RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Handlingsplan for finansielle tjenesteydelser

Arkiv

Denne meddelelse om gennemførelse af en handlingsplan for finansielle tjenesteydelser indeholder politiske målsætninger og konkrete foranstaltninger for at forbedre det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse af 11. maj 1999 med titlen "Gennemførelse af handlingsrammen for finansielle tjenesteydelser: Handlingsplan" [KOM(1999) 232 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

RESUMÉ

Handlingsplanen er en opfølgning af meddelelsen fra 28. oktober 1998 med titlen "Finansielle tjenesteydelser: en handlingsramme". Den blev fremlagt efter anmodning fra Det Europæiske Råd i Wien i december 1998, som opfordrede til, at der som hastesag blev udarbejdet en handlingsplan for at søge at opfylde målsætningerne i handlingsrammen, som der var skabt konsensus om. Handlingsplanen bygger ligeledes på drøftelserne i Politikgruppen for Finansielle Tjenesteydelser (FSPG), som består af personlige repræsentanter for finansministrene og Den Europæiske Centralbank (ECB).

Det Europæiske Råd i Köln den 3. og 4. juni 1999 anmodede Kommissionen om at videreføre arbejdet med handlingsplanen inden for rammerne af Politikgruppen for Finansielle Tjenesteydelser. Handlingsplanen for et finansielt enhedsmarked opstiller nogle vejledende prioriterede indsatsområder og en tidsplan for konkrete foranstaltninger. Den tager sigte på at opfylde tre strategiske målsætninger: indføre et fælles marked for finansielle engrostjenesteydelser, gøre de finansielle detailmarkeder sikrere og mere tilgængelige og styrke tilsynsreglerne.

Engrosmarkederne

Euroen er katalysator for moderniseringen af EU's værdipapir- og derivatmarkeder. EU's finansielle markeder har under indflydelse af markedskræfterne undergået visse forandringer, som f.eks. har givet sig udslag i snævrere forbindelser mellem de forskellige fondsbørser og forbedringer i betalings- og værdipapirafregningssystemerne. Generelt vedrører de foranstaltninger, der påtænkes gennemført, følgende seks områder:

  • Udformning af fælles retsregler for integrerede værdipapir- og derivatmarkeder. Kommissionen må og skal lægge grunden til grænseoverskridende levering af investeringsservice. Dette indebærer bl.a. en stærkt tiltrængt modernisering af investeringsservicedirektivet, vedtagelse af et direktiv om markedsmanipulation og udarbejdelse af en meddelelse, hvori der fastsættes regler for beskyttelse af professionelle og ikke-professionelle investorer.
  • Afskaffelse af barrierer, der hindrer mulighederne for at rejse kapital på EU-dækkende basis.
    De nationale hindringer for emission af værdipapirer på markederne i andre medlemsstater gør denne transaktion yderst bekostelig og lægger en bremse på EU-dækkende aktiviteter. Det er derfor af stor betydning at ajourføre direktiverne om informationskravene og kravene til prospekter ved udbydelse af værdipapirer til offentligheden. Det er nødvendigt at udbygge samarbejdet mellem Kommissionen og FESCO (forummet af europæiske værdipapirkommissioner).
  • Udvikling i retning af et samlet regelsæt om finansiel information for børsnoterede selskaber. Det er bydende nødvendigt at finde muligheder for, at virksomhederne kan rejse kapital i hele EU gennem fremlæggelse af regnskaber, der er udarbejdet på basis af blot ét sæt regnskabskrav. I den aktuelle situation forekommer de internationale regnskabsstandarder (IAS) at være den bedst egnede reference for ét enkelt sæt regnskabskrav. Tilsvarende forekommer de internationale revisionsstandarder at opfylde de minimumskriterier, der skal opfyldes for at gøre regnskaber troværdige. Denne problematik vil blive behandlet yderligere i en meddelelse fra Kommissionen, der bl.a. vil omfatte forslag til ændring af fjerde (castellanodeutschenglishfrançais) og syvende selskabsdirektiv (castellanodeutschenglishfrançais).
  • Etablering af en lovramme for supplerende pensionsfonde. 
    Hvis udbredelsen af bidragsfinansierede pensionsordninger skal øges, er der behov for en streng tilsynsramme, som sikrer en høj grad af beskyttelse af bidragyderne. Dette skulle få en beskæftigelsesfremmende effekt ved at nedbringe lønomkostningerne og mindske den demografiske udviklings konsekvenser for finansieringen af pensioner. Mangelen på EU-lovrammer kan desuden være en hæmsko for arbejdskraftmobiliteten. Der planlægges udarbejdet en meddelelse om denne problematik, og den vil tjene som udgangspunkt for et forslag til direktiv om forsigtighedstilsyn med pensionsfonde (castellanodeutschenglishfrançais).
  • Indførelse af fornøden retssikkerhed for at understøtte grænseoverskridende værdipapirtransaktioner. Gensidig anerkendelse og mulighed for at håndhæve grænseoverskridende sikkerhedsstillelse er altafgørende for stabiliteten i EU's finansielle system og for et integreret værdipapirafregningssystem. Det er derfor nødvendigt med lovinitiativer for at opfylde disse målsætninger, f.eks. i form af et direktiv om grænseoverskridende anvendelse af sikkerhedsstillelse.
  • Trygge og gennemsigtige vilkår for grænseoverskridende omstrukturering. Alle erhvervssektorer i EU undergår for øjeblikket omfattende omstruktureringer, især den finansielle sektor. Hvis direktivet om overtagelsestilbud og statutten for det europæiske selskab vedtages, vil dette sikre beskyttelsen af minoritetsaktionærerne og en mere rationel indretning af de selskabsretlige strukturer på det indre marked. Hvis statutten for det europæiske selskab vedtages, vil dette også bane vej for direktivforslagene om grænseoverskridende fusioner af aktieselskaber og om flytning af virksomheders hovedsæde. De tilsynsmæssige spørgsmål skal der ligeledes tages højde for. For at undgå, at tilsynsmæssige spørgsmål lægger hindringer i vejen for den igangværende omstruktureringsproces, vil det være nødvendigt med objektive og offentliggjorte kriterier for godkendelse af omstruktureringer i banksektoren.

Detailmarkederne

De radikale ændringer, der sker på de finansielle markeder, er især drevet af engrostjenesteydelserne. Sektoren for detailtjenesteydelser står dog også midt i en omfattende tilpasning. Der findes for øjeblikket lovrammer, som giver de finansielle institutioner mulighed for at udøve deres virksomhed og samtidig være beskyttet mod institutionelle fejl og systemrisici. Alligevel findes der utallige juridiske, administrative og privatretlige barrierer, som hindrer grænseoverskridende køb og levering af tjenesteydelser af denne type (én enkelt bankkonto, realkreditlån osv.). Meddelelsen fremlægger en række praktiske foranstaltninger, som vil kunne tages for at råde bod på denne situation. Foranstaltninger bør vedrøre følgende seks hovedindsatsområder:

  • Information og gennemsigtighed
    Forbrugerne skal råde over klar og letforståelig oplysning, når de investerer deres opsparing eller blot en del heraf i et andet land. Det er nødvendigt at forbedre informationen, gennemsigtigheden og sikkerheden inden for grænseoverskridende levering af finansielle detailtjenesteydelser. De foranstaltninger, der overvejes, omfatter et forslag til direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, en henstilling om oplysningen på realkreditområdet, et forslag til direktiv om forsikringsmæglere samt en handlingsplan om bekæmpelse af falskneri og bedrageri inden for betalingssystemer.
  • Klageprocedurer
    Der skal indføres effektive retslige og udenretslige mekanismer til bilæggelse af tvister, hvis man skal opnå at skabe den fornødne tillid til grænseoverskridende aktiviteter. Kommissionen vil i sine initiativer på dette område tage udgangspunkt i sin henstilling af 30. marts 1998 om de principper, der gælder for organer med ansvar for udenretslig bilæggelse af tvister. Den 1. februar 2001 søsatte Kommissionen nettet FIN-NET, der skal lette udenretslige bilæggelser af tvister på det finansielle område, når tjenesteyderen er etableret i en anden medlemsstat. Alle kategorier af finansielle detailtjenesteydelser (online og offline) er omfattet, da det drejer sig om ikke at lægge hindringer for den elektroniske handel eller for den rette udvikling af de grænseoverskridende tjenesteydelser. FIN-NET tager sigte på at styrke forbrugernes tillid ved at foreslå enkle, hurtige og billige alternativer til de traditionelle retsprocedurer.
    De alternative anordninger til bilæggelse af tvister (DAR) vil blive yderligere styrket af euroen og ligger i forlængelse af medlemsstaternes politiske ønske om at gøre de grænseoverskridende udvekslinger lige så enkle som de indenlandske. I dag er det sådan, at varigheden, sammensatheden og udgifterne i forbindelse med udveksling af tværnationale tjenesteydelser ofte skræmmer forbrugeren.

En afbalanceret anvendelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne
For en række specifikke finansielle produkters vedkommende vil Kommissionen foretage en analyse af de nationale forbrugerbeskyttelsesregler. Den vil forsøge at fastslå eventuel ækvivalens mellem de regler, der klart ligner hinanden. Et eventuelt initiativ fra Kommissionens side vil primært være baseret på en fortolkende meddelelse om, hvorledes der tages højde for hensynet til almenvellet inden for forsikringssektoren (castellanodeutschenglishfrançais).

Elektronisk handel
Generelt vil den elektroniske handel give mulighed for at øge integrationen på det indre marked, men det kan forventes, at visse problemer, som allerede gør sig gældende inden for grænseoverskridende salg på de finansielle detailmarkeder, vil gøre sig gældende i endnu højere grad. Forslagene til direktiv om den elektroniske handel (castellanodeutschenglishfrançais) og fjernsalg er ved at blive vedtaget.

  • Forsikringsmæglere
    De forskellige medlemsstaters nationale lovgivning indeholder garantiordninger for forbrugerne i deres relationer med forsikringsmæglere. Disse lovgivninger er dog blevet udformet i en forskelligartet ånd, hvilket kan virke til skade for den frie udveksling af tjenesteydelser. Et direktiv, der ajourfører direktivet fra 1976 om forsikringsmæglere og styrker forbrugerbeskyttelsen blev vedtaget i 2002.
  • Grænseoverskridende betalinger (BG) (CS) (ET) (GA) (LV) (LT) (HU) (MT) (PL) (RO) (SK) (SL
    Der er risiko for, at fordelene ved den fælles mønt ikke bliver umiddelbart synlige for den enkelte forbruger af finansielle tjenesteydelser, hvis der ikke vedtages passende foranstaltninger. Overførsler af mindre pengebeløb mellem landene i euroområdet vil være bekostelige, så længe der ikke er etableret et effektivt og billigere system for grænseoverskridende betalinger. Tilsvarende er gebyrerne for grænseoverskridende betalinger med kort ofte højere end gebyrerne for indenlandske betalinger med kort. Det er derfor vigtigt, at der indføres et integreret detailbetalingssystem, som giver mulighed for at foretage grænseoverskridende overførsler af mindre beløb på effektiv og konkurrencedygtig vis. Med henblik herpå er det nødvendigt at etablere et samarbejde mellem ESCB (Det Europæiske System af Centralbanker), EU-institutionerne og den private sektor.

Styrkelse af tilsynsstrukturerne

EU's forskriftsmæssige garantier skal tilpasses de nye finansielle risikokilder og innovationerne på tilsynsområdet, så systemrisici og institutionelle risici nedsættes mest muligt (f.eks. kravene til egenkapital og solvensmargen hos forsikringsselskaberne), og det bliver muligt at tage hensyn til den faktiske markedsudvikling (hvor virksomhederne er organiseret på europæisk plan eller på tværs af sektorerne). De foranstaltninger, der foreslås, er følgende:

  • bestemmelser, der tager sigte på at tilpasse tilsynslovgivningen for bank- (castellanodeutschenglishfrançais), forsikrings- og værdipapir sektoren til de mest krævende kvalitetsnormer under hensyntagen til arbejdet i de eksisterende organer, nemlig Basel-komitéen og FESCO

foranstaltninger vedrørende tilsynet med finansielle konglomerater (castellanodeutschenglishfrançais); i forlængelse af den tredje rapport om fremskridt i gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, der gennemgås i det følgende, har Kommissionen anlagt den betragtning, at udarbejdelse af et direktivforslag på dette område udgjorde ét af de ti prioriterede mål. Finansielle konglomerater er enheder, der tilbyder en vifte af finansielle tjenesteydelser på områder såsom bank- og forsikringsvirksomhed og værdipapirer. Disse strukturer, der ofte arbejder på tværnationalt grundlag, har udviklet sig så hastigt, at det er nødvendigt med nye regler. Den traditionelle metode, hvor der sondres mellem hver enkelt sektors erhvervsdrivende, gælder ikke længere.

  • initiativer til forbedring af dialogen og samarbejdet mellem myndighederne på tværs af sektorerne om spørgsmål af fælles interesse, hvilket indebærer nedsættelse af et værdipapirudvalg af rådgivende karakter.

Generelle forudsætninger

Den store forskel i reglerne for god ledelsesskik i de forskellige medlemsstater kan skabe retlige og administrative barrierer, som kan kaste grus i maskineriet for et velfungerende finansielt marked i EU. Begrebet god ledelsesskik dækker over en bred vifte af problemområder, hvis virkninger for det finansielle marked står uklare. Ethvert EU-initiativ på dette felt bør derfor på nuværende stadium begrænse sig til at undersøge, hvilke nationale former for god ledelsesskik der findes i medlemsstaterne for at identificere eventuelle hindringer for udbygningen af et finansielt enhedsmarked i EU.

Et andet vigtigt spørgsmål er afskaffelsen af de skattemæssige hindringer og forvridninger. Det vil være politisk vanskeligt at etablere et indre marked for finansielle tjenesteydelser, så længe processen med den skattemæssige koordinering af de finansielle markeder endnu ikke er afsluttet. Meddelelsen opfordrer derfor til, at direktivforslaget fra 1998 om minimums beskatning af grænseoverskridende indtægter fra opsparing vedtages. Kommissionen vil på sin side fortsætte sin indsats med at nedbryde de skattemæssige barrierer for et velfungerende fælles marked for finansielle tjenesteydelser. Der påtænkes fremlagt forslag til direktiver om pensionsfonde og på forsikringsområdet med støtte fra den skattepolitiske gruppe.

Gennemførelse af handlingsplanen

Meddelelsen fastslår, at der er behov for mekanismer, der kan føre kontrol med, hvilke fremskridt der sker, og kan bidrage til den konkrete gennemførelse af de forskellige foranstaltninger. Disse mekanismer omfatter bl.a., at indsatsen for at formulere de fremtidige udfordringer, fremskaffe strategiske data og fastsætte prioriteringen i gruppen af personlige repræsentanter for finansministrene videreføres. Det kunne ligeledes overvejes at oprette et forum på højt niveau, som skulle have til opgave at tage pejling af synspunkterne hos de organisationer, der repræsenterer de vigtigste interessegrupper i EU, som har en interesse i velfungerende og effektive finansielle markeder. EU's repræsentative organer skulle ligeledes spille en rolle i forbindelse med at finde frem til passende kompetencer på markedet, som vil kunne bistå Kommissionen med at vurdere konsekvenserne af mere tekniske løsninger.

Status og forberedelse af fremtiden

Den 27. oktober 2003 nedsatte Kommissionen en specialiseret gruppe til at gøre status over handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og forberede fremtidige foranstaltninger. I samarbejde med fire nye grupper markedseksperter indleder Kommissionen en dybdegående evaluering af de europæiske finansielle markeders integration. Denne proces indledes samtidig med, at handlingsplanens femårige lovgivningsfase nærmer sig sin afslutning. Evalueringen skal være bred, gennemsigtig og åben. Oprettelsen af ekspertgrupper, der skal bestå af specialister på højt niveau inden for bank- og forsikringssektoren samt inden for områderne formueforvaltning og værdipapirhandel, udgør første fase i denne proces. Disse grupper har til opgave at hjælpe Kommissionen med at indkredse de vigtigste punkter, der skal undersøges under den efterfølgende behandling.

Yderligere oplysninger om ekspertgruppernes evaluering af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser kan indhentes hos Generaldirektoratet for Det Indre Marked (DE) (EN) (FR).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kmmissions arbejdsdokument af 5. januar 2006, "Single Market in Financial Services Progress Report 2004-2005" ("Indre marked for finansielle tjenesteydelser - situationsrapport 2004-2005") [SEC(2006) 17 - Ikke offentliggjort Den Europæiske Unions Tidende].

I denne opfølgningsrapport gennemgår Kommissionen de resultater, der er opnået inden for finansielle tjenesteydelser siden midten af 2004. Opfølgningsrapporterne indgår som led i de tilsagn, der blev afgivet i forbindelse med hvidbogen om politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010, der blev offentliggjort den 5. december 2005. Kommissionen konkluderer, at 98 % af foranstaltningerne i handlingsplanen er blevet gennemført inden for fristerne (2005). Arbejdet med iværksættelsen af de trufne foranstaltninger er begyndt.

Af de mål, der er nået, nævner rapporten bl.a. vedtagelsen af:

SITUATIONSRAPPORTER

Den tiende situationsrapport af 2. juni 2004 "De vanskelige etaper er afklaret - forberedelse af overgangen til næste fase i integrationen af de europæiske kapitalmarkeder".

I denne tiende situationsrapport konkluderes det, at næsten samtlige 42 lovinitiativer i handlingsplanen (93 %) er vedtaget inden for fristerne i midten af 2004. Siden den niende situationsrapport fra november 2003 er der opnået enighed om følgende:

Kommissionen har ligeledes vedtaget:

  • en meddelelse om reguleringen af investeringsinstitutters (castellanodeutschenglishfrançais) depositarer
  • to henstillinger om de oplysninger, der skal medtages i investeringsinstitutters forenklede prospekt, og institutternes anvendelse af derivatinstrumenter
  • en meddelelse med retningslinjer for det fremtidige arbejde vedrørende grænseoverskridende clearing og afvikling af værdipapirer (castellanodeutschenglishfrançais).

I det fortsatte lovgivningsarbejde prioriterer Kommissionen:

  • moderniseringen af ottende selskabsdirektiv om lovpligtig revision af regnskaber
  • det tredje direktiv om pengehvidvaskning
  • et kapitalgrundlagsdirektiv, der indebærer en revision af bestemmelserne om kapitalkravene for banker og investeringsselskaber (CAD III) 
  • det tiende selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner
  • forenkling og modernisering af det andet direktiv om bevarelse og ændring af aktieselskabers (castellanodeutschenglishfrançais) kapital.

Den niende rapport af 24. november 2003 om gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser med titlen "Opløbsrunden for handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (HFFT)".

I denne situationsrapport ( DE  ) ( EN  ) ( FR  ) (PDF) når Kommissionen til den konklusion, at HFFT, der efter planen skulle afsluttes i 2005, har været en af hoveddrivkræfterne i udviklingen af det europæiske kapitalmarked. HFFT har således forbedret udsigterne til bæredygtig vækst drevet af investeringerne og beskæftigelsesudsigterne. Der har kunnet konstateres nye fremskridt, for så vidt angår vedtagelse af den lovgivning, der er omhandlet i nævnte handlingsplan, bl.a.:

Dog understreges det i rapporten, at det - på grund af valget til Europa-Parlamentet og EU's udvidelse i maj og juni 2004 - er vigtigt, at man i løbet af de kommende fire måneder når til enighed om de vigtige foranstaltninger som led i HFFT, der endnu skal vedtages, nemlig: direktivet om investeringsservice, direktivet om gennemsigtighed og direktivet om overtagelsestilbud.
Endelig understreges i rapporten de initiativer, Kommissionen har taget for at evaluere den nuværende situation for så vidt angår integrationen af de europæiske finansmarkeder.

Den ottende rapport af 2. juni 2003 om gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser: "Finansielle tjenesteydelser - ni måneder til at vedtage de sidste foranstaltninger i henhold til handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser".

Ifølge den ottende rapport (DE ) (EN ) (FR ) (PDF) styrker de globale finansielle udsigter de politiske argumenter om en integration af de finansielle tjenesteydelser i Den Europæiske Union. Denne integration, som gennemføres via handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, bør styrke stabiliteten og integriteten på de finansielle markeder, indføre en ramme for gennemførelsen og kontrollen af en fælles europæisk lovgivning på det finansielle område og i EU's regelsystem sikre en harmonisk integration af de nye markeder, som EU efter udvidelsen kommer til at omfatte.
Selv om mange af de lovgivningsforanstaltninger, der er nødvendige for oprettelsen af et integreret finansielt marked, allerede er vedtaget, understreger rapporten, at det er af afgørende betydning at vedtage resten af foranstaltningerne for at sikre gennemførelsen af hele handlingsplanen inden 2005.
På kort sigt har Kommissionen ikke til hensigt at fremsætte forslag om et nyt komplet program for foranstaltninger inden for området finansielle tjenesteydelser, men arbejder på at få gennemført to store politiske målsætninger, hvilket kræver en yderligere arbejdsindsats i de kommende år: (a) ens gennemførelse og fælles kontrol, bl.a. via oprettelsen af et netværk af kontrol- og tilsynsmyndigheder og reguleringen af finansielle tjenesteydelser samt (b) oprettelse af en global dimension for det europæiske finansielle marked, særligt i relation til USA.

Den syvende rapport af 2. december 2002 om gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser.

Den syvende rapport (DE ) (EN ) (FR ) (PDF) fastslår, at der er sket store fremskridt med hensyn til integrationen af finanssektoren, herunder investeringsservice, kapitalgrundlaget for banker og investeringsselskaber, clearing og afvikling, det nye forslag om overtagelsestilbud, prospekter, pensionsfonde, finansielle konglomerater og markedsmisbrug. Næsten alle de nøgleforanstaltninger, der blev identificeret i 2001, er nu blevet vedtaget. I rapporten understreges det dog, at arbejdet må fortsætte i samme tempo, hvis handlingsplanens tidsfrist på 2005 skal overholdes, på trods af de finansielle markeders problemer og investorernes svigtende tillid til kapitalmarkederne. For at sikre en bedre opfølgning af handlingsplanen, udarbejder Kommissionen en række indikatorer for at lette en prioritering af de finanspolitiske foranstaltninger. Da "Lamfalussy-metoden" gør det muligt hurtigt og fleksibelt at reagere på markedsudviklingen, bør den også anvendes på hele det finansielle område. Endelig er der planer om fra og med 2003 at udarbejde en handlingsplan for selskabsret og virksomhedsledelse.

Den sjette rapport af 3. juni 2002 om gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser [KOM(2002) 267 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I denne sjette rapport konstateres det, at der er gjort håndgribelige fremskridt, men man finder, at de femten medlemsstater må anstrenge sig mere. Der gøres bl.a. opmærksom på, at otte lovforslag på dette område skal vedtages hurtigst muligt. Forslagene vedrører markedsmisbrug, finansielle garantier, fjernhandel med finansielle tjenesteydelser, forsikringsmæglere, prospekter, finansielle konglomerater, internationale regnskabsregler og pensionsfonde. Det beklages, at udkastet vedrørende offentlige overtagelsestilbud er opgivet efter tolv års forhandlinger, og det bemærkes, at Kommissionen vil fremsætte et nyt forslag om dette emne til sommer. Som følge af den amerikanske Enron-koncerns konkurs skal en gruppe af sagkyndige desuden forelægge henstillinger om bedste praksis med hensyn til virksomhedsledelse og revision. Kommissionen understreger dog, at de fleste af de problemer, der er fremkommet på grund af denne sag, allerede er dækket af handlingsplanen. Endelig udarbejdes der nye forslag om finansielle analyser og kreditvurderingsinstitutter.

Den femte rapport af 30. november 2001 om gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser [KOM(2001) 712 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I midtvejsrapporten understreges det, at det er nødvendigt at integrere den europæiske finanssektor. Der må nemlig tages hensyn til den seneste udvikling, der har berørt sektoren, såsom euroens indførelse, den økonomiske afmatning, rystelserne på finansmarkederne efter attentaterne den 11. september 2001 og kampen mod finansiering af terrorisme. I rapporten bemærkes det med tilfredshed, at der er gjort fremskridt med hensyn til vedtagelse af direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, aftalen om regler for grænseoverskridende betalinger, vedtagelse af statutten for det europæiske selskab, den politiske aftale om direktivet om fjernhandel og nedsættelse i sektoren for værdipapirer af de udvalg, der slås til lyd for i Lamfalussy-rapporten. Forslagene om pensionsfonde, prospekter, finansielle konglomerater og internationale regnskabsregler tillige med det nye forslag om offentlige overtagelsestilbud er dog nøgleforanstaltninger, som det vil være uomgængelig nødvendigt at få vedtaget hurtigst muligt.

Den fjerde rapport af 5. juni 2001 om gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser [KOM(2000) 286 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I rapporten vurderes det, hvor langt man er nået med forslag og direktiver på området. Det anføres, at beslutningstagningen fra nu af tilkommer Rådet og Europa-Parlamentet. Siden handlingsplanen blev foreslået, er der nemlig forelagt 18 foranstaltninger, og selv om der er opnået enighed om visse punkter, er der andre spørgsmål, som stadig udgør virkelige udfordringer. Det er nødvendigt med en virkelig politisk vilje, for at den samlede plan kan gennemføres inden 2003/2005. Det er f.eks. tilfældet for nedsættelsen af de to udvalg vedrørende værdipapirer, som der slås til lyd for i Lamfalussy-rapporten. Parlamentet er for øjeblikket lidet tilbøjelig til at betro beføjelser til et organ, der endnu ikke er valgt, og det er kommet i strid med Rådet om dette punkt. Endvidere anføres det i rapporten, at der skal tages hensyn til de hastige forandringer, der er indtruffet i banksektoren, da revisionen af reglerne (overvågning) er mere hastende end forudset. I teksten behandles ligeledes børsernes grænseoverskridende samarbejde. Endelig omtales de fremskridt, der er gjort (finansielle konglomerater, prospekter, der skal offentliggøres for værdipapirer, der tilbydes offentligheden eller som optages til notering, markedsmisbrug, risici i forbindelse med pant) samt de punkter, hvor der er stilstand (pensionsfonde og elektronisk handel).

Den tredje rapport af 8. november 2000 om gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser [KOM(2000) 692/2 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I det store og hele er situationen tilfredsstillende, selv om handlingsplanen som følge af utilstrækkelig dynamik nu ikke kan overholde den ambitiøse 2005-frist. Kommissionen har vedtaget en nøjagtig tidsplan ("kritisk vej") med henblik på overholdelse af fristerne, hvilket "Gruppe 2005" skal kontrollere. For at kunne følge udviklingen og tendenserne på markederne har Kommissionen udarbejdet en liste over indikatorer.

Den anden rapport af 30. maj 2000 om gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser [KOM(2000) 336 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Heri minder man om, at stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd i Lissabon stillede krav om, at handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser blev gennemført senest i 2005. Kommissionen konstaterer, at der er gjort betydelige fremskridt. Inden for nogle områder har fremskridtene dog været beskedne: statutten for det europæiske selskab, svig og forfalskning i betalingssystemerne og medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om endelig afregning. For at overholde måldatoen 2005 skal gennemførelsen af handlingsplanen fremskyndes inden for fem prioriterede områder: indførelse af et "fælles emittentpas", større sammenlignelighed i selskabernes regnskaber, fjernelse af hindringerne for pensionsfondes og kollektive investeringsinstitutters (UCITS) investeringer, effektivisering af markedet for grænseoverskridende salg og genkøb af værdipapirer og en gennemgribende revision af investeringsservicedirektivet.

Den første rapport af 24. november 1999 om gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser [KOM(1999) 630 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rapporten gør foreløbig status fem måneder efter vedtagelsen af handlingsplanen. Den peger på, at der er gjort fremskridt inden for adskillige sektorer, efter at en række af de anbefalede foranstaltninger er blevet vedtaget. Rapporten omfatter ligeledes en samlet positiv vurdering af den indsats, der er gjort i forbindelse med det grundlæggende arbejde med at iværksætte de konkrete initiativer i handlingsplanen, og den anerkender den store betydning af bidragene fra de forskellige markedsdeltagere samt fra forbrugerne og brugerne. Rapporten fremhæver, at Rådet og Parlamentet har øget indsatsen for at sætte skred i en række af forslagene, selv om denne indsats ikke altid har været kronet med held. Den opfordrer derefter Kommissionen til at intensivere sin indsats inden for de nærmeste måneder med at udarbejde en række vigtige foranstaltninger under overholdelse af de frister, der er fastsat i handlingsplanen (pensionsfonde, grønbog om investeringsservicedirektivet, modernisering af strategien på regnskabsområdet, elektronisk handel). Ud over de foranstaltninger, der er fastsat i handlingsplanen, bør EU ligeledes ajourføre sin strategi for de igangværende strukturændringer på de finansielle markeder.

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. maj 2003: "Modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union - vejen frem" [KOM(2003) 284 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Kommissionen har til hensigt at modernisere den europæiske ramme for reguleringen af selskabsret og virksomhedsledelse som følge af de seneste finansielle skandaler, de europæiske selskabers øgede tendens til at operere på et tværnationalt plan inden for det indre marked, den fortsatte integration af de europæiske kapitalmarkeder, udviklingen af ny informations- og kommunikationsteknologi og den kommende udvidelse af Den Europæiske Union med ti nye medlemsstater. På denne baggrund definerer Kommissionen centrale politiske målsætninger, fordeler de forskellige foranstaltninger på kort, mellemlang og lang sigt og angiver de instrumenter, der skal anvendes, og hvornår de skal anvendes. De vigtigste målsætninger i Kommissionens handlingsplan er styrkelsen af aktionærernes rettigheder og beskyttelsen af tredjemand samt fremme af virksomhedernes effektivitet og konkurrencedygtighed. Ved udarbejdelsen af sin handlingsplan, tager Kommissionen desuden særligt hensyn til behovet for, at alle de initiativer til fællesskabsregler, der tages inden for handlingsplanens rammer, skal opfylde en række vejledende kriterier: de skal overholde principperne om nærhed og proportionalitet, de skal anvendes fleksibelt, men baseres på faste principper, og de skal bidrage positivt til international udvikling på reguleringsområdet.

Flere selvstændige initiativer, der har en vis tilknytning til handlingsplanen, indgår i denne integrerede tilgang:

 
Seneste ajourføring: 20.10.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top