RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer

Den Europæiske Union (EU) vedtager en lovgivning om fælles standarder for alle medlemsstater vedrørende midlertidig beskyttelse af personer, der flygter fra deres land, i forbindelse med massetilstrømning af fordrevne personer i Unionen.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf.

RESUMÉ

Med dette direktiv indføres en særlig ordning i tilfælde af massetilstrømning til Den Europæiske Union (EU) af fremmede statsborgere, som ikke kan vende tilbage til deres eget land, især på grund af krig, vold eller overtrædelser af menneskerettighederne. Med lovgivningen indføres en umiddelbar og midlertidig beskyttelse af disse fordrevne personer og sikrer en balance mellem medlemsstaternes indsats for at modtage dem og følgerne heraf.

Danmark er ikke omfattet af dette direktiv.

Iværksættelse af midlertidig beskyttelse

Den midlertidige beskyttelse iværksættes i alle medlemsstater, når Rådet på forslag af Kommissionen træffer afgørelse om, at der kan konstateres en massetilstrømning af fordrevne personer til EU, idet det præciseres, hvilke persongrupper den midlertidige beskyttelse finder anvendelse på.

Den midlertidige beskyttelse har en varighed på et år og kan forlænges med højst ét år. Den kan også bringes til ophør, når Rådet på forslag af Kommissionen vurderer, at situationen i oprindelseslandet muliggør en sikker og varig tilbagevenden for de fordrevne personer.

Medlemsstaterne skal sikre sig hos de fordrevne personer, at der er tale om frivillig tilbagevenden.

Personer, der mistænkes for en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse, en forbrydelse mod menneskeheden, en alvorlig ikke-politisk forbrydelse eller handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger, og personer, som udgør en fare for samfundet i værtsmedlemsstaten, kan udelukkes fra midlertidig beskyttelse.

Virkningerne af midlertidig beskyttelse

Medlemsstaterne skal yde midlertidig beskyttelse i form af en opholdstilladelse, der er gyldig i hele beskyttelsens varighed. I givet fald skal de fordrevne personer have adgang til udstedelse af nødvendige visa. Formaliteterne og omkostningerne herved skal begrænses til et minimum.

Personer med midlertidig beskyttelse får:

  • ret til at arbejde som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og at deltage i voksenundervisning, erhvervsuddannelse eller erhvervspraktik
  • ret til passende indkvartering
  • ret til at modtage den nødvendige støtte med hensyn til sociale ydelser og subsistensmidler, hvis de ikke råder over tilstrækkelige midler, samt med hensyn til lægehjælp
  • ret til adgang til uddannelsessystemet for personer under 18 år med midlertidig beskyttelse på lige fod med værtsmedlemsstatens egne statsborgere.

I tilfælde, hvor adskilte familiemedlemmer har midlertidig beskyttelse i forskellige medlemsstater, eller hvor nogle af familiemedlemmerne endnu ikke befinder sig på EU's område, skal medlemsstaterne familiesammenføre familiemedlemmer i samme medlemsstat.

Uledsagede mindreårige placeres hos myndige familiemedlemmer, hos en plejefamilie, i modtagelsescentre for mindreårige eller hos den person, der har taget sig af den mindreårige under flugten fra oprindelseslandet. De repræsenteres af en værge eller en repræsentant for en organisation.

Personer med midlertidig beskyttelse skal kunne ansøge om asyl. Medlemsstaten, som har modtaget personen, skal behandle ansøgningen. Staterne kan imidlertid bestemme, at en person med midlertidig beskyttelse ikke også kan få status af asylansøger. Denne bestemmelse gør det muligt for landene at lette presset på deres asylsystem under en midlertidig beskyttelse ved at udskyde behandlingen af asylansøgninger.

Medmindre medlemsstaterne bestemmer andet, skal en person med midlertidig beskyttelse og uden opholdstilladelse på en medlemsstats område tages tilbage af den medlemsstat, som gav vedkommende beskyttelse.

Ophør af midlertidig beskyttelse

Under eller ved udløbet af den midlertidige beskyttelse træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at muliggøre en frivillig tilbagevenden for personer med midlertidig beskyttelse.

I tilfælde af tvungen tilbagevenden skal de også sikre sig, at denne tilbagevenden foregår med respekt for personens menneskelige værdighed, og at der ikke foreligger tvingende humanitære grunde, der hindrer en tilbagevenden.

Personer, som ikke kan rejse på grund af deres helbredstilstand, skal ikke udsættes for tvungen tilbagevenden, før deres helbredstilstand er forbedret. Familier, hvis mindreårige børn går i skole, kan få tilladelse til at blive, indtil den igangværende skoleperiode er afsluttet.

Administrativt samarbejde

Foranstaltningerne i henhold til direktivet støttes økonomisk af Den Europæiske Flygtningefond. Hvis antallet af fordrevne personer overstiger den modtagelseskapacitet, som medlemsstaterne har angivet, træffer Rådet de fornødne foranstaltninger, herunder henstillinger om yderligere støtte til de berørte medlemsstater.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2001/55/EF

7.8.2001

31.12.2002

EFT L 212 af 7.8.2001

Seneste ajourføring: 14.02.2012
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top