RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Hvidvaskning af penge: forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system

Dette direktiv skal forhindre, at det finansielle system anvendes til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Direktivet gælder for finansierings- og kreditinstitutter samt for visse juridiske og fysiske personer, der er beskæftiget i den finansielle sektor, herunder vareleverandører (hvis betaling modtages kontant for beløb over 15.000 EUR). Disse enheder og personer skal foretage kundeidentifikationsforanstaltninger, der tager højde for risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Der er etableret nationale finansielle efterretningsenheder, der skal behandle indrapportering af mistænkelige transaktioner.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme [Se ændringsretsakter].

RESUMÉ

Dette direktiv, der ophæver direktiv 91/308/EØF, sigter mod at forhindre, at det finansielle system anvendes til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Landene i Den Europæiske Union (EU) skal forbyde hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Til det formål kan de vedtage eller opretholde strengere bestemmelser på området end fastlagt i nærværende direktiv.

Definition på hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

I direktivet er "hvidvaskning af penge" defineret som forsætlige handlinger, der sigter mod:

  • at konvertere eller overføre formuegoder, der stammer fra en kriminel handling med det formål at fortie eller tilsløre formuegodernes ulovlige oprindelse
  • at fortie eller tilsløre formuegodernes art, oprindelse, lokalisering, disposition, bevægelser eller ejendomsretten til disse formuegoder, selvom man ved, at de stammer fra en kriminel handling
  • at erhverve, besidde eller anvende formuegoder, selv om man ved, at de stammer fra en kriminel handling
  • deltagelse i eller medvirken til gennemførelsen af nogle af ovennævnte aktiviteter.

Uanset om de handlinger, som har frembragt de formuegoder, der skal hvidvaskes, blev gennemført på et andet EU-lands eller ikke-EU-lands område, er der stadig tale om hvidvaskning af penge.

I direktivet er "finansiering af terrorisme" defineret som levering eller indsamling af midler med det formål at gennemføre en af de lovovertrædelser, der defineres i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme, såsom gidselstagninger, udfærdigelse af falske administrative dokumenter og ledelse af en terroristgruppe.

De omfattede enheders og personers forpligtelser til at kontrollere sine kunder

Direktivet gælder for kreditinstitutioner, finansielle institutioner, selvstændige liberale erhvervsdrivende, notarer, regnskabskyndige, revisorer, skatterådgivere, ejendomsmæglere, kasinoer, udbydere af tjenester til truster og selskaber samt alle vareudbydere (hvis betaling modtages kontant og for beløb over 15.000 EUR). De enheder og personer, der er omfattet af dette direktiv, skal gennemføre kundekontrol når der etableres forretningsforbindelser, og når der udføres transaktioner på mindst 15 000 EUR eller mere. Derudover skal de indsende en rapport om mistænkelige transaktioner, når der er mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, uden hensyn til eventuelle fritagelser eller tærskler.

Kontrolforanstaltningerne indebærer, at kunden skal identificeres, og at kundens identitet skal bekræftes, at der skal indhentes oplysninger om formålet med og arten af forretningsforbindelsen, at den fysiske person, der ejer eller kontrollerer kunden, eller på hvis vegne aktiviteten udføres, eventuelt skal identificeres, og at identiteten skal bekræftes. Foranstaltningen kan tilpasses efter den aktuelle risiko, eksempelvis afhængigt af hvilken type kunde eller kundeforbindelse, der er tale om. EU-landene kan tillade, at de enheder og personer, der er omfattet af direktivet, overlader det til tredjemand at udføre kontrolforanstaltningerne. Direktivet indeholder en liste over tilfælde, hvor der kan foretages en lempeligere kundeidentifikation, f.eks. i forbindelse med indenlandske offentlige myndigheder, kunder der har en livsforsikring, hvis årlige værdi ikke overstiger 1 000 EUR, eller indehavere af elektroniske penge.

Når der er øget risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, skal de enheder og personer, der er omfattet af direktivet, anvende skærpet kundeidentifikation. Det drejer sig om supplerende foranstaltninger, hvis formål er at kontrollere eller certificere de udleverede dokumenter, når kunden ikke har været fysisk til stede for at legitimere sig.

Endelig er det ikke tilladt for kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter at føre anonyme konti eller bankbøger.

De europæiske lande har ansvar for at udveksle informationer indbyrdes og informere de europæiske tilsynsmyndigheder, nemlig Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) samt Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA), når de vurderer, at de i et tredjeland opdager forhold, der kunne stå i forbindelse med hvidvaskning af penge eller terrorfinansiering.

Oprettelse af finansielle efterretningsenheder i EU-landene

Alle EU-lande skal oprette en finansiel efterretningsenhed, der skal fungere som en central national enhed. Enhederne er ansvarlige for at modtage, anmode om, analysere og viderebringe oplysninger om mulig hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme til de kompetente myndigheder. De tildeles tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre deres opgaver, og EU-landene sørger for, at de har adgang til de nødvendige finansielle, administrative og retlige oplysninger.

De enheder og personer, der er omfattet af direktivet, skal hurtigst muligt indsende en rapport om mistænkelige transaktioner til den finansielle efterretningsenhed, når de har kendskab til eller mistanke om, at der gennemføres eller er gennemført eller gjort forsøg på at gennemføre hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Herefter skal de ophøre med at gennemføre transaktioner. De skal, når den finansielle efterretningsenhed anmoder derom, give den alle de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

EU-landene kan vælge, at selvstændige inden for de juridiske erhverv, notarer, revisorer, eksterne regnskabskyndige og skatterådgivere ikke skal være forpligtede til at underrette den finansielle efterretningsenhed med hensyn til oplysninger, som de modtager fra eller indhenter om deres kunder i forbindelse med, at de vurderer den pågældende kundes retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag.

Når der bliver sendt oplysninger til den finansielle efterretningsenhed, må de enheder og personer omfattet er nærværende direktiv kun underrette den pågældende kunde eller tredjemand herom, hvis det drejer sig om videregivelse af oplysninger med henblik på strafferetlig forfølgelse. De enheder og personer, der er omfattet af direktivet, opbevarer de nødvendige registreringer i mindst fem år efter, at kundeforholdet er ophørt, eller at transaktionen er udført. Kommissionen opfordrer til, at der skal være en høj grad af koordinering mellem EU-landenes finansielle efterretningsenheder.

De europæiske lande har ansvar for at udveksle informationer indbyrdes og informere de europæiske tilsynsmyndigheder, når de vurderer, at de i et tredjeland opdager forhold, der kunne stå i forbindelse med forbudet mod videregivelse af oplysninger, forretningshemmeligheder og beskyttelse af personoplysninger.

De kredit- og finansieringsinstitutter, der er omfattet af dette direktiv, skal træffe relevante foranstaltninger, der mindst svarer til direktivets krav vedrørende kundelegitimation og opbevaring af registreringer i deres filialer i tredjelande og i datterselskaber i tredjelande. Medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne og Kommissionen underretter hinanden om tilfælde, hvor tredjelandes lovgivning ikke tillader anvendelse af disse foranstaltninger, og hvor der kunne tilstæbes en løsning ved en samordnet optræden. I de tilfælde har tilsynsmyndighederne mulighed for at udarbejde udkast til tekniske standarder for lovgivningen for at præcisere de typer supplerende foranstaltninger og mindsteforanstaltninger, der skal iværksættes af kredit- og finansieringsinstitutterne.

Sanktioner i tilfælde, hvor lovgivningen ikke overholdes

De enheder og personer, der er omfattet af direktivet, forventes at indføre de nødvendige foranstaltninger og procedurer for kundekontrol, underretning og opbevaring af registreringer, risikostyring og kommunikation. De sikrer, at de berørte medarbejdere er bekendt med de gældende bestemmelser.

EU-landene sikrer, at der bliver foretaget en effektiv overvågning af, om kravene i direktivet overholdes. Hvis de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktivet, ikke bliver overholdt, kan de berørte enheder og personer drages til ansvar herfor. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesfrist i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2005/60/EF

15.12.2005

15.12.2007

EUT L 309, 25.11.2005

ÆndringsretsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesfrist i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2007/64/EF

25.12.2007

1.11.2009

EUT L 319, 5.12.2007

Direktiv 2008/20/EF

23.3.2008

-

EUT L 76, 19.3.2008

Direktiv 2009/110/EF

30.10.2009

30.4.2011

EUT L 267, 10.10.2009

Direktiv 2010/78/EU

4.1.2011

31.12.2011

EUT L, 15.12.2010

Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 2005/60/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af politisk udsat person og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang [Den Europæiske Unions Tidende L 214 af 4.8.2006].
Dette direktiv dækker de tekniske aspekter ved definitionerne i direktiv 2005/60/EF, herunder begrebet "politisk udsatte personer" (f.eks. stats- og regeringschefer, ministre, folkevalgte m.v.)

Seneste ajourføring: 07.04.2011

Se endvidere

  • Seneste ajourføring: Generaldirektoratet for Det Indre Marked: økonomisk kriminalitet (DE) (EN) (FR)
  • Generaldirektoratet for Indre Anliggender: bekæmpelse af terrorisme og hvidvaskning af penge (EN)
  • Generaldirektoratet for Indre Anliggender: hvidvaskning af penge (EN)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top