RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


En bedre anvendelse af direktiverne efter den nye metode

For at tilføre den tekniske harmonisering nye impulser udsender Kommissionen anbefalinger om forbedring af anvendelsen af direktiverne efter den nye metode. Målet er at styrke den frie bevægelighed for varer i forbindelse med det udvidede EU. Anbefalingerne tager sigte på at fremme sikrere, billigere og mere konkurrencedygtige europæiske produkter.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 7. maj 2003: "En bedre anvendelse af direktiverne efter den nye metode" [KOM(2003) 240 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Det er et nøgleelement i Kommissionens nye strategi for det indre marked for perioden 2003-2006 at få den frie bevægelighed for varer i det indre marked til at fungere bedre i et udvidet EU. De direktiver, der baserer på den nye metode, dækker en stor del af de industriprodukter, der markedsføres på det europæiske marked.

Den nye metode viser sig at være et velfungerende instrument til at sikre den frie bevægelighed for varer i det indre marked. Ikke desto mindre kan anvendelsen af direktiverne efter denne metode yderligere forbedres. En mere ensartet anvendelse af den nye metode bidrager til at fremme tredjelandes vedtagelse af lovgivninger baseret på de rammer, der er vedtaget af EU.

Denne meddelelse indeholder henstillinger, der tager sigte på at forbedre det indre markeds drift. Den er et led i forbedringen af den europæiske lovgivning og den europæiske industris konkurrenceevne. På denne måde opnår det indre markeds redskaber en ensartet gennemførelse og en høj grad af overensstemmelse med EU's lovgivning.

KOMMISSIONENS FORSLAG

Direktiverne efter den nye metode fastsætter tilsyn med produkter før og efter markedsføring for at garantere et højt niveau af produktsikkerhed. De forslag, der opregnes i denne meddelelse, vedrører hovedsagelig

  • bemyndigede organer
  • procedurer for evaluering af overholdelsen af produktsikkerhedsreglerne
  • håndhævelse og markedsovervågning
  • en sammenhængende og effektiv anvendelse af direktiverne efter den nye metode

BEMYNDIGEDE ORGANER

Procedurerne for vurdering af overensstemmelsen af direktiverne efter den nye metode hviler på moduler for vurdering af overensstemmelse. De fleste af disse moduler kræver, at et eksternt bemyndiget organ vurderer de pågældende risikoprodukter.

Notifikationsproceduren

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at notifikationsmyndighederne bliver fyldestgørende oplyst om deres forpligtelser i forbindelse med notifikationsproceduren. Det skal tilstræbes, at den tid, der går mellem beslutningen om at notificere og notifikationsprocedurens afslutning, forkortes.

Listerne over de bemyndigede organer for hvert direktiv offentliggøres til almen orientering i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen foreslår , at offentliggørelsen af listerne i Den Europæiske Unions Tidende (EUT) erstattes af et onlinesystem for notifikation, hvilket vil gøre det muligt for bemyndigede organer at disponere praktisk talt uden forsinkelse.

Retsgrundlag

Det er de enkelte direktiver, der danner retsgrundlag for notifikationen. Dog indeholder direktiverne ikke detaljerede bestemmelser om, hvordan de bemyndigede organer skal udpeges, hvilket påhviler medlemsstaterne. Det er ikke desto mindre nødvendigt med større gennemsigtighed og en bedre gennemførelse af notifikationsprocedurerne. Kommissionen finder det nødvendigt at konsolidere de krav, som de bemyndigede organer skal opfylde. Dette kan udmøntes som enten et horisontalt direktiv eller en standardartikel, der indføjes i de respektive direktiver.

Akkrediteringens betydning

Kommissionen foreslår, at der udvikles mere omfattende retningslinjer for anvendelse og akkreditering af organer med henblik på at udbygge sammenhængen og strukturen for akkrediteringstjenester. For at lette udvekslingen af bedste praksis i forbindelse med vurdering, udpegning og overvågning af bemyndigede organer foreslår Kommissionen at nedsætte et permanent forum af udpegende myndigheder fra medlemsstaterne.

Overvågning af de bemyndigede organer

De bemyndigede organer er underlagt permanent kontrol og evaluering. På denne måde kan medlemsstaterne sikre, at de bemyndigede organer til stadighed råder over den tekniske kompetence, der kræves i direktiverne.

Kommissionen foreslår, at erfaringsudveksling blandt bemyndigede organer indgår som et krav i direktiverne efter den nye metode sammen med bestemmelser om de foranstaltninger, der skal træffes, når bemyndigede organer misligholder deres forpligtelser eller ophører med at levere sådanne tjenester.

Aktiviteter tværs over grænserne

I kraft af princippet om gensidig anerkendelse kan et bemyndiget organ automatisk udøve sin aktivitet i hele det indre marked. De nationale udpegende myndigheder råder dog ikke altid over redskaber til at evaluere og kontrollere aktiviteter udført af organer, der er aktive i lande uden for deres retlige kompetence.

Kommissionen har til hensigt at støtte, at der etableres en informationsudvekslingsprocedure mellem myndighederne og/eller akkrediteringsorganerne i "værtslandet" og den udpegende myndighed i "hjemlandet". Det bliver i så fald nødvendigt at vedtage et retsgrundlag i form af en fælles forskrift eller som led i de forskellige direktiver efter den nye metode. Desuden lægger Kommissionen vægt på oprettelse af en struktureret ramme, som giver organer fra tredjelande mulighed for at udføre opgaver i overensstemmelse med direktivernes bestemmelser.

Adskillelse af regulerede og ikke-regulerede områder

De strukturer, der blev anvendt på ikke-regulerede områder (såsom standardisering, akkreditering og overensstemmelsesvurdering), er også blevet anvendt til regulering efter den nye metode. I visse tilfælde har det manglende retsgrundlag for det ikke-regulerede område skabt adskillelse mellem aktiviteterne hos de pågældende organer, som ellers ofte er virksomme på både det regulerede og ikke-regulerede område. Kommissionen finder derfor, at der ikke bør skelnes mellem regulerede og ikke-regulerede områder.

Samarbejde og informationsudveksling

Visse direktiver efter den nye metode kræver, at de bemyndigede organer aktivt udveksler oplysninger om nægtede eller tilbagetrukne attester. De bemyndigede organers udveksling hindrer dog ikke, at fabrikanter ved organer i en anden medlemsstat ansøger om attestering af et produkt, der ikke opfylder bestemmelserne. Kommissionen foreslår, at der i alle direktiver efter den nye metode indføres bestemmelser om, at bemyndigede organer skal udveksle oplysninger om produkter, som ikke opfylder bestemmelserne.

OVERENSSTEMMELSESVURDERINGSPROCEDURER

De forskellige procedurer for overensstemmelsesvurdering, som blev indført i kraft af Rådets afgørelse om CE-overensstemmelsesmærkningen, har bevist deres effektivitet. Der kan dog opstå problemer, hvis et produkt er omfattet af mere end et direktiv. I så fald skal fabrikanterne ansøge hos flere bemyndigede organer for at få vurderet overensstemmelsen, hvilket øger udgifterne til attesteringen. Modul H, E og D (overensstemmelseserklæring ved hjælp af kvalitetssystemer) gør det muligt for fabrikanterne at inddrage et bemyndiget organ mindre hyppigt. Kommissionen foreslår, at

  • modulerne H, E eller D indføres i både eksisterende og fremtidige direktiver efter den nye metode, hvor dette anses for nyttigt
  • der udarbejdes et forslag, som skal anvendes på horisontalt plan, og som skal indeholde en præcisering af de definitioner, der skal bruges i overensstemmelsesvurderingsprocedurerne.

CE-overensstemmelsesmærkningen

Medlemsstaterne og Kommissionen bør gøre en større indsats for at præcisere betydningen af CE-mærkningen over for forbrugerne. Mærkningen angiver, at produktet opfylder alle relevante krav i de gældende direktiver. Kommissionen agter også at fortsætte undersøgelserne af problemet med uberettiget påføring af CE-mærkning. Der vil blive iværksat en oplysningskampagne i tæt samarbejde med medlemsstaterne.

HÅNDHÆVELSE OG MARKEDSOVERVÅGNING

Gennemførelsesforanstaltninger

Markedsovervågningen påhviler de kompetente nationale myndigheder. I den nuværende situation er der ikke altid garanti for en konsekvent adskillelse mellem udpegende myndigheder, akkrediteringsorganer, overensstemmelsesvurderingsorganer og markedsovervågningsmyndigheder, og disse potentielle kilder til interessekonflikter bør udryddes.

Et fælles markedsovervågningsniveau i hele EU

Medlemsstaterne kan nå frem til et fælles niveau inden for markedsovervågning baseret på følgende kriterier:

  • tilstrækkelige infrastrukturer og menneskelige ressourcer,
  • et strategisk markedsovervågningsprogram baseret på uheldsanalyser,
  • sanktioner, der er afskrækkende og står i forhold til graden af manglende overensstemmelse,
  • effektiv kommunikation og samordning mellem markedsovervågningsmyndighederne og de øvrige organer (hygiejne, sikkerhed på arbejdspladsen, toldmyndigheder osv.),
  • de nationale myndigheders fulde deltagelse i det administrative samarbejde med deres kolleger i andre medlemsstater, navnlig med hensyn til informationsudveksling.

Kommissionen mener, at en definition af de grundlæggende bestemmelser, som medlemsstaterne er forpligtet til at overholde, kræver et retsgrundlag enten i form af et horisontalt direktiv eller indføjelse af disse bestemmelser i de forskellige direktiver.

Et styrket administrativt samarbejde

Markedsovervågningen må ledsages af et bedre administrativt samarbejde på tværs af grænserne. Kommissionen foreslår følgende for at højne samarbejdsniveauet:

  • gensidig bistand mellem forvaltningerne i forbindelse med markedsovervågningsoperationer
  • en mere præcis ramme for de administrative samarbejdsgrupper, der er sammensat af de nationale myndigheder til overvågning af markedet
  • en hurtigere informationsudveksling om produkter, der ikke overholder bestemmelserne, mellem alle nationale myndigheder, bl.a. via IDA-programmet (myndighedernes program for udveksling af data),
  • adgang for offentligheden til oplysninger om farlige produkter (produktidentifikation, risikoens art, trufne foranstaltninger osv.),
  • udbredelse af bedste praksis gennem samarbejdet.

Sikkerhedsklausul

Medlemsstaterne er forpligtet til at træffe restriktive foranstaltninger over for produkter, der har vist sig at være farlige. Alene den omstændighed at et produkt skal være CE-mærket, men ikke er det, er et kriterium, der tillader en myndighed med ansvar for markedsovervågning at fastslå, at produktet ikke overholder de gældende bestemmelser. Den sikkerhedsklausul, der er fastsat i direktiverne, giver Kommissionen mulighed for at kontrollere berettigelsen af de nationale foranstaltninger, der tager sigte på at indskrænke den frie bevægelighed for varer, der bærer CE-mærkningen.

Dette er en tung procedure, der er vanskelig at gennemføre. Kommissionen foreslår gennem en lovændring at modificere sikkerhedsklausulproceduren. Dette ville sikre en mere ensartet tilgang i alle direktiverne.

Direktivet om produktsikkerhed i almindelighed

Direktivet om produktsikkerhed har vigtige konsekvenser for produkter, der er omfattet af direktiverne efter den nye metode. Til gengæld finder de sikkerhedskrav, som er fastlagt i direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, ikke anvendelse på produkter, der er omfattet af den nye metode. Kun håndhævelsesbestemmelserne i direktivet om produktsikkerhed i almindelighed finder ligeledes anvendelse på produkter omfattet af den nye metode. Dette betyder, at industriprodukter og forbrugsprodukter i praksis kan være underlagt forskellige bestemmelser om markedsovervågning. Kommissionen foreslår, at der i direktiverne efter den nye metode indføjes bestemmelser om informationsudveksling vedrørende industriprodukter, som udgør en alvorlig og umiddelbar risiko for brugerne.

SAMMENHÆNGENDE OG EFFEKTIV ANVENDELSE AF DIREKTIVERNE EFTER DEN NYE METODE

Ændring af lovgrundlaget

En af mulighederne for at indføre de nødvendige ændringer består i at indføje de relevante krav i alle sektordirektiverne. Da forskellige risici kan være omfattet af forskellige direktiver, kan produkter være omfattet af mere end et direktiv, hvilket kan skabe problemer, f.eks.:

  • utilsigtede indbyrdes uoverensstemmelser i sektordirektiverne efter den nye metode
  • forskellige procedurer alt efter direktivet
  • nye modultyper oprettet i bestemte direktiver efter den nye metode, som kunne skabe problemer, hvis de ikke stemmer overens med bestemmelser i andre direktiver, der finder anvendelse på det samme produkt.

Kommissionen foreslår at overveje fordele og ulemper ved udarbejdelse af et fælles grunddirektiv. Det samme gælder for standardartikler om horisontale spørgsmål i direktiver efter den nye metode.

Anvendelse af outsourcing

Gennemførelsen af direktiverne efter den nye metode er en tung administrativ byrde ikke blot for medlemsstaterne, men også for Kommissionen. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne undersøge alle handlingsmuligheder, som enten kan være mere regelmæssig brug af eksterne konsulenter eller outsourcing af bestemte operationer til foretagender, der råder over eksperter med teknisk kompetence på de pågældende områder.

KONTEKST

Den nye metode er baseret på Rådets resolution af 7. maj 1985, som etablerede en ny ramme for harmonisering af de nationale forordninger om industriprodukter og således lettede virkeliggørelsen af det indre marked. Denne resolution blev i 1989 suppleret med en ny Rådets resolution om en global metode for overensstemmelsesvurdering. Siden har Rådet vedtaget to yderligere afgørelser om mere detaljerede bestemmelser for afprøvnings- og certificeringsprocedurer og EF-overensstemmelsesmærkning.

TILHØRENDE RETSAKTER

Rådets resolution af 10. november 2003 om meddelelsen fra Kommissionen "En bedre anvendelse af direktiverne efter den nye metode" [Den Europæiske Unions Tidende C 282 af 25.11.2003].

Rådets resolution af 8. juli 1996 om lovgivningsmæssig og administrativ forenkling inden for det indre marked [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 224 af 1.8.1996].

Rådets resolution af 16. juni 1994 om udbygning af det administrative samarbejde i forbindelse med gennemførelsen og håndhævelsen af EF-lovgivningen i det indre marked [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 179 af 1.7.1994].

Rådets resolution af 21. december 1989 om en global metode for overensstemmelsesvurdering [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 10 af 16.1.1990].

 
Seneste ajourføring: 13.12.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top