RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 14 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter

Retsforfølgning indebærer fremsendelse af dokumenter mellem de involverede parter. For at sikre hurtig og effektiv forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mellem parter i forskellige medlemsstater er forordningens formål at indføre en standardiseret forsendelsesprocedure. Den træder i kraft den 13. november 2008 og ophæver forordning (EF) nr. 1348/2000.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000.

SAMMENFATNING

Forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, når retslige og udenretslige dokumenter skal sendes fra en medlemsstat til en anden for at blive forkyndt dér. Den omfatter ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt, ligesom den heller ikke finder anvendelse, når adressen på den person, for hvem dokumentet skal forkyndes, ikke er kendt.

Bedre forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter

Forordningen skal forbedre anvendelsen af forordning (EF) nr. 1348/2000 (se rapport COM(2004) 603). De vigtigste ændringer vedrører indførelse af:

  • en regel om, at den modtagende instans tager de nødvendige skridt til at forkynde dokumentet hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en måned efter modtagelsen
  • en ny formular til at underrette modtageren om, at han kan nægte at modtage dokumentet, der skal forkyndes, enten i forbindelse med forkyndelsen eller ved at sende det tilbage til den modtagende instans senest inden en uge
  • en regel om, at omkostninger i forbindelse med brug af en stævningsmand eller anden person, der er kompetent efter modtagerstatens lov, beregnes efter et af den pågældende medlemsstat på forhånd fastsat fast gebyr under overholdelse af principperne om proportionalitet og ikke‑forskelsbehandling
  • ensartede vilkår for postforkyndelse (anbefalet post med modtagelsesbevis eller tilsvarende).

Instanser i medlemsstaterne sikrer forkyndelse

De af medlemsstaterne udpegede instanser er ansvarlige for forsendelse og modtagelse af dokumenter. Medlemsstaterne skal oplyse Kommissionen om instansernes navn, adresse, geografisk anvendelsesområde og de sprog, som kan benyttes, samt på hvilke måder de kan modtage dokumenter. Hver medlemsstat har også en central enhed, der forsyner instanserne med oplysninger, løser de problemer, som måtte opstå og i undtagelsestilfælde videresender anmodninger fra den fremsendende instans om forkyndelse til den relevante modtagende instans. Forbundsstater, stater med flere retssystemer eller stater med autonome territoriale områder kan udpege flere instanser eller centrale enheder. Udpegelsen gælder for fem år og kan forlænges hvert femte år.

Hurtigere forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter

Rekvirenten, der videresender dokumenter til den fremsendende instans, betaler udgifterne til eventuel oversættelse, der er påløbet forud for dokumentets fremsendelse. Den fremsendende instans skal underrette rekvirenten om, at adressaten kan nægte at modtage dokumentet, hvis det ikke er affattet på et sprog han eller hun forstår eller på den medlemsstats officielle sprog, hvor forkyndelsen finder sted.

Dokumenter skal fremsendes direkte og så hurtigt som muligt mellem instanserne ved brug af alle egnede midler, så længe de er læselige og pålidelige. Ved anmodning skal man vedlægge den formular, der findes i bilaget til forordningen, på et sprog, som accepteres af den modtagende medlemsstat. Dokumenterne er fritaget for legalisering eller tilsvarende formaliteter. Den modtagende instans sender senest syv dage efter modtagelsen et modtagelsesbevis. Sidstnævnte skal tage kontakt med den fremsendende instans så hurtigt som muligt i tilfælde af, at der mangler oplysninger.

Dokumenter skal forkyndes i henhold til den modtagende medlemsstats lovgivning inden for en måned

Den modtagende instans skal enten selv forkynde dokumentet eller lade det forkynde inden for en måned. Hvis det ikke er muligt, skal den modtagende instans underrette den fremsendende instans herom og fortsætte med at forsøge at forkynde dokumentet. Forkyndelse sker i overensstemmelse med den modtagende medlemsstats lovgivning eller på en særlig måde, hvis den fremsendende instans har anmodet herom, og hvis det er i overensstemmelse med national lovgivning. Når forkyndelsen har fundet sted, udfærdiges der på et af de af afsenderstatens accepterede sprog en attest som bevis for afslutning af de pågældende formaliteter til den fremsendende instans.

Datoen for forkyndelse er den dato, hvor dokumentet forkyndes i overensstemmelse med modtagerstatens lovgivning, medmindre det i henhold til den pågældende stats lovgivning skal forkyndes inden for en bestemt frist. Forkyndelsen må ikke indebære omkostninger eller afgifter for modtagerstaten, medmindre der er blevet anvendt en særlig fremgangsmåde i forbindelse med forkyndelsen, eller der er benyttet en stævningsmand. I så tilfælde er det rekvirenten, der bærer omkostningerne. Medlemsstaten skal på forhånd fastsætte et enhedsgebyr og underrette Kommissionen herom.

Dokumenter kan også forkyndes direkte ved anbefalet brev med modtagelsesbevis eller af stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten, hvis dette tillades af den pågældende medlemsstat. I særlige tilfælde kan dokumenterne fremsendes til instanser i en anden medlemsstat ad konsulær eller diplomatisk vej.

Underretning af adressaten om dennes ret til at nægte at modtage det dokumentet, der skal forkyndes

Den modtagende instans bør oplyse adressaten om, at han kan nægte at modtage dokumentet, hvis det ikke er affattet enten på et sprog, som han eller hun forstår, eller på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor forkyndelsen finder sted. Nægtelsen skal foregå i forbindelse med forkyndelsen eller ved at returnere dokumentet til den modtagende instans inden for en uge.

Hvis der er tale om en stævning eller tilsvarende, og sagsøgte ikke møder op, må sagen ikke afgøres, før det er fastslået, at dokumentet er forkyndt i overensstemmelse med medlemsstaten nationale lovgivning, at dokumentet faktisk er afleveret til sagsøgte, og at sagsøgte har haft tilstrækkelig tid til at forberede sit forsvar. Dog kan der afsiges dom, hvis dokumentet er fremsendt på en af de måder, der er omhandlet i forordningen, og hvis der er gået mere end seks måneder, og der ikke er modtaget et certifikat til trods for, at ethvert rimeligt forsøg er gjort for at opnå det gennem de kompetente myndigheder i modtagerstaten. Hvis den sagsøgte ikke kendte til dokumentet tids nok til at møde, er det stadig muligt at anmode om adgang til appel inden for en rimelig frist efter, at sagsøgte har fået kendskab til dommen.

Kommissionen bør stille en håndbog med oplysninger fra medlemsstaterne til rådighed og regelmæssigt opdatere den. I 2011 og efterfølgende hvert femte år skal Kommissionen fremlægge en rapport om anvendelsen af denne forordning med fokus på instansernes effektivitet.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædenGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1393/2007 [vedtagelse: fælles beslutningsprocedure COD/2005/0126]

30.12.2007
finder anvendelse fra den 13.11.2008 med undtagelse af artikel 23,
som anvendes fra den 13.8.2008

-

EUT L 324 af 10.12.2007

Seneste ajourføring: 21.05.2008

Se endvidere

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top