) og 21(3) i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 [EU-Tidende C 320 af 24.12.2009].

Udpegede havne

Liste over havne i EU medlemsstater, hvor landing eller omladning af fiskevarer og adgang til havnetjenester er tilladt for tredjelandsfiskerfartøjer, jf. artikel 5.2 i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 [EU-Tidende C 320 du 24.12.2009].

Seneste ajourføring: 20.04.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top