RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter 

Arkiv

EU ønsker at nedbringe antallet af trafikdrab og at mindske graden af de kvæstelser, fodgængere og cyklister pådrager sig, når de er involveret i ulykker med motorkøretøjer. Automobilfabrikanterne skal derfor ændre frontfladen på køretøjerne.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/102/EF af 17. november 2003 om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter forud for og ved kollision med et motorkøretøj og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF.

RESUMÉ

Hvert år omkommer ca. 8 000 fodgængere og cyklister ved trafikulykker, og 300 000 kvæstes. Det sker især ved frontale sammenstød med personbiler.

Trafikulykker sker særlig hyppigt i byområder. Selv ved forholdsvis lav fart kan køretøjet påføre ofret svære kvæstelser, især når der sker frontalpåkørsel. Ved hastigheder under ca. 40 km/t kan kvæstelserne dog gøres betydeligt mindre alvorlige ved at ændre køretøjernes frontflade.

Direktivet fastsætter de sikkerhedskrav, automobilfabrikanter skal opfylde for at mindske graden af de kvæstelser, fodgængere og andre bløde trafikanter som cyklister og motorcyklister pådrager sig, når de rammes af frontfladen på et køretøj.

Direktivet er hjemlet i artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. De tekniske krav i forbindelse med typegodkendelse af motorkøretøjer, hvad angår beskyttelse af fodgængere, bør harmoniseres for at sikre, at det indre marked fungerer hensigtsmæssigt.

Anvendelsesområde

Direktivet omhandler frontfladen på køretøjer, generelt kaldet hjelm og kofanger.

Det finder anvendelse på personbiler (køretøjer i klasse M1) med en totalmasse på højst 2,5 tons og erhvervskøretøjer (køretøjer i klasse N1), afledt af køretøjer i klasse M1, med en totalmasse på 2,5 tons. Det er fastsat, at Kommissionen kan undersøge muligheden for at udvide anvendelsesområdet for direktivet til at omfatte køretøjer med en totalmasse på op til 3,5 tons.

Sikkerhedskrav

I direktivet angives grænseværdier, som skal overholdes ved fremstillingen af køretøjers forpartier. Disse værdier må således ikke overskrides, hvis køretøjet kolliderer med en fodgænger. For at sikre, at de overholdes, skal køretøjerne gennemgå en række sikkerhedsprøver. Prøverne og grænseværdierne er opstillet på grundlag af anbefalinger fra Det Europæiske Udvalg for Eksperimentalkøretøjer (EEVC).

Hvis de maksimale grænseværdier overskrides, kan medlemsstaterne ikke længere hverken EF-typegodkende eller indregistrere de pågældende køretøjer.

De tekniske forskrifter træder i kraft i to etaper, for hvilke der er fastsat overgangsfrister i direktivet. De forskrifter, der træder i kraft i første etape, skal således overholdes af alle nye køretøjstyper fra den 1. oktober 2005 og af alle nye køretøjer fra den 31. december 2012. De forskrifter, der træder i kraft i anden etape, er obligatoriske for alle nye køretøjstyper fra den 1. september 2010 og for alle nye køretøjer fra den 1. september 2015. Denne overgangsperiode vil sikre fabrikanterne tid til at få indarbejdet ændringerne i produktionen af nye køretøjstyper, så disse overholder grænseværdierne, og så de ikke omgående behøver at ændre på de køretøjer, der allerede er sat i produktion.

I kraft af den hastige teknologiske udvikling på området kan fabrikanterne tænkes at udvikle alternative løsninger, der vil være mindst lige så effektive som dem, der findes i direktivet. Alt efter resultatet af den uafhængige gennemførlighedsvurdering, der er planlagt inden den 1. juli 2004, vil Kommissionen eventuelt ændre direktivets bestemmelser.

Det er fastsat, at Kommissionen skal foretage en første evaluering inden den 1. april 2006 og herefter hvert andet år.

Ændring af typegodkendelsessystemet

Direktivet er et af de særdirektiver, hvis krav skal være opfyldt for at sikre, at køretøjerne opfylder kravene efter EF-typegodkendelsesproceduren. Direktiv 70/156/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

Kontekst

Kommissionen har sat sig som mål at nedbringe antallet af dræbte og kvæstede i trafikken i Europa. Målet er en halvering af antallet af trafikdræbte indtil 2010.

Med dette mål for øje har Kommissionen indledt drøftelser med europæiske, japanske og koreanske automobilfabrikanter. Disse drøftelser har ført til, at bilindustrien har forpligtet sig til at vedtage foranstaltninger til forbedring af færdselssikkerheden for fodgængere. Efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet og Rådet har Kommissionen udarbejdet en retsakt, der opstiller de vigtigste mål og fastlægger de grundlæggende tekniske krav, der skal overholdes, og som dermed giver den nødvendige retssikkerhed på området.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædenGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2003/102/EF [vedtagelse: fælles beslutningsprocedure COD/2003/0033]7.12.200331.12.2003EUT L 321 af 6.12.2003

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter [KOM(2007)560 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Kommissionen foreslår at kombinere kravene i direktiv 2005/66/EF (anvendelsen af systemer til frontal beskyttelse (castellanodeutschenglishfrançais)) og direktiv 2003/102/EF (beskyttelse af fodgængere) i én forordning for at styrke sammenhængen og gennemførelsen af foranstaltningerne vedrørende beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter. Kommissionen tager de nuværende passive krav op til revision og inddrager en ny "aktiv" foranstaltning vedrørende ABS-bremseassistentsystemer. Med dette mål for øje har Kommissionen indledt drøftelser med europæiske, japanske og koreanske automobilfabrikanter samt med de interesserede parter.

I forslaget til forordningen fastsættes der krav til køretøjers konstruktion og funktion og forpligtelser for fabrikanter (verificerede bremseassistentsystemer, frontal beskyttelse) og for myndigheder i medlemsstaterne (kontrol med gennemførelse af kravene, sanktioner) samt gennemførelsesbestemmelserne specificeres.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/66/EF af 26 oktober 2005 om anvendelsen af systemer til frontal beskyttelse på motorkøretøjer (castellanodeutschenglishfrançais) og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF [Den Europæiske Unions Tidende L 309 af 25.11.2005].

Kommissionens beslutning 2004/90/EF af 23. december 2003 om de tekniske forskrifter for gennemførelsen af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/102/EF om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter forud for og ved kollision med et motorkøretøj og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF [Den Europæiske Unions Tidende L 31 af 4.2.2004].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 11. juli 2001 – "Beskyttelse af fodgængere: Forpligtelser fra den europæiske automobilindustris side" [KOM(2001) 389 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Europa-Kommissionen har forelagt en vurdering af den forpligtelse, som den europæiske automobilindustri, repræsenteret ved den europæiske bilindustris brancheorganisation (ACEA), har påtaget sig

Seneste ajourføring: 19.05.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top