EUROPA

RESUMÉ

De retshåndhævende myndigheder * kan udveksle oplysninger * i forbindelse med:

• udøvelsen af deres hverv
• en kriminalefterforskning * eller en kriminalefterretningsoperation *.

Regler for udveksling af oplysninger

Udvekslingen kan finde sted via hvilken som helst eksisterende international samarbejdskanal. Oplysninger udveksles også med Europol og Eurojust, såfremt de udvekslede oplysninger vedrører områder, der ligger inden for deres mandat.

Den anmodende retshåndhævende myndighed skal over for den anmodede retshåndhævende myndighed begrunde hvilke faktuelle grunde, der har ført til anmodningen om oplysninger. Udvekslingen finder derefter sted i henhold til bestemmelserne om databeskyttelse:

• i forbindelse med den internationale samarbejdskanal
• i den anmodede medlemsstat i tilfælde af direkte udveksling.

Svarfristen for en oplysning vedrørende lovovertrædelser som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre (lovovertrædelser for hvilke det ikke kræves at overholde reglen om dobbelt strafbarhed), og som figurerer i en database, hvortil der via den anmodede myndighed er direkte adgang, er på en uge (8 timer til nødstilfælde). I alle øvrige tilfælde er svarfristen på højst 14 dage.

Betingelserne for videregivelse af efterretninger mellem de forskellige medlemsstaters retshåndhævende myndigheder må ikke være strengene end de betingelser, der gælder mellem de retshåndhævende myndigheder inden for den samme medlemsstat.

Det er endvidere muligt at foretage en uanmodet udveksling af oplysninger. I et sådant tilfælde skal den retshåndhævende myndighed blot på eget initiativ videregive oplysninger, der vil kunne bidrage til at en given lovovertrædelse forebygges.

Begrænsninger i videregivelsen af oplysninger

Rammeafgørelsen pålægger ikke de retshåndhævende myndigheder nogen forpligtelse til at indsamle oplysninger med det formål at reagere på en anden medlemsstats anmodning, ej heller at fremskaffe disse oplysninger ved anvendelse af tvangsindgreb. Den pålægger dem heller ikke at videregive oplysninger, der vil kunne bruges som bevismateriale ved en judiciel myndighed, men giver dem dog mulighed for eksplicit at give samtykke hertil (artikel 1, stk. 4 i sidste led).

Hvis de oplysninger, der er udvekslet mellem retshåndhævende myndigheder fra to forskellige medlemsstater indeholder data, der er videregivet af en helt tredje medlemsstat eller et tredjeland, skal denne medlemsstat eller dette tredjeland give sit samtykke til anvendelse af oplysningerne forud for operationens gennemførelse.

Hvis udvekslingen af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder inden for den samme medlemsstat godkendes af en judiciel myndighed, giver denne judicielle myndighed samtidig sit samtykke til, at oplysningerne udveksles mellem retshåndhævende myndigheder i to forskellige medlemsstater.

En anmodet retshåndhævende myndighed kan afvise at videregive en efterretning, hvis:

• videregivelsen af oplysninger vil kunne skade vigtige interesser eller føre til et negativt udfald af en igangværende kriminalefterforskning, eller hvis den vil stå i klart misforhold til eller være irrelevant for det formål, som den anmodende retshåndhævende myndighed har angivet
• anmodningen vedrører en lovovertrædelse, der kan straffes med mindst 1 års fængsel
• den judicielle myndighed modsætter sig anmodningen.

Medlemsstaterne kan kun indgå nye bilaterale aftaler eller fortsat anvende de eksisterende aftaler i det omfang, de letter procedurerne for udveksling af oplysninger og efterretninger i overensstemmelse med rammeafgørelsens bestemmelser.

Kontekst

Rammeafgørelsen er en opfølgning på den anmodning som Europarådet fremsatte på sit møde den 25. marts 2004 om bombeattentaterne i Madrid. Sigtet er at modernisere udvekslingen af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne ved at ophæve bestemmelserne om videregivelse af oplysninger (artikel 39) og uanmodet udveksling af oplysninger (artikel 46) i konventionen om gennemførelsen af Schengenaftalen.