RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fællesskabsramme for beskatning af energiprodukter og elektricitet

Den Europæiske Union (EU) etablerer en generel ordning for beskatning af energiprodukter og elektricitet. EU's system med minimumsafgiftssatser, der længe kun har omfattet mineralolier, udvides til også at omfatte kul, naturgas og elektricitet. Ordningen fastsætter minimumsafgiftssatser for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof, til opvarmning og til elektricitet. Målet er dermed at effektivisere EU's indre marked ved at mindske de konkurrencemæssige skævheder mellem mineralolier og andre energiprodukter. Samstemmende med EU's målsætninger og Kyoto-protokollen skal ordningen fremme et mere effektivt energiforbrug med henblik på at nedbringe afhængigheden af importerede energiprodukter og begrænse drivhusgasudledningerne. Af miljøhensyn giver ordningen EU-landene mulighed for at yde skattefordele til virksomheder, der gennemfører konkrete tiltag for at nedbringe deres emissioner.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet [Se ændringsretsakter].

RESUMÉ

Energiprodukter og elektricitet beskattes kun, når de anvendes som motorbrændstof eller til opvarmning, og ikke når de anvendes som råstof, til kemisk reduktion eller til elektrolyse og metallurgiske processer.

Ud fra dette princip fastsætter direktivet minimumsafgiftssatser for motorbrændstof, motorbrændstof til industriel eller kommerciel anvendelse og brændsel til opvarmning og elektricitet. "Afgiftssatserne" *, som medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EU) fastsætter, må ikke være lavere end de minimumssatser, der er fastsat i dette direktiv.

Minimumsafgiftssatserne for motorbrændstoffer er:

-Nuværende minimumsafgiftssatser
Benzin (EUR/1 000 l)

421

Blyfri benzin (EUR/1 000 l)

359

Diesel (EUR/1 000 l)

330

Petroleum (EUR/1 000 l)

330

LPG (EUR/1 000 l)

125

Naturgas (EUR/gigajoule)

2,6

(Mængderne er målt ved en temperatur på 15 °C).

Senest den 1. januar 2012 skal Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og på grundlag af en rapport og et forslag fra Kommissionen træffe afgørelse om minimumsafgiftssatserne for dieselolie for en yderligere periode fra den 1. januar 2013.

Medlemsstaterne kan indføre differentierede afgiftssatser for erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie anvendt i motorkøretøjer, forudsat at EU-minimumsafgiftssatserne overholdes, og at afgiftssatsen for dieselolie anvendt i motorkøretøjer * ikke kommer under den nationale afgiftssats, der var gældende pr. 1. januar 2003, uanset eventuelle undtagelser for denne brug, der måtte være fastsat i dette direktiv.

Med denne skelnen kan EU-landene reducere forskellen mellem punktafgiftsniveauet for ikke-kommerciel dieselolie til biler og for benzin, da den nuværende lavere minimumssats for dieselolie til biler ikke har nogen hverken miljømæssig eller anden berettigelse.

Minimumsafgiftssatserne for brændstoffer til industriel eller kommerciel anvendelse er:

-Nuværende minimumsafgiftssatser

Diesel (EUR/1 000 l)

21

Petroleum (EUR/1 000 l)

21

LPG (EUR/1 000 kg)

41

Naturgas (EUR/gigajoule)

0,3

(Mængderne er målt ved en temperatur på 15 °C).

Direktivet definerer industriel og kommerciel anvendelse som følger:

  • landbrug, havebrug, fiskeopdræt og skovbrug
  • stationære motorer
  • udstyr og maskiner, der anvendes inden for byggeri, ingeniørarbejder og offentlige arbejder
  • køretøjer beregnet til brug uden for offentlig vej.

Minimumsafgiftssatserne for brændsel til opvarmning og elektricitet er:

-Nuværende minimumsafgiftssatser
(erhvervsmæssigt forbrug)
Nuværende minimumsafgiftssatser
(ikke-erhvervsmæssigt forbrug)

Diesel (EUR/1 000 l)

21

21

Svær brændselsolie (EUR/1 000 kg)

15

15

Petroleum (EUR/1 000 l)

0

0

LPG (EUR/1 000 kg)

0

0

Naturgas (EUR/gigajoule)

0,15

0,3

Kul og koks (EUR/gigajoule)

0,15

0,3

Elektricitet (EUR/MWh)

0,5

1,0

(Mængderne er målt ved en temperatur på 15 °C).

Differentierede afgiftssatser

EU-landene kan i følgende tilfælde, under afgiftsmyndighedernes kontrol, anvende differentierede afgiftssatser, når blot de overholder de minimumsafgiftssatser, der er fastsat i dette direktiv, og er forenelige med EU-retten:

  • når de differentierede satser hænger direkte sammen med produktkvalitet
  • når de differentierede satser afhænger af kvantitative forbrugsniveauer for elektricitet og energiprodukter, der anvendes til opvarmningsformål
  • til anvendelse i forbindelse med: lokal offentlig passagerbefordring (herunder taxier), affaldsindsamling, de væbnede styrker og den offentlige forvaltning, handicappede samt ambulancer
  • mellem erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt forbrug for de ovenfor omhandlede energiprodukter og elektricitet.

Afgiftsfritagelse eller -lempelse

Følgende er fritaget for afgift:

  • Energiprodukter og elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet, og elektricitet, der anvendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet. Medlemsstaterne kan imidlertid af miljøpolitiske hensyn beskatte disse produkter.
  • Energiprodukter, der leveres til anvendelse som flybrændstof, medmindre der er tale om ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.
  • Energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj.

EU-landene kan begrænse anvendelsesområdet for de to sidstnævnte fritagelser til international transport og transport inden for EU. Derfor kan EU-landene, for al luft- eller søtransport inden for et EU-land eller mellem to EU-lande, der har indgået en bilateral aftale herom, anvende en afgiftssats, der er lavere en dette direktivs minimumssatser.

EU-landene kan indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for blandt andet:

  • energiprodukter, der anvendes under afgiftsmyndighedernes kontrol i forbindelse med pilotprojekter vedrørende teknologisk udvikling af mindre forurenende produkter eller vedrørende brændsel fra vedvarende energikilder
  • biobrændstoffer
  • energiformer fra solenergi, vindenergi, bølgeenergi, tidevandsenergi eller elektricitet af geotermisk oprindelse eller fra biomasse * eller affald
  • energiprodukter og elektricitet, der anvendes til personbefordring og godstransport med jernbane, metro, sporvogn og trolleybus
  • energiprodukter, der leveres til anvendelse som brændstoffer ved sejlads ad de indre vandveje (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj
  • naturgas og LPG anvendt som brændstof.

Direktivet tilgodeser virksomhedernes konkurrenceevne ved at give mulighed for at lempe beskatningen på energiintensive virksomheder og/eller virksomheder *, der tilstræber opfyldelse af miljøbeskyttelsesmål eller forbedret energieffektivitet.

EU-landene har også mulighed for at helt eller delvist at refundere afgifter indbetalt af virksomheder, der har investeret i rationalisering af energiforbruget. Refusion kan være op til 100 % for energiintensive virksomheder og op til 50 % for andre virksomheder.

Overgangsperioder

For visse EU-lande fastsætter direktivet overgangsperioder, hvor landene gradvis skal formindske forskellene mellem deres satser og de nye minimumsafgiftssatser. Når forskellen mellem den nationale afgiftssats og minimumsafgiftssatsen ikke overstiger 3 % af minimumsafgiftssatsen, kan det pågældende EU-land dog vente til udgangen af perioden med at justere sin nationale afgiftssats.

Dokumentets nøglebegreber
  • Afgiftssats: den samlede byrde, der pålægges i form af alle indirekte afgifter (undtagen moms), der beregnes direkte eller indirekte af mængden af energiprodukter eller elektricitet ved overgangen til forbrug.
  • Erhvervsmæssig brug af dieselolie anvendt i motorkøretøjer: dieselolie anvendt i motorkøretøjer godstransport mod leje eller vederlag eller for egen regning i lastbiler eller vogntog, der udelukkende er beregnet på godstransport ad vej, og som har en tilladt totalvægt på 7,5 tons eller derover og til passagerbefordring, hvad enten der er tale om regelmæssig eller lejlighedsvis kørsel, i motorkøretøjer i kategori M2 eller M3, som defineret i Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil.
  • Biomasse: den bionedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug (omfattende både vegetabilske og animalske stoffer) og skovbrug og fra nærstående industrier samt den bionedbrydelige del af industri- og kommunalaffald.
  • Energiintensive virksomheder: en erhvervsmæssig enhed, hvor købet af energiprodukter og elektricitet udgør mindst 3,0 % af produktionsværdien, eller hvor den skyldige nationale energiafgift udgør mindst 0,5 % af værditilvæksten.

REFERENCER

DokumentIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2003/96/EF

31.10.2003

31.12.2003

EUT L 283 af 31.10.2003

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2004/74/EF

1.5.2004

1.5.2004

EUT L 195 af 2.6.2004

Direktiv 2004/75/EF

1.5.2004

1.5.2004

EUT L 195 af 2.6.2004

Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 2003/96/EF er integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

Seneste ajourføring: 03.11.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top