RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Afgørelse om oprettelse af Eurojust

Den Europæiske Union (EU) ønsker at styrke samarbejdet om bekæmpelse af kriminalitet. Rådet har derfor oprettet Eurojust. Dette EU-organ har kompetence inden for efterforskning og retsforfølgning af grov kriminalitet, der berører mindst to medlemsstater. Dets rolle er at fremme og forbedre koordineringen mellem medlemsstaternes kompetente myndighedersamt at lette deres retlige samarbjde. Eurojust skal ligeledes spille en afgørende rolle, hvad angår bekæmpelse af terrorisme.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

For at styrke samarbejdet om bekæmpelsen af kriminalitet bestemte Det Europæiske Råd i Tammerfors (jf. punkt 46 i konklusionerne), at der oprettes en enhed, benævnt Eurojust, som skal samordne de aktiviteter, der varetages af nationale myndigheder med ansvar for retsforfølgning. I løbet af 2000 blev der forelagt flere dokumenter om emnet:

  • et initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland
  • et initiativ fra Den Portugisiske Republik, Den Franske Republik, Kongeriget Sverige og Kongeriget Belgien
  • en meddelelse fra Kommissionen for at klarlægge dens holdning til oprettelsen af Eurojust.

Siden hen besluttede stats- og regeringscheferne på regeringskonferencen i Nice i december 2000 at ændre traktaten om den Europæiske Union (EU) at ændre artikel 31 ved at indsætte en henvisning til Eurojust og en beskrivelse af dens opgaver. Senere besluttede medlemsstaterne på Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001 (jf. punkt 57 i Rådets konklusioner), at Eurojust foreløbigt skal have hjemsted i Haag, indtil der træffes afgørelse om visse agenturers hjemsted. På Det Europæiske Råd i december 2003 besluttede medlemsstaterne, at Eurojust skulle have sit faste hjemsted i Haag.

Eurojusts sammensætning, beføjelser og opgaver

Ved denne afgørelse oprettes Eurojust som et EU-organ med status som juridisk person. Hver medlemsstat skal udpege et nationalt medlem af Eurojust, nemlig en offentlig anklager, en dommer eller en polititjenestemand med tilsvarende kompetence. De nationale medlemmer skal bistås af repræsentanter og assistenter. De er alle underlagt logivningen i den medlemsstat,der har udpeget dem. Varigheden af det nationale medlems embedsperiode er minimum fire år. Medlemsstaten kan forlænge perioden. Derudover definerer medlemsstaten arten af de retslige beføjelser, den tillægger sit nationale medlem. Dog skal de nationale medlemmer tillægges et minimum af almene beføjelser og andre beføjelser, der skal udøves i overensstemmelse med den kompetente nationale myndighed, eller i hastesager som fastlagt i afgørelsen.

Som led i efterforskningen og retsforfølgningen af grov kriminalitet (der berører mindst to medlemsstater) er Eurojusts mål at:

  • fremme koordineringen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder;
  • lette udførelsen af anmodninger og afgørelser med hensyn til retligt samarbejde.

Eurojusts generelle kompetenceområde omfatter bl.a. de former for kriminalitet og de lovovertrædelser, med hensyn til hvilke Europol til enhver tid har kompetence.

Der etableres en koordineringsvagt (OCC) med et medlem fra hver medlemsstat og med et kontaktpunkt i Eurojust. Det skal have døgnlig vagt syv dage om ugen, så Eurojust til enhver tid kan udføre sine opgaver.

Eurojust kan udføre sine opgaver ved hjælp af et eller flere af de nationale medlemmer eller som et kollegium. Eurojust kan bl.a. bede de berørte medlemsstaters myndigheder om at:

  • indlede efterforskning eller retsforfølgning;
  • nedsætte et fælles efterforskningshold;
  • træffe særlige eller efterforskningsrelaterede foranstaltninger.

De nationale myndigheder skal hurtigst muligt efterkomme disse anmodninger.

Kollegiet fremlægger uforpligtende udtalelser i sager, hvor to eller flere nationale medlemmer er ude af stand til at afgøre en strid om kompetence, samt i sager, kvor kompetente myndigheder rapporterer gentagne afslag om eller andre vanskeligheder i forbindelse med retligt samarbejde.

Kommissionen knyttes fuldt ud til arbejdet i Eurojust og aftaler de praktiske bestemmelser for samarbejdet med Eurojust.

Hver medlemsstat skal udnævne en eller flere nationale korrespondenter. Hver medlemsstat skal ligeledes oprette et national koordineringssystem i forbindelse med Eurojust. Disse systemer skal koordinere det arbejde, der udføres af Eurojusts nationale korrespondenter, Eurojusts nationale korrespondenter på terrorismeområdet, korrespondenter ved Det Europæiske Retlige Netværk og dets kontaktpunkter samt nationale medlemmer og kontaktpunkter i Netværket for Fælles Efterforskningshold og repræsentanter fra nætværkene mod krigsforbrydelser, inddrivelse af aktiver og korruption.

Personoplysninger

For at nå sine mål skal Eurojust kunne udveksle alle relevante oplysninger med de kompetente myndigheder. Det skal i den forbindelse sikres, at beskyttelsesniveauet for personoplysninger mindst svarer til det, der kræves i henhold til Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger.

Eurojust må kun behandle oplysninger om personer, der mistænkt for at have begået en overtrædelse, eller som har været dømt for en overtrædelse, der ligger indenfor Eurojusts kompetenceområde, , samt vidner eller ofre. Som eksempler på oplysninger, der må anvendes, kan nævnes personens identitet (efternavn, fornavn, fødselsdato og fødested, nationalitet, bopæl, erhverv, personnummer, identifikationsdokumenter, DNA-profil, fotografier, fingeraftryk, m.v.) og arten af de påståede overtrædelser (en strafferetlig beskrivelse af dem, den dato, hvor de blev begået, gerningsstedet, efterforskningens art osv.). Eurojust skal oprette et sagsbehandlingssystem med midlertidige sagsdokumenter og et indeks over personlige og ikke-personlige oplysninger. Kun nationale medlemmer og de personer, der bistår dem, personer, der deltager i Eurojusts nationale koordineringssystem og som behandler sagsbehandlingssystemet samt autoriseret Eurojust-personale har adgang til personoplysninger. Det bør i den forbindelse påpeges, at tavshedspligten også gælder efter ophøret af deres embedsperiode.

Eurojust udpeger en af sine ansatte til at varetage hvervet som databeskyttelsesansvarlig. Den pågældende sikrer sig bl.a., at behandlingen af oplysninger er lovlig, og overvåger, at videregivelse og modtagelse af personoplysninger registreres skriftligt.

Enhver har i princippet ret til at få adgang til personoplysninger om sig selv og til at anmode Eurojust om at rette eller slette oplysninger vedrørende vedkommende selv, hvis de er ukorrekte eller ufuldstændige. Enhver, der mener at have lidt skade som følge af en ukorrekt behandling af oplysninger, har ret til at indgive en klage. Eurojust er ansvarlig i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den har sit hjemsted, og enhver medlemsstat er ansvarlig i henhold til sin nationale lovgivning. Adgangen til personoplysninger kan i henhold til afgørelsen begrænses under hensyn til Eurojusts aktiviteter (f.eks. for ikke at skade en efterforskning).

Eurojust må ikke opbevare personoplysninger længere end nødvendigt for, at den kan nå sine mål. Under alle omstændigheder kontrolleres det hvert tredje år, om det fortsat er nødvendigt at opbevare oplysningerne.

Eurojust og medlemsstaterne beskytter personoplysningerne mod bl.a. tilintetgørelse, tab og uautoriseret udbredelse, ændring og adgang.

Der oprettes en uafhængig fælles kontrolinstans, der overvåger alle Eurojust-aktiviteter for at sikre, at behandlingen af personoplysninger finder sted i overensstemmelse med afgørelsen. Den fælles kontrolinstans holder møde med jævne mellemrum, og når den indkaldes af formanden. Formanden udpeges af permanente medlemmer, der befinder sig i tredje år af deres embedsperiode.

Forbindelser med andre organer

For at udføre sine opgaver opretholder Eurojust privilegerede forbindelser med Det Europæiske Retlige Netværk, Den Europæiske Politienhed (Europol), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Det Europæiske Grænseagentur (Frontex) og Rådets Fælles Situationscenter. Eurojust kan desuden indgå samarbejdsaftaler, der er godkendt af Rådet, i forbindelse med dataudveksling med tredjelande og internationale organisationer eller organer og Den Internationale Kriminalpolitiorganisation (Interpol). Derudover kan Eurojust koordinere retligt samarbejde med tredjelande samt udstationere retsembedsmænd som forbindelsespersoner til disse lande for at lette samarbejdet.

Afsluttende bestemmelser

Afgørelsen indeholder bestemmelser om Eurojusts organisation og funktion (bl.a. sekretariatets organisation, udnævnelsen af den administrerende direktør og varigheden af dennes embedsperiode, personalets status, sprogordningen m.v.).

Rådet og Europa-Parlamentet underrettes med jævne mellemrum om Eurojusts virksomhed og om kriminaliteten i Unionen. I den rapport, Eurojust hvert år forelægger for Rådet, kan den fremsætte forslag med henblik på at forbedre det strafferetlige samarbejde.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Afgørelse 2002/187/RIA

6.3.2002

6.9.2003

EUT L 63 af 6.3.2002

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Afgørelse 2003/659/RIA

1.10.2003

-

EUT L 245 af 29.9.2003

Afgørelse 2009/426/RIA

4.6.2009

4.6.2009

EUT L 138 af 4.6.2009

TILHØRENDE RETSAKTER

Rapport fra Kommissionen af 6. juli 2004 om gennemførelsen af Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet [KOM(2004) 457 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
I denne rapport analyserer Kommissionen gennemførelsen af Eurojust-afgørelsen. Konklusionen er skuffende ved udløbet af fristen for gennemførelse (september 2003), da kun én stat (Portugal) havde vedtaget den nødvendige lovgivning. I april 2004 havde tre andre medlemsstater (Østrig, Tyskland, Frankrig) gennemført afgørelsen i deres lovgivning, mens seks andre medlemsstater stadig manglede at tilpasse deres lovgivning til afgørelsen (Belgien, Finland, Spanien, Italien, Luxemburg og Grækenland). De øvrige medlemsstater konkluderede, at det ikke var nødvendigt at ændre deres nationale lovgivning. Kommissionen er i tvivl om, hvorvidt de regler der gælder i medlemsstaterne, i tilstrækkelig grad vil kunne sikre gennemførelse af afgørelsen om Eurojust og gøre Eurojust effektiv. Kommissionen opfordrer derfor alle medlemsstaterne til at sikre en hurtig og fuldstændig gennemførelse af afgørelsen om Eurojust. I den henseende anbefaler Kommissionen, at medlemsstaterne opstiller retningslinjer eller udarbejder et cirkulære, der afklarer nogle af de afgørende spørgsmål, også selv om det ikke er nødvendigt med lovgivningsmæssige tiltag; fremmer en fri udveksling af oplysninger med den nødvendige hastighed; tillægger deres nationale medlem af Eurojust de nødvendige retslige beføjelser og/eller efterforskningsbeføjelser.

Seneste ajourføring: 26.08.2009

Se endvidere

  • Eurojusts hjemmeside (EN)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top