RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


A Stockholmi Program

Stockholmprogrammet fastlægger en køreplan for Den Europæiske Unions (EU) arbejde på områderne retfærdighed, frihed og sikkerhed i perioden 2010-14.

DOKUMENT

Stockholmprogrammet – Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse [Den Europæiske Unions Tidende C 115 af 4.5.2010].

RESUMÉ

Stockholmprogrammet fastsætter Den Europæiske Unions (EU) prioriteter for området med retfærdighed, frihed og sikkerhed for perioden 2010-14. Det bygger på resultaterne opnået gennem de tidligere Tammerfors- og Haag programmer, og formålet er at løfte de fremtidige udfordringer og yderligere styrke området med retfærdighed, frihed og sikkerhed via aktioner, der sætter fokus på borgernes interesser og behov.

Med henblik på at sikre et Europa, hvor borgernes grundlæggende rettigheder og friheder overholdes, sætter Stockholmprogrammet fokus på følgende prioriteter:

Et Europa baseret på rettigheder

Europæisk medborgerskab skal udvikles fra en abstrakt ide til konkret virkelighed. Det skal sikre statsborgerne i EU de grundlæggende rettigheder og friheder, der defineres i EU's charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. EU-borgerne skal kunne udøve disse rettigheder både i og uden for EU og samtidig vide, at deres privatliv beskyttes, særligt med hensyn til beskyttelse af persondata. Et Europa baseret på rettigheder skal være et område, hvor:

  • borgerne og deres familiemedlemmer fuldt ud kan udnytte retten til fri bevægelighed
  • forskelligartethed respekteres, og de mest sårbare befolkningsgrupper beskyttes (børn, mindretal som romaer, voldsofre, osv.), mens racisme og fremmedhad bekæmpes
  • mistænktes og tiltaltes rettigheder beskyttes i straffesager
  • EU-medborgerskab fremmer borgernes deltagelse i det demokratiske liv i EU gennem en transparent beslutningstagning, aktindsigt og god forvaltning og sikrer borgerne ret til konsulær beskyttelse uden for EU.

Et Europa for ret og retfærdighed

Det europæiske område med retfærdig skal omfatte hele EU. Borgernes adgang til domstolsprøvelse skal lettes, så deres rettigheder håndhæves bedre i EU. Samtidig skal samarbejdet mellem retlige myndigheder og gensidig anerkendelse af retsafgørelsen i EU udbygges både i civil- og straffesager. Med henblik herpå opfordres EU-landene til at benytte e-Justice (informations- og kommunikationsteknologier på retsområdet), vedtage fælles mindsteregler, for at opnå en tilnærmelse af standardbestemmelserne inden for civilret og strafferet, samt styrke den gensidige tillid. EU skal også sigte mod at skabe sammenhæng til den internationale retsorden med henblik på at skabe et sikkert retsmiljø i interaktionen med tredjelande.

Et Europa, der yder beskyttelse

Stockholmprogrammet anbefaler, at der udvikles en intern sikkerhedsstrategi for EU med henblik på at sikre borgerne en bedre beskyttelse og styrke kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme. Med solidaritet som udgangspunkt skal strategien sigte mod at forstærke politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager samt samarbejdet om grænsekontrol, civilbeskyttelse og katastrofehåndtering. Den interne sikkerhedsstrategi skal følge en proaktiv, horisontal og tværgående tilgang med en klar opgavefordeling mellem EU og EU-landene. Den sætter fokus på kampen mod grænseoverskridende kriminalitet som:

  • menneskesmugling
  • seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
  • cyberkriminalitet
  • økonomisk kriminalitet, korruption, forfalskning og piratkopiering
  • narkotikahandel.

I kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet vil den interne sikkerhed være uløseligt forbundet til den eksterne sikkerhed. Der skal følgelig tages højde for EU's eksterne sikkerhedsstrategi, og samarbejdet skal styrkes med tredjelandene.

Adgang til Europa

EU skal videreudvikle den integrerede grænseforvaltning og visumpolitikken, så lovlig adgang til Europa for tredjelandsstatsborgere afvikles effektivt, samtidig med at EU-borgernes sikkerhed beskyttes. En effektiv grænsekontrol er nødvendig for at undgå ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet. Samtidig skal EU sikre adgang for personer, der har behov for international beskyttelse og for sårbare grupper såsom uledsagede mindreårige. Som følge heraf skal Frontex' rolle styrkes (Det Europæiske Agentur for EU-medlemsstaternes Ydre Grænser), så agenturet mere effektivt kan løfte de nuværende og fremtidige udfordringer. Anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) og Visuminformationssystemet (VIS) spiller endvidere en væsentlig rolle med hensyn til at styrke kontrolsystemerne ved EU's ydre grænser, og systemerne skal gøres fuldt operationelle. Der skal også fortsat arbejdes på en videreudvikling af den fælles visumpolitik og på en styrkelse af det regionale, konsulære samarbejde.

Et Europa for solidaritet

På baggrund af den europæiske aftale vedrørende immigration og asyl skal EU udforme en omfattende og fleksibel indvandringspolitik. Politikken skal bygge på solidaritet og ansvarlighed og tilgodese både EU-landenes og indvandrernes behov. Den skal tage hensyn til behovene på arbejdsmarkederne i EU-landene og samtidig dæmme op for hjerneflugten ud af EU-landene. Sideløbende skal der udarbejdes en effektiv integrationspolitik, der sikrer indvandrernes rettigheder. Endvidere skal den fælles indvandringspolitik indeholde en effektiv og bæredygtig tilbagesendelsespolitik, og der skal fortsat arbejdes på at forebygge, kontrollere og forhindre ulovlig indvandring. Der er ligeledes behov for at styrke dialogen og partnerskabet med tredjelandene (både transitlande og oprindelseslande) navnlig via en videreudvikling af den globale tilgang til migration.

Arbejdet på at etablere det fælles europæiske asylsysten (CEAS) inden 2012 videreføres. Et vigtigt led heri er etableringen af det europæiske asylstøttekontor (EASO). Ved at sikre en fælles asylprocedure for EU-landene og en ensartet status for de personer, der er blevet indrømmet international beskyttelse, kan CEAS skabe et område med beskyttelse og solidaritet i EU.

Europa i en globaliseret verden

Den eksterne dimension af EU's politik skal også inddrages i etableringen af et område med retfærdighed, frihed og sikkerhed. Det kan bidrage til at løfte de udfordringer, som EU i den forbindelse står over for i dag, og skabe mulighed for et styrket samarbejde med tredjelande. EU's indsats på området skal følge disse retningslinjer:

  • sikre en fælles politik for eksterne forbindelse i EU
  • arbejde i partnerskab med tredjelande (herunder kandidatlande, nabolande og EØS-/Schengenlande, USA og Rusland)
  • fremme europæiske og internationale standarder og ratifikationen af internationale konventioner, navnlig dem, der er udviklet i FN's og Europarådets regi samt under Haagerkonferencen om International Privatret
  • udveksling af informtion om bi- og multilaterale aktiviteter
  • agere med udgangspunkt i solidaritet, sammenhæng og komplementaritet
  • udnytte alle til rådighed værende instrumenter og ressourcer effektivt
  • informere om, overvåge og evaluere aktioner i ekstern sammenhæng under retlige og indre anliggender
  • anvende en proaktiv tilgang i de eksterne relationer.

Stockholmprogrammet gennemføres ifølge en handlingsplan, der vedtages i juni 2010.

Seneste ajourføring: 16.03.2010

Se endvidere

  • Stockholmprogrammets (EN) (FR) (SV) netsted
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top