RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Litauen

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2007 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(98) 706 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(1999) 507 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Kommissionens rapport KOM(2000) 707 endelig udg. - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig udg. - SEK(2001) 1750 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig udg. - SEK(2002) 1406 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I Europa-Kommissionens udtalelse fra juli 1997 skønnede den, at selv om de nødvendige strukturer på området for retlige og indre anliggender var på plads, var det svært at vurdere, om de fungerede effektivt, og om lovgivningen overholdtes. Derimod kunne der noteres fremskridt på væsentlige områder som asylret, men som følge af de store problemer, Litauen stod overfor, var det endnu nødvendigt med en betydelig, vedvarende indsats. Tiltrædelsespartnerskabets kortfristede prioriteter lagde op til, at Litauen måtte gøre en ekstra indsats for at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet samt forbedre grænsekontrollen og betingelserne for modtagelse af flygtninge.
I rapporten fra november 1998 konstateredes det, at der kun er gjort beskedne fremskridt, bl.a. med hensyn til grænsekontrol og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Med hensyn til modtagelsen af flygtninge kan der på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke drages nogen konklusion. Derimod kan der noteres visse fremskridt inden for de andre sektorer. Det er vigtigt, at Litauen gør en større indsats inden for spørgsmål vedrørende retlige og indre anliggender, og især, at landet søger at styrke sit grænsekontrolsystem og forbedre effektiviteten af de tjenester, der har ansvar for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.
Kommissionens vurdering i rapporten fra oktober 1999 var mere positiv end de foregående år. Litauen havde gjort hurtige fremskridt med hensyn til gennemførelse af EU-retten vedrørende retlige og indre anliggender. Især resultaterne med hensyn til den lovgivningsmæssige og institutionelle kapacitet vedrørende indvandring, asylret og grænsekontrol gjorde indtryk. Der krævedes dog forbedringer med hensyn til uddannelse og udstyr og med hensyn til samordning af de forskellige organer og tiltag. Desuden burde der skabes snævrere praktiske kontakter med landene i Den Europæiske Union.
I rapporten fra november 2000 konstaterede Kommissionen, at Litauen havde gjort fremskridt på næsten alle områder inden for retlige og indre anliggender. Med hensyn til asylret, grænsekontrol og databeskyttelse var der vedtaget nye love. Ud fra et forvaltningsmæssigt synspunkt var politi og toldvæsen blevet omstruktureret. Kommissionen opfordrede dog Litauen til at forbedre samordningen mellem de pågældende institutioner med hensyn til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet.
I rapporten fra november 2001 konstaterede Kommissionen, at siden rapporten fra 2000 var tilnærmelsen til EU-retten vedrørende retlige og indre anliggender skredet godt frem. Litauen havde gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til kontrollen ved de ydre grænser.
I rapporten fra oktober 2002 blev det understreget, at der var gjort betydelige fremskridt med tilnærmelsen af lovgivningen til EU-retten, ligesom den administrative kapacitet var blevet øget. Men selv om Litauen havde gennemført en betydelig tilnærmelse af sin lovgivning, var der dog stadig behov for en yderligere indsats med hensyn til forvaltningsstrukturerne.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fri bevægelighed for personer

Princippet om alle europæiske borgeres fri bevægelighed og ophold er nedfældet i artikel 14 (tidligere artikel 7A) i traktaten og i bestemmelserne om unionsborgerskabet (artikel 18, tidligere artikel 8A). Maastricht-traktaten placerer asylpolitik, passage af Unionens ydre grænser og indvandringspolitik blandt spørgsmålene af fælles interesse for medlemsstaterne. Med Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, indarbejdes disse anliggender i EF-traktaten (artikel 61 til 69), dog med en overgangsperiode på fem år, før EF-procedurerne gælder i deres helhed. Det drejer sig om med tiden at oprette et " område med frihed, sikkerhed og retfærdighed " uden personkontrol ved de indre grænser uanset de rejsendes nationalitet. Side om side hermed skal der lægges fælles standarder for kontrollen ved Unionens ydre grænser, visum-, asyl - og indvandringspolitik. Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 indeholder en tidsplan for de foranstaltninger, der skal træffes til at realisere disse mål i løbet af de kommende fem år.

Nogle af medlemsstaterne anvender allerede de fælles regler på disse områder med afsæt i Schengen -aftalerne, hvoraf den første blev undertegnet i 1985. Disse mellemstatslige aftaler er blevet indarbejdet i rammerne for Den Europæiske Union med Amsterdam-traktatens ikrafttræden og udgør nu en del af EU-retten, som kandidatlandene skal overtage.

Litauen har erklæret, at det vil overholde bestemmelserne i Schengen-aftalen. Landet er begyndt at forberede sig derpå og har anmodet medlemsstaterne om assistance, navnlig for så vidt angår styrkelsen af kontrollen ved de ydre grænser.

Asylpolitik

Den europæiske asylpolitik er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, og den bygger i hovedsagen på instrumenter uden juridisk rækkevidde, f.eks. London-resolutionerne af 1992 om tydeligt ubegrundede asylansøgninger og princippet om "modtager-tredjelande" eller om internationale konventioner som f.eks. Genève-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling.

Inden for rammerne af Schengen-aftalerne undertegnede medlemsstaterne den 15. juni 1990 Dublin-konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, som trådte i kraft den 1. september 1997. Spørgsmålet var ikke afklaret i Genève-konventionen. Det udvalg, der er nedsat ved konventionen, har siden vedtaget en række gennemførelsesforanstaltninger.

Foruden Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 er det nødvendigt med en global strategi. Rådet har derfor oprettet en task force om asyl og indvandring.

Indvandringspolitik

Dette spørgsmål er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, som henhører under det mellemstatslige samarbejde om indre anliggender, men der findes endnu ikke nogen virkelig europæisk politik. Der findes ingen regler for tredjelandes statsborgeres indrejse og ophold på territoriet.

Dog skal der i henhold til handlingsplanen af 3. december 1998 vedtages specifikke foranstaltningerne på området.

Samarbejde på det civilretlige område

Der er kun vedtaget få foranstaltninger på dette område, hvor EU har kunnet intervenere siden Maastricht-traktaten. Den vigtigste til dato er konvention om forkyndelse i EU af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål. Hovedinstrumenterne til at lette samarbejdet på det civilretlige område er udarbejdet på internationalt plan (f.eks. Rom- og Bruxelles -konventionerne).

Der skal i henhold til Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 også vedtages nye regler.

Politisamarbejde, toldsamarbejde og samarbejde på det strafferetlige område

EU-retten på disse områder har i hovedsagen sit udspring i samarbejdet i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union eller " tredje søjle ". Amsterdam-traktaten har ændret retsbestemmelserne på området. Afsnit VI vedrører nu i det væsentlige politisamarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, bekæmpelse af korruption og bedrageri, samarbejde på det strafferetlige område og toldsamarbejde. De mellemstatslige procedurer etableret med Maastricht-traktaten i 1993 bevares.

EU-retten vedrørende de retlige og indre anliggender kræver et udbredt konkret samarbejde mellem administrationerne og forskrifter og en effektiv anvendelse deraf. Af denne grund finansierede Europa-Kommissionen og Europarådet mellem 1996 og 1998 et første "Octopus"-program. "Octopus II" (1999-2000) skal hjælpe de central- og østeuropæiske lande og nogle af de nye uafhængige stater med at indføre ny lovgivning og forfatningsbestemmelser efter modellen for de gældende regler i EU, sammen med uddannelse og bistand til alle, som er involveret i bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Desuden undertegnede EU og de central- og østeuropæiske lande den 28. maj 1998 en pagt om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

For Unionens vedkommende angives i Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998, hvilke foranstaltninger der skal vedtages på kort sigt (to år) og på mellemlang sigt (fem år) til at skabe et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Heriblandt kan nævnes udviklingen af den europæiske politienhed (Europol) gennem etablering af forbindelser mellem enheden og medlemsstaternes retslige myndigheder, indarbejdning af Schengen-reglerne i politi- og toldsamarbejdet og indsamling og lagring af oplysninger vedrørende grænseoverskridende kriminalitet.

Europaaftalen om associering og hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked

Europaaftalen om associering med Litauen omfatter nogle samarbejdsbestemmelser om bekæmpelse af narkotikamisbrug og hvidvaskning af penge.

Hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked omtaler ikke direkte spørgsmål vedrørende den tredje søjle, men der er henvisninger til bl.a. hvidvaskning af penge og fri bevægelighed for personer, som er snævert forbundet med RIA.

EVALUERING

I februar 2001 ratificerede Litauen Europarådets konvention fra 1981 om beskyttelse af personer i forbindelse med edb-behandling af persondata. I januar 2002 vedtog parlamentet en række ændringer i loven om retsbeskyttelse af persondata, hvorved der blev skabt sikkerhed for, at loven stemmer overens med Europol-kravene og den nævnte konvention. I henhold til en ændring af den lov, der trådte i kraft i januar 2001, skal endvidere det nationale tilsyn med databeskyttelse blive et uafhængigt regeringsorgan. Tilsynet vedtog i februar 2002 et program for udbygning af databeskyttelsen i årene 2002-2004.

For så vidt angår visumpolitikken, er lovgivningen i vid udstrækning blevet tilpasset EU-retten. Bestræbelserne skal fremover koncentreres om en fuldstændig gennemførelse af de nye visumbestemmelser, bl.a. med hensyn til listen over de lande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt. For nylig undertegnede Litauen visumfritagelsesaftaler med Republikken Korea, Hong Kong, Macao og Mexico (udelukkende for indehavere af et diplomatpas).

På området for grænsekontrol er det tidligere politidirektorat (under justitsministeriet) efter ikrafttrædelsen af den nye lov om grænsevagter blevet ændret til en grænsevagttjeneste under indenrigsministeriet. I perioden fra juni 2001 til maj 2002 blev der iværksat et omfattende program for personaleuddannelse. Der kan konstateres fremskridt med gennemførelsen af den strategiske plan for udvikling af infrastrukturerne og grænseposterne i årene 2001-2010, der blev vedtaget i september 2001. Desuden har regeringen godkendt den strategiske udviklingsplan for grænseovergangsstederne. Sikkerheden langs østgrænserne er blevet skærpet, og grænseformaliteterne ved grænserne mellem de baltiske lande er blevet forbedret. Man arbejder fortsat på at udforme og indføre et komplet søovervågningssystem. I oktober 2001 forelagde Litauen en Schengen-handlingsplan med henblik på gennemførelse af regelværket. Den blev opdateret i juli 2002. I løbet af tidsrummet 2000-2001 er de menneskelige ressourcer, der er beskæftiget ved Unionens fremtidige grænser, øget, og der er indgået nye samarbejdsaftaler bl.a. med det svenske søgrænseværn. Endvidere blev det nye edb-system for oplysning til grænsevagttjenesten indført i 2000. Litauen må videreføre arbejdet med den praktiske forberedelse af tilslutningen til Schengen-informationssystemet (SIS II).

Litauen er nået et godt stykke videre på indvandringsområdet. Litauen har allerede indgået 21 tilbagetagelsesaftaler med medlemsstaterne og tredjelande, men der er endnu ikke indgået nogen aftale med hverken Den Russiske Føderation eller Belarus. I december 2001 vedtog regeringen nye regler for udstedelse, erstatning og inddragelse af opholdstilladelser for udlændinge. Reglerne for udlændinges indrejse, ophold, gennemrejse og udrejse i Litauen er også blevet ændret. Litauen må dog intensivere arbejdet med at få indført et registreringssystem for indvandring.

asylområdet er man nået langt med tilpasning af lovgivningen. Ændringerne i loven om flygtninges status trådte i kraft i februar 2002. I januar 2002 vedtog regeringen en resolution om godkendelse af bekendtgørelsen om vilkårene for midlertidig indkvartering af flygtninge i flygningecentre. Uddannelsen af personalet fortsætter. I 2000 blev den enhed, der i indvandringsdirektoratet har at gøre med asyl, omorganiseret med henblik på at sikre en samordnet indsats.

På området for politisamarbejde og bekæmpelse af organiseret kriminalitet trådte den nye lov om politiets virksomhed, der omhandler en omlægning af tjenesterne samt en større uafhængighed for disse, i kraft i december 2000. Grænsepolitiet og toldvæsenet har indgået en samarbejdsaftale om bekæmpelse af kriminalitet. Endvidere indgik i juni 2001 det litauiske, lettiske, estiske og finlandske politi en samarbejdsaftale om mere effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Litauen er begyndt at samarbejde med Europol. En strategisk plan for politiet for årene 2002-2004 er blevet vedtaget. I juli 2002 vedtog regeringen en resolution om oprettelse af nationale uddannelsesanstalter, i 2004 skal der bl.a. under indenrigsministeriet oprettes en politiskole. FN-konventionen om organiseret grænseoverskridende kriminalitet (Palermo-konventionen ( castellano deutsch english français )) er blevet ratificeret. I januar 2002 blev der iværksat et nyt program for forebyggelse af og kontrol med prostitution og menneskehandel.

Med hensyn til bekæmpelse af svindel og korruption vedtog og iværksatte Litauen i januar 2002 et landsdækkende korruptionsbekæmpelsesprogram med en national strategi for korruptionsbekæmpelse og en række handlingsplaner. I maj 2002 vedtog det litauiske parlament en lov om forebyggelse af korruption i den offentlige og den private sektor. Desuden har Litauen ratificeret Europarådets civilretlige konvention om korruption, der trådte i kraft i juli 2002.

I løbet af 2001 vedtog Litauen:

  • en lov om korruption
  • adfærdsregler for ansatte i efterretningstjenesten
  • en national strategi for bekæmpelse af korruption.

Med henblik på en mere effektiv bekæmpelse af svindel skal Litauen bl.a. fortsat tilnærme sin lovgivning til konventionen fra 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

For så vidt angår bekæmpelse af narkotikamisbrug blev der i januar 2001 iværksat en handlingsplan for kontrol og forebyggelse. Endvidere blev der nedsat et fællesministerielt udvalg bestående af repræsentanter for forskellige ministerier (sundheds-, justits-, indenrigs-, arbejds-, socialministeriet ...) med henblik på samordning af det særlige virke i forbindelse med dette problem. Der er oprettet særtjenester til bekæmpelse af narkotikamisbrug i politidirektoratet (tjenesten for bekæmpelse af stofmisbrug) og i toldvæsenet (særenhed for kontrol med narkotika og forstadier hertil). Med henblik på samarbejdet med det europæiske narkotikaovervågningscenter har Litauen indført et nationalt knudepunkt, der startede i april 2002.

Med hensyn til hvidvaskning af penge har man vedtaget en lov om efterforskning af økonomisk kriminalitet, ifølge hvilken skattepolitiet skal omdannes til en ny tjeneste, der skal efterforske sager angående økonomisk kriminalitet. For at sikre tilpasningen til EU-retten vedtog man i marts 2002 en lov om ændring af loven om forebyggelse af hvidvaskning af penge.

For så vidt angår toldsamarbejdet blev tjenesten for efterforskning og forebyggelse af svindel reorganiseret i januar 2002 og er nu blevet til en toldpolititjeneste.

På området for retligt samarbejde har Litauen ratificeret en række konventioner, herunder:

  • den internationale konvention mod gidseltagning samt tillægsprotokollen til konventionen om overførsel af domfældte personer
  • konventionen af 2. oktober 1973 om lovvalg med hensyn til underholdspligt
  • Haager-konventionen om de civilretlige aspekter af internationale bortførelser af børn
  • Haager-konventionen om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde i sager om forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn

Litauen har tilsluttet sig alle de konventioner og retsakter angående menneskerettigheder, der indgår i EU-retten inden for retlige og indre anliggender.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

 
Seneste ajourføring: 09.12.2002
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top