RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Nye retlige rammer (NLF) for betalinger

Formålet med direktivet er at skabe harmoniserede retlige rammer for betalingstjenester. De nationale regler, der gælder i de syvogtyve medlemsstater, vil således blive erstattet med ét regelsæt, der gælder inden for hele det indre marked.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF[se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Dette direktiv har til formål at skabe de retlige rammer, der er nødvendige for oprettelsen af et integreret marked for betalinger, hvor der ikke længere er hindringer for nye tjenesteudbyderes adgang. Det skal desuden forstærke konkurrencen og give brugerne større valgmuligheder. Endelig sikrer direktivet et højt beskyttelsesniveau i kraft af informationskravene og bestemmelserne om fastlæggelse af rettigheder og forpligtelser for brugerne og udbyderne af betalingstjenester.
Anvendelsesområde

Direktivet tager sigte på udbydere af betalingstjenester i EU og omfatter betalinger i euro eller i andre af de nationale valutaer i EU. Direktivet gælder ikke for betalingstransaktioner, der foretages i kontanter eller med papirchecks, eller for kreditter, der ydes af betalingsinstitutter, medmindre kreditten er nært knyttet til betalingstjenesterne.

I direktivet skelnes der mellem følgende seks kategorier af udbydere af betalingstjenester:

Betingelser for at opnå tilladelse

Adgangen til at udbyde betalingstjenester er betinget af, at der på forhånd opnås tilladelse dertil. Ansøgningen om tilladelse skal indgives til hjemlandets kompetente myndigheder, og tilladelse gives kun til juridiske personer, der er etableret i en medlemsstat. Ansøgningen skal ledsages af en detaljeret liste med følgende oplysninger: oversigt over transaktionerne, forretningsplanen, beskrivelse af de administrative og regnskabsmæssige procedurer, de interne kontrolforanstaltninger, risikostyringsprocedurerne, organisationsstrukturen osv.

For at opnå tilladelse skal betalingsinstituttet være i besiddelse af en solid virksomhedsstyring. De kompetente myndigheder kan i øvrigt afvise en ansøgning om tilladelse, hvis de ikke finder det godtgjort, at aktionærer eller virksomhedsdeltagere, der besidder en kvalificeret andel, er egnede.

I direktivet præciseres det, at betalingsinstitutterne på tidspunktet for opnåelse af tilladelse skal have en startkapital, hvis størrelse afhænger af de betalingstjenester, som det pågældende institut udbyder, og at de til enhver tid skal have en egenkapital.

Tilladelsen giver det pågældende betalingsinstitut mulighed for at udbyde betalingstjenester i hele EU i henhold til den fri udveksling af tjenesteydelser eller den frie etableringsret. Inddragelse af en tilladelse skal begrundes og meddeles de pågældende institutter samt offentliggøres.

Meddelelsen af tilladelse som betalingsinstitut er gyldig i samtlige medlemsstater og vil blive opført i et EU-register, som ajourføres med jævne mellemrum og er tilgængeligt online.

De kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, som skal føre tilsyn med betalingsinstitutterne. Disse myndigheder skal være offentlige myndigheder eller organer, der er anerkendt i den nationale lovgivning eller af de offentlige myndigheder, som har beføjelse hertil, og skal være uafhængige af økonomiske organer. De kompetente myndigheder skal samarbejde med hinanden og har tavshedspligt.

De har blandt andet beføjelse til at kræve, at betalingsinstituttet fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, at udstede henstillinger, retningslinjer og bindende administrative forskrifter, at suspendere eller inddrage tilladelser og at pålægge betalingsinstitutterne sanktioner.

Krav til gennemsigtighed og information

Ved direktivet indføres der krav til alle udbydere af betalingstjenester om klare og kortfattede oplysninger, hvad enten der er tale om enkeltstående betalinger eller om betalinger, der er omfattet af en rammeaftale (som omfatter en række betalingstransaktioner).

Der indføres navnlig:

  • betingelser, som skal meddeles på forhånd (udbyderens og brugerens forpligtelser og ansvar, gebyrer, oplysninger om den relevante lovgivning, erstatnings- og klageprocedurer osv.)
  • oplysninger, som skal gives efter anmodning fra brugeren før en betaling (gennemførelsesfrist, provisioner, gebyrer og andre omkostninger)
  • oplysninger, som skal gives til betaleren efter en betaling (transaktionens og modtagerens referencer, samlet beløb samt gebyrer og provisioner, anvendt vekselkurs)
  • oplysninger, som skal gives til betalingsmodtageren efter modtagelse af midlerne (betalerens referencer, samlet overført beløb, beregnede gebyrer og provisioner, vekselkurs).

Rettigheder og forpligtelser for brugere og udbydere af betalingstjenester

Ved direktivet indføres der regler for de rettigheder og forpligtelser, som gælder for brugerne af betalingstjenester, herunder følgende:

  • en gennemførelsesfrist på en arbejdsdag: hvis betalingen gennemføres enten i euro eller i en valuta for et EU-land uden for euroområdet, og hvis betalingen medfører en enkelt omveksling mellem euro og en valuta for et EU-land uden for euroområdet, skal beløbet på betalingsordren krediteres betalingsmodtagerens konto senest ved udgangen af den første arbejdsdag efter det tidspunkt, hvor betalingsordren er accepteret. I en overgangsperiode, der udløber den 1. januar 2012, kan betaleren og tjenesteudbyderen fastsætte en anden frist, forudsat at denne højst er på tre dage
  • udbyderen af betalingstjenester har ansvaret, hvis en betaling ikke foretages eller foretages ukorrekt. Udbyderen anses for objektivt ansvarlig, hvis betalingen skal finde sted inden for EU's grænser.
  • brugeren af betalingstjenester har ansvaret, hvis et betalingsinstrument anvendes svigagtigt (begrænset til 150 EUR). Denne regel finder dog ikke anvendelse på brugere, der er selskaber
  • der indføres et princip om, at det fulde beløb, som er anført på betalingsordren, skal krediteres betalingsmodtageren uden fradrag
  • betingelser for tilbagebetaling i forbindelse med en betaling, der uberettiget er blevet autoriseret
  • betingelser for genkaldelighed, hvor brugeren af betalingstjenester kan afvise en betaling, der er foretaget til ham ved en fejltagelse. Det påhviler derfor udbyderen af betalingstjenester at bevise, at den pågældende transaktion var autentificeret, korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt.

REFERENCE

DokumentIkrafttrædenFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2007/64/EF

25.12.2007

1.11.2009

EUT L 319 af 5.12.2007

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædenFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2009/111/EF

7.12.2009

31.10.2010

EUT L 302 af 17.11.2009

Seneste ajourføring: 02.07.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top