RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Maksimalt bæredygtigt udbytte

Ud fra målet om at opnå en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne udstikker denne meddelelse en ny politisk kurs for fiskeriforvaltningen i EU. Kommissionen foreslår en strategi for fiskeriforvaltningen i EU, der bygger på ideen om et maksimalt bæredygtigt udbytte. Der er tale om en langsigtet forvaltning, som er lagt an på at sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 4. juli 2006, om opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte [KOM(2006) 360 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kommissionens hensigt med denne meddelelse er at forbedre fiskeriets økonomiske situation og sikre et levedygtigt fiskeri i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg.

Her forpligtede Kommissionen og medlemsstaterne sig til at efterleve princippet om det maksimalt bæredygtige udbytte for nedfiskede bestande senest i 2015.

Kommissionen mener, at det er på tide at begynde at forvalte EU-fiskeriet på en anden måde og at søge at opnå succes i stedet for blot at undgå fiasko. Fiskebestandene bør derfor genoprettes ved hjælp af en strategi, der bygger på det maksimalt bæredygtige udbytte.

Kommissionen fremhæver de potentielle fordele ved denne nye kurs for den fælles fiskeripolitik. Ifølge en række videnskabelige undersøgelser er 80 % af de europæiske fiskebestande i dag udsat for overfiskning, set i forhold til en situation med et maksimalt bæredygtigt udbytte.

Fiskeriforvaltning på grundlag af et maksimalt bæredygtigt udbytte er en langsigtet strategi, der går ud på at fastsætte befiskningsgrader, som tillader fiskebestandene at formere sig, så man sikrer, at de udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.

Fordelene ved en strategi baseret på et maksimalt bæredygtigt udbytte

Kommissionen mener, at fiskeri baseret på et maksimalt bæredygtigt udbytte vil kunne være med til at vende tendensen til nedfiskning af bestandene. Strategien vil gavne havmiljøet som helhed, da den vil gøre det muligt at øge bestandene og skabe balance i økosystemerne.

Der er også økonomiske fordele, eftersom strategien vil nedbringe omkostningerne for fiskeriet. Det bliver lettere at udnytte fiskebestandene, når mængden af fiskeressourcer igen bliver mere stabil.

Når der fiskes på grundlag af et maksimalt bæredygtigt udbytte, bliver andelen af store og værdifulde fisk i fangsten større og genudsætningen tilsvarende mindre.

I de seneste år er der blevet importeret over 10 mio. tons fisk om året, svarende til 60 % af den fisk, der konsumeres i EU. En forvaltning baseret på et maksimalt bæredygtigt udbytte giver fiskeriet en konkurrencemæssig fordel i form af et stabilt udbud af høj kvalitet.

Gennemførelse af strategien

Fiskeriforvaltningen må lægges an på bæredygtighed og stabilitet. Derfor slår Kommissionen til lyd for, at der skabes en balance mellem fangstindsatsen og bestandenes produktionskapacitet.

For at nå dette mål er det vigtigt, at der hvert år fastsættes passende befiskningsgrader for de forskellige fiskebestande. Kommissionen har allerede understreget, at beslutningsprocessen i fiskeriforvaltningen må forbedres.

Om det vil lykkes at gennemføre den nye strategi, afhænger af fiskeriets evne til at tilpasse sig de nye forhold på nationalt plan og af de jævnlige drøftelser mellem Kommissionen og fiskeriet i medlemsstaterne.

Denne periode med gradvis tilpasning kan gennemføres på to forskellige måder: For det første kan medlemsstaterne stimulere udviklingen af en fiskerisektor, der er mindre, mere effektiv og mere lønsom. Denne løsning indebærer, at der bliver færre fiskere. For det andet kan medlemsstaterne vælge at bevare flådens størrelse og et højt beskæftigelsesniveau. Dette betyder nedsat rentabilitet for den enkelte virksomhed.

Selv om det er op til medlemsstaterne at vælge en økonomisk strategi for fiskeriet, gør Kommissionen opmærksom på, at andre løsninger end udtagning af fiskerfartøjer tidligere har været problematiske at håndhæve og acceptere socialt, fordi det er vanskeligt at opretholde en alt for stor fiskerflåde uden at anvende den.

Langsigtede planer

I løbet af de kommende år vil Kommissionen foreslå en række langsigtede planer, der skal sikre, at fiskeriet i EU's farvande inden 2015 indrettes efter princippet om et maksimalt bæredygtigt udbytte. Hver plan vil fastsætte en passende befiskningsgrad for den pågældende bestand. Planerne vil være baseret på følgende principper:

  • De berørte parter, dvs. fiskerne, forbrugerne og andre aktører, bør høres.
  • Uvildig videnskabelig rådgivning skal danne grundlag for planerne.
  • Der vil blive taget behørigt hensyn til de foreslåede foranstaltningers økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger.
  • Der bør fastsættes en målbefiskningsgrad og en måde, hvorpå det mål gradvis kan nås.
  • Planerne bør være lagt an på at mindske fiskeriets skadelige virkninger på økosystemet.
  • Planerne bør indeholde tekniske foranstaltninger for at sikre, at forskellige bestande, der fanges sammen, hver især befiskes i overensstemmelse med de respektive mål, der er sat for dem.
  • Planerne kan også omfatte mulighed for, at nogle bestande udnyttes i mindre grad, end det maksimalt bæredygtige udbytte tillader, mod at der opnås større produktivitet for andre arter.
  • I planerne bør der være opstillet mål uanset bestandens biologiske tilstand, når planerne træder i kraft, selv om der kan kræves strengere bevarelsesforanstaltninger, hvis en bestand nedfiskes hurtigere end forventet.
  • Hvis den videnskabelige rådgivning på grund af manglende data eller andre omstændigheder ikke kan kvantificere de foranstaltninger, der kræves for at nå et maksimalt bæredygtigt udbytte, bør planerne indeholde passende retningslinjer.
  • Planerne og målene i dem skal regelmæssigt tages op til revision.

Kontekst

Ved reformen af den fælles fiskeripolitik i 2002 blev der lagt vægt på at indføre en mere langsigtet fiskeriforvaltning med det formål at udnytte fiskeressourcerne på en bæredygtig måde. Dette har ført til, at der er iværksat genopretningsplaner for de mest truede bestande. På grund af overfiskning er befiskningsgraden for talrige arter imidlertid blevet nedsat kraftigt i en årrække. Derfor mener Kommissionen, at det er nødvendigt at gå et skridt videre for at vende denne nedgangstendens for hovedparten af de europæiske fiskeressourcer. På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 forpligtede medlemsstaterne sig til senest i 2015 at bringe bestandene tilbage til et niveau, der er i overensstemmelse med princippet om et maksimalt bæredygtigt udbytte.

Seneste ajourføring: 17.10.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top