EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Princippet om ligebehandling af mænd og kvinder uden for arbejdsmarkedet

Formålet med dette direktiv er at gennemføre ligebehandling af mænd og kvinder med henblik på at udvide princippet om ligebehandling, så det ikke kun gælder på arbejdsmarkedet og i arbejdslivet, men også i dagligdagen.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

RESUMÉ

Formålet med dette direktiv er at gennemføre ligebehandling af mænd og kvinder med henblik på at udvide princippet om ligebehandling, så det ikke kun gælder på arbejdsmarkedet og i arbejdslivet, men også i dagligdagen.

HVAD ER MÅLET MED DETTE DIREKTIV?

Direktivet fastsætter en ramme for bekæmpelse af al kønsdiskrimination, hvad angår adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, såvel i den offentlige som i den private sektor.

Direktivet gælder varer og tjenesteydelser, som tilbydes til offentligheden, uanset hvem der er involveret (det vil sige uafhængigt af modtageren af tjenesteydelsens personlige forhold), og som tilbydes uden for privat- og familielivet. Begrebet »tjenesteydelser« angiver ydelser, der leveres mod et vederlag.

Direktivet gælder ikke for medieindhold og reklame eller undervisning.

VIGTIGSTE PUNKTER

Forbud mod forskelsbehandling inden for varer og tjenesteydelser: i princippet forbyder direktivet:

  • enhver ringere behandling af mænd og kvinder på grund af deres køn
  • enhver ringere behandling af kvinder på grund af graviditet eller moderskab
  • chikane, sexchikane eller enhver tilskyndelse til forskelsbehandling med hensyn til tilbud eller levering af varer eller tjenesteydelser.

Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis det er begrundet i et legitimt mål, såsom for eksempel beskyttelse af ofre for seksuelle overgreb (for eksempel i forbindelse med oprettelse af kvindehjem), foreningsfrihed (i forbindelse med medlemskab af private klubber, hvor kun det ene køn er repræsenteret) eller tilrettelæggelse af sportsaktiviteter, som kun det ene køn har adgang til. Enhver begrænsning bør være hensigtsmæssig og nødvendig.

Princippet om ligebehandling udelukker ikke positive foranstaltninger med henblik på at forebygge eller opveje ulighederne mellem kønnene inden for varer og tjenesteydelser.

Direktivet fastlægger kun mindstekrav for at give EU-landene mulighed for at opretholde højere eller mere omfattende beskyttelsesniveauer.

Anvendelse på forsikringsområdet: Direktivet forbyder at tage kønnet i betragtning ved beregning af forsikringspræmier og ydelser i forsikringsaftaler, som er indgået efter 21. december 2007.

Ikke desto mindre gav direktivet mulighed for, at EU-landene kunne undlade at anvende dette forbud i tilfælde, hvor kønnet var en afgørende faktor i risikovurderingen og baseret på relevante aktuarmæssige og statistiske data. Den Europæiske Unions Domstol fastslog dog i sin afgørelse i Test-Achats-sagen (C-236/09), at det var ulovligt at afvige fra princippet om ligebehandling, som tillod EU-landene at skelne mellem mænd og kvinder med hensyn til forsikringspræmier og ydelser, med virkning fra den 21. december 2012.

Fremover gælder princippet om samme takst for mænd og kvinder i forsikringssektoren for alle nye aftaler, der er indgås efter denne dato. For at lette gennemførelsen af Domstolens afgørelse vedtog Kommissionen nogle retningslinjer om anvendelsen af direktivet på forsikringsområdet.

Under alle omstændigheder må de omkostninger, der er forbundet med graviditet og moderskab, ikke føre til forskelle i form af præmier og ydelser.

Organer til fremme af ligebehandling: De enkelte EU-lande giver et eller flere organer til opgave at fremme og overvåge ligebehandling af mænd og kvinder på nationalt plan. Disse organer er ansvarlige for i) at tilbyde uafhængig bistand til ofre, ii) at foretage uafhængige undersøgelser og iii) at udgive uafhængige rapporter og fremsætte henstillinger.

Forsvar af ofrenes rettigheder: Direktivet pålægger EU-landene at sikre, at ofrene har adgang til retslige og/eller administrative instanser med henblik på at sikre deres rettigheder, og at ofrene kan få en passende godtgørelse eller erstatning. Foreninger, organisationer og andre juridiske personer med en berettiget interesse kan også indtræde som part i sager ved retslige og/eller administrative instanser med henblik på sikring af ofrenes rettigheder og opnåelse af godtgørelse eller erstatning.

Når faktiske omstændigheder, der forelægges for en domstol, giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, skal den indklagede bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet overtrådt (modbevise anklagen).

Ydermere skal EU-landene indføre sanktioner i tilfælde af overtrædelse af princippet om ligebehandling.

HVORNÅR TRÆDER DIREKTIVET I KRAFT?

Direktivet trådte i kraft den 21. december 2004 og skulle senest være gennemført i EU-landenes lovgivning den 21. december 2007.

BAGGRUND

Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union og er fastsat i artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Kønsdiskrimination kan udgøre en hindring for fuldstændig og vellykket integration af mænd og kvinder i det økonomiske og sociale liv.

VIGTIGE BEGREBER

Direkte forskelsbehandling: det forhold, at en person på grund af køn i en tilsvarende situation behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet.

Indirekte forskelsbehandling: det forhold, at en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane: det forhold, at der er en uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Sexchikane : det forhold, at enhver uønsket form for adfærd med seksuelle undertoner, verbalt, ikkeverbalt eller fysisk, finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2004/113/EU

21.12.2004

21.12.2007

EUT L 373 af 21.12.2004, s.37-43

seneste ajourføring 26.02.2015

Top