RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Et europæisk system til overvågning af de ydre grænser (EUROSUR)

Kommissionen foreslår, at der udvikles fælles tekniske rammer for etableringen i tre faser af et system kaldet "det europæiske grænseovervågningssystem" (EUROSUR). Formålet med systemet er at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser for at begrænse antallet af tredjelandsborgere, der ulovligt indrejser på EU's område ved at forbedre kendskabet til situationen ved medlemsstaternes ydre grænser og øge deres efterretningstjenesters og grænsekontroltjenesters reaktionskapacitet.

DOKUMENT

Meddelelse af 13. februar 2008 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Undersøgelse af oprettelsen af et europæisk grænseovervågningssystem (EUROSUR) [KOM(2008) 68 endelig - Ikke offentliggjort i EU-Tidende].

RESUMÉ

I meddelelsen ses nærmere på parametrene for udviklingen af et europæisk grænseovervågningssystem (EUROSUR), der i første omgang skal fokusere på EU's ydre grænser mod syd og øst, og medlemsstaterne foreslås en køreplan for den gradvise etablering af et sådant "systemernes system" i de kommende år. Meddelelsen, der vedrører styrkelsen af grænseovervågningen, har til formål at:

  • mindske antallet af ulovlige indvandrere, der indrejser i EU uden at blive opdaget
  • mindske antallet af dødsfald blandt ulovlige indvandrere ved at redde flere liv til søs
  • øge den indre sikkerhed i EU generelt ved at bidrage til forebyggelse af kriminalitet på tværs af grænserne.

Det europæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR) skal hjælpe medlemsstaterne med at få fuldt kendskab til situationen ved deres ydre grænser. "Situationskendskab" er udtryk for, om myndighederne er i stand til at afsløre bevægelser over grænserne og træffe motiverede kontrolforanstaltninger. Et sådant kendskab gør det muligt at styrke de nationale retshåndhævende myndigheders reaktionskapacitet. "Reaktionskapacitet" er udtryk for den tid, der er nødvendig for at få kontrol med en bevægelse ved grænsen, samt den tid og de midler, der er nødvendige for at reagere hensigtsmæssigt på usædvanlige situationer.

EUROSUR skal skabe de fælles tekniske rammer for en rationalisering af samarbejdet og den daglige kommunikation mellem medlemsstaternes myndigheder og gøre det lettere at anvende den nyeste teknologi til at overvåge grænserne. En vigtig operationel målsætning er, at de nationale systemer og EU-systemet deles om oplysningerne, dog ikke personoplysninger.

Etableringen af EUROSUR skal ske i tre parallelle faser:

FASE 1: Målet er at sammenkoble og rationalisere de overvågningssystemer og -mekanismer, der findes på medlemsstatsplan.

Det vil således være hensigtsmæssigt at bruge midlerne fra Fonden for De Ydre Grænser til at modernisere og udvide de nationale grænseovervågningssystemer og oprette nationale koordineringscentre for grænsekontrollen i medlemsstater ved EU's ydre grænser mod syd og øst.

Der skal oprettes et sikret edb-baseret kommunikationsnetværk, der giver mulighed for udveksling af data og sikrer koordineringen af aktiviteterne mellem centre i medlemsstaterne og med FRONTEX.

Det vil desuden være hensigtsmæssigt at yde finansiel og logistisk støtte til visse tredjelande, der er naboer til EU, for at fremme det operative samarbejde med medlemsstaterne i forbindelse med grænseovervågning.

FASE 2: Målet er at forbedre anvendelsen af overvågningsværktøjer på EU-plan.

De europæiske forsknings- og udviklingsprogrammer gør det muligt teknisk at forbedre overvågningsværktøjernes og sensorernes effektivitet (f.eks. satellitter og ubemandede luftfartøjer).

En fælles udnyttelse af overvågningsværktøjerne vil desuden hyppigere kunne give medlemsstaternes myndigheder mere pålidelige oplysninger om deres ydre grænser og området op til grænsen.

Der kan udvikles et fælles efterretningsbillede af området op til grænsen for at kombinere efterretningsoplysninger med oplysninger fra overvågningsværktøjer.

FASE 3: Målet er at sikre en gensidig informationsdeling vedrørende EU's farvande.

Det omfatter integration af alle rapporterings- og overvågningssystemer i farvande, der henhører under medlemsstaternes jurisdiktion, og i tilstødende farvande i et bredt netværk, der skal give grænsemyndighederne mulighed for at drage fordel af den kombinerede brug af disse forskellige systemer.

I lyset af det nuværende migrationspres skal dette integrerede netværk i første omgang begrænses til Middelhavet, det sydlige Atlanterhav (De Kanariske Ør) og Sortehavet og fokusere på den interne sikkerhed ved at sikre kommunikationen mellem grænsemyndighederne og de myndigheder, der har ansvaret for sikkerheden på det maritime område.

Senere vil dette integrerede netværk af rapporterings- og overvågningssystemer kunne udvides til alle EU's farvande og ikke kun vedrøre grænseaspektet, men alle maritime aktiviteter såsom sikkerheden til søs, beskyttelse af havmiljøet, fiskerikontrol og retshåndhævelse.

Fase 1 og 2 vedrører de ydre sø- og landgrænser, mens fase 3 udelukkende skal vedrøre det maritime område. De aspekter i meddelelsen, der omhandler overvågning af de ydre søgrænser, indgår i den samlede ramme, der er opstillet i EU's integrerede havpolitik.

Når EUROSUR en gang er indført, vil det være et afgørende skridt i retning af den gradvise etablering af et fælles europæisk integreret grænseforvaltningssystem. Ved gennemførelsen af de forskellige foranstaltninger, der er beskrevet i meddelelsen, skal Fonden for De Ydre Grænser være den vigtigste solidaritetsmekanisme for medlemsstaterne til deling af den finansielle byrde i EU.

Seneste ajourføring: 14.03.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top