RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Gensidig anerkendelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger

Denne rammeafgørelse udvider princippet om gensidig anerkendelse mellem medlemsstater af domme i straffesager, som idømmer en frihedsberøvelse eller en frihedsberøvende foranstaltning. Den fastlægger proceduren for anerkendelse og fuldbyrdelse af disse domme i den hensigt at fremme den sociale rehabilitering af dømte personer.

DOKUMENT

Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Denne rammeafgørelse fastlægger reglerne, efter hvilke domme, som idømmer frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger, afsagt i en medlemsstat skal anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat. Formålet er derigennem at fremme den sociale rehabilitering og reintegration af dømte personer.

Medlemsstaterne skal udpege de kompetente myndigheder, som skal udstede og fuldbyrde dommene. Den kompetente myndighed i den udstedende stat har ansvaret for at fremsende dommen vedlagt attesten, der er et bilag til rammeafgørelsen, direkte til den kompetente stat i én fuldbyrdende stat ad gangen på en sådan måde, at der efterlades en skriftlig dokumentation.

Når den dømte person befinder sig i den udstedende eller den fuldbyrdende stat og, under visse omstændigheder, har givet sin tilladelse til at fremsende dommen, kan den sendes til:

  • medlemsstaten, hvor den dømte person er statsborger, og hvor han/hun bor
  • medlemsstaten, hvor den dømte person er statsborger, og til hvilken han/hun kunne udvises efter dommen, også selvom den ikke er hans/hendes bopælsstat
  • enhver anden medlemsstat, forudsat at dens kompetente myndighed godkender fremsendelsen.

En dom kan kun fremsendes, efter at den udstedende stat har sikret, at fuldbyrdelsen af dommen i den fuldbyrdende stat vil kunne tjene til at fremme den dømte persons sociale rehabilitering og reintegration. Sidstnævnte stat kan forelægge den udstedende stat en begrundet udtalelse om, at en fuldbyrdelse dér ikke ville være formålstjenlig. Den fuldbyrdende stat, såvel som den dømte person, kan også begære, at proceduren for fremsendelse af domme sættes i gang.

Efter modtagelse af den fremsendte dom og attesten skal den fuldbyrdende stat inden for højst 90 dage beslutte, om den vil anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen.

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten skal anerkende dommen og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fuldbyrde sanktionen, med mindre den beslutter at påberåbe sig en af grundene, som rammeafgørelsen åbner mulighed for, til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse. Grunde til at afslå anerkendelse af dommen og fuldbyrdelse af sanktionen er:

  • Attesten er ufuldstændig eller svarer ikke til dommen.
  • Kriterierne for fremsendelse af dommen og attesten er ikke opfyldt.
  • Håndhævelsen ville stride mod ne bis in idem-princippet.
  • Overtrædelsen anerkendes, med visse undtagelser, ikke som lovovertrædelse i fuldbyrdelsesstaten.
  • Sanktionen kan ikke fuldbyrdes på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning.
  • Der foreligger immunitet i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning.
  • Den dømte person kan på grund af sin alder ikke gøres ansvarlig i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.
  • Der er mindre end seks måneder tilbage af sanktionen, når den fuldbyrdende stat modtager dommen.
  • Den dømte person var ikke personligt til stede, da dommen blev afsagt, med visse undtagelser.
  • Den udstedende stat afviser en anmodning fra den fuldbyrdende stat om at retsforfølge, dømme eller på anden måde frihedsberøve den dømte person for en anden overtrædelse, som er begået før overførelsen.
  • Sanktionen kræver psykiatrisk behandling eller lægebehandling eller anden foranstaltning, som indebærer frihedsberøvelse, som den fuldbyrdende stat ikke kan yde.
  • Overtrædelsen blev begået på fuldbyrdelsesstatens territorium.

Såfremt attesten er ufuldstændig eller ikke svarer til dommen, kan den fuldbyrdende stat udsætte sin anerkendelse.

Rammeafgørelsen giver en fortegnelse over overtrædelser, som skal anerkendes og håndhæves uden kontrol af dobbelt strafbarhed, hvis de involverer en maksimal frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning på mindst tre år i den udstedende stat. For alle andre overtrædelser kan den fuldbyrdende stat kræve, at de også udgør en overtrædelse i dennes nationale lovgivning, for at den skal anerkende og håndhæve dem. Hvis varigheden eller karakteren af sanktionen ikke er forenelig med den nationale lovgivning i den fuldbyrdende stat, kan denne tilpasse sanktionen. Den tilpassede sanktion skal dog svare så tæt som muligt til den oprindelige sanktion og må i intet tilfælde være hårdere end denne.

En dom og en attest kan kun fremsendes til fuldbyrdelsesstaten med henblik på anerkendelse og fuldbyrdelse af sanktionen med den domfældte persons samtykke i henhold til udstedelsesstatens lovgivning. Dette samtykke kræves dog ikke, hvis fuldbyrdelsesstaten er en medlemsstat:

  • i hvilken den dømte person er statsborger, og i hvilken han/hun bor
  • til hvilken den dømte person udvises efter løsladelse i henhold til en ordre, som er indeholdt i dommen
  • til hvilken den dømte person er flygtet eller vendt tilbage til, mens en straffesag mod ham/hende stod på eller efter en domsfældelse i den udstedende stat.

I hvert fald skal den dømte person, hvis han/hun befinder sig i den udstedende stat, gives mulighed for at fremsætte en mundtlig eller skriftlig udtalelse.

Når den dømte person befinder sig på udstedelsesstatens territorium, skal han/hun overføres til fuldbyrdelsesstatens territorium inden for en periode på 30 dage fra den dato, hvor sidstnævnte har anerkendt dommen.

Både den udstedende og den fuldbyrdende stat kan meddele amnesti eller benådning. Det er dog kun den udstedende stat, der kan træffe beslutning om fornyet prøvelse.

REFERENCER

DokumentIkrafttrædelsesdatoFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Rammeafgørelse 2008/909/RIA

5.12.2008

5.12.2011

EUT L 327 af 5.12.2008

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelsesdatoFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Rammeafgørelse 2009/299/RIA

28.3.2009

28.3.2011

EUT L 81 af 27.3.2009

Seneste ajourføring: 14.05.2009
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top