RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


"Tjenesteydelsesdirektivet"

Med det mål at skabe et reelt indre marked for tjenesteydelser skal tjenesteydelsesdirektivet gøre det lettere for tjenesteydere at gøre brug af etableringsfriheden i andre medlemsstater, og det skal lette den frie udveksling af tjenesteydelser medlemsstaterne imellem. Formålet med direktivet er desuden at øge udvalget af tjenesteydelser og forbedre tjenesteydelsernes kvalitet, til gavn for både private forbrugere og de virksomheder, der benytter sig af tjenesteydelserne.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked [Den Europæiske Unions Tidende L 376 af 27.12.2006].

RESUMÉ

Direktivet opstiller en generel retlig ramme, der skal gøre det lettere for tjenesteydere at gøre brug af etableringsfriheden samt lette den frie bevægelighed for tjenesteydelser og samtidig sikre et højt kvalitetsniveau for tjenesteydelserne.

Direktivet har fire centrale mål

  • at styrke etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser i EU
  • at styrke forbrugernes rettigheder
  • at forbedre tjenesteydelsernes kvalitet
  • at etablere et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne.

Anvendelsesområde

Direktivet gælder for enhver tjenesteydelse, der udføres mod betaling (bortset fra en række undtagelser), idet der tages hensyn til visse aktiviteters og erhvervs særlige karakteristika.

Nærværende direktiv dækker en lang række tjenesteydelser, der udgør ca. 40 % af EU’s BNI og beskæftigelse. Det dækker tjenesteydelser som

  • byggeri og håndværk
  • detailhandel
  • de fleste liberale erhverv (advokat, arkitekt, ingeniør, revisor, etc.)
  • tjenesteydelser til virksomheder (kontorvedligeholdelse, ledelsesrådgivning, reklame, etc.)
  • turisme
  • ejendomsservice
  • privatundervisning.

Flere typer tjenesteydelser er undtaget fra direktivets dækningsområde, navnlig

  • finansielle tjenesteydelser
  • telekommunikationsnet
  • transport
  • sundhedsydelser
  • spil
  • visse sociale ydelser.

Direktivet finder anvendelse i følgende to tilfælde

  • Ved permanent etablering af virksomheder, dvs. når en iværksætter eller en virksomhed ønsker at etablere selvstændig repræsentation (virksomhed eller datterselskab) i sit eget land eller i et andet EU-land
  • Ved grænseoverskridende tjenesteydelser, dvs. når en virksomhed, der allerede er etableret i et EU-land, ønsker at levere tjenesteydelser i et andet EU-land uden at etablere permanent repræsentation, eller når en forbruger bosiddende i EU-land ønsker at modtage en tjenesteydelse fra en tjenesteyder etableret i et andet EU-land.

Endvidere giver direktivet tjenesteydelsesmodtagere, og navnlig forbrugere og virksomheder, mulighed for at opnå et større udvalg og bedre adgang til tjenesteydelser i EU, i det omfang at

  • Modtagerne er bedre informeret om tjenesteyderne samt om vilkår for garanti og reparation
  • Direktivet forbyder forskelsbehandling begrundet i tjenesteydelsesmodtagerens nationalitet eller bopæl.

Administrativ forenkling

Direktivet forpligter medlemsstaterne til at forenkle alle procedurer i forbindelse med etablering og levering af en tjenesteydelse. De formelle krav såsom at forevise originaldokumenter, certificerede oversættelser eller berigtigede kopier skal afskaffes, dog med visse undtagelser. Siden 2009 har virksomheder og enkeltpersoner været underlagt krav om at kunne udføre alle formaliteter online ved hjælp af ”kvikskranker”.

Kvikskrankerne er e-forvaltningsportaler etableret af de nationale myndigheder i de enkelte EU-lande. De anvendes af tjenesteyderne til at

  • Indhente detaljerede oplysninger om regler for iværksættere i udlandet eller i deres oprindelsesland
  • udføre de administrative formaliteter i forbindelse med virksomhedsetablering online
  • udføre de administrative formaliteter i forbindelse med landetværgående levering af tjenester online.

Afskaffelse af retlige og administrative hindringer for udvikling af servicevirksomhed

For at styrke etableringsfriheden indfører direktivet

  • pligt til at undersøge, om tilladelsesordningerne er forenelige med principperne om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet, og til at overholde visse principper i forbindelse med vilkårene og procedurerne for udstedelse af tilladelser til servicevirksomhed
  • forbud mod visse retlige krav, der stadig er en del af lovgivningen i nogle medlemsstater, og som ikke kan retfærdiggøres, såsom krav om nationalitet
  • pligt til at undersøge, om en række andre krav er forenelige med principperne om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet.

Fremme af fri midlertidig udveksling af tjenesteydelser på tværs af grænserne

For at styrke den frie udveksling af tjenesteydelser fastsætter direktivet, at medlemsstaterne skal sikre fri adgang til at optage eller udøve servicevirksomhed på deres område. Den medlemsstat, hvortil en tjenesteyder begiver sig, kan kun pålægge tjenesteyderen krav, der er ikke-diskriminerende, proportionelle og begrundede i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen af miljøet.

Direktivet fastsætter desuden en række væsentlige undtagelser fra dette princip, f.eks. på området erhvervsmæssige kvalifikationer, på området udstationering af arbejdstagere og for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

Forbrugernes rettigheder

Hvad angår beskyttelsen af tjenestemodtagernes rettigheder, fastslår direktivet

  • at tjenestemodtagere har ret til at anvende tjenesteydelser fra andre medlemsstater
  • at tjenestemodtagerne har ret til at få oplysninger om de regler, der gælder for tjenesteydere uanset etableringssted, og om de ydelser, der tilbydes af en tjenesteyder.

Tjenesteydelsernes kvalitet

Hvad angår kvaliteten af tjenesteydelserne, sigter direktivet mod at

  • forbedre tjenesteydelsernes kvalitet ved blandt andet at tilskynde til frivillig certificering af tjenesteydernes virksomhed og til udarbejdelse af kvalitetschartre
  • tilskynde til adfærdskodekser, der navnlig udarbejdes af faglige sammenslutninger og organisationer.

Effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne

For at styrke etableringsfriheden og den frie bevægelighed for tjenesteydelser i Den Europæiske Union indeholder direktivet

  • en retligt bindende forpligtelse for medlemsstaterne til at samarbejde med myndighederne i andre medlemsstater for at sikre en effektiv kontrol med servicevirksomhed i EU, men samtidig undgå overlappende kontrol. Der indføres også en advarselsordning på tværs af medlemsstaterne
  • grundlag for udvikling af et elektronisk informationssystem til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, der er absolut nødvendigt for et effektivt administrativt samarbejde.

Kontekst

Tjenesteydelser spiller en afgørende rolle i EU’s økonomi. De repræsenterer ca. 70 % af beskæftigelsen og EU’s BNI, og det er i servicesektoren, at næsten 9 ud af 10 nye job skabes. Inden for rammerne af Lissabon-strategien har Kommissionen efterkommet Rådets opfordring til at udforme en politik, der har til formål at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for tjenesteydelser og for etableringsfriheden for tjenesteydere. Direktivet skal afhjælpe, at EU's indre marked for tjenesteydelser endnu ikke sikrer alle de fordele, som retmæssigt er tiltænkt. Trods tjenesteydelsernes store andel af den europæiske økonomi, udgør tjenesteydelser endnu kun ca. en femtedel af den samlede samhandel i EU. ”Tjenesteydelsesdirektivet” blev vedtaget afa Europa-Parlamentet og Rådet i december 2006. Medlemsstaterne havde en frist på tre år til at gennemføre bestemmelserne på nationalt plan. Tidsfristen for gennemførelse udløb den 28. december 2009.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelsesdato – Udløbsdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2006/123/EF

28.12.2006

28.12.2009

EUT L 376, 27.12.2006

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens afgørelse 2011/130/EU af 25. februar 2011 om fastsættelse af mindstekrav ved behandling af elektronisk underskrevne dokumenter på tværs af grænserne foretaget af de kompetente myndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked [EUT L 53 af 26.2.2011].

Afgørelsen skal lette godkendelse af elektroniske signaturer, der anvendes i

  • originaldokumenter
  • certificerede, berigtigede kopier
  • certificerede, berigtigede oversættelser.

Medlemsstaterne skal etablere de nødvendige tekniske løsninger til behandling af dokumenter indsendt af tjenesteydere via kvikskranker, og som er elektronisk signeret med en XML-, CMS- eller PDF-signatur.

Meddelelse fra Kommissionen af 27. januar 2011: "Mod et mere velfungerende indre marked for tjenesteydelser – der bygger på resultaterne af den gensidige evalueringsproces i tjenesteydelsesdirektivet [KOM(2011) 20 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 26.04.2011

Se endvidere

  • Generaldirektoratet for Det Indre Marked og Tjenesteydelser, ”Tjenesteydelsesdirektivet” (DE) (EN) (FR)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top