RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Ungarn

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2001 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(98) 700 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(1999) 505 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2000) 705 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1748 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1404 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 vurderede Europa-Kommissionen, at de nødvendige strukturer for så vidt angår retlige og indre anliggender var på plads, men at det var vanskeligt at vurdere deres virkning og effektivitet. Kommissionen konstaterede endvidere, at Ungarn havde de nødvendige forudsætninger for at kunne efterleve Den Europæiske Unions bestemmelser i løbet af nogle få år, forudsat at der gøres fremskridt i samme tempo som hidtil, og at der gennemføres effektive uddannelses- og reformprogrammer inden for de vigtigste institutioner på området retlige og indre anliggender. Den understregede endvidere, at det var meget vigtigt at sikre en effektiv forvaltning af grænserne, omfattende bl.a. visaregler svarende til EU's og en asylpolitik uden geografisk betingede forbehold og med indsats af de nødvendige ressourcer.
Rapporten fra november 1998 konstaterede, at Ungarn havde kapacitet til at gøre fremskridt med vedtagelsen af EU-retten på dette område, og specielt til at koncentrere sin indsats om at opfylde de to af tiltrædelsespartnerskabets kortfristede mål, der blev højest prioriteret i udtalelsen fra juli 1997, nemlig forvaltning af grænserne og etablering af en asylpolitik uden geografiske begrænsninger.
Rapporten fra oktober 1999 konstaterede, at Ungarn havde gjort visse fremskridt på området retlige og indre anliggender. Der var gjort betydelige fremskridt på områderne politi og korruptionsbekæmpelse, mens fremskridtene i forbindelse med indvandring, narkotika og retsvæsen var mere begrænsede. Der blev derimod ikke noteret nogen forbedringer med hensyn til grænsekontrol og asylret.
I rapporten fra november 2000 konstaterede Kommissionen, at der var gjort fremskridt med hensyn til visa, grænsekontrol, indvandringspolitik og asylret. For så vidt angår samarbejde på det retlige område, var der ikke gjort noget betydeligt fremskridt med henblik på tilpasning til regelværket.
I rapporten fra november 2001 konstaterede Kommissionen, at Ungarn havde gjort store fremskridt på forskellige områder såsom visumpolitikken, indvandringspolitikken, asylretspolitikken samt politikken vedrørende retligt samarbejde og bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
I rapporten fra oktober 2002 understreges det, at Ungarn har styrket de nødvendige administrative strukturer og fortsat tilpasningen af sin lovgivning, især med hensyn til visumpolitik, bekæmpelse af bedrageri og korruption samt Schengen-planen. Som helhed er den ungarske lovgivning næsten i fuldt omfang tilpasset EU-retten.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fri bevægelighed for personer

Princippet om alle europæiske borgeres fri bevægelighed og ophold er nedfældet i artikel 14 (tidligere artikel 7A) i traktaten og i bestemmelserne om unionsborgerskabet (artikel 18, tidligere artikel 8A). Maastricht-traktaten placerer asylpolitik, passage af Unionens ydre grænser og indvandringspolitik blandt spørgsmålene af fælles interesse for medlemsstaterne. Med Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft den 1. maj 1999, indarbejdes disse anliggender i EF-traktaten (artikel 61 til 69), dog med en overgangsperiode på fem år, før EF-procedurerne gælder i deres helhed. Det drejer sig om med tiden at oprette et " område med frihed, sikkerhed og retfærdighed " uden personkontrol ved de indre grænser uanset de rejsendes nationalitet. Side om side hermed skal der lægges fælles standarder for kontrollen ved Unionens ydre grænser, visum-, asyl - og indvandringspolitik. Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 indeholder en tidsplan for de foranstaltninger, der skal træffes til at realisere disse mål i løbet af de kommende fem år.

Nogle af medlemsstaterne anvender allerede de fælles regler på disse områder med afsæt i Schengen -aftalerne, hvoraf den første blev undertegnet i 1985. Disse mellemstatslige aftaler er blevet indarbejdet i rammerne for Den Europæiske Union med Amsterdam-traktatens ikrafttræden og udgør nu en del af EU-retten, som kandidatlandene skal overtage.

Ungarn har erklæret, at det vil overholde bestemmelserne i Schengen-aftalen. Det har opfordret til et institutionelt og teknisk samarbejde, navnlig for så vidt angår kontrollen ved de ydre grænser. Forbedring og modernisering af denne kontrol lægger nemlig beslag på betydelige finansielle ressourcer.

Asylpolitik

Den europæiske asylpolitik er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, og den bygger i hovedsagen på instrumenter uden juridisk rækkevidde, f.eks. London-resolutionerne af 1992 om tydeligt ubegrundede asylansøgninger og princippet om "værtstredjelande" eller om internationale konventioner som f.eks. Genève-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling.

Inden for rammerne af Schengen -aftalerne undertegnede medlemsstaterne den 15. juni 1990 Dublin-konventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, som trådte i kraft den 1. september 1997. Spørgsmålet var ikke afklaret i Genève-konventionen. Det udvalg, der er nedsat ved konventionen, har siden vedtaget en række gennemførelsesforanstaltninger.

Foruden Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 er det nødvendigt med en global strategi. Rådet har derfor oprettet en task force om asyl og indvanding.

Indvandringspolitik

Dette spørgsmål er blevet et anliggende af fælles interesse for medlemsstaterne siden Maastricht-traktaten, som henhører under det mellemstatslige samarbejde om indre anliggender, men der findes endnu ikke nogen virkelig europæisk politik. Der findes ingen regler for tredjelandes statsborgeres indrejse og ophold på territoriet.
Dog skal der i henhold til handlingsplanen af 3. december 1998 vedtages specifikke foranstaltninger på området.

Samarbejde på det civilretlige område

Der er kun vedtaget få foranstaltninger på dette område, hvor EU har kunnet intervenere siden Maastricht-traktaten. Den vigtigste til dato er konvention om forkyndelse i EU af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål. Som følge af Amsterdam-traktatens ikrafttræden er der på basis af denne konvention udarbejdet en forordning. Hovedinstrumenterne til at lette samarbejdet på det civilretlige område er udarbejdet på internationalt plan (f.eks. Rom - og Bruxelles-konventionerne).

I Rådets og Kommissionens handlingsplan fra december 1998 er der endvidere opstillet en liste over de mål, der skal realiseres på kort sigt (to år) og på længere sigt (fem år), og over de foranstaltninger, der må træffes med henblik herpå.

Politisamarbejde, toldsamarbejde og samarbejde på det strafferetlige område

EU-retten på disse områder har i hovedsagen sit udspring i samarbejdet i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union eller " tredje søjle ". Amsterdam-traktaten har ændret retsbestemmelserne på området. Afsnit VI vedrører nu i det væsentlige politisamarbejde, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel, bekæmpelse af korruption og bedrageri, samarbejde på det strafferetlige område og toldsamarbejde. De mellemstatslige procedurer, der blev fastlagt ved Maastricht-traktaten i 1993, gælder stadig væk.

EU-retten vedrørende de retlige og indre anliggender kræver et udbredt konkret samarbejde mellem administrationerne og forskrifter og en effektiv anvendelse deraf. Af denne grund finansierede Europa-Kommissionen og Europarådet mellem 1996 og 1998 et første "Octopus"-program. "Octopus II" (1999-2000) skal hjælpe de central- og østeuropæiske lande (CØL)og nogle af de nye uafhængige stater med at indføre ny lovgivning og forfatningsbestemmelser efter modellen for de gældende regler i EU, sammen med uddannelse og bistand til alle, som er involveret i bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Desuden undertegnede EU og de central- og østeuropæiske lande den 28. maj 1998 en pagt om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

For Unionens vedkommende angives i Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998, hvilke foranstaltninger der skal vedtages på kort sigt (to år) og på mellemlang sigt (fem år) til at skabe et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Heriblandt kan nævnes udviklingen af den europæiske politienhed (Europol), bl.a. ved etablering af forbindelser mellem enheden og medlemsstaternes retslige myndigheder, indarbejdning af Schengen-reglerne i politi- og toldsamarbejdet og indsamling og lagring af oplysninger vedrørende grænseoverskridende kriminalitet.

Europaaftalen om associering og hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked

Europaaftalen om associering med Ungarn omfatter nogle samarbejdsbestemmelser om bekæmpelse af narkotikamisbrug og hvidvaskning af penge.

Hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked omtaler ikke direkte spørgsmål vedrørende den tredje søjle, men der er henvisninger til bl.a. hvidvaskning af penge og fri bevægelighed for personer, som er snævert forbundet med RIA.

EVALUERING

På området for persondatabeskyttelse har Ungarn oprettet et nationalt kontrolorgan, der overvåger NEBEK (Europols partnermyndighed).

Ungarn har indført en ny visumpligt for statsborgere fra Belarus (Hviderusland), Bosnien-Hercegovina, Republikken Moldova, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) og Rusland. Der er indført andre visumforpligtelser for statsborgere fra Cuba, Seychellerne og Den Sydafrikanske Republik. Til gengæld er denne forpligtelse afskaffet for de særlige administrative regioner Macao (i december 2001) og Hong Kong (i februar 2002). Ungarn skal dog fortsætte sine bestræbelser på området for visumpligt og -fritagelse. I januar 2002 blev med den nye lov om udlændinges indrejse og ophold indført en ny visummærkat for at opfylde de høje sikkerhedskriterier.

I januar 2001 blev der vedtaget en strategi for integreret udvikling af grænseovergange. Der er tale om deltagelse af alle organer, der har at gøre med kontrol ved de ydre grænser, bl.a. grænsevagterne og toldpolitiet. I løbet af 2001 har grænsevagterne:

  • modtaget nyt materiel (apparat til infrarød overvågning, udstyr til gennemførelse af strafferetlige undersøgelser....)
  • gennemgået sprogkurser og særlige uddannelseskurser.

Denne modernisering af infrastrukturerne blev fortsat i overensstemmelse med Schengen-kravene. Der blev forelagt en revideret Schengen-handlingsplan i juli 2002.
Som helhed er den ungarske lovgivning bragt i overensstemmelse med EU-/Schengen-reglerne, især siden vedtagelsen af loven om beskyttelse af de nationale grænser og grænsevagter i januar 2001. Endvidere vedtog parlamentet i maj 2001 en lov om sondring mellem indre og ydre grænser i overensstemmelse med Schengen-reglerne. Ungarn skal fortsætte bestræbelserne for at bekæmpe den ulovlige grænsetrafik, særlig ved grænserne til Ukraine, Kroatien og den tidligere jugoslaviske republik.

På området for indvandringspolitik trådte en ny lov om udlændinges opholds- og indrejse i kraft i januar 2002. Loven opstiller en model for opholdstilladelse, og reglerne for udsendelse forenkles.

Ungarn er et foretrukket sted for asylansøgere fra Afghanistan, Iran og Bangladesh. I maj 2001 muliggjorde en ny lov om asylret en tilpasning til Schengen-reglerne, for så vidt angår definitionen af uledsagede mindreårige. Loven, som blev ændret for nylig, trådte i kraft i januar 2003.
Der er oprettet en central enhed, der skal indføre et automatiseret system for identifikation af fingeraftryk (AFIS), som vil være foreneligt med EURODAC.
Kapaciteten og de generelle levevilkår i modtagelsescentrene er overordnet set tilfredsstillende.
Der må udfoldes yderligere bestræbelser på området for flygtninges indføring i samfundet. Man er for tiden ved at udarbejde en strategi for integration af flygtninge.
Der er undertegnet tilbagetagelsesaftaler med Albanien, Portugal og Benelux-landene. I fremtiden vil det blive nødvendigt at indgå andre tilbagetagelsesaftaler (med bl.a. Belarus (Hviderusland), Pakistan, Rusland og Peru), mens visse aftaler skal tilpasses (Ukraine, Slovenien, Slovakiet). Der er paraferet en ny aftale med Estland og Slovakiet.

Politisamarbejdet med de tilgrænsende lande og Den Europæiske Unions medlemslande fortsætter. Endvidere indgik Ungarn i oktober 2001 en samarbejdsaftale med Europol, som trådte i kraft i november 2001. I april 2002 blev der udstationeret forbindelsesofficerer ved Europol.
Siden april 2002 har centret for internationalt samarbejde mellem politistyrkerne haft som mål at sikre et politimæssigt samarbejde på internationalt plan og at følge gennemførelsen af samarbejdsaftalen med Europol.

I april 2001 oprettede Ungarn et organ for samordning af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet under indenrigsministeriet. Det beskæftiger sig med indsamling, analyse og behandling af alle oplysninger om organiseret kriminalitet. Det samordner undersøgelserne og sørger for, at enhver overlapning af de forskellige berørte tjenesters virksomhed undgås.
Ungarn er fortsat transit- og bestemmelsesland for menneskehandel. På basis af loven om udlændinges indrejse og ophold, som har været i kraft siden januar, kan arresterede menneskesmuglere straks udvises.
En række ændringer af straffeloven, som har været i kraft siden april 2002, har muliggjort en tilpasning til EU-reglerne og FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
Landet mangler stadig at ratificere FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (Palermo-konventionen ( castellano deutsch english français )) og protokollerne hertil samt FN's konvention om bekæmpelse af terrorismefinansiering. Landet skal ligeledes undertegne og ratificere den anden tillægsprotokol til den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager og tilslutte sig de konventioner, der er nævnt i det andet princip i EU's strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
Hvad angår bekæmpelse af terrorisme har Ungarn undertegnet FN's konvention om bekæmpelse af terrorismefinansiering i november 2001. Desuden har landet tilsluttet sig alle FN's andre konventioner om terrorisme. Ungarn har ligeledes vedtaget EU's fælles holdninger med hensyn til bekæmpelse af terrorisme. Hvad angår indefrysning af finansielle midler tilhørende personer, der er mistænkt for terrorisme, og terrororganisationer, er der oprettet en enhed inden for politiet, som har til opgave at føre en effektiv antiterrorpolitik.

På området for bekæmpelse af svindel og korruption gøres der fortsat fremskridt. Som helhed er de juridiske rammer næsten i overensstemmelse med EU-retten. I november 2000 ratificerede Ungarn Europarådets strafferetlige konvention om korruption. Desuden er straffeloven blevet ændret med henblik på indførelse af nye bestemmelser om virksomhedslederes strafferetlige ansvar og tiltale for korruption af udenlandske embedsmænd. Disse ændringer har været i kraft siden april 2002. I december 2001 blev der vedtaget en ny lov om juridiske personers strafferetlige ansvar.

Med henblik på forebyggelse af korruption er der gennemført flere foranstaltninger, nemlig:

  • et nyt arbejdsprogram til fordel for personale, der skal bekæmpe korruption
  • oprettelse af en flyvende enhed, der skal tage sig af korruption af politiembedsmænd
  • uddannelsesforanstaltninger for personalet.

For at bidrage til beskyttelsen af EU's finansielle interesser nedsatte Ungarn i november 2001 et udvalg til koordinering af bedrageribekæmpelsen mellem de forskellige ministerier. Desuden er der oprettet forskellige instanser, der skal sikre en effektiv gennemførelse af strategien for bedrageribekæmpelsen. I rapporten for 2002 konstateres det, at man skal styrke samarbejdet mellem de forskellige organer.

Kampen mod hvidvaskning af penge er blevet gennemført på effektiv vis. Den særlige enhed, Financial Action Task Force under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har fjernet Ungarn fra listen over ikke-samarbejdsvillige lande. I januar 2002 trådte der en ny lov om bekæmpelse af hvidvaskning af penge i kraft. Desuden er det ungarske finanstilsyn særdeles kompetent.

I december 2001 vedtog Ungarn en ny samlet strategi for narkotikabekæmpelse. Strategien består i langsigtede foranstaltninger (styrkelse af de strafferetlige bestemmelser) samt forebyggende og sociale foranstaltninger til imødegåelse af problemer i forbindelse med stofmisbrug. Trods fremskridt i forbindelse med gennemførelsen af strategien er det absolut nødvendigt at øge de økonomiske ressourcer, der er bevilget til forebyggelsesprogrammerne.
Der er oprettet et nationalt kontaktsted, der varetager samarbejde og informationsudveksling.

På området for toldsamarbejde er der indgået flere bilaterale aftaler om gensidig bistand mellem Ungarn og medlemsstaterne. Desuden er der indgået samarbejdsaftaler med Argentina, Jugoslavien og Kirgisistan i 2001 og med Letland i 2002. Der skal udfoldes yderligere bestræbelser for at forberede gennemførelsen af Napoli-konventionen.

Det retlige samarbejde skal fortsættes for at sikre gennemførelsen af EU's samarbejdsinstrumenter på det civile område, især på området for gensidig anerkendelse og anvendelse af domstolsafgørelser. Hvad angår Ungarns deltagelse i europæiske institutioner og netværker (det europiske retlige netværk, EUROJUST) er justitsministeriet og ministeriet for offentlige anliggender blev udpeget til kontaktsteder. Der blev allerede i 2000 vedtaget bestemmelser om international privatret i overensstemmelse med Bruxelles-konventionen (retsevne, gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme).

Alle retlige instrumenter vedrørende menneskerettighederne (der henhører under RIA-EU-retten) er ratificeret.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

 
Seneste ajourføring: 29.11.2002
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top