RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Tilsyn med betinget dømte og betinget løsladte lovovertrædere

Denne rammeafgørelse opfordrer til anerkendelse af og tilsyn med vilkår og alternative sanktioner medlemsstaterne imellem. Den fastlægger reglerne for tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme. Dens formål er at øge den dømtes resocialiseringschancer, at forhindre nye lovovertrædelser og at beskytte ofre.

DOKUMENT

Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Rammeafgørelsen skal udvide princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser til også at omfatte fuldbyrdelse af ikke-frihedsberøvende straffe. Det fastlægger de regler, som den enkelte medlemsstat skal følge, når den fører tilsyn med en anden udstedelsesstats tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner.2. Rammeafgørelsen tilskynder medlemsstaterne til at arbejde tættere sammen og til i deres nationale lovgivninger at sørge for, at overtagelsen af tilsynet med tilsynsforanstaltninger og de alternative sanktioner dokumenteres i de nationale registre samt til at beskytte personoplysninger.

Anvendelsesområde

Rammeafgørelsen finder anvendelse på anerkendelse af domme, tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner. Den vedrører hverken fuldbyrdelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger ej heller anerkendelse eller fuldbyrdelse af bøder eller afgørelser om konfiskation.

Medlemsstaterne kan nægte at anerkende en dom, føre tilsyn med tilsynsforanstaltninger eller en alternativ sanktion, hvis disse kan betragtes som diskriminerende. Medlemsstaterne har ligeledes beføjelse til at indgå eller fortsat at anvende bi- eller multilaterale konventioner eller aftaler, såfremt de bidrager til at forenkle tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner. De er forpligtede til at informere Rådet og Kommissionen herom.

Tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner

Medlemsstaterne skal føre tilsyn med domme, såfremt de indeholder et eller flere af følgende tilsynsforanstaltninger, der forpligter domfældte til:

  • at meddele den relevante myndighed enhver ændring af bopæl eller arbejdssted
  • ikke at opholde sig på visse nærmere definerede steder
  • ikke at forlade fuldbyrdelsesstaten
  • at overholde påbud med hensyn til livsførelse, opholdssted, uddannelse, osv.
  • på bestemte tidspunkter at henvende sig til den relevante myndighed
  • at undgå kontakt med nærmere angivne personer eller genstande
  • at kompensere for skader, der er forvoldt ved lovovertrædelsen
  • at udføre samfundstjeneste
  • at samarbejde med en tilsynsførende eller en relevant repræsentant fra socialvæsenet
  • at underkaste sig terapeutisk behandling eller afvænning.

Denne liste er ikke fyldestgørende. Medlemsstaterne skal fremsende en liste over andre tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner, som de accepterer at føre tilsyn med, til Generalsekretariatet for Rådet.

Kompetente myndigheder

Medlemsstaterne skal sende kontaktoplysninger for dens kompetente judicielle myndighed til Generalsekretariatet for Rådet. Der kan også udpeges ikke-judicielle myndigheder, såfremt disse har de samme kompetencer ifølge den nationale lovgivning. Hvis der træffes en afgørelse af en anden kompetent myndighed end en domstol, skal medlemsstaterne sørge for, at en sådan afgørelse kan tages op til fornyet prøvelse af en domstol eller af et andet uafhængigt domstolslignende organ. Rådet er ansvarligt for at stille oplysningerne om myndighederne til rådighed for medlemsstaterne og Kommissionen.

Tilpasning af tilsynsforanstaltninger eller alternative sanktioner

Hvis arten og varigheden af den relevante tilsynsforanstaltning eller alternative sanktion ikke er forenelig med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, kan fuldbyrdelsesstaten tilpasse dem hertil. Den tilpassede tilsynsforanstaltning eller alternative sanktion skal ligge så tæt som muligt på det, der er pålagt i udstedelsesstaten. Den tilpassede tilsynsforanstaltning eller alternative sanktion må ikke være strengere eller længere end den tilsynsforanstaltning eller alternative sanktion, der oprindelig blev pålagt. Udstedelsesstaten skal underrettes skriftligt om eventuelle tilpasninger.

Dobbelt strafbarhed

Lovovertrædelser, der i udstedelsesstaten straffes med en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning på mindst tre år, skal ikke underkastes kontrol af dobbelt strafbarhed. Det handler navnlig om følgende lovovertrædelser: deltagelse i en kriminel organisation, terrorisme, menneskehandel, børnepornografi, ulovlig handel med organer, narkotika, våben, sprængstoffer, nukleare og radioaktive stoffer, korruption, computerkriminalitet, racisme og fremmedhad, miljøkriminalitet, bortførelse, efterligning af produkter, voldtægt, osv.

For andre end de nævnte lovovertrædelser kan fuldbyrdelsesstaten lade anerkendelsen af dommen og afgørelsen om prøvetid med tilsyn samt tilsynet med tilsynsforanstaltningerne og de alternative sanktioner være betinget af, at dommen vedrører handlinger, der også udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning.

Grunde til at afslå anerkendelse og tilsyn, tidsfrister og omkostninger

Fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende en dom eller afgørelse om tilsynsforanstaltning eller at føre tilsyn med idømte tilsynsforanstaltninger eller sanktioner, hvis:

  • attesten er ufuldstændig eller ikke svarer til dommen eller tilsynsforanstaltningen
  • kriterierne for fremsendelse af dommen eller tilsynsforanstaltningen ikke er opfyldt
  • anerkendelsen af dommen og tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner vil være i modstrid med ne bis in idem-princippet
  • dommen vedrører handlinger, der ikke udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, undtaget i tilfælde hvor handlingen vedrører skatter eller afgifter, told og valutahandel
  • sanktionen ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning
  • der i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning foreligger immunitet, der gør det umuligt at føre tilsyn med vilkårene eller de alternative sanktioner
  • domfældte i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning på grund af sin alder ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for dommen
  • domfældte ikke var til stede ved retssagen, med mindre den domfældte er blevet indstævnet personligt eller er blevet underrettet gennem en repræsentant, eller personen over for en kompetent myndighed har tilkendegivet ikke at ville anfægte dommen
  • dommen eller tilsynsforanstaltningen omfatter lægebehandling/terapeutisk behandling, som fuldbyrdelsesstaten ikke har mulighed for at føre tilsyn med
  • tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion er af en varighed på under seks måneder
  • den strafbare handling i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning betragtes som begået på denne stats territorium.

Inden for 60 dage efter modtagelsen af dommen eller afgørelsen om prøvetid med tilsyn og attesten underretter fuldbyrdelsesstaten skriftligt udstedelsesstaten om, hvorvidt dommen eller afgørelsen om prøvetid med tilsyn skal anerkendes og tilsynet med tilsynsforanstaltningerne og de alternative sanktioner overtages. Endelig kan amnesti indrømmes af både udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten. Fuldbyrdelsesstaten skal underrette udstedelsesstaten skriftligt om en sådan beslutning.

Omkostninger i forbindelse med anvendelse af denne rammeafgørelse, bortset fra omkostninger, der opstår på udstedelsesstatens område, afholdes af fuldbyrdelsesstaten.

De implicerede myndigheders pligter, når både fuldbyrdelses- og udstedelsesstaten har kompetence til at træffe alle øvrige afgørelser

Fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndigheder underretter skriftligt myndighederne i udstedelsesstaten om enhver afgørelse, der træffes med hensyn til ændring af tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion, tilbagekaldelse af udsættelsen af dommens fuldbyrdelse eller tilbagekaldelse af afgørelsen om prøveløsladelse, fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning samt om ophævelse af tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion.

Fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed skal altid straks underrette udstedelsesstatens kompetente myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor, om eventuel fremsendelse af dommen eller afgørelsen om prøvetid med tilsyn samt attesten til en kompetent myndighed, der er ansvarlig for dens anerkendelse og for tilsynet. Derudover skal udførelsesstaten underrette udstedelsesstaten i tilfælde, hvor det er praktisk umuligt at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion, fordi den domfældte ikke kan spores på fuldbyrdelsesstatens territorium.

Hvis udstedelsesstaten har kompetence til at træffe alle øvrige afgørelser, underretter fuldbyrdelsesstaten denne om enhver oplysning, der kan medføre tilbagekaldelse af udsættelsen af dommens fuldbyrdelse eller tilbagekaldelse af afgørelsen om prøveløsladelse og om enhver oplysning, der kan medføre pålæg af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning. Derudover skal udførelsesstaten underrette udstedelsesstaten om alle øvrige kendsgerninger og omstændigheder, som denne anmoder om at få forelagt. Udstedelsesstaten underretter straks fuldbyrdelsesstaten om enhver afgørelse, der træffes med hensyn til tilbagekaldelse af udsættelsen af dommens fuldbyrdelse eller tilbagekaldelse af afgørelsen om prøveløsladelse, fuldbyrdelse eller pålæg af en frihedsstraf eller en frihedsberøvende foranstaltning, samt om ophævelse af tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion.

Hvis domfældte forsvinder eller ikke længere har sit lovlige og sædvanlige opholdssted i fuldbyrdelsesstaten, kan fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed overdrage kompetencen vedrørende tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner samt alle øvrige afgørelser til udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed. Det gælder også i tilfælde, hvor der er indledt en ny straffesag i udstedelsesstaten mod domfældte.

Denne rammeafgørelse træder i stedet for de tilsvarende bestemmelser i Europarådets konvention af 30. november 1964 om tilsynet med betinget dømte og betinget løsladte lovovertrædere.

Dokumentets nøglebegreber
  • Dom: en endelig afgørelse eller kendelse fra en domstol i udstedelsesstaten, der pålægger en fysisk person en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, en betinget straf, en betinget dom eller en alternativ sanktion.
  • Betinget straf: en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, hvis fuldbyrdelse helt eller delvist udsættes enten ved domfældelsen, eller når en del af straffen er udstået (prøveløsladelse) og erstattes med en eller flere tilsynsforanstaltninger.
  • Betinget dom: en dom, hvor straffastsættelsen udsættes på visse betingelser og erstattes af en eller flere tilsynsforanstaltninger, eller hvor en eller flere tilsynsforanstaltninger fastsættes i stedet for en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning.
  • Alternativ sanktion: en anden straf end frihedsstraf, frihedsberøvende foranstaltning eller bødestraf, der pålægger en forpligtelse eller et påbud.
  • Afgørelse om prøvetid med tilsyn: en dom eller en endelig afgørelse fra en kompetent myndighed i udstedelsesstaten, og hvorved der bevilges prøveløsladelse eller pålægges tilsynsforanstaltninger.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Rammeafgørelse 2008/947/RIA

16.12.2008

6.12.2011

EUT L 337 af 16.12.2008

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Rammeafgørelse 2009/299/RIA

28.3.2009

28.3.2011

EUT L 81 af 27.3.2009

Seneste ajourføring: 31.03.2009
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top