RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Chartret om grundlæggende rettigheder

Chartret om grundlæggende rettigheder anerkender en række personlige, borgerlige, politiske, økonomiske og sociale rettigheder for EU-borgere og bosiddende og inkorporerer dem i EU-ret.

I juni 1999 fandt Det Europæiske Råd i Køln det hensigtsmæssigt at samle de grundlæggende rettigheder, der er gældende for den Europæiske Union (på EU-plan), i et charter for at gøre dem mere synlige. Stats‑ og regeringscheferne sigtede mod at inkludere i chartret de almindelige principper, der omhandles i Europarådets konvention om menneskerettigheder og de principper, der er udledt af EU-landenes fælles forfatningsmæssige traditioner. Desuden skulle chartret inkludere de grundlæggende rettigheder der gælder for EU-borgere såvel som de økonomiske og sociale rettigheder i Europarådets sociale charter og Fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende sociale rettigheder. Det skulle også afspejle de principper, der følger af Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis.

Chartret er udarbejdet af et konvent bestående af en repræsentant fra hvert EU-land og for Europa-kommissionen, såvel som af medlemmer af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Det blev formelt bekendtgjort i Nice i december 2000 af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten i december 2009 fik chartret bindende retsvirkning ligesom traktaterne. Chartret blev derfor ændret og bekendtgjort for anden gang i december 2007.

Indhold

Alle de rettigheder, som hidtil har været spredt i forskellige retlige instrumenter såsom national lovgivning og Europarådets, De Forenede Nationers (FN) og Den internationale Arbejdsorganisations (ILO) internationale konventioner, samles nu i ét dokument. Ved at gøre de grundlæggende rettigheder mere synlige og tydelige skaber chartret en retssikkerhed inden for EU.

Chartret om grundlæggende rettigheder indeholder en præambel og 54 artikler, der er fordelt på syv kapitler:

  • kapitel I: værdighed (den menneskelige værdighed, ret til livet, ret til respekt for menneskets integritet, forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, forbud mod slaveri og tvangsarbejde)
  • kapitel II: friheder (ret til frihed og sikkerhed, respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger, ret til at indgå ægteskab og ret til at stifte familie, ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, ytrings- og informationsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, frihed for kunst og videnskab, ret til uddannelse, erhvervsfrihed og ret til at arbejde, frihed til at oprette og drive egen virksomhed, ejendomsret, asylret, beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering)
  • kapitel III: ligestilling (lighed for loven, ikke-forskelsbehandling, kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed, ligestilling mellem mænd og kvinder, børns rettigheder, ældres rettigheder, integration af mennesker med handicap)
  • kapitel IV: solidaritet (ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden, forhandlingsret og ret til kollektive skridt, ret til arbejdsformidling, beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse, retfærdige og rimelige arbejdsforhold, forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen, familieliv og arbejdsliv, social sikring og social bistand, sundhedsbeskyttelse, adgang til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse)
  • kapitel V: borgerrettigheder (stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet og til kommunale valg, ret til god forvaltning, ret til aktindsigt, den europæiske ombudsmand, ret til at indgive andragender, fri bevægelighed og opholdsret, diplomatisk og konsulær beskyttelse)
  • kapitel VI: retfærdighed i retssystemet (adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, uskyldsformodning og forsvarets rettigheder, legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf, ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse)
  • kapitel VII: almindelige bestemmelser.

Anvendelsesområde

Chartret finder anvendelse på EU-institutionerne under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og kan under ingen omstændigheder udvide EU-institutionernes beføjelser og opgaver i henhold til traktaterne. Chartret gælder også for EU-landene, når de gennemfører EU-retten.

Hvis nogen af rettighederne svarer til de rettigheder, som garanteres af den europæiske menneskerettighedskonvention, skal betydningen og anvendelsesområdet af disse rettigheder være de samme som defineret af konventionen, skønt EU-ret kan give en videregående beskyttelse. Rettigheder, der afledes af EU-landenes fælles grundlovstraditioner, skal fortolkes i overensstemmelse med disse traditioner.

Protokol nr. 30 til Traktaten om chartrets anvendelse i Polen og Det forenede Kongerige begrænser Domstolens og de to landes nationale domstoles fortolkningen af chartret, især hvad angår rettigheder vedrørende solidaritet (kapitel IV).

Seneste ajourføring: 06.05.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top