RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Dybhavsfisk

Overfiskning kan føre til, at bestandene af dybhavsfisk bliver fuldstændig nedfisket. For at sikre en bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer er der blevet vedtaget en række foranstaltninger, såsom en reduktion af de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og fiskeriindsatsen. I denne meddelelse gør Kommissionen status over de gældende foranstaltninger og understreger, at der ikke findes tilstrækkelige oplysninger om fiskeriet til at forbedre forvaltningen af dybhavsfiskebestandene.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 29. januar 2007 - Gennemgang af forvaltningen af dybhavsfiskebestande [KOM(2007) 30 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Dybhavsfiskebestandene består af arter, der lever på dybder på over 400 meter. Disse ressourcer er særdeles sårbare over for overfiskning. De er langsomt voksende, og deres fertilitet er relativt lav.

Fiskeriet efter dybhavsarter har udviklet sig for nyligt. Dette fiskeri er karakteriseret ved blandede fangster, og der findes ikke tilstrækkelige pålidelige videnskabelige data herom til at sikre en bæredygtig udnyttelse af dybhavsressourcerne.

Der er blevet vedtaget foranstaltninger, såsom en reduktion af fiskeriindsatsen og de samlede tilladte fangstmængder. Disse er imidlertid utilstrækkelige, eftersom udnyttelsen af de fleste dybhavsarter stadig ligger uden for sikre biologiske grænser.

Samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)

Bestemmelserne om dybhavsfiskeri er af nyere dato. De første TAC'er blev fastsat i 2002 for perioden 2003-2004.

TAC'erne blev fastsat vilkårligt på grund af manglende kendskab til de pågældende arter. Man burde have fastsat meget lavere TAC'er for at sikre bæredygtige bestande. I henhold til forsigtighedsprincippet, som skal overholdes i tilfælde af risiko for ubalance i økosystemerne, burde visse former for dybhavsfiskeri have været lukket.

De rapporterede fangster er mindre end TAC'erne, hvilket viser, at TAC'erne ikke var restriktive nok. Denne konstatering har fået Kommissionen til at foreslå en reduktion af fiskerimulighederne på 30 % i forhold til 2003-niveauet. Ministerrådet vedtog imidlertid mere moderate reduktioner på højst 15 % i forhold til de bestående TAC'er.

På grund af de blandede fangster, de manglende oplysninger om fangsternes sammensætning, udsmidet og den geografiske fordeling af bestandene blev der kun fastsat TAC'er for ni ud af otteogfyrre dybhavsarter, som er opført i bilag I og II til forordning (EF) nr. 2347/2002.

Alle vanskeligheder til trods har TAC'erne sandsynligvis været medvirkende til at nedbringe fiskeridødeligheden for de vigtigste målarter. Der bør vedtages supplerende foranstaltninger, såsom fiskeriindsatsbegrænsninger.

Fiskeriindsats

En af de supplerende foranstaltninger bestod i at reducere fiskeriindsatsen for fartøjer med fiskeritilladelser med 10 % i 2005 og med yderligere 10 % i 2006 i forhold til 2003-niveauet. Dette loft har imidlertid ikke formået at begrænse dybhavsfiskeriets ekspansion, eftersom visse dybhavsbestande tages som bifangst, som f.eks. lange, brosme og guldlaks.

Lofterne medfører ikke en begrænsning af antallet af fartøjer, der fisker direkte efter dybhavsarter, fordi de er sat alt for højt. Dette skyldes den anvendte beregningsmetode, der fremgår af artikel 4 i forordning (EF) nr. 2347/2002. Den inddrager den kumulerede kapacitet for alle fartøjer, som i mindst ét af årene 1998, 1999 eller 2000 fangede over 10 tons blandede dybhavsarter, snarere end et gennemsnit for denne periode.

Denne svaghed har også undermineret effektiviteten af reduktionen af fiskeriindsatsen. Indsatsbegrænsningerne medfører nemlig ikke i praksis, at dybhavsbestandenes udnyttelse reduceres. De kan derimod føre til en unødig begrænsning af fiskeriindsatsen i forbindelse med visse andre fiskerier, som f.eks. blåhvilling.

Oplysningerne om de forskellige fiskerier, som der fanges dybhavsarter i, skal forbedres, så fiskeriindsatsen kan justeres for hver af disse fiskerier efter målart og bifangstart. Ved udstedelse af fiskeritilladelser burde der i højere grad tages hensyn til samtlige relevante data vedrørende det enkelte fartøj.

Kommissionen har kun et ufuldstændigt billede af fiskeredskabernes indvirkning, eftersom en række medlemsstater ikke har indsendt en rapport om fiskeriindsatsen.

Videnskabelige prøveudtagningsprogrammer

For at afhjælpe manglen på videnskabelige oplysninger om dybhavsbestandene er der blevet iværksat prøveudtagningsprogrammer. De nuværende bestemmelser indeholder imidlertid ikke tilstrækkelig vejledning om, hvordan indsamlingen og rapporteringen skal foregå. Prøveudtagningsordningerne varierer i indhold og kvalitet fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket gør dem vanskelige at anvende. For at lette aggregeringen af de modtagne data og forbedre deres kvalitet burde der indføres en rapporteringsform.

Overvågning og kontrol

Der kan indføres beskyttelsesområder for visse arter, som f.eks. orange savbug. Fartøjer med dybhavsfiskeritilladelse, der sejler ind i sådanne områder, skal overholde visse regler. Mens fartøjerne befinder sig i det pågældende område, skal gennemsnitshastigheden under gennemsejlingen være på mindst 8 knob, og alle ombordværende fiskeredskaber skal være fastsurret og bortstuvet.

Medlemsstaternes kontrolmyndigheder burde i højere grad anvende det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem (VMS). Dette system ville give dem mulighed for at underrette fiskeriinspektionen om mistænkelige aktiviteter i de pågældende områder og standse fartøjerne på vej ind i havnen. Der burde oprettes fiskeriovervågningscentre i de enkelte medlemsstater med det formål at inspicere fartøjer, der sejler igennem eller fisker i beskyttelseszonerne.

Der er et alt for stort antal fartøjer, som har en dybhavsfiskeritilladelse, skønt de kun tager marginale fangster af dybhavsbestande. Denne situation gør indsatsbegrænsningen af dybhavsfiskeriet mindre effektiv og kan medføre kontrolproblemer i forbindelse med andre bestande end dybhavsbestande. Et fartøj med en sådan tilladelse kan lovligt fiske i områder, hvor en medlemsstat har dybhavskvoter, uden at fiske direkte efter denne type bestande.

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen, hvilke kontrol- og overvågningsprocedurer de anvender i de udpegede havne, for så vidt angår landinger af dybhavsarter.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EU) nr. 1225/2010 af 13. december 2010 om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for fiskebestande af visse dybhavsarter for 2011 og 2011 [Den Europæiske Unions Tidende L 336 af 21.12.2010].

Seneste ajourføring: 19.10.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top