EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Malta

1) REFERENCER

Kommissionens rapport KOM(1999) 69 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(1999) 508 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2000) 708 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1751 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1407 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Ifølge rapporten fra februar 1999 var det vigtigste krav på kort sigt, der blev stillet til Malta på dette område, at landet ophævede sit geografiske forbehold over for Genève-konventionen. Det var endvidere nødvendigt med yderligere oplysninger om den konkrete gennemførelse af asylretten, bekæmpelse af ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet, herunder især narkotikabekæmpelse og de metoder, der anvendes dertil. Endelig burde Malta deltage mere aktivt i det internationale retssamarbejde, såvel på det civilretlige som på det strafferetlige område.

I rapporten fra oktober 1999 lagde Kommissionen vægt på nødvendigheden af, dels at der vedtoges en række retsakter, dels at Maltas kapacitet til at gennemføre EU-retten styrkedes, bl.a. for så vidt angår asylret, bekæmpelse af ulovlig indvandring, organiseret kriminalitet og narkotika.

I rapporten fra november 2000 konstaterede Kommissionen, at der var gjort fremskridt med hensyn til retlige og indre anliggender. På trods af at visse bestræbelser måtte videreføres for at ratificere en række konventioner om civil- og strafferetligt samarbejde, bedømtes niveauet for tilnærmelse af EU-retten som værende alt i alt tilfredsstillende.

I rapporten fra november 2001 konstaterede Kommissionen, at der kun var gjort små fremskridt med hensyn til retlige og indre anliggender siden den sidste rapport.

I rapporten fra 2002 konkluderer Kommissionen, at Malta har gjort tilfredsstillende fremskridt med hensyn til tilpasning af sine strukturer hvad angår retlige og indre anliggender. Med henblik på tiltrædelsen bør landet fremover koncentrere sin indsats om tilpasning inden for områder som visa, indvandring og toldsamarbejde samt om en effektiv anvendelse af politikkerne på dette område, især hvad angår Schengen-handlingsplanen, asylret, databeskyttelse og hvidvaskning af penge.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fri bevægelighed for personer

Princippet om alle europæiske borgeres fri bevægelighed og ophold er nedfældet i artikel 14 (tidligere artikel 7A) i traktaten og i bestemmelserne om unionsborgerskabet (artikel 18, tidligere artikel 8A). Maastricht-traktaten placerer asylpolitik, passage af Unionens ydre grænser og indvandringspolitik blandt spørgsmålene af fælles interesse for medlemsstaterne. Med Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, indarbejdes disse anliggender i EF-traktaten (artikel 61 til 69), dog med en overgangsperiode på fem år, før EF-procedurerne gælder i deres helhed. Det drejer sig om med tiden at oprette et " område med frihed, sikkerhed og retfærdighed " uden personkontrol ved de indre grænser uanset de rejsendes nationalitet. Side om side hermed skal der lægges fælles standarder for kontrollen ved Unionens ydre grænser, visum-, asyl - og indvandringspolitik. Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 indeholder en tidsplan for de foranstaltninger, der skal træffes til at realisere disse mål i løbet af de kommende fem år.

Nogle af medlemsstaterne anvender allerede de fælles regler på disse områder med afsæt i Schengen -aftalerne, hvoraf den første blev undertegnet i 1985. Disse mellemstatslige aftaler er blevet indarbejdet i rammerne for Den Europæiske Union (EU) med Amsterdam-traktatens ikrafttræden og udgør nu en del af EU-retten, som kandidatlandene skal overtage.

Asylpolitik

Den europæiske asylpolitik er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, og den bygger i hovedsagen på instrumenter uden juridisk rækkevidde, f.eks. London-resolutionerne af 1992 om tydeligt ubegrundede asylansøgninger og princippet om "modtagertredjelande" eller om internationale konventioner som f.eks. Genève-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling.

Inden for rammerne af Schengen-aftalerne undertegnede medlemsstaterne den 15. juni 1990 Dublin-konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, som trådte i kraft den 1. september 1997. Spørgsmålet var ikke afklaret i Genève-konventionen. Det udvalg, der er nedsat ved konventionen, har siden vedtaget en række gennemførelsesforanstaltninger.

Foruden Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 er det nødvendigt med en global strategi. Rådet har derfor oprettet en task force om asyl og indvandring.

Indvandringspolitik

Dette spørgsmål er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, som henhører under det mellemstatslige samarbejde om indre anliggender, men der findes endnu ikke nogen virkelig europæisk politik. Der findes ingen regler for tredjelandes statsborgeres indrejse og ophold på territoriet.

Dog skal der i henhold til handlingsplanen af 3. december 1998 vedtages specifikke foranstaltningerne på området.

Samarbejde på det civilretlige område

Der er kun vedtaget få foranstaltninger på dette område, hvor EU har kunnet intervenere siden Maastricht-traktaten. Den vigtigste til dato er konvention om forkyndelse i EU af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål. Hovedinstrumenterne til at lette samarbejdet på det civilretlige område er udarbejdet på internationalt plan (f.eks. Rom- og Bruxelles -konventionerne).

Der skal i henhold til Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 også vedtages nye regler.

Politisamarbejde, toldsamarbejde og samarbejde på det strafferetlige område

EU-retten på disse områder har i hovedsagen sit udspring i samarbejdet i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union eller " tredje søjle ". Amsterdam-traktaten har ændret retsbestemmelserne på området. Afsnit VI vedrører nu i det væsentlige politisamarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, bekæmpelse af korruption og bedrageri, samarbejde på det strafferetlige område og toldsamarbejde. De mellemstatslige procedurer, der blev fastlagt ved Maastricht-traktaten i 1993, gælder stadig væk.

EU-retten vedrørende de retlige og indre anliggender kræver et udbredt konkret samarbejde mellem administrationerne og forskrifter og en effektiv anvendelse deraf. Af denne grund finansierede Europa-Kommissionen og Europarådet mellem 1996 og 1998 et første "Octopus"-program. "Octopus II" (1999-2000) skal hjælpe de central- og østeuropæiske lande og nogle af de nye uafhængige stater med at indføre ny lovgivning og forfatningsbestemmelser efter modellen for EU-retten, sammen med uddannelse og bistand til alle, som er involveret i bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Desuden undertegnede EU og de central- og østeuropæiske lande (CØL) den 28. maj 1998 en pagt om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

For Unionens vedkommende angives i Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998, hvilke foranstaltninger der skal vedtages på kort sigt (to år) og på mellemlang sigt (fem år) til at skabe et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Heriblandt kan nævnes udviklingen af den europæiske politienhed (Europol), bl.a. ved etablering af forbindelser mellem enheden og medlemsstaternes retslige myndigheder, indarbejdning af Schengen-reglerne i politi- og toldsamarbejdet og indsamling og lagring af oplysninger vedrørende grænseoverskridende kriminalitet.

EVALUERING

En ny lov om databeskyttelse trådte i kraft i marts 2002. En række forordninger, som blev vedtaget samtidig, forudser etablering af en uafhængig national tilsynsmyndighed og en klageinstans i forbindelse med databeskyttelse.

Der kan meldes om fremskridt med hensyn til tilpasning af visumpolitikken. Der er indført en ny visumordning, hvorefter statsborgere fra 38 lande skal have visum for at komme ind i landet.

På området for kontrol ved de ydre grænser og forberedelser vedrørende Schengen-reglerne har Malta vedtaget en Schengen-handlingsplan. I denne analyseres behovet for menneskelige ressourcer ved grænseovergangene og i de kontorer, der skal forbindes med det nationale Schengen-informationssystem SIS. Landet har fortsat sit forberedende arbejde med henblik på en fremtidig deltagelse i SIS af anden generation (SIS II). Bestræbelserne må fortsættes, for så vidt angår samarbejdet mellem de behørige myndigheder samt moderniseringen af udstyr.

Der er ikke gjort store fremskridt på indvandringsområdet. De nødvendige ændringer til indvandringsloven mangler at blive vedtaget af parlamentet. Desuden skal landet styrke sin indsats i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Tilbagetagelsesaftalen mellem Malta og Italien blev undertegnet i december 2001. På nuværende tidspunkt er der forhandlinger om lignende aftaler med Egypten, Marokko, Tunesien, Algeriet og Libyen.

I forlængelse af vedtagelsen af den nye asyllov i 2000 har Malta foretaget en udvælgelse af personale, der skal analysere asylansøgningerne. Det berørte personale samt grænsepolitiet har modtaget en særlig uddannelse. Kommissionen konstaterer dog, at styrkelse og uddannelse af personalet stadig skal komme i første række. I december 2001 trak Malta sit geografiske forbehold i forbindelse med Genève-konventionen fra 1951 tilbage.

I teksterne til gennemførelse af flygtningeloven, som blev vedtaget i oktober 2001, er der indsat de nødvendige bestemmelser om en harmonisering med de kriterier og mekanismer, der er fastsat i Dublin-konventionen.

I december 2000 undertegnede Malta De Forenede Nationers konvention mod organiseret grænseoverskridende kriminalitet (Palermo-konventionen (esdeenfr)). Der er indgået samarbejdsaftaler desangående med Slovakiet, Ungarn, Tunesien, Sverige, Grækenland og for nylig Albanien. Der er vedtaget ændringer til straffeloven. Disse ændringer, der gør menneskesmugling til en forbrydelse, bringer den maltesiske lovgivning på linje med Palermo-konventionen. Malta mangler endnu at tilslutte sig EU's konvention om gensidig retshjælp i straffesager fra 29. maj 2000. I november 2000 undertegnede Malta Europarådets strafferetlige konvention om korruption. Den ændring af straffeloven, som blev vedtaget i april 2002, skal gennemføre protokollen af 27. september 1996, som er knyttet til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, ligesom der i ændringen er taget hensyn til Europarådets strafferetskonvention om korruption (1999).

Med hensyn til narkotikabekæmpelsen vil Malta deltage i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug med virkning fra januar 2003. Der er afsat midler til at styrke kapaciteten på narkotikaområdet i 2003.

Med hensyn til hvidvaskning af penge er der sket betydelige fremskridt med oprettelsen af en finansefterretningstjeneste, som er baseret på de seneste ændringer af loven om forebyggelse af hvidvaskning af penge.

Med hensyn til toldsamarbejdet mangler Malta at tilpasse sin lovgivning til konventionen om gensidig bistand og om samarbejde mellem toldadministrationerne (Napoli II (esdeenfr)) fra 1997. Det samme gælder for konventionen om anvendelse af edb på toldområdet fra 1995. Desuden skal landet fortsætte sine bestræbelser på at efterleve den fælles aktion fra 1996 om samarbejde mellem toldmyndigheder og erhvervsorganisationer i bekæmpelsen af narkotikasmugling.

Med hensyn til civilretligt samarbejde har Malta ratificeret to tillægsprotokoller til den europæiske konvention om udvisning. På det strafferetlige område har Malta deltaget som observatør i det europæiske retlige net. De ændringer af straffeloven, der blev vedtaget i april 2002, gør det muligt at ratificere tillægsprotokollen til den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager og Europarådets strafferetskonvention om korruption. Malta skal ligeledes ratificere Europarådets konvention om cyberkriminalitet.

Malta har ratificeret samtlige retlige instrumenter vedrørende menneskerettighederne i forbindelse med EU-retten for retlige og indre anliggender bortset fra Europarådets konvention fra 1981 om beskyttelse af personer over for automatiseret persondatabehandling.

Seneste ajourføring: 09.12.2002

Top