RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Vurdering af valg til Europa-Parlamentet (2004)

Europa-Kommissionen gør status over valget til Europa-Parlamentet 10.-13. juni 2004. Kommissionen foretager en vurdering af anvendelsen af direktiv 93/109/EF om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, og fremsætter forslag til forbedringer. Europa-Kommissionen gennemgår til sidst de seneste udviklingstendenser i retspraksis om valg til Europa-Parlamentet i Gibraltar og i Aruba.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 12. december 2006: Valget til Europa-Parlamentet i 2004 - Kommissionens rapport om EU-borgernes deltagelse i bopælsmedlemsstaten (direktiv 93/109/EF) og om de nærmere valgbestemmelser (afgørelse 76/787/EF som ændret ved afgørelse 2002/772/EF, Euratom) [KOM(2006) 790 endelig - Ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Denne rapport vurderer anvendelsen af direktiv 93/109/EF om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere. Europa-Kommissionen gør Europa-Parlamentet og Rådet opmærksom på problemer, som medlemsstaterne har haft i forbindelse med aktens gennemførelse. På grundlag af rapporten fremsætter Kommissionen forslag til ændringer af direktivet.

Rapporten baserer sig hovedsageligt på oplysninger, der er afgivet af medlemsstaterne som svar på et spørgeskema, som Kommissionen sendte ud i november 2004. Yderligere oplysninger om spørgeskemaet findes i Kommissionens arbejdsdokument (DE) (EN) (FR) [SEK(2006) 1645 endelig].

Forberedelse til valget i 2004 i lyset af udvidelsen

Valg til Europa-Parlamentet i valgperioden 2004 - 2009 fandt sted 10.-13. juni 2004. Knap en måned forinden - den 1. maj 2004 - var EU blevet udvidet fra 15 til 25 medlemsstater (DE) (EN) (FR).

Kommissionen gjorde følgende som forberedelse til valget i 2004:

  • organiserede to møder med valgeksperter fra medlemsstaterne. Møderne i 2002 og 2003 vedrørte gennemførelsen af bestemmelserne i direktivet med henblik på at hindre dobbelt stemmeafgivning eller dobbelt kandidatur (artikel 13). Møderne havde til formål at forbedre anvendelsen af det informationsudvekslingssystem, som er oprettet i henhold til artikel 13. Dog fungerer informationssystemet ikke effektivt i praksis. Derfor kom Kommissionen i december 2006 med forslag til ændringer af direktivet.
  • iagttog EU-borgeres deltagelse i valget til Europa-Parlamentet i det udvidede EU. Valget fandt sted kort efter ti nye medlemsstaters tiltrædelse. I april 2003 forelagde Kommissionen en meddelelse om foranstaltninger, som medlemsstaterne skulle træffe for at sikre alle unionsborgeres deltagelse i 2004-valget (pdf ). Meddelelsen skulle fremskynde gennemførelsen (DE) (EN) (FR) af den relevante gældende lovgivning og sikre, at alle borgere blev opført på valglister i god tid.
  • henviste til Rådets afgørelse om Cypern. I henhold til Rådets afgørelse 2004/511/EF gælder det, at i tilfælde af, at der iværksættes en samlet løsning på Cypern-problemet, afholdes der et ekstraordinært valg af repræsentanter for det cypriotiske folk i Europa-Parlamentet på hele Cypern for den resterende del af Europa-Parlamentets valgperiode og enhver efterfølgende valgperiode. I overensstemmelse med protokol 10 om Cypern til tiltrædelsesakten fra 2003 (pdf, side 25), er den eksisterende fællesskabslovgivning suspenderet i den nordlige del af øen ("i de zoner, som republikken Cyperns regering ikke har nogen effektiv kontrol over"). Der blev således ikke afholdt valg til valgperioden 2004-2009 i disse dele af Cypern.
  • aflagde beretning om undtagelsesbestemmelsen for Luxembourg. I januar 2003 aflagde Kommissionen beretning (pdf ) om tilladelse til at indføre en undtagelsesbestemmelse for Luxembourg. I henhold til direktivets artikel 14 kan en medlemsstat forbeholde de EF-vælgere valgret, der mindst har haft bopæl i medlemsstaten i et nærmere fastsat tidsrum, som dog ikke kan overstige fem år. De omstændigheder, hvorunder der kan gives tilladelse til at indføre undtagelsesbestemmelser, er, at de EU-borgere i den stemmeberettigede alder, der har bopæl i den medlemsstat, hvori de ikke har statsborgerskab, udgør mere end 20 %. Kommissionen konkluderede i sin beretning, at de omstændigheder, hvorunder der kan gives tilladelse til at indføre undtagelser, fortsat var til stede i Luxembourg, og det var derfor ikke nødvendigt at foreslå justeringer.
  • anmodede om at valgresultaterne ikke bliver offentliggjort før tiden. Kommissionen anmodede medlemsstaterne om først at offentliggøre valgresultaterne den 13. juni efter kl. 22.00 CET (hvor stemmeafgivningen i de sidste medlemsstater skulle afsluttes). Rådets afgørelse 2002/772/EF om ændring af akten fra 1976 om valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet trådte i kraft den 1. april 2004: Heri hedder det, at en medlemsstat først officielt må offentliggøre resultatet af stemmeafgivningen, efter at stemmeafgivningen er afsluttet i den medlemsstat, hvor vælgerne sidst afgiver deres stemme.

Valgdeltagelse: foruroligende nedgang

Kommissionen understreger, at borgernes deltagelse i det demokratiske liv er af væsentlig betydning.

På baggrund af de fremsendte oplysninger fra medlemsstaterne, foretager Kommissionen en vurdering vedrørende:

  • optagelse på valglisterne: Procentdelen af de EU-borgere, der var optaget på valglisterne i deres bopælsmedlemsstat, var lille ved valget i 2004. Der var dog sket en stigning i forhold til tidligere valg i antallet af EU-borgere, som optages på valglisten: 5,9 % i 1994, 9 % i 1999 og 11,9 % i 2004. Det kan skyldes øget kendskab til EU-borgernes rettigheder, medlemsstaternes bestræbelser for at tilskynde deltagelse og øget mobilitet blandt EU-borgerne.
  • opstilling af kandidater: Kun få udenlandske EU-borgere lod sig opstille som kandidater ved valget i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (57 kandidater i EU i 2004 mod 62 kandidater i 1999). Nedgangen kan forklares ved den tunge administrative byrde, som hviler på kandidaternes skuldre, især pligten til at fremlægge en attest fra de kompetente administrative myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, hvoraf det fremgår, at den pågældende ikke har fortabt retten til at opstille. Desuden kritiserer Kommissionen udenlandske EU-borgeres besvær med at melde sig ind i eksisterende nationale politiske partier og med at grundlægge et nyt politisk parti. I praksis opstilles kandidater normalt af politiske partier. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde bosiddende udenlandske EU-borgere, at de kan blive medlemmer af nationale politiske partier på samme vilkår som deres egne statsborgere. Kommissionen vil senere analysere, i hvilket omfang de nationale lovgivninger er i overensstemmelse med direktivet.

Informering af borgerne om valgret er stadig vigtigt

Selvom borgerne er klar over, at de har valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet, gentager Kommissionen, at den er af den opfattelse, at medlemsstaterne specifikt skal oplyse EU-borgere om, hvordan de kan udøve deres rettigheder i forbindelse med valg. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sende personlige breve til udlændige med informationer, der er skræddersyet til modtageren på så mange sprog som muligt og indeholdende formularen til optagelse med instrukser, til returnering hos den kompetente myndighed.

Definere, hvem der har valgret og er valgbar: Gibraltar og Aruba

Kommissionen gentager ligeledes de vigtigste udviklingstendenser i retspraksis, især hvad angår valget til Europa-Parlamentet i Gibraltar og Aruba. De Europæiske Fællesskabers Domstol har udtalt, at det påhviler medlemsstaterne at definere, hvem der har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet. Men de skal dog respektere fællesskabslovgivningen og især ligebehandlingsprincippet.

Gibraltar. I 2004 afholdt Det Forenede Kongerige for første gang valg til Europa-Parlamentet i Gibraltar. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EN) (FR) afsagde den 18. februar 1999 dom i sagen "Matthews mod Det Forenede Kongerige" (FR), hvorefter landet har vedtaget nationale foranstaltninger, der gør det muligt for vælgere i Gibraltar at deltage i valg til Europa-Parlamentet. Ifølge den nationale lovgivning skal der være et vælgerregister til valg til Europa-Parlamentet i Gibraltar. Blandt dem, der kan optages, er foruden EU-statsborgere, Commonwealth-borgere under bestemte kriterier ("Qualifying Commonwealth citizen - QCC"), som har bopæl i Gibraltar og som er fyldt 18 år.

Spanien anlagde den 18. marts 2004 traktatbrudssøgsmål i sag C-145/04 mod Det Forenede Kongerige ved De Europæiske Fællesskabers Domstol. Blandt andet gjorde Spanien gældende, at kun unionsborgere kan have valgret ved valg til Europa-Parlamentet.

De Europæiske Fællesskabers Domstol fastslog i dommen af 12. september 2006 (DE ) (EN ) (ES ) (FR ) (pdf), at hverken traktaten eller akten fra 1976 indeholder udtrykkelig og præcis angivelse af, hvem der har valgret og er valgbar til Europa-Parlamentet. Det henhører under den enkelte medlemsstats kompetence, under overholdelse af fællesskabsretten, at afgrænse kredsen af de personer, som har valgret og er valgbare ved valg til Europa-Parlamentet. EF-traktaten er ikke til hinder for, at medlemsstaterne giver bestemte personer, som har en tæt tilknytning til den pågældende medlemsstat, og som ikke er deres egne statsborgere eller unionsborgere, som har bopæl på deres område, valgret og valgbarhed.

Gibraltar udgør et europæisk område, hvor udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat, Det Forenede Kongerige, og hvor EF-traktatens bestemmelser finder anvendelse (traktatens artikel 299).

Aruba. I en anden sag, C-300/04, har en nederlandsk myndighed anmodet De Europæiske Fællesskabers Domstol om at træffe præjudiciel afgørelse om, hvorvidt en medlemsstat kunne forhindre valgret ved valg til Europa-Parlamentet for bestemte kategorier af egne statsborgere, som ikke har bopæl i et oversøisk territorium (OLT) af Fællesskabet. To nederlandske statsborgere anmodede om at blive optaget på valglisten til deltagelse ved valg til Europa-Parlamentet. Deres anmodning blev afvist med den begrundelse, at de er bosiddende på Aruba (OLT).

Domstolen bekræfter i dommen af 12. september 2006 (DE ) (EN ) (ES ) (FR ) (pdf), at personer, som er statsborgere i en medlemsstat og som har bopæl i et territorium, der udgør en del af OLT, kan påberåbe sig unionsborgeres rettigheder. Hvad angår fællesskabsretten kan medlemsstaterne definere betingelserne for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet. I dette tilfælde har den nederlandske regering imidlertid ikke godtgjort, at forskelsbehandlingen af landets statsborgere med bopæl i et tredjeland, i De Nederlandske Antiller eller i Aruba, er objektivt begrundet. Der er således tale om en overtrædelse af ligebehandlingsprincippet. Under henvisning til svarene afgivet af De Europæiske Fællesskabers Domstol fastslog den nationale domstol, at personer, som er hjemmehørende eller bosat i De Nederlandske Antiller og Aruba, og som er nederlandske statsborgere, med urette ikke er blevet optaget på valglisten for de valg, der blev afholdt i juni 2004. De foranstaltninger, der skal genoprette denne retsstilling, herunder en skadeserstatning, fastlægges af den nationale domstol.

 
Seneste ajourføring: 05.02.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top