RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Underholdspligt

Forordningen dækker grænseoverskridende krav vedrørende underholdspligt, der følger af familieforhold. Forordningen fastlægger fælles regler for hele Den Europæiske Union (EU) med henblik på at sikre dækning for underholdsbidrag, også når debitor eller kreditor opholder sig i udlandet.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt.

RESUMÉ

Denne forordning fastsætter en række foranstaltninger, der skal lette betaling af underholdsbidrag i grænseoverskridende situationer. Underholdsbidrag vedrører pligten til at støtte familiemedlemmer efter behov. Det kan dreje sig om børnebidrag eller underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle efter skilsmisse.

Forordningen gælder for underholdspligt, der følger af:

  • familieforhold
  • slægtskab
  • ægteskab eller svogerskab.

Retskompetence

Den kompetente domstol i sager vedrørende underholdspligt er:

  • domstolen, hvor den sagsøgte eller kreditor har sin normale bopæl
  • domstolen, som har retskompetence til at undersøge sager om en persons retlige status (for eksempel ved skilsmisse) eller forældreansvar, når en sag vedrørende underholdsbidrag er relateret hertil (under forudsætning af, at denne kompetence ikke udelukkende dækker den ene parts nationalitet).

Med mindre tvisten vedrører underholdsbidrag til et barn under 18 år, kan parterne under visse betingelser aftale den eller de kompetente domstole i en medlemsstat til at afgøre tvisten.

Når den sagsøgte giver møde for en domstol i en medlemsstat, har denne domstol retskompetence, med mindre den sagsøgte bestrider denne retskompetence.

Hvis ingen af ovenstående betingelser er opfyldt, kan tvisten under visse betingelser indbringes foran en domstol i en medlemsstat, hvor de to parter kommer fra.

Hvis sagsanlægget ikke kan gennemføres i et land uden for EU, som tvisten har tæt forbindelse til, kan kravet bringes for en domstol i en medlemsstat, som tvisten har en tilstrækkelig forbindelse til.

Hvis kreditor fortsat er bosiddende i den medlemsstat, der har afsagt kendelse vedrørende underholdspligt, kan debitor kun i undtagelsestilfælde indbringe en sag vedrørende ændring heraf i en anden medlemsstat. Kreditor kan dog indvilge i, at tvisten kan pådømmes af en anden domstol.

Hvis et sagsanlæg, som angår de samme parter og har samme genstand og hviler på samme grundlag, indbringes for forskellige medlemsstaters domstole, skal den domstol, hvor sagen først behandles, have retskompetencen.

Uanset hvilken domstol, der har retskompetencen til at påkende sagens realitet, kan anmodninger om foreløbige og sikrende retsmidler forelægges enhver domstol i enhver medlemsstat, hvis der er grundlag herfor i den pågældende medlemsstats lovgivning.

Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

En afgørelse om underholdsforpligtelser truffet i en medlemsstat skal anerkendes af en anden medlemsstat uden nogen særlig procedure.

Flertallet af medlemsstaterne er bundet af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om loven om bidragspligt.

Når en afgørelsen er truffet i en medlemsstat, der er bundet af 2007 Haagerprotokollen, kan anerkendelsen heraf ikke bestrides. Hvis den er eksigibel i medlemsstaten, hvor den er truffet, er den eksigibel i en anden medlemsstat uden afgørelse om eksigibilitet. I visse tilfælde er det dog muligt at forlange en revurdering af afgørelsen samt nægtelse eller udsættelse af dens fuldbyrdelse.

Hvis beslutningen blev truffet af en medlemsstat, som ikke er bundet af 2007 Haagerprotokollen, kan dens anerkendelse nægtes i visse tilfælde. Den kan bringes til fuldbyrdelse i en anden medlemsstat – hvis den er eksigibel i medlemsstaten, der har truffet den - under forudsætning af, at der fra fuldbyrdelsesmedlemsstaten indhentes en erklæring, der dokumenterer eksigibiliteten.

I alle tilfælde kan den oprindelige domstol erklære en afgørelse for foreløbigt eksigibel. Når en afgørelse skal fuldbyrdes i en anden medlemsstat end den, hvor den oprindeligt blev taget, er sagen underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen finder sted.

En afgørelse taget i en medlemsstat kan ikke underlægges vurdering af sagens substans i en medlemsstat, hvor dens anerkendelse, eksigibilitet eller fuldbyrdelse ønskes.

Parterne i en tvist hidrørende under denne forordning skal have reel adgang til retsvæsenet i andre medlemsstater, herunder inden for rammerne af fuldbyrdelses- og ankeprocedurer. Navnlig skal medlemsstaterne tilbyde retshjælp på beskrevne vilkår. Gratis retshjælp ydes i tilfælde af krav fra kreditorer vedrørende afgørelse om bidragspligt mod personer under 21 år hidrørende fra forældre/barn forhold.

Centrale myndigheder

Hver medlemsstat skal udpege en central myndighed, som skal bistå parterne i fastsættelse og inddrivelse af underholdsbidrag. De overfører og modtager navnlig krav ifølge denne forordning og træffer alle passende foranstaltninger til at anlægge eller lette anlæggelsen af sager.

De centrale myndigheder samarbejder med hinanden,,fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres medlemsstat og løser de problemer, som måtte opstå som følge af forordningen. For at lette gennemførelsen af denne forordning og for at styrke det indbyrdes samarbejde skal de centrale myndigheder benytte det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område.

Afsluttende bestemmelser

Denne forordning erstatter bestemmelserne om underholdsforpligtelse i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Den erstatter også forordning nr. 805/2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav, undtagen for ordrer vedrørende underholdsforpligtelser udstedt af medlemsstater, der ikke er bundet af 2007 Haagerprotokollen.

Denne forordning gælder fra og med den 18. juni 2011.

REFERENCER

DokumentIkrafttrædelsesdatoFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 4/2009

30.1.2009

-

EUT L 7 af 10.1.2009

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets afgørelse 2011/220/EU af 31. marts 2011 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer [Den Europæiske Unions Tidende L 93 af 7.4.2011].
Haagerkonventionen af 23. november 2007 fastlægger for konventionspartnerne et globalt system til inddrivelse af underholdsbidrag.

Seneste ajourføring: 27.07.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top