RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Hvidbog om det indre marked for investeringsfonde

Arkiv

I denne hvidbog har Kommissionen identificeret en pakke af ændringer, der er rettet mod de nuværende EU-rammer for investeringsfonde (UCITS-direktivet), med det formål at forenkle lovgivningsmiljøet og arbejdsklimaet og samtidig skabe attraktive og sikre investeringsløsninger for investorerne.

DOKUMENT

Kommissionens hvidbog af 15. november 2006 om forbedring af det indre markeds rammer for investeringsfonde [KOM(2006) 686 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

UCITS-direktivet kan ikke længere give den europæiske fondsbranche den støtte, der er nødvendig, for at den kan leve op til den skærpede konkurrence og de europæiske investorers vekslende behov.

Understøttelse af en mere effektiv europæisk fondsbranche

Kommissionen foreslår i denne hvidbog flere foranstaltninger til forbedring af det nugældende direktiv:

  • fjernelse af administrative hindringer for grænseoverskridende markedsføring. De bestående administrative procedurer, der skal overholdes, før en fond kan markedsføres i en anden medlemsstat, herunder værtsmyndighedernes detaljerede forudgående kontrol af fondens dokumentation og den nuværende ventetid på højst to måneder, vil blive nedtrappet
  • fremme af grænseoverskridende fondsfusioner. Kommissionen vil forelægge et forslag, der tager sigte på at supplere UCITS-direktivet, for at skabe de rette lovgivningsmæssige betingelser for fusion af fonde, der samordnes på tværs af EU
  • aktivpooling (asset pooling). Der planlægges en ændring af diversificeringsreglerne, som vil tillade en udvidet brug af enhedspooling
  • administrationsselskabspas. Et godkendt administrationsselskab vil kunne forvalte selskabs- og kontraktfonde i andre medlemsstater
  • styrkelse af tilsynssamarbejdet. Eftersom den juridiske og tekniske struktur er blevet stadig mere kompleks, skal bestemmelserne vedrørende kompetente myndigheder og tilsyn styrkes
  • effektivitetsforbedringer, der ikke kræver ændringer af direktivet. Den enkelte medlemsstat kan tage forskellige skridt til at forbedre det hjemlige arbejdsklima for investeringsfonde, f.eks. ved at fremskynde den oprindelige godkendelse af fonde i landet.

Hvordan det indre marked for fonde også bliver en fordel for slutinvestoren

For at slutinvestoren kan få fordel af mærkbare forbedringer, bliver branchen nødt til at underkaste sig en skærpet konkurrence på tværs af det indre marked. Til det formål er der brug for to foranstaltninger:

  • forenklet prospekt. Dette oplysningsinstrument skal forbedres: for det første skal det give slutinvestoren en kort og let forståelig beskrivelse af gebyrer, risici og forventet udbytte
  • distributionssystemer, hvor investorinteresser sættes først. Eftersom fondsdistribution på nuværende tidspunkt udgør det største enkeltelement blandt omkostningerne i investeringsfondsbranchen, skal distributionssystemerne fungere mere effektivt. Investorerne skal bl.a. kunne regne med objektive og professionelle formidlere/distributører.

Ikke-harmoniserede fonde distribueret til detailinvestorer

Ikke-harmoniserede fonde, der distribueres til detailinvestorer, og som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for UCITS-lovgivningen (f.eks. åbne fonde, der investerer i fast ejendom), udgør en stadig mere vigtig branche. Kommissionen vil foretage en systematisk analyse af de pågældende fondes risiko- og resultatprofil og vurdere, om rammer, der fremmer integrationen af et indre marked for ikke-harmoniserede fonde, der distribueres til detailinvestorer, er en realistisk og nødvendig mulighed, og i givet fald på hvilke betingelser.

Direktivet om markeder for finansielle instrumenter (castellanodeutschenglishfrançais) giver det investeringsfirma, der varetager distributionen, ansvaret for at sikre, at en given investering passer til den enkelte kunde. Kommissionen vil undersøge de typer markedsførings- og salgsbegrænsninger, der bør fjernes til fordel for brugen af investeringsfirmaer, der har ansvaret for at sælge det rette produkt til den enkelte kunde.

Kommissionen og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (castellanodeutschenglishfrançais) (CESR) vil foretage en systematisk opgørelse over og analyse af nationale forhindringer for privat investering i finansielle instrumenter hos institutionelle investorer og andre godkendte modparter.

Kontekst

Siden vedtagelsen af UCITS-direktivet i 1985 har der været en stærk udvikling på det europæiske marked for investeringsfonde, og antallet af fonde stiger fortsat. I slutningen af 2005 fandtes der over 29 000 UCITS. I 2005 udgjorde det samlede tal for de aktiver, der forvaltes af investeringsfonde i Europa, 59 % af EU's BNP (5 000 mia. EUR).
I dag opfylder de vigtigste dele af direktivet fra 1985 ikke længere deres funktion som følge af de store ændringer, der er sket i de seneste 20 år.

Kommissionen har udarbejdet denne hvidbog, der har til formål at forenkle direktiv 85/611/EØF, på grundlag af høringer og dybtgående drøftelser siden 2004 med forbrugere, aktører i branchen og politiske beslutningstagere under hensyntagen til svarene på grønbogen [KOM(2005) 314 endelig] og tre rapporter (DE) (EN) (FR) udarbejdet af ad hoc-ekspertgrupper. Kommissionen vil efter planen foreslå de nødvendige ændringer af det nugældende direktiv i efteråret 2005.

Seneste ajourføring: 23.11.2006

Se endvidere

Yderligere oplysninger kan ses på netstedet om forvaltning af aktiver (asset management) (DE) (EN) (FR).

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top