RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet

Kommissionen lancerer en debat om fremtiden for forvaltningsordninger baseret på fiskerirettigheder inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Den foreslår, at man primært analyserer de nuværende nationale ordninger og muligheden for at forbedre deres effektivitet ved at udveksle erfaringer om de mest velegnede forvaltningsmetoder.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 26. februar 2007 om rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet [KOM(2007) 73 endelig - Ikke offentliggjort i EU- Tidende].

RESUMÉ

I samtlige forvaltningsordninger på verdensplan er der indført en eller anden form for adgangs- og/eller brugerrettigheder til fiskeriressourcerne. Dette er også tilfældet med den fælles fiskeripolitik, som bl.a. fastsætter bestemmelser om nationale licenser og kvoter, begrænsning af havdage for visse fiskerier og forskellige foranstaltninger til begrænsning af flådekapaciteten. Til trods for at den fælles fiskeripolitiks grundlæggende mekanismer for fordeling af fiskerirettigheder blandt medlemsstaterne har vist sig at være effektive, har den fælles fiskeripolitik i mange andre henseender ikke opfyldt målene, hvilket da også fremgår af de mange nedfiskede bestande og de dårlige økonomiske resultater, som visse dele af fiskerflåden kan fremvise. I øjeblikket er det overordnede mål for den fælles fiskeripolitik derfor at bevare ressourcerne, således at økosystemet beskyttes og den økonomiske aktivitet opretholdes.

Kommissionen skønner, at de mange forskellige forvaltningsordninger, som i øjeblikket anvendes i EU, mangler åbenhed, effektivitet og i nogle tilfælde overordnet sammenhæng, hvilket bidrager til fiskerierhvervets økonomiske vanskeligheder. Formålet med meddelelsen er at undersøge forskellige muligheder for at gøre forvaltningen af fiskeriet mere effektiv og samtidig gøre det lettere at nå de grundlæggende mål, som forfølges inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Kommissionen foreslår, at der sammen med medlemsstaterne og fiskerisektoren lanceres en "pragmatisk, åben og frugtbar" debat. Nogle af de emner, der analyseres, er evaluering og forbedring af de nuværende systemer og udveksling af erfaringer med henblik på at benytte de bedste metoder.

EU-baggrund

Kompetencerne med hensyn til fiskeriforvaltningsordningerne deles mellem EU og medlemsstaterne. EU's kompetencer vedrører:

  • begrænsningen af fiskerflådens samlede størrelse
  • fastsættelsen af den tilladte fangstmængde og fiskeriindsats
  • indførelse af tekniske foranstaltninger (begrænsning af anvendelsen af visse fartøjer eller fiskeredskaber) for at beskytte bestandene yderligere.

De nationale myndigheder har ansvaret for at fordele og forvalte licenser, kvoter og fiskeriindsats på nationalt og regionalt niveau.

Alle disse forvaltningstiltag bidrager til at definere og karakterisere de enkelte fiskeres adgangs- og fangstrettigheder. Der kan sættes økonomisk værdi på disse rettigheder, men dette sker ofte på en uigennemsigtig og uforudsigelig måde.

Rettighedsbaserede forvaltningsordninger

De rettighedsbaserede forvaltningsordninger er blot et redskab til at hjælpe fiskerne med at opnå bedre økonomiske resultater. Det vil således fortsat være nødvendigt, at der sættes mål for bestandsbevarelse, som nås ved hjælp af forskellige forvaltningsforanstaltninger (f.eks. kvoter). Ved samtidig at formalisere fiskerirettighederne kan man imidlertid lettere nå disse mål på en mere omkostningseffektiv måde. Dermed skulle den økonomiske bæredygtighed på lang sigt føre til større biologisk bæredygtighed, eftersom en velfungerende rettighedsbaseret forvaltningsordning formodentlig vil øge både fiskernes og erhvervets interesse i ressourcegrundlagets bæredygtighed.

Det mest kontroversielle aspekt af rettighedsbaserede forvaltningsordninger er muligheden for at overføre fiskerirettigheder. Den betyder, at ressourceudnyttelsen kan opnå en undertiden høj handelsværdi, og det kan få betydelig indvirkning på sektorens udvikling. Muligheden for at overføre rettigheder forbedrer fiskerivirksomhedernes effektivitet. Den har også tendens til at forstærke koncentrationen i sektoren hvad angår kvoter, licenser, geografisk fordeling og flådesammensætning. Det skal bemærkes, at en sådan koncentration også fremkaldes af en reduktion af fiskerimulighederne. For at modvirke en for stor koncentration kan de rettighedsbaserede forvaltningsordninger udformes således, at koncentrationer over en vis størrelse begrænses, hvorved den geografiske balance i fiskeriet opretholdes, og de kulturelle, sociale og erhvervsmæssige strukturer i stor udstrækning bevares, navnlig ved at det ikke-industrielle kystfiskeri beskyttes. De nye foranstaltninger med henblik på at begrænse koncentrationen af rettigheder skal imidlertid være i overensstemmelse med reglerne for det indre marked og konkurrencen. Kommissionen er forpligtet til at kontrollere, om ordninger med henblik på at begrænse koncentration og overførsler er i overensstemmelse med det indre marked og EU's konkurrencelovgivning.

Rettighedsbaserede forvaltningsordninger kan desuden føre til øget "skumning" * og mere udsmid, hvilket bringer ressourcestabiliteten i fare og gør det kompliceret at vurdere, hvor store fangsterne reelt er. Disse problemer eksisterer allerede, uanset om der findes rettighedsbaserede forvaltningsordninger eller ej. Kommissionen har forelagt en plan for at få afskaffet udsmid. På samme måde er en styrket kontrol af fiskeriet en væsentlig forudsætning for, at enhver form for forvaltningsordning kan fungere.

Indledning af debatten

Eftersom princippet om "relativ stabilitet" anerkendes i den fælles fiskeripolitik i forbindelse med fordeling af fiskerimuligheder blandt medlemsstaterne for at sikre "en forudsigelig andel af bestandene til hver medlemsstat", ser det i øjeblikket ikke ud til at være muligt at indføre en rettighedsbaseret ordning på EU-niveau. Det er på nationalt niveau, at ordningerne for forvaltning og overdragelse af fiskerirettigheder skal udvikles. Det er naturligvis ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udveksle kvoter, således som det allerede er tilfældet.

Under drøftelserne mellem Kommissionen, fiskerisektoren og medlemsstaterne er der dukket visse ømtålelige emner op i forbindelse med spørgsmålet om rettighedsbaserede forvaltningsordninger. Det drejer sig bl.a. om:

  • spørgsmålet om "relativ stabilitet"
  • muligheden for at overføre fiskerirettigheder, hvilket kan indebære en overdreven og ofte irreversibel koncentration af disse rettigheder
  • spørgsmålet om den indledende fordeling og varighed af fiskerirettigheder
  • eventuelle ugunstige vilkår for det ikke-industrielle fiskeri, når dette foregår parallelt med industrielt fiskeri
  • problemer med "high grading" og udsmid
  • behovet for effektiv kontrol af, om reglerne efterleves.

EU-debatten skal være bredest muligt og bør bl.a. omfatte:

  • en analyse af de nuværende nationale ordninger
  • en forbedring af deres effektivitet gennem udveksling og brug af de bedste metoder
  • tværnationale elementer som f.eks. synergi mellem medlemsstaternes ordninger eller udveksling af kvoter medlemsstaterne imellem.

Disse emner skal hurtigst muligt behandles inden for rammerne af en nødvendig debat om mulighederne for rettighedsbaserede forvaltningsordninger. Kommissionen vil bidrage til denne debat med en række undersøgelser og ekspertudtalelser. Den vil udarbejde et sammendrag af debatten i begyndelsen af 2008, vurdere behovet for yderligere tiltag og udarbejde en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet, som eventuelt indeholder forslag til foranstaltninger eller henstillinger om opfølgning.

Dokumentets nøglebegreber
  • Skumning (high grading): fremgangsmåde, hvor man af økonomiske årsager smider en del af fangsten ud igen, som f.eks. når omkostningerne ved fisketransporten er større end fiskenes markedsværdi, når lastrummet er forbeholdt opbevaring eller ved transport af fisketyper, der har en højere markedsværdi.
Seneste ajourføring: 05.12.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top