RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus

Dette direktiv fastsætter minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus med henblik på at reducere forskellene mellem de nationale undersøgelsesprocedurer og sikre beslutningstagningens kvalitet i landene i Den Europæiske Union (EU).

DOKUMENT

Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus.

RESUMÉ

Direktivet finder anvendelse på alle asylansøgninger *, der indgives på lande i Den Europæiske Unions (EU) område, herunder ved grænsen eller i et transitområde. Direktivet er dog ikke gældende for Danmark, der ikke deltager i samarbejdet om retlige og indre anliggender.

EU-landene har pligt til at anvende dette direktiv på procedurerne for behandling af asylansøgninger på grundlag af Genève-konventionen *. Hvis EU-landene, inden for rammerne af deres asylprocedurer også undersøger ansøgerens berettigelse til andre typer international beskyttelse, skal direktivet anvendes på hele proceduren. Derudover kan de beslutte også at anvende det på ansøgninger om enhver form for international beskyttelse.

Grundlæggende garantier

En asylansøgning kan ikke afvises, udelukkende fordi den ikke er indgivet hurtigst muligt. Endvidere skal EU-landene sikre, at der træffes en individuel, upartisk og objektiv afgørelse.

Ansøgerne har ret til at forblive på medlemsstatens område, så længe der ikke er truffet afgørelse om deres ansøgning.

Derudover skal EU-landeneskal påse, at asylansøgeren:

  • oplyses om, hvilken procedure der vil blive fulgt, om hans rettigheder og forpligtelser og om resultatet af den afgørelse, der træffes af den besluttende myndighed *. Alle afgørelser skal meddeles skriftligt, og hvis en asylansøgning afvises, skal årsagerne herfor fremgå samt oplysninger om, hvordan det negative udfald af behandlingen kan ankes
  • får om nødvendigt en tolk stillet til rådighed for at forelægge sine argumenter for de kompetente myndigheder
  • får mulighed for at kontakte FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Mere generelt skal EU-landene tillade, at UNHCR får adgang til asylansøgere, også når de befinder sig i lejre eller på anden måde er frihedsberøvet, og har adgang til oplysninger om asylansøgninger og procedurer, og medlemsstaterne skal give UNHCR mulighed for at fremlægge sine synspunkter over for enhver kompetent myndighed
  • har reel mulighed for i første omgang for egen regning at indhente juridisk bistand. Hvis den besluttende myndighed har truffet en negativ afgørelse, sikrer det pågældende EU-land, at der efter anmodning ydes gratis juridisk bistand. EU-landene kan fastlægge særlige betingelser for denne ret (at den kun kan ydes for én appel og ikke for den videre proces, begrænse muligheden for juridisk bistand til rådgivere, som specifikt i den nationale lovgivning er udpeget, begrænse muligheden til klager eller prøvelser der med sandsynlighed ender med et positivt resultat, eller til ansøgere, der ikke råder over tilstrækkelige midler).

Der fastsættes yderligere garantier, under visse betingelser, for uledsagede mindreårige *:

  • en person repræsenterer og/eller bistår den mindreårige i forbindelse med ansøgningen
  • hvis proceduren omfatter et personligt interview, får repræsentanten mulighed for at oplyse den uledsagede mindreårige om betydningen og de mulige følger af den personlige samtale
  • en person, der har det nødvendige kendskab til mindreåriges særlige behov udarbejder den besluttende myndigheds afgørelse og forestår det personlige interview, hvis et sådant er relevant.

Asylansøgernes forpligtelser

EU-landene kan pålægge asylansøgerne at samarbejde med de kompetente myndigheder. De kan således fastsætte, at asylsøgeren:

  • skal møde op personligt eller henvende sig til de kompetente myndigheder
  • skal indlevere deres ansøgning personligt og/eller på et nærmere angivet sted
  • skal aflevere de dokumenter, de er i besiddelse af, og som har betydning for behandlingen af ansøgningen, herunder bl.a. deres pas.

Procedure for behandlingen

Generelt træffes afgørelser vedrørende asylansøgninger af den besluttende myndighed udpeget af EU-landene. Personalet ved en sådan myndighed skal have den nødvendige viden om de relevante asylregler og flygtningelovgivningen.

Inden den kompetente myndighed træffer afgørelse, kan ansøgeren normalt anmode om en personlig samtale med en person, der i henhold til national lovgivning er kompetent til at forestå en sådan samtale. Samtalen finder normalt sted, uden at ansøgerens familie er til stede, og under forhold, der sikrer en passende fortrolighed. Der skal udarbejdes en skriftlig rapport fra samtalen, og indholdet heraf kan forelægges ansøgeren til godkendelse. Ansøgerens manglende godkendelse af rapporten kan ikke forhindre den ansvarlige myndighed i at træffe afgørelse.

EU-landene frihedsberøver ikke en person alene med den begrundelse, at vedkommende er asylansøger. Hvis en asylansøger frihedsberøves, sikrer EU-landene, at der er mulighed for hurtig domstolsprøvelse. Direktivet vedrørende minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere fastlægger de øvrige regler for tilbageholdelse af asylansøgere.

EU-landene kan i forbindelse med behandlingen af en asylansøgning lade den uledsagede mindreåriges alder fastslå ved en lægeundersøgelse.

EU-landene skal sikre, at oplysningerne om hver enkelt ansøgning behandles fortroligt.

Procedurer i første instans

Direktivets grundprincipper og grundlæggende garantier gælder fuldt ud for den "normale" procedure for behandling af asylansøgninger. EU-landene kan fastsætte specifikke procedurer som er undtaget fra de grundlæggende principper og garantier i to tilfælde:

  • når der er tale om en fornyet ansøgning (indgivet af en person, der allerede har indgivet en sådan ansøgning i det pågældende EU-land)
  • under visse forudsætninger for ved grænsen at tage stilling til tildeling af en indrejsetilladelse til personer, der har indgivet en asylansøgning ved grænsen.

EU-landene kan desuden under hensyntagen til direktivets grundprincipper og grundlæggende garantier fastsætte, at der anvendes en hasteprocedure, hvis ansøgningen er åbenbart grundløs, fordi

  • ansøgeren kun har rejst anliggender, der ikke eller kun i minimalt omfang er relevante for undersøgelsen af vedkommendes flygtningestatus, eller har afgivet inkonsekvente, modstridende, usandsynlige eller klart gør kravet utilstrækkeligt
  • ansøgeren ikke har fremlagt oplysninger, der gør det muligt at fastslå den pågældendes identitet eller nationalitet med rimelig sikkerhed, eller det er sandsynligt, at vedkommende i ond tro har tilintetgjort eller bortskaffet et identitets- eller rejsedokument, der kunne have bidraget til at fastlægge vedkommendes identitet eller nationalitet
  • ansøgeren kommer fra et land, som det pågældende EU-land har udpeget som et ”sikkert oprindelsesland” eller ”sikkert tredjeland”.

Et ikke-EU-land udpeget som sikkert oprindelsesland kan kun betragtes som et sikkert oprindelsesland for en bestemt asylansøger, såfremt den pågældende ikke har anført nogen væsentlige argumenter, der giver anledning til at antage, at det ikke er et sikkert oprindelsesland under hensyn til hans/hendes særlige omstændigheder med hensyn til opnåelse af flygtningestatus i henhold til direktiv 2004/83/EF.

Under særlige omstændigheder kan EU-landene afvise en asylansøgning og undlade at behandle den, når:

  • et andet EU-land har kompetence til at undersøge asylansøgningen i overensstemmelse med Dublin II forordningen eller et andet EU-land allerede har tildelt asylansøgeren flygtningestatus (DE Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) ) (EN Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) ) (ES Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) ) (FR Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) )
  • ansøgeren kan opnå beskyttelse i et ikke-EU-land, der er det første asylland eller et sikkert tredjeland for vedkommende
  • ansøgeren har indgivet en identisk ansøgning, efter at der er truffet en endelig afgørelse.

EU-landene må kun anvende begrebet sikkert tredjeland, hvis de kompetente myndigheder er overbevist om, at følgende forhold er til stede i det pågældende ikke-EU-land:

  • ansøgernes liv og frihed ikke er truet på grund af deres race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske overbevisning
  • non refoulement-princippet overholdes i overensstemmelse med Genève-konventionen
  • forbud mod udsendelse overholdes, hvis udsendelse ville være i strid med retten til frihed for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling som fastsat i international ret
  • det er muligt at søge om flygtningestatus, og hvis flygtningestatus anerkendes, at der opnås beskyttelse i overensstemmelse med Genève-konventionen.

Procedurer for fratagelse af flygtningestatus

EU-landene sikrer, at der kan indledes en undersøgelse med henblik på fratagelse af en persons flygtningestatus, hvis der fremkommer nye elementer eller oplysninger, som viser, at der er grund til at tage det berettigede i den pågældendes flygtningestatus op til fornyet overvejelse.

En sådan undersøgelse skal foregå under overholdelse af visse principper. Det skal bl.a. garanteres, at den pågældende informeres om proceduren og får mulighed for under en samtale at fremlægge grunde, der taler mod fratagelsen af den tildelte flygtningestatus.

Klageadgang

EU-landene sikrer, at asylansøgere har ret til effektive retsmidler ved en ret over for en afgørelse truffet vedrørende deres asylansøgning samt over for andre typer afgørelser, der træffes inden for rammerne af asylprocedurerne (herunder også tilbagekaldelse af status eller ansøgningens antagelse).

Kontekst

Det Europæiske Råd i Tammerfors i 1999 besluttede i sine konklusioner, at der skulle indføres et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-konventionen. På kort sigt indebærer dette, at der skal fastsættes fælles standarder for en retfærdig og effektiv asylprocedure, som det fremgår af den resultattavle, Rådet vedtog den 27. marts 2000. På længere sigt indebærer det fastsættelse af en fælles asylprocedure og en ensartet status, som gælder i hele EU.

Dokumentets nøglebegreber
  • Asylansøgning: en ansøgning indgivet af en ikke-EU-statsborger eller statsløs med det formål at opnå internationale beskyttelse i et EU-land i henhold til Genève-konventionen. Enhver anmodning om enhver form for international beskyttelse formodes at være en asylansøgning, medmindre den pågældende udtrykkelig anmoder om en anden form for beskyttelse, som der kan ansøges om særskilt.
  • Genève-konventionen: er en konvention vedtaget i 1951, og ændret ved New York protokollen i 1967, vedrørende flygtninges retsstilling. Ifølge artikel 78 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde skal EU’s asylpolitik overholde Genève-konventionen.
  • Besluttende myndighed: enhver domstolslignende eller administrativ instans i et EU-land, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger, og som er kompetent til at træffe afgørelse i første instans i spørgsmål om flygtningestatus.
  • Uledsaget mindreårig: en person, der ikke er fyldt 18 år, og som ankommer til et EU-lands område uden at være ledsaget af en voksen.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2005/85/EF

2.1.2006

1.12.2007
(1.12.2008 for artikel 15)

EUT L 326 af 13.12.2005

TILHØRENDE DOKUMENTER

Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 8. september 2010 om anvendelsen af direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne [KOM(2010) 465 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Denne beretning giver et overblik over EU-landenes implementering af direktiv 2005/85/EF i de nationale lovgivninger og problemer med anvendelsen af direktivet.
Beretningen beskriver en række tilfælde af ufuldstændig og ukorrekt implementering samt fejl i forbindelse med anvendelsen af direktivet i EU-landene. Derudover bekræfter vurderingen, at nogle af direktivets fakultative bestemmelser og undtagelsesklausuler har været med til at skabe forskellige ordninger i EU, og at der er betydelig forskel på de proceduremæssige garantier i medlemsstaterne. Det gælder især med hensyn til:

  • Personlige samtaler
  • Juridisk bistand
  • Fremskyndede procedurer
  • Princippet om sikkert tredjeland
  • Princippet om sikkert oprindelsesland
  • Retten til effektive retsmidler.

Med henblik på at udbedre proceduremæssige forskelle mellem EU-lande, som ofte skyldes vage og tvetydige standarder i direktivet, har Kommissionen i 2009 vedtaget et ændringsforslag [KOM(2009) 554 endelig].

Seneste ajourføring: 16.10.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top