RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Erstatning til ofre for forbrydelser

Formålet med direktivet er at indføre en samarbejdsordning, der skal lette adgangen til erstatning for ofre for forbrydelser i grænseoverskridende situationer. Ordningen bygger på medlemsstaternes gældende ordninger for erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser begået på deres område.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2004/80/EF af 29. april 2004 om erstatning til ofre for forbrydelser.

RESUMÉ

Ofre for forbrydelser har ret til en rimelig og passende erstatning for de skader, de har lidt, uanset hvor Den Europæiske Union (EU) forbrydelsen er begået. Direktivet bidrager hertil ved at:

  • pålægge medlemsstaterne via national lovgivning at sikre en ordning for erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser begået på deres eget område,
  • indføre et system, der skal gøre det lettere for ofre for forbrydelser i grænseoverskridende situationer at få erstatning (mulighed for at ansøge i bopælsstaten, udnævnelse af centralt kontaktpunkt i medlemsstaterne, etc.).

Garanti for passende erstatning til ofre for forbrydelser i hele Den Europæiske Union

Ofre for forbrydelser kan have vanskeligt ved at opnå erstatning fra gerningsmanden, enten fordi gerningsmanden ikke har de nødvendige økonomiske midler, eller fordi det ikke har været muligt at identificere eller retsforfølge gerningsmanden (spørgsmålet om erstatning fra gerningsmanden behandles i rammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager), og i erkendelse heraf har de fleste medlemsstater allerede indført statslige erstatningsordninger. Der er imidlertid stor forskel på ordningerne, og det skaber store uligheder mellem de forskellige EU-borgeres muligheder for erstatning og erstatningens størrelse.

Efter direktivets ikrafttræden vil det være muligt for ofre for forbrydelser at opnå erstatning i grænseoverskridende og nationale situationer uanset offerets bopælsland og i hvilken medlemsstat, forbrydelsen blev begået. Beregningen af det erstatningsbeløb, der skal betales til det enkelte offer, overlades til den medlemsstat, hvor forbrydelsen har fundet sted, men beløbet skal være rimeligt og passende.

Lettere adgang til at søge erstatning for ofre for forbrydelser i grænseoverskridende situationer

Direktivet indfører en samarbejdsordning, der skal lette adgangen til erstatning for ofre for forbrydelser i grænseoverskridende situationer. Ordningen skal bygge på de gældende ordninger i de forskellige medlemsstater for erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser begået på deres område. Alle medlemsstater skal derfor etablere en erstatningsmekanisme og vedtage national lovgivning, der fastsætter en erstatningsordning for ofre, inden 1. juli 2005.

Etablering af erstatningsordning og styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstater

Alle medlemsstater sikrer, at der i kraft af den nationale lovgivning findes en ordning for erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser begået på landets område, som garanterer dem en rimelig og passende erstatning.

Direktivet indfører en samarbejdsordning mellem nationale myndigheder, der skal lette adgangen til erstatning for ofre for forbrydelser i grænseoverskridende situationer. Ofre for forbrydelser, der er begået på en anden medlemsstats område, kan henvende sig til en myndighed i deres bopælsstat (den bistandsydende myndighed) for at få de oplysninger, der er nødvendige for at ansøge om erstatning. Myndigheden i offerets bopælsstat fremsender hurtigst muligt ansøgningen til myndigheden i den medlemsstat, hvor forbrydelsen har fundet sted (den besluttende myndighed), som er ansvarlig for at vurdere ansøgningen og udbetale erstatningen.

Kommissionen har udarbejder standardformularer til fremsendelse af ansøgninger samt afgørelser vedrørende erstatning til ofre (se under tilhørende retsakter).

Direktivets gennemførelsesbestemmelser fastsætter, at der skal udarbejdes en håndbog for de bistandsydende myndigheder, som vil blive offentliggjort på internettet. Der skal endvidere oprettes et system med centrale kontaktpunkter i hver medlemsstat, for at lette samarbejdet i sager som vedrører grænseoverskridende forbrydelser. Yderligere oplysninger findes på hjemmesiden Det europæiske civilretlige atlas.

Medlemsstaterne skal sikre, at love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, er trådt i kraft senest den 1. januar 2006.

Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2009 Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af dette direktiv.

Baggrund

Kommissionen forelagde i 1999 en meddelelse med det sigte at forbedre forholdene for ofre for forbrydelser i EU. På Det Europæiske Råd i Tammerfors erkendte medlemsstaterne endvidere, at det var nødvendigt at udarbejde minimumsstandarder for beskyttelse af ofre for forbrydelser i Den Europæiske Union. Rådet vedtog den 15. marts 2001 rammeafgørelse om ofres stilling i forbindelse med straffesager. Afgørelsen indeholder bestemmelser om mulighederne for at opnå erstatning fra gerningsmanden, men behandler i øvrigt ikke spørgsmålet om erstatning til ofre for forbrydelser.

Efterfølgende den 28. september 2001 fremlagde Kommissionen en grønbog om erstatning til ofre for forbrydelser, der primært omhandlede to områder, der kræver tiltag:

  • at vedtage minimumsstandarder for erstatning på EU-plan, ved at forpligte medlemsstaterne til at garantere ofrene en passende statslig erstatning,
  • at træffe foranstaltninger, der kan lette de praktiske formaliteter for at få erstatning, uanset hvor i EU forbrydelsen har fundet sted.

Dette direktiv er en opfølgning på grønbogen. Efter terrorangrebene i Madrid i marts 2004 foreslog Kommissionen vedtagelse af direktivet før 1. maj 2004 i en erklæring om terrorbekæmpelse.

REFERENCER

Retsakt ikrafttrædelsesdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2004/80/EF

26.8.2004

1.1.2006

EUT L 261 af 6.8.2004

TILHØRENDE RETSAKTER

Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 20. april 2009 om anvendelsen af Rådets direktiv 2004/80/EF om erstatning til ofre for forbrydelser [KOM(2009) 170 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Rapporten giver en status på anvendelsen af direktivet i medlemsstaterne i perioden 1. januar 2006 – 31. december 2008. Kun 15 medlemsstater har overholdt tidsfristen for gennemførelse af direktivet (1. januar 2006). Efterfølgende er der modtaget anmeldelser fra yderligere 11 medlemsstater. Evalueringen er derfor ikke fyldestgørende.
Under de givne omstændigheder har 25 medlemsstater indført ordninger for ofrenes fremsendelse af ansøgninger, udpeget den ansvarlige myndighed og gennemført bestemmelserne vedrørende administrative procedurer. De fleste har også fremsendt meddelelse om metoder til information af ansøgerne om erstatningsordningerne.
På grund af den sene gennemførelse af direktivet i nogle medlemsstater, sprogbarrierer i nogle tilfælde samt manglende kendskab til andre retlige systemer og procedurer har antallet af grænseoverskridende ansøgninger og handlinger været meget lavt. Derudover har behandling og fremsendelse af ansøgninger og afgørelser varieret meget.
På nær en enkelt har alle medlemsstater indført rimelige og passende nationale erstatningsordninger. De fleste ordninger yder erstatning til ofre for personlig skade, varige mén og død, samt til nærmeste pårørende i tilfælde af dødsfald, men omfatter ikke uagtsomme skader. Forbrydelsen skal være anmeldt til politiet De fleste medlemsstater fastsætter tidsfrist for ansøgning og en øvre grænse for erstatningen. De fleste har også bestemmelser vedrørende nedsat erstatning, hvis offeret har været medvirkende til skaden.
Kun 13 medlemsstater har fremsendt fyldestgørende oplysninger til Kommissionen vedrørende bistandsydende og besluttende myndigheder, de sprog, som kan anvendes ved fremsendelse af oplysninger mellem myndigheder, tiltag til oplysning af ansøgere samt ansøgningsformular. Følgelig vil håndbogen med de pågældende oplysninger, der publiceres i Atlas, blive løbende opdateret.

Kommissionens afgørelse 2006/337/EF af 19. april 2006 om indførelse af standardformularer til fremsendelse af ansøgninger og afgørelser i henhold til Rådets direktiv 2004/80/EF om erstatning til ofre for forbrydelser ([Den Europæiske Unions Tidende L 125 af 12.5.2006]).
Kommissionen har udarbejdet standardformularer til fremsendelse af ansøgninger og afgørelser vedrørende erstatning. Formularerne fremgår som bilag til afgørelsen.

Seneste ajourføring: 10.11.2009
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top