RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Den Europæiske Flygtningefond (2008-2013)

Ved denne beslutning oprettes en europæiske flygtningefond for perioden 2008-2013. Med et budget på 614 millioner EUR for perioden, indgår fonden som et led i det generelle program "Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme".

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/904/EF [Se ændringsretsakter].

RESUMÉ

Beslutningen fastlægger målene for Den Europæiske Flygtningefond, reglerne for fondens forvaltning, den finasielle ramme og kriterierne for fordelingen midlerne.

Målgrupper

Fonden er målrettet mod de personer, der i henhold til Genèvekonventionen af 28. juli 1951 har flygtningestatus, nyder subsidiær og midlertidig beskyttelse, eller som er omfattet af et genbosættelsesprogram i et EU-land. Personer der har ansøgt om flygtningestatus eller en form for subsidiær beskyttelse, indgår ligeledes i målgruppen.

Støtteberettigede foranstaltninger

Den Europæiske Flygtningefond kan både finansiere foranstaltninger med en national-, en tværnational- eller en EU-dimension. De nationale foranstaltninger iværksættes af EU-landene, inden for rammerne af en flerårig programmering og i overensstemmelse med EU’s strategiske retningslinjer, i forbindelse med reglerne for fondens interventionsformer (delt forvaltning). Budgetmidlerne der er afsat til EU-foranstaltninger gennemføres af Kommissionen (direkte forvaltning).

Nationale foranstaltninger kan modtage støtte fra Den Europæiske Flygtningefond, hvis de vedrører:

  • modtagelsesvilkår og asylprocedurer, særligt infrastrukturer, materiel, lægelig og juridisk bistand
  • integration af målgrupperne i værtslandet, særligt uddanneleserelaterede tiltag, deltagelse i det civile og kulturelle liv, adgang til arbejdsmarkedet; sprogundervisning og bolighjælp
  • bistand til EU-landene i udarbejdelsen af, gennemførelsen af og opfølgningen på deres asylpolitik, indsamling, analyse og formidling af oplysninger vedrørende oprindelseslandene og statistikker over procedurerne for asyl, modtagelse og integration
  • genbosættelse og navnlig udvikling af programmer på dette område, materiel og oplysende bistand inden afrejse
  • overførsel af de i målgrupperne nævnte ansøgere fra ét EU-land til et andet.

Foranstaltninger med en tværnational dimension eller EU-dimension kan støttes af Den Europæiske Flygtningefond, hvis de omhandler:

  • netværkssamarbejde mellem organer, der er tilstede i flere EU-lande
  • oplysningskampagner
  • videreformidling af bedste praksis
  • lancering af pilotprojekter vedrørende samarbejde på EU-plan
  • netværkssamarbejde mellem ikke-mellemstatslige organisationer der er til stede i mindst 10 EU-lande, som bærer ansvaret for dette samarbejde.

Den Europæiske Flygtningefond omfatter ligeledes oprettelsen af en finansiel reserve til gennemførelse af nødforanstaltninger, der skal yde midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning som omhandlet i direktiv 2001/55/EF. Det bør også være muligt at benytte denne finansielle reserve til at støtte EU-landenes bestræbelser på at afhjælpe situationer med særligt pres som følge af pludselig tilstrømning af et stort antal personer, som kan have behov for international beskyttelse, og hvor der stilles betydelige og presserende krav til medlemsstaternes modtagelsesfaciliteter eller asylsystemer.

Principper for Fondens tiltag

Inden for rammerne af de prioriteter og mål som EU fastlægger, deltager Den Europæiske Flygtningefond i form af tilskud i finansieringen af nonprofit-projekter, der allerede støttes af offentlige eller private tiltag.

Sådanne projekter støttes af Den Europæiske Flygtningefond med højst. 50 % af det samlede beløb, hvormed et tiltag af national dimension støttes. Maximumbeløbet kan undtagelsesvist hæves til 75 %, hvis et sådant projekt indgår i de strategiske retningslinjers særlige prioriteter. EU’s andel forhøjes til 75 % i de EU-lande, der er omfattet af samhørighedsfonden.

Kommissionen vedtager de strategiske retningslinjer svarende til perioden 2008–2013 om EU-prioriteterne for hver enkel af Den Europæiske Flygtningefonds mål.

Kommissionen godkender EU-landenes flerårige programmer, der på baggrund af de strategiske retningslinjer opstiller en strategi og en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes for at nå målene, samt de supplerende oplysninger om projekternes finansiering. Kommissionen vedtager endvidere hvert år finansieringsbeslutninger til godkendelse af de årlige programmer, der sikrer gennemførelsen af det flerårige program.

Udvalg, revision og ophævelse

Kommissionen bistås af udvalget "Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme".

Denne beslutning ophæver beslutning nr. 2004/904/EF om oprettelsen af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2005–2010. Beslutningen tage sop til revision af Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 2013.

Baggrund

Beslutningen udgør en videreførelse af de foranstaltninger, der er iværksat i kraft af de tidligere beslutninger om oprettelsen af Den Europæiske Flygtningefond. Den ophæver Rådets beslutning nr. 2004/904/EF, således at Den Europæiske Flygtningefonds aktuelle økonomiske programmering svarer overens med den flerårige økonomiske ramme. Med et budget på 614 mio. EUR for perioden, indgår denne fond som en del af det generelle program om "Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme", der blev oprettet ved meddelelsen af 6. april 2005.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Rådets beslutning nr. 573/2007/EF

7.6.2007

-

L 144 af 6.6.2007

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Rådets beslutning nr. 458/2010/EU

17.6.2010

-

EUT L 129 af 28.5.2010

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens beslutning 2008/22/EF af 19. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, hvad angår medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, reglerne for administrativ og finansiel forvaltning og støtteberettigelsen for udgifter til projekter, der samfinansieres af fonden [Den Europæiske Unions Tidende L 7 af 10.1.2008].

Kommissionens beslutning 2007/815/EF af 29. november 2007 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF for så vidt angår vedtagelsen af strategiske retningslinjer for 2008-2013 [Den Europæiske Unions Tidende L 326 af 12.12.2007].

Seneste ajourføring: 01.09.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top