RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Sikkerhedskrav til legetøj

Legetøj, som markedsføres i Europa, garanteres et højt sikkerhedsniveau. Faktisk blev harmoniseringen, som iværksattes i 1988, ledsaget af sikkerhedskrav til fremstilling og salg af disse produkter. Imidlertid nødvendiggør den teknologiske udvikling inden for legetøjssektoren og definitionen af mindstekrav til overvågning af det indre marked en videre udvikling af lovgivningen.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (EØS-relevant tekst).

RESUMÉ

Legetøj underkastes sikkerhedskrav og regler for bevægelighed inden for Den Europæiske Union (EU). Legetøj er produkter, der udelukkende eller delvist er konstrueret eller beregnet til at bruges af børn under 14 år. En fortegnelse over produkter, som kan benyttes af børn, men som ikke regnes som legetøj, findes i bilag I til dette direktiv.

Sikkerhedskrav

Legetøj, som markedsføres, skal kunne anvendes uden fare for sikkerhed eller helbred under hele deres forventede og normale brugstid. Det skal overholde:

  • væsentlige sikkerhedskrav i relation til børns alder og adfærd og til reglerne for benyttelse af kemikalier
  • særlige sikkerhedsbestemmelser (anført i bilag II) vedrørende de fysiske, mekaniske, elektriske og kemiske egenskaber samt brandbarhed, hygiejne og radioaktivitet.

Der skal være advarsler på produkterne, som angiver betingelserne og begrænsningerne for hensigtsmæssig brug.

Der er fri bevægelighed på EU's territorium for produkter, som opfylder sikkerhedskravene. Disse bærer en CE-overensstemmelsesmærkning.

Produkternes overensstemmelse

De erhvervsdrivende har et ansvar for produkternes overensstemmelse afhængigt af deres funktion i salgskæden.

Fabrikanten skal sikre, at produkterne overholder væsentlige og særlige sikkerhedskrav. Fabrikanten udarbejder en CE-overensstemmelseserklæring og gennemfører en sikkerhedsvurdering i overensstemmelse med afgørelse 768/2008/EF inden produkterne markedsføres.

Hvis en fabrikant udpeger en bemyndiget repræsentant, skal dennes mandat omfatte de minimale forpligtelser over for de nationale myndigheder. Repræsentanten skal levere bevis for et produkts overensstemmelse og samarbejde for at fjerne potentielle risici.

Importøren skal sikre sig overensstemmelsen af de produkter, som han/hun markedsfører. I mangel af overensstemmelse skal importøren informere fabrikanten og de myndigheder, som har tilsyn med markedet, samt i påkommende tilfælde tilbagekalde produkterne.

Forhandleren kontrollerer overensstemmelsesmærkningen på produktet inden markedsføringen. Hvis forhandleren konstaterer manglende overensstemmelse for et legetøj, træffer han/hun korrigerende foranstaltninger eller trækker produktet tilbage fra markedet.

Medlemsstaterne organiserer tilsynet med markedet og udpeger de organer, som skal notificeres, og som er bemyndiget til at vurdere produkternes overensstemmelse. De foranstaltninger, der skal træffes for at sørge for overholdelsen af legetøjs sikkerhed, skal følge forsigtighedsprincippet.

Produkterne antages at være overensstemmende, hvis de overholder de harmoniserede standarder, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

Kontekst

Direktiv 88/378/EØF ophæves fra og med 20. juli 2011. Dog gælder artikel 2 samt del 3 af bilag II af dette direktiv fortsat indtil 20. juli 2013.

Denne ophævelse har til formål at bringe visse bestemmelser på linje med afgørelse nr. 768/2008/EF vedrørende markedsføring af produkter på det indre marked. Dette gør det muligt at tage hensyn til den teknologiske udvikling på legetøjsmarkedet.

Direktivet om produktsikkerhed i almindelighed kompletterer nærværende direktiv; det gælder i mangel af specifikke bestemmelser vedrørende produktsikkerhed. Legetøj er også underlagt bestemmelserne i direktiv 2001/95/EF, som fastlægger den generelle ramme for produktsikkerhed, og i direktiv 85/374/EØF om ansvar for defekte produkter.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelsesdato Frist for gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2009/48/EF

20.7.2009

20.1.2011

EUT L 170 af 30.6.2009

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/84/EF af 14. december 2005 om 22. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (phthalater i legetøj og småbørnsartikler).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EØS-relevant tekst).

Seneste ajourføring: 15.06.2011

Se endvidere

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top