RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Gennemgang af Lamfalussy-processen

For at styrke Lamfalussy-processen præsenterer Kommissionen en række praktiske forbedringer, der skal gøre det muligt at fremme et bredere samarbejde på tilsynsområdet og sikre større konsekvens i anvendelsen af foranstaltningerne og håndhævelsen af disse på nationalt plan. I den forbindelse bør især reguleringsudvalgenes rolle og indflydelse styrkes.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse af 20. november 2007 "Gennemgang af Lamfalussy-processen – styrkelse af den tilsynsmæssige konvergens" [KOM(2007) 727 endelig – EUT C 55 af 28.2.2008].

RESUMÉ

Lamfalussy-processen blev indledt i 2001 med det formål at styrke den europæiske lovgivnings- og tilsynsramme i den finansielle sektor. Processen omfatter fire niveauer. Den begynder med vedtagelsen af rammelovgivningen (niveau 1) og detaljerede gennemførelsesforanstaltninger (niveau 2). Ved den tekniske udarbejdelse af gennemførelsesforanstaltningerne rådgives Kommissionen af udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaternes tilsynsmyndigheder, som findes i tre sektorer: banker, forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger og værdipapirmarkeder. Disse udvalg bidrager derefter til en konsekvent gennemførelse af EU-direktiverne i medlemsstaterne, idet de sikrer et effektivt samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og bidrager til konvergens i tilsynsmetoderne (niveau 3). Endelig kontrollerer Kommissionen den korrekte og rettidige gennemførelse af EU-lovgivningen i national ret (niveau 4).

På grundlag af gennemgangen af denne proces foreslår Kommissionen en række praktiske forbedringer med det formål at styrke EU's tilsynsmæssige rammer, navnlig i perioder med ustabile markeder.

Vurderingen af Lamfalussy-processen er stort set positiv. Til trods for en række ubestridelige resultater (fleksibel lovgivning, konvergens, samarbejde osv.) er det imidlertid nødvendigt med visse forbedringer.

Forbedringer i lovgivningsprocessen og håndhævelsen

Erfaringerne med vedtagelsen af rammelovgivningen og gennemførelsesforanstaltningerne har stort set været positive. Der er blot behov for nogle tilpasninger mellem institutionerne med hensyn til tilsyn og gennemførelse.

Vurderingen af de nødvendige tidsfrister for rækkefølgen af vedtagelsesforanstaltningerne for lovgivningen og gennemførelsesforanstaltningerne (niveau 1 og 2) har vist sig at være kompliceret, fordi fristerne er så forskellige. Det er derfor vanskeligt at fastsætte rimelige frister for såvel gennemførelsen som for anvendelsen. For at råde bod herpå kunne gennemførelsesfristen for hele lovgivningspakken knyttes til vedtagelsen af de sidste gennemførelsesforanstaltninger, der er angivet på niveau 1. Arbejdet med niveau 1‑ og niveau 2‑foranstaltninger kunne også i højere grad udføres parallelt for at forbedre sammenhængen og forståelsen.

Lamfalussy-processen har gjort det muligt at indføre og anvende sunde lovgivningsprincipper. Den har bl.a. gjort det muligt at forbedre kvaliteten af lovgivningen og øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden af EU's politikker. Medlemsstaterne bør imidlertid undgå at tilføje nationale supplerende regler (såkaldt "gold-plating"). Med henblik på større gennemsigtighed i forbindelse med høringer bør det ligeledes være normalt, at der sker en systematisk offentliggørelse af svarene. Endelig bør konsekvensanalyserne udvides til at omfatte enhver væsentlig gennemførelsesforanstaltning.

For at øge gennemsigtigheden med hensyn til gennemførelsen bør virkningen af de forskellige oplysningsmekanismer (under kapitalkravsdirektivet osv.) forstærkes. Kommissionen offentliggør regelmæssigt statistikker om udviklingen i gennemførelsen i medlemsstaterne, bl.a. vedrørende direktiverne på niveau 1 og 2. Medlemsstaterne skal på deres side indsende gennemførelsestabeller til Kommissionen. I tilfælde af forsinkelser med gennemførelsen vil der blive iværksat en overtrædelsesprocedure efter EF-traktatens artikel 226.

Samarbejde og konvergens på tilsynsområdet

Samarbejde og konvergens på tilsynsområdet er et af de innovative elementer i processen, men har ikke givet de forventede virkninger.

Det er absolut nødvendigt, at der sker en styrkelse af udvalgene på niveau 3 [eller reguleringsudvalgene]. For så vidt angår det politiske ansvar burde en global fremgangsmåde i to etaper (politisk orientering af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt rapporter fra udvalgene) give dem mulighed for at nå flere resultater. Endvidere bør der i de nationale tilsynsmyndigheders jobbeskrivelse tilføjes et krav om samarbejde og konvergens på europæisk plan. For så vidt angår niveau 3-udvalgenes juridiske status vil det blive overvejet, hvilke ændringer der bør foretages i den juridiske ramme vedrørende afgørelser om oprettelse af dem og definition af deres rolle.

Fjernelse af praktiske hindringer på europæisk og nationalt plan kunne styrke den gensidige tillid og gennemførelsen af foranstaltningerne. Således burde beslutningstagningen for bl.a. reguleringsudvalgene gøres lettere (udvidelse af muligheden for afstemning med kvalificeret flertal og definition af løsninger i tilfælde af et blokerende mindretal) og deres beslutninger have større vægt (om end de ikke er af bindende karakter) over for de nationale lovgivere og tilsynsmyndigheder.

Medlemsstaterne har ligeledes en vigtig rolle at spille med hensyn til at garantere, at standarder og retningslinjer anvendes fuldt ud, for så vidt angår:

  • de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser og sanktioner. Stillet over for de forskellige nationale ordninger bør lovgiverne og tilsynsmyndighederne have tilstrækkelige kontrolbeføjelser og instrumenter, herunder sanktioner, til at opfylde deres forpligtelser
  • sikring af de nationale tilsynsmyndigheders operationelle uafhængighed på fire områder: det institutionelle, det regulerende, det budgetmæssige og det tilsynsmæssige område
  • forslagene om styrkelse af samarbejdet mellem lovgivere i hjemland og værtsland. Kommissionens arbejde består i at bevidstgøre, vurdere og træffe foranstaltninger (uddelegering af opgaver, multilaterale overenskomster, den ledende tilsynsførendes rolle osv.).

Udarbejdelse af fælles normer, som skal sikre et optimalt samarbejde mellem kollegier af tilsynsførende, kunne garantere mere sammenhæng og ensartethed i anvendelsen og give mulighed for at løse kompetencemæssige problemer mellem hjemland og værtsland.

Det tværsektorielle samarbejde hviler på en fælles protokol om samarbejde indgået i 2005, og det foregår kun, når en fælles foranstaltning giver en merværdi. Siden 2006 har niveau 3-udvalgene vedtaget fælles årlige arbejdsprogrammer vedrørende prioriterede emner, såsom finansielle konglomerater og fælles indberetningsstandarder.

For så vidt angår krisestyring bør der indføres procedurer for hurtig udveksling af informationer for at sikre en effektiv og kollektiv indsats i tilfælde af større markedsuro eller finansielle kriser.

For at kunne efterkomme reguleringsudvalgenes anmodninger som følge af deres forpligtelser i henhold til EU-reglerne mener Kommissionen, at det kan være hensigtsmæssigt med en vis finansiel bistand fra EU's budget.

Seneste ajourføring: 10.06.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top