RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Dublin II forordningen

Forordningen har til formål hurtigst muligt at identificere, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, og at forebygge misbrug af asylproceduren ved indgivelse af flere ansøgninger.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne.

RESUMÉ

I forordningen foreslås det princip, at en asylansøgning kun behandles af én medlemsstat. Formålet er at undgå, at asylansøgerne sendes fra land til land, men også at undgå misbrug af systemet, ved at en person indgiver flere asylansøgninger.

Der defineres derfor et antal objektive kriterier i en bestemt rækkefølge, for at man for hver enkelt asylansøgning kan afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig.

Kriterierne

Kriterierne skal anvendes i den anførte rækkefølge. De skal anvendes på grundlag af den situation, der eksisterede, da asylansøgeren oprindeligt indgav ansøgning til en medlemsstat.

  • Princippet om familiens enhed

Såfremt asylansøgeren er en uledsaget mindreårig, er den medlemsstat, der er ansvarlig for behandling af vedkommendes ansøgning, den medlemsstat, hvori et familiemedlem er bosat på lovlig vis, forudsat at dette er i den mindreåriges bedste interesse. I mangel af et familiemedlem, er den ansvarlige medlemsstat den medlemsstat, hvor den mindreårige har indleveret sin asylansøgning.

For myndige personer gælder, at hvis et medlem af ansøgerens familie allerede har flygtningestatus i en medlemsstat, eller hvis denne persons asylansøgning er under behandling, er det den pågældende medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, forudsat vedkommende ønsker det.

Derudover kan asylansøgninger, der indleveres samtidigt eller med få dages mellemrum, af flere forskellige medlemmer af en familie, behandles samlet.

  • Udstedelse af opholdstilladelse eller visum

Den medlemsstat, der har udstedt en gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt visum til ansøgeren, er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen. Hvis ansøgeren har flere gyldige opholdstilladelser eller visa, udstedt af forskellige medlemsstater, er det den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der udløber senest, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen.

De samme regler gælder, såfremt asylansøgeren er i besiddelse af et eller flere opholdsdokumenter, der er udløbet mindre end to år tidligere, eller et eller flere visa, der udløb mindre end seks måneder tidligere, men hvor asylansøgeren ikke har forladt medlemsstatens territorium.

  • Ulovlig indrejse eller ulovligt ophold i en medlemsstat

Hvis asylansøgeren ulovligt har overskredet grænsen til en medlemsstat, er denne medlemsstat ansvarlig for behandling af asylansøgningen. Dette ansvar ophører 12 måneder efter datoen, hvor grænsen ulovligt er blevet overskredet.

Når asylansøgeren har boet i en medlemsstat i en sammenhængende periode på mindst 5 måneder før asylansøgningen blev indleveret, bliver denne medlemsstat ansvarlig for at behandle ansøgningen. Såfremt ansøgeren har boet i en periode på mindst 5 måneder i flere medlemsstater, er den medlemsstat, hvor vedkommende senest har boet, ansvarlig for behandling af ansøgningen.

  • Lovlig indrejse i en medlemsstat

Såfremt en tredjelandsstatsborger ansøger om asyl i en medlemsstat, hvor vedkommende er visumfritaget, er denne medlemsstat ansvarlig for behandling af asylansøgningen.

  • Ansøgning i et internationalt transitområde i en lufthavn

Såfremt en tredjelandsstatsborger ansøger om asyl i et internationalt transitområde i en lufthavn i en medlemsstat, er denne medlemsstat ansvarlig for behandling af ansøgningen.

Undtagelser

Hvis ovennævnte kriterier ikke gør det muligt at bestemme en medlemsstat, er det den første medlemsstat, som ansøgningen er indgivet til, der er ansvarlig for behandlingen.

Enhver medlemsstat kan på begæring af en anden medlemsstat acceptere at behandle en asylansøgning, som den ikke er ansvarlig for, af humanitære grunde og med delvis baggrund i familiære eller kulturelle hensyn, forudsat de involverede personer samtykker.

Overtagelse af asylansøgeren

Medlemsstaten, der er ansvarlig for asylansøgningen, skal overtage asylansøgeren og behandle ansøgningen.

Hvis en medlemsstat, der har modtaget en asylansøgning, vurderer, at et andet EU-land er ansvarligt, kan den bede dette om at behandle ansøgningen. Anmodningen om overtagelse eller tilbagetagelse skal omfatte tilstrækkelige elementer til, at den anmodede stat kan verificere, om den rent faktisk er ansvarlig. Såfremt den anmodede stat accepterer overtagelsen eller tilbagetagelsen af den pågældende person, skal ansøgeren meddeles en begrundet afgørelse, hvoraf det fremgår, at ansøgningen ikke kan behandles i den stat, hvor den er indgivet, og at der er en forpligtelse til at overdrage asylansøgeren til den ansvarlige medlemsstat.

Kontekst

Dublin II-forordningen erstatter Dublinkonventionen af 1990, hvori der var fastsat kriterier for, hvilket land der var ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Alle EU's medlemsstater anvender forordningen foruden Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 343/2003

17.3.2003

-

EUT L 50 af 25.2.2003

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person i en af medlemsstaterne (omarbejdning) [KOM(2008) 820 endelig/2 – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Dette forslag om ændring af Dublin II-forordningen har til formål at øge systemets effektivitet og sikre, at der tages behørigt hensyn til de behov, der måtte være blandt ansøgere om international beskyttelse i forbindelse med fastlæggelse af ansvaret. Derudover, i tråd med handlingsplanen for asyl, har forslaget til hensigt at fokusere på situationer med særlig pres på medlemsstaternes modtagelseskapacitet og asylsystemer samt systemer med et utilstrækkeligt niveau af beskyttelse for ansøgere om international beskyttelse.
Procedure med fælles beslutningstagning (COD/2008/0243)

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om evalueringen af Dublinsystemet [KOM(2007) 299 endelig – Den Europæiske Unions Tidende C 191 af 17.8.2007].
Kommissionen anfører, at globalt set er målene for Dublinsystemet blevet opfyldt. Kommissionen understreger, at det ikke var muligt at evaluere systemets omkostninger, da medlemsstaterne ikke indsendte præcise data. Den tilføjer, at der stadig er problemer både angående den praktiske anvendelse af systemet og systemets effektivitet.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.
Seneste ajourføring: 18.11.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top